Racen Cavalier King Charlse??

[Gæst Lenestuk]

Jeg står overfor at skulle have en hund. Vi har tidligere haft 2 labrador, men det gik ikke sammen med vores børn. Så de blev solgt sidste år til gode hjem.

 

Men nu har jeg fået lysten tilbage til en ny hund, og vil rigtig rigtig gerne begynde med agility. Jeg har hørt denne race er rigtig god til det, og så vidt jeg kan se, er den helle ikke voldsom stor i størrelsen hvilket kun er et + for os.

Men ud over det, kan i så være hjælpe mig med at beskrive racen.

Hvordan er den som familiehund? Vi har to børn på 14 mdr og en på lidt over 3 år.

Hvor meget energi er der i den? Kan den være selv (det er selvfølgelig noget man skal lære den, men nogle racer er bare ikke gode til det). Dog er jeg i gang med en videregående uddannelse og møder kun i skolen ca 2-3 dage pr uge, max, så det er ikke voldsom meget den skal være selv.

 

er det en robust hund, jeg mener er det en race som ikke har tendens til sygdom??

 

Håber jer kyndige cavailer ejere kan hjælpe

[Amocca]

En cavalier er en sød og "nem" lille hund, men det er en race der lider af mange skavanker, som fx dårligt hjerte og noget øjensygdom jeg ikke på stående fod kan huske...

 

man skal se sig godt om når man søger opdrætter...

 

Der er en del cavalier-ejere her på forum - også et par stykker der løber agility - så de kommer nok på banen til at fortælle lidt om deres dejlige hunde...

[FrkSmilla]

Hej. :vinken:Vi har en cavalier på 15 måneder og hun er utrolig blid, social, lærenem og legesyg. Jeg elsker virkelig den race for dens kærlige og glade sind. Vi er begyndt på lidt agility og der er bestemt noget hun synes er sjovt.

 

Mht sygdomme så har det desværre indtil videre været lidt af en bekostelig affære. (Og det til trods for at vi har valgt en DKK hund, hvis forældre var testet for det de kunne samt hendes indavlskoefficient = nul). Jeg kommer tit til at snakke sygdomme med andre cavalier-ejere og desværre rammes racen af en del skavanker. (Hjertesygdomme, syringomyelia,epilepsi, hoftedysplasi, løse knæled, forskellige øjensygdomme og rygproblemer er nogle af dem).

 

Derfor er der også mange, der ikke bliver så gamle. En levealder på 10 år er ikke meget for så lille en hund (skyldes hovedsageligt hjerteproblemer). Men fordi denne race er så forbandet dejlig, er der en del af os, der tager risikoen alligevel. Ved ikke om jeg ville turde gøre det igen (selv om jeg jo elsker den mere og mere) - og et eller andet sted finder jeg det også sørgeligt og forkasteligt at denne race er blevet så ødelagt. (Desværre ikke den eneste hunderace jo...)

 

Vores har en øjensygdom, som hun skal behandles for resten af livet. Og desværre har medicinen den bivirkning, at når den kommer op i en dosering der virker optimalt får hun symptomer på kvalme. Derudover har hun fået fjernet begge analkirtler (cavalierer har tit problemer med at deres analkirtelsekret bliver for tyktflydende, så det ikke kan komme ud af den normale udførselsgang og hober sig op og giver bylder). Vi har også haft problemer med halthed en lang periode, men gudskelov er det gået i sig selv igen.

 

Det er nok ikke den bedste race til at være alene hjemme. Det er en selskabshund, som knytter sig meget til sin ejer/ familie og en del lider af alene-hjemme problemer. Få timer om dagen kan den sagtens klare, men en hel arbejdsdag......

 

Det er ikke en race, der decideret anbefales til familier til små børn. Der vil det nok være bedre med en lidt større/ mere robust race. Det er i hvert fald en race, som det er nødvendigt at børn lærer at være meget blide overfor. Den er fintfølende og lidt 'sart' både fysisk og psykisk.

 

Pelspleje er der lidt af. En daglig børstning (ikke mindst af ørerne) vil være godt. Og så fælder den en del.

 

Motion: Vi går ca 2 -2½ timer om dagen og så laver vi træning og lidt mental stimulering ved siden af. Det er en race, der har jagtinstink i sig, så den vil gerne jage fugle (kan godt give lidt indkaldsproblemer).

 

Hvorfor gik det ikke med labradorerne? Ville jo umiddelbart tro den race ville have været god.

[Gæst Lenestuk]

 

Hvorfor gik det ikke med labradorerne? Ville jo umiddelbart tro den race ville have været god.

 

Tak for svar. Må nok heller se mig om efter en anden race så.

 

Jammen vi havde to labrador hunde, hvor den ene var en omplacerings hund. Vi viste han ikke havde haft det alt for godt hos hans første ejer, men vi fik ham som 10 mdr, og håbede ikke de havde gjort for stor skade for han var en virkelig sød hund. Det gik også fint, men da vi så fik børn gik det galt. Han kunne slet ikke håndtere den larm børn laver, og strintede af den grund over alt pg peb. Tror han blev nervøs i deres nærvær og det kunne vi ikke byde ham. Kunne se han led under det.

 

Den anden kunne ikke være selv og vi ville ikke have to hunde i igen. De er begge kommet hen hos gode nye ejere og har det godt.

 

Vil gerne undgå labrador igen. Tror det er fordi jeg har fået "nok" af den race hvis du forstår. Er opvokset med dem også.

[Gæst Jullejep]

Jeg er ikke enig i at en familie med små børn ikke kan have cavalier-hund. Vores Molly eeelsker børn (mine er nu 8 og 11 år), og det er min fornemmelse at hun sagtens kan forstå hvor vild hun må være omkring de mindre børn. Jeg synes ikke at min hund virker sart, og vil nu nok kunne holde til lidt børne-kærlighed af den lidt mere voldsomme slags.

 

Jeg synes det er en skam at du frevælger denne race ud fra et enkelt indlæg, for racen er i mine hunde-mor øjne den ideelle hund for en lille familie med lyst til en nem og omængelig hund.

[Gæst n1nna]

Jeg er ikke enig i at en familie med små børn ikke kan have cavalier-hund. Vores Molly eeelsker børn (mine er nu 8 og 11 år), og det er min fornemmelse at hun sagtens kan forstå hvor vild hun må være omkring de mindre børn. Jeg synes ikke at min hund virker sart, og vil nu nok kunne holde til lidt børne-kærlighed af den lidt mere voldsomme slags.

 

Jeg synes det er en skam at du frevælger denne race ud fra et enkelt indlæg, for racen er i mine hunde-mor øjne den ideelle hund for en lille familie med lyst til en nem og omængelig hund.

 

Jeg kender ikke meget til racen, men jeg synes generelt man ofte hører om alvorlige sygdomme og "sarte" sind i forbindelse med denne race, og med henblik på familiens tidl. hunde-oplevelser, ville jeg nok anbefale, at vælge en race hvor man er mere sikker på at få en "robust" hund (ikke at en anden race er nogen garanti), men det er jo udelukkende familien selv der kan vurdere det.

 

Intet ondt om racen på nogen måde, jeg er selv helt solgt over dem, og selvf findes der sikkert mange raske og "robuste" CKC'er. :5up:

 

@Lenestuk: Er ked af at høre, at I har haft så dårlige oplevelser før, hvor er det godt, at i fandt en god løsning for dem begge og hvor håber jeg, at i finder en vovse der kan berige Jeres familieliv og omvendt!

Lige meget hvilken race i kommer frem til, så er der forskel på et kuld hvalpe, og jeg vil anbefale, at i finder en opdrætter, der kan vurdere de enkelte hvalpe, så i med størst sikkerhed får en hvalp der passer ind i jeres liv. Både udfra Jeres ønsker, men også udfra hvad i kan tilbyde hunden.

Med meget små børn i huset, kan man måske alternativt kigge efter en ældre hund (ikke en "problemhund") der er vandt til at færdes omkring børn, og som hviler i sig selv. Jeg ved ikke noget om hvordan det er, at få en omplaceringshund, men hvis hunden ellers er "rask" i både krop og sind, tænker jeg at den vil falde hurtigt til, og sikkert være en mindre håndfuld, end en hvalp kan være.

 

Held og lykke herfra

 

Ps. I kan evt. prøve en race-test for lidt inspiration - fx Dog Breed Selector and Puppy Finder | Eukanuba BreedMatch

[bellas mor]

Hej, ja efter en dårlig start med en syg cavalier hund der døde (syg fra opdrættere) er jeg nu så heldig at ha en cavalier bl. og jeg kan på mange måder tilslutte mig Frk.Smilla den er blid , social lærenem legesyg og har et glad sind, og god til agility, men her stopper min enighed så med Frk.Smilla:lol: held og lykke til dig (heldigvis for mig:5up: ) Bella er 2 år fik hende 8 uger gammel, har endnu ikke haft de STORE problemer, døjer noget med ørene,men ingen hjertefejl, god til børn elsker dem overalt hun slipper dem ikke af syne når de er på besøg 3 og 7 år.opfordre selv til megen leg,når børnene stopper puffer hun til dem og vil blive ved,(når så de er taget hjem sover Bella i flere timer :klap:) hun har lært at være alene og kan være ene en hel dag, vi går 3-4 gange om dagen af ca 30 min, køret indimellem til hundeskoven hvor Bella elsker hvis der er andre hunde at lege med, Held og lykke med hundekøbet:vinken:

[Gæst Maggiesmor]

Jeg vil anbefale dig at læse bogen "Cavalieren" af Erik Fritzbøger hvis du vil vide mere om racen.

 

Jeg kan ikke genkende cavalieren som fintfølende både fysisk og psykisk, vi har 6 stk, og de er vilde med børn og de er ret robuste. De er lærenemme og elsker at komme med til træning og ud og opleve noget nyt. De skal ikke opdrages hårdt, og de er nogle fantastiske hunde.

Ingen af mine døjer med hverken analkirtler, øjne, hjerte, hjerne eller hofter. Måske har vi bare været heldige?

[PinPoynter]

dem jeg kender er også meget gode i sindet, dog som nogen soger, se Jer godt for, mht diverse sygdomme.

[Gæst Mrj]

Min cavalier på 2 år er også sund og rask. Ingen problemer der:blink:. Jeg kan på ingen måde nikke genkendende til at den skulle være sart hverken psykisk eller fysisk. Jeg har to børn, som var 3 og 5 da vi fik hunden. Som med alle racer er det de voksne der skal styre samværet mellem børn og hund, men i dette tilfælde mest for hundens skyld, for jeg er 99,9% (man kan aldrig være 100% med en hund) sikker på at hun aldrig kunne finde på at gøre mine piger, eller andre børn som kommer her, noget. Der er absolut intet aggressivt ved hende.

 

Med hensyn til at være alene hjemme, går det fint og hun kan sagtens være alene hjemme en arbejdsdags-tid ad gangen, men det skal da siges at jeg på ingen måde er i tvivl om, at hun hellere så, at vi kunne være sammen hele tiden:blink:.

[FrkSmilla]

Min cavalier på 2 år er også sund og rask. Ingen problemer der:blink:. Jeg kan på ingen måde nikke genkendende til at den skulle være sart hverken psykisk eller fysisk. Jeg har to børn, som var 3 og 5 da vi fik hunden. Som med alle racer er det de voksne der skal styre samværet mellem børn og hund, men i dette tilfælde mest for hundens skyld, for jeg er 99,9% (man kan aldrig være 100% med en hund) sikker på at hun aldrig kunne finde på at gøre mine piger, eller andre børn som kommer her, noget. Der er absolut intet aggressivt ved hende.

 

Med hensyn til at være alene hjemme, går det fint og hun kan sagtens være alene hjemme en arbejdsdags-tid ad gangen, men det skal da siges at jeg på ingen måde er i tvivl om, at hun hellere så, at vi kunne være sammen hele tiden:blink:.

 

Det var vist mig, der skrev det med dens bløde væsen og at den er lidt ømskindet fysisk, det er vist almindelig kendt. :blink: Nej, racen ville bestemt aldrig gøre nogen ondt da... tværtimod. Det jeg mente (og har læst mig frem til) var, at det måske var bedre med en lidt mere robust (og måske større) race til familier med så små børn. Man kan ikke regne med at børn under 5-6 år er modne nok til at forstå at hunden ikke er legetøj, at de skal være blide ved den og respektere den osv. - også når mor/ far ikke er der til at overvåge.

 

Men ellers ja er det en fantastisk kærlig hund og min er også glad for børn. Den er ideel til de lidt større børn, som også ville kunne gå tumle at tur med den, træne den osv.