Beslutningen skal træffes

[Maria84]

Sønnen er naturligvis ked af det, men han er jo lige blevet teenager, og prøver at holde "a stiff upper lip". Men jeg tror han sørger lidt når han er alene på sit værelse.

 

Vinnie er som sædvanlig svær at regne ud. På et tidspunkt da Leroy begyndte at vise tydelig svaghed, var hun en rigtig heks, og prøvede at jage ham væk fra hans mad. Det endte med at jeg måtte holde vagt over ham når han spiste.

Derefter begyndte hun at blive meget kontaktsøgende, og ville faktisk ligge i arm hver dag, hvilket ellers er meget sjældent.

Nu hvor Leroy er død, er det svært at sige hvad hun føler Hun virker måske en smule mere stille. Men nu får hun jo en masse ekstra opmærksomhed, og sådan vil det blive ved. Vi skal ikke have flere hunde

 

Jeg ville så gerne kunne skrive noget, der kunne gøre det hele bedre og lettere for jer :ae:

 

Jeg har siden jubii-debatten haft høje tanker om dig som hundeejer og det har jeg stadig. Leroy var heldig at bo hos dig, også selvom det ikke blev til så lang tid som i havde håbet.

 

Tænker på jer :ae:

[KimC]

Tak allesammen!

Vi kan kun gøre så lidt herude bag skærmene.

 

I er mere søde end jeg fortjener

 

Hvad du fortjener er noget andre bestemmer.

[Linda]

 

ved ikk hvad jeg skal skrive.................................

 

Kram herfra.......

[Gæst Trine199]

Hvis der er nogen der har et mirakel i ærmet, så må I godt komme med det nu!

Vi er tilbage hvor tråden startede - Leroy har haft en forfærdelig nat med mange smerter og han kan næsten ikke gå. Det er som om sygdommen har helt sin egen vilje og er totalt ligeglad med hvad vi smider efter den.

 

Vi har en tid til aflivning kl 14, men jeg er ikke en af dem der synes at det ikke er synd for hunde at dø, eller tror på at de ikke mærker det. Jeg synes det er er en enorm beslutning at skulle træffe og jeg er stadig så meget i tvivl.

 

Lige nu sjokker han rundt med små skridt og slæbende poter, og piver hver gang han skal op eller ned - det er jo heller ikke noget liv.

 

Da jeg først læste din tråd om Leroy måtte jeg stoppe op undervejs og undlade at læse resten....det bragte for mange minder tilbage

Men jeg har fulgt dig siden lidt på sidelinien, og jeg forstår så udemærket din tvivl....

Man vil nok altid spørge sig selv, om man kan gøre mere for vore kære dyr, men et liv på medicin resten af hunden's dage, og med udsigt til blot at blive dårligere og dårligere er altså ikke noget liv...det er ikke værdigt

 

Vi har selv været lidt af det samme igennem som du, med kærestens dejlige Rottweilertæve Foxi for et par år siden, og det gør stadig ondt at tænke på, da den svære beslutning måtte tages...

 

Jeg håbede til det sidste - og selvom det gjorde ondt helt ind i hjertet, var kæresten ikke i tvivl om at han ikke ville lade sin lhund lide unødigt, fordi vi mennesker havde ondt af os selv, og synes det var synd at aflive den...

Hundens bedste var at få fred for sine smerter...

 

Jeg føler med jer i dét I har måttet gennemgå med Leroy, og håber han finder vores Foxi i hundehimlen og at de to må få mange gode timers leg der....

 

R.I.P. Foxi & Leroy...

[Gryn]

Tak allesammen! I er mere søde end jeg fortjener

 

Hvorfor skulle du da ikke fortjene det?

Må indrømme du er meget i mine tanker, ved hvor hårdt det er, især med en ung hund

[Nollike]

Masser af tanker til dig Umulia og til din søn og Vinnie :ae:

 

Leroy

[Lykkeliv]

Puha, det er ikke ligefrem den nyhed jeg havde håbet på at komme hjem til

 

Jeg har tænkt på jer i løbet af ugen, og gør det stadig :ae:

 

Håber både du, din søn og Vinnie klarer jer igennem det her og snart vil kunne tænke tilbage på Leroy som den glade fjollede dreng han var med et smil på læben over de gode minder.

 

Husk at bruge os herinde alt det du lyster og magter

[Gæst Unknown99]

Sønnen er naturligvis ked af det, men han er jo lige blevet teenager, og prøver at holde "a stiff upper lip". Men jeg tror han sørger lidt når han er alene på sit værelse.

 

Vinnie er som sædvanlig svær at regne ud. På et tidspunkt da Leroy begyndte at vise tydelig svaghed, var hun en rigtig heks, og prøvede at jage ham væk fra hans mad. Det endte med at jeg måtte holde vagt over ham når han spiste.

Derefter begyndte hun at blive meget kontaktsøgende, og ville faktisk ligge i arm hver dag, hvilket ellers er meget sjældent.

Nu hvor Leroy er død, er det svært at sige hvad hun føler Hun virker måske en smule mere stille. Men nu får hun jo en masse ekstra opmærksomhed, og sådan vil det blive ved. Vi skal ikke have flere hunde

 

er utrolig ked af at han ikke overlevede.. det er altid svært at tage den rigtige beslutning. hvordan har i det?