Madaggresion, hvorfor er det ok?

[Petrine]

Undrer mig lidt, det er ok at være madaggresiv, men ikke ok at have resourceforsvar hvis resourcen er et menneske eller en sofa, kan nogen mon forklare, hvorfor?

[Gæst kleo]

Undrer mig lidt, det er ok at være madaggresiv, men ikke ok at have resourceforsvar hvis resourcen er et menneske eller en sofa, kan nogen mon forklare, hvorfor?

ja men jeg syntes da ikke noget af det er ok?

Det er nok mere måden man takler det på som kan give uenighed:)

[Siri]

Hvem siger det er ok? Det er naturligt - men det er ikke ensbetydende med at det er "ok". Jeg tror grunden til at folk er mere villige til at arbejde med andre former for ressourceforsvar end lige overfor mad, er at det ofte volder større problemer i hverdagen. Ift. madforsvar så er det nemt at skille hundene, når de spiser og give ben adskilt. Men når det kommer til ressourceforsvar af eks. mennesker så kan det give langt større problemer i hverdagen.

 

Dog vil jeg mene at ressourceforsvar generelt er problematisk i det samfund vi lever i i dag - og at man så vidt muligt bør arbejde med det.

[JeanetteH]

Ingen af delene er okay hos mig..

[Petrine]

Arh, ja måske jeg ikke har styr på hvorfor - jeg spørger fordi jeg VIL ikke acceptere madaggresion og jeg synes det er svært at finde nye / blide metoder og det generelle råd er at fodre adskilt (vildt vanskeligt fx i dag hvor jeg babysitter to og til daglig når katten også gerne vil låne gnavebenet)

[JeanetteH]

Når jeg passer anden hund bliver de fodret hver for sig.

 

Det vil selvfølgelig være noget andet, når det er min egen nr 2 hund. Men så længe det ikke er min egen og ikke er en, jeg har haft siden hvalp..

 

Fodersøg på græs går ganske fint - også med helt fremmede hunde.. Men jeg tager helst ingen chancer..

[Lonny]

Hvem siger det er ok? Det er naturligt - men det er ikke ensbetydende med at det er "ok". Jeg tror grunden til at folk er mere villige til at arbejde med andre former for ressourceforsvar end lige overfor mad, er at det ofte volder større problemer i hverdagen. Ift. madforsvar så er det nemt at skille hundene, når de spiser og give ben adskilt. Men når det kommer til ressourceforsvar af eks. mennesker så kan det give langt større problemer i hverdagen.

 

Dog vil jeg mene at ressourceforsvar generelt er problematisk i det samfund vi lever i i dag - og at man så vidt muligt bør arbejde med det.

 

Jeg må erklærer mig helt enig i ovenstående :5up:

 

Adfærden er naturlig, men derfor vil jeg da stadig helst være foruden, men i og med at man i en travl hverdag ikke altid har tid til at arbejde sig ud af alle problemer, så er disse nok et af dem man undlader at gøre noget ved fordi at man med simple løsninger kan undgå at det kommer til udtryk i hverdagen.

 

Og personligt har jeg også haft svært ved præcist at finde ud af hvorledes madforsvar hund og hund i mellem trænes væk, da jeg jo ikke an instruere den anden hund i hvordan den skal opføre sig, hvorimod at de fleste andre situationer med resourceforsvar involvere mennesker, og de er nogen gange lettere at instruere :blink:

[Petrine]

Når jeg passer anden hund bliver de fodret hver for sig.

 

3 hunde og en kat på barf, så kan de bare ikke fodres hver for sig (en ad gangen på badeværelset = 3 andre står udenfor og skriger og vil ind, den der burde spise, står og hvæser for at skræmme de andre væk).

 

Hm, så må jeg vist bare fortsætte med de gammeldags metoder, ville bare så gerne være moderne og ordentlig

[JeanetteH]

3 hunde og en kat på barf, så kan de bare ikke fodres hver for sig (en ad gangen på badeværelset = 3 andre står udenfor og skriger og vil ind, den der burde spise, står og hvæser for at skræmme de andre væk).

 

Hm, så må jeg vist bare fortsætte med de gammeldags metoder, ville bare så gerne være moderne og ordentlig

 

Hmm.. Jeg havde en i gangen og støvsuge gulvet for hendes tørfoder og Luna i stue/køkken. Jeg satte børnegitter i døråbningen mellem gang og stue/køkken.

 

Jeg ville have gjort det samme, hvis den anden var råfodret.

 

Fodrer du kun på badeværelse da?

[Gæst Trine199]

Undrer mig lidt, det er ok at være madaggresiv, men ikke ok at have resourceforsvar hvis resourcen er et menneske eller en sofa, kan nogen mon forklare, hvorfor?

 

Hvem i alverden siger det er ok, at en hund udviser madaggressivitet???

 

Selv ville jeg ALDRIG tolerere denne adfærd hos min egen hund, og har heldigvis en hund der absolut ikke udviser denne adfærd.

Men ved den kan være svær at komme af med for hunde der har den.

 

Vores afdøde Rottweiler-tæve havde udpræget madaggresivitet - især overfor andre hunde!

Et par gange om året, fik hun det også overfor os, og så måtte min kæreste skrue bissen på!

 

Hun blev så i 8-10 dage KUN håndfodret, så hun fik fornemmelsen af, at selvom vi rørte ved hendes mad, betød det ikke at hun ikke måtte få den eller at vi tog den fra hende.

 

Dette virkede hver gang i en 6-8 måneder...så gentog historien sig.

 

Hun fik derfor heller aldrig rå kødben og vi holdt også op med at give hende "almindelig" menneskemad.

Når hun fik sit eget hundefoder var aggressiviteten på et minimum - såsnart hun fik vores levninger, kom de igen

 

Samtidig blev der øvet indkald rundt i stuen konstant i en kort periode, så hun igen fik indprentet, hvem der var alfa-han og hvem ikke...

 

Skylder dog at sige, at hun iøvrigt var en pragtfuld hund, som ikke gjorde en flue fortræd....men lige med mad havde hun desværre en dårlig vane..

 

Om man skal acceptere det eller ej er jo op til enhver at spørge sig selv om, men personligt vil jeg aldrig acceptere en hund, hvor jeg ikke kan komme i nærheden af den eller dens madskål.

[Petrine]

Fodrer du kun på badeværelse da?

 

Jeps, det er rimeligt blodigt, men de æder med lynets hast, så indtil jeg har dresseret lidt på gæsterne er det vist slut med knogler (som varer i flere timer)

 

 

Hvem i alverden siger det er ok, at en hund udviser madaggressivitet???

 

Et par gange om året, fik hun det også overfor os, og så måtte min kæreste skrue bissen på!

 

Det er bare den opfattelse jeg har, når folk skriver 'mine hunde er madaggresive så de spiser hver for sig' - det er jo symptombehandling. Jeg vil heller ikke acceptere det, men hverken jeg eller hundene er til ret meget skruen bissen på så nu prøver vi lidt forskelligt og ser om det virker (eller ligefrem gør det værre) - Petrine nyder det, for det betyder ekstra rigeligt foder

[Lonny]

Det er bare den opfattelse jeg har, når folk skriver 'mine hunde er madaggresive så de spiser hver for sig' - det er jo symptombehandling.

 

Det er symptombehandling, men det er let og derfor vælger vi ofte nok denne løsning, også af den grund at hvis vores træning går galt, så kan det rent faktisk ende med at den ene hund kan komme voldsomt tilskade når de kommer op og slås om kødbenet.

[JeanetteH]

Hold da op, det lyder da vildt:-D Luna spiser ved sin madskål og vupti det tager ikke mange sekunder:lol:

 

Og så har hun så sit bentæppe.. Men tror hun sviner mindre end jeg gør, når jeg spiser:mrgreen:

[BlackGSD]

Jeg har aldrig oplevet mad-aggression hos mine hunde, og har altid fodret dem i samme rum.

 

Men i starten er jeg altid i rummet sammen med dem, og de får deres mad i hver deres hjørne af rummet. Bliver den ene færdig før den anden, så sørger jeg for at holde den væk fra den der stadig spiser - så den lærer at respektere at man ikke bare kan gå hen og tømme den andens madskål når man selv er færdig, og så den der stadig spiser ikke får fornemmelsen af "så nu skal jeg fandme passe på min mad, grrr...". Og det kan godt være at den der er færdig først skaber sig lidt, men det stopper dog hurtigt igen. Selv Kimba som var EKSTREMT glubsk/madglad, lærte det. Og jeg behøvede ikke være grov på nogen måde, blot konsekvens og tydelig i mit kropssprog. Til sidst kunne jeg faktisk fodre og gå ud af rummet, og hundene overholdt reglen, uden brug at snerren eller noget. De accepterede det bare, og vidste at de jo fik lov til at slikke rester når den anden var færdig med sin skål.

 

Først når begge er helt færdige med deres egne skåle får de lov af mig til at tjekke hinandens skåle...

 

Derudover så accepteres tyveri af hinandens gnaveben o.lign. heller ikke, medmindre hunden selv vælger at gå fra det.

 

Men jeg synes det er ok, hvis hunden knurrer for at fortælle "det her er mit, og jeg vil nødigt miste det" - men jeg har aldrig oplevet det hos mine egne hunde

[Petrine]

Katten får hele kyllinger med fjer - selvom de er frosne bliver de myrdet, så der er fjer, blod, blomme etc langt op ad væggene

 

Petrine spiser meget pænt og på sit bentæppe og er kureret rimeligt for sin madaggresion, det er de to små gæster, for det første skal knogler kastes rundt og for det andet er de mere aggresive end NOGET jeg har set (gudskelov er deres tænder ret små, men der fløj lidt hårtotter, før jeg fattede, hvad de lavede)

[Petrine]

Men jeg synes det er ok, hvis hunden knurrer for at fortælle "det her er mit, og jeg vil nødigt miste det" - men jeg har aldrig oplevet det hos mine egne hunde

 

Det er også ok, Petrine behøver bare se på katten, så er han smuttet, men i starten fløj hun direkte i hovedet på katten uden at advare først - og de to små kaster sig frådende (bogstaveligt!) over hinanden og ser slet ikke maden, eller mig .

 

Lige pt træner de - der er 18 små lækre kødben fordelt i hele hytten, men man kan da samle dem alle sammen og SÅ slås muligvis godt at afprøve træningsmetoder med små-tands-hund

[brigit]

Vi fodrer vores i køkkenet efter vi har spist, der er fred og ro når de spiser, vi har aldrig haft problemer i den retning. lige nu arb. vi med at lære Zimba at holde sig til sin egen mad skål, og ja det kræver tålmodighed, vi står klar og hver gang han prøver at smutte hen til en af de andre bliver han ført tilbage til sin egen skål og rost når han står pænt og spiser de to store sidder også bare pænt og kigger på når Zimba får sine andre måltider, de prøver ikke at tage det.

Når alle er færdige med at spise og er gået fra sin skål får de lov til at slikke på de andres skåle hvis de har lyst, tit efterlader de et par bidder til hinanden i skålene. Vi kan også tage skålen uden problemer de har lært at vi kan finde på at holde den for dem det er bare skønt.

Kødben og tyggeben er ikke noget problem dem finder de selv ud af at deles om, måske er vi bare heldige, men vi har aldrig haft de store problemer med at lære dem at deles, og vi kan altid tage dem hvis vi vil, lisom de selv kommer og vi have os til at holde dem for dem, hvilket ikke er så lækkert når det er et gammelt kødben

Når vi passer andres hunde får de deres foder i et andet rum.

[Siri]

Hvem i alverden siger det er ok, at en hund udviser madaggressivitet???

 

Selv ville jeg ALDRIG tolerere denne adfærd hos min egen hund, og har heldigvis en hund der absolut ikke udviser denne adfærd.

Men ved den kan være svær at komme af med for hunde der har den.

 

Vores afdøde Rottweiler-tæve havde udpræget madaggresivitet - især overfor andre hunde!

Et par gange om året, fik hun det også overfor os, og så måtte min kæreste skrue bissen på!

 

Hun blev så i 8-10 dage KUN håndfodret, så hun fik fornemmelsen af, at selvom vi rørte ved hendes mad, betød det ikke at hun ikke måtte få den eller at vi tog den fra hende.

 

Dette virkede hver gang i en 6-8 måneder...så gentog historien sig.

 

Hun fik derfor heller aldrig rå kødben og vi holdt også op med at give hende "almindelig" menneskemad.

Når hun fik sit eget hundefoder var aggressiviteten på et minimum - såsnart hun fik vores levninger, kom de igen

 

Samtidig blev der øvet indkald rundt i stuen konstant i en kort periode, så hun igen fik indprentet, hvem der var alfa-han og hvem ikke...

 

Skylder dog at sige, at hun iøvrigt var en pragtfuld hund, som ikke gjorde en flue fortræd....men lige med mad havde hun desværre en dårlig vane..

 

Om man skal acceptere det eller ej er jo op til enhver at spørge sig selv om, men personligt vil jeg aldrig acceptere en hund, hvor jeg ikke kan komme i nærheden af den eller dens madskål.

 

Det er jo i ligeså høj grad symptombehandling som alt andet. Du nægter hunden det, som har høj værdi og derfor oplever du ikke madagression. Det betyder ikke at hunden ikke har madagressioner - den oplever bare ikke mad der er så godt, at det er værd at forsvare.

 

Jeg skal nok lade være med at hænge mig i tingene og tærske langhalm, men jeg kan ikke lade være med at studse over at du siger at du "ikke vil acceptere det" ligesom du siger at hun fik indprentet hvem der var alfahan. Altså i mine øjne er det netop det, som skaber madagression. At vi vil bestemme og at hunden vil "overtage" verdensherredømmet. Det vil de altså ikke - de vil bare virkelig gerne have deres skidegode mad for sig selv. Jeg synes også det er trælst hvis min kæreste står og roder i min mad, imens jeg spiser.

 

Heldigvis har jeg oplevet at der er flere og flere der går bort fra at irettesætte hunden ifm. madagression og forsøge at "dominere" hunden. For var hunden usikker på om ejer ville tage dens mad før - så er den det i hvert tilfælde efter sådan en behandling!

[Siri]

Det er også ok, Petrine behøver bare se på katten, så er han smuttet, men i starten fløj hun direkte i hovedet på katten uden at advare først - og de to små kaster sig frådende (bogstaveligt!) over hinanden og ser slet ikke maden, eller mig .

 

Lige pt træner de - der er 18 små lækre kødben fordelt i hele hytten, men man kan da samle dem alle sammen og SÅ slås muligvis godt at afprøve træningsmetoder med små-tands-hund

 

Jeg kan kun forestille mig hvor svært det må være med tre hunde og så skidegod mad:-D Sig lige til, hvis du kommer på gode træningsmetoder!

[Gæst Trine199]

Det er jo i ligeså høj grad symptombehandling som alt andet. Du nægter hunden det, som har høj værdi og derfor oplever du ikke madagression. Det betyder ikke at hunden ikke har madagressioner - den oplever bare ikke mad der er så godt, at det er værd at forsvare.

 

Jeg skal nok lade være med at hænge mig i tingene og tærske langhalm, men jeg kan ikke lade være med at studse over at du siger at du "ikke vil acceptere det" ligesom du siger at hun fik indprentet hvem der var alfahan. Altså i mine øjne er det netop det, som skaber madagression. At vi vil bestemme og at hunden vil "overtage" verdensherredømmet. Det vil de altså ikke - de vil bare virkelig gerne have deres skidegode mad for sig selv. Jeg synes også det er trælst hvis min kæreste står og roder i min mad, imens jeg spiser.

 

Heldigvis har jeg oplevet at der er flere og flere der går bort fra at irettesætte hunden ifm. madagression og forsøge at "dominere" hunden. For var hunden usikker på om ejer ville tage dens mad før - så er den det i hvert tilfælde efter sådan en behandling!

 

 

Øh, skulle vi så lade hunden bestemme og snerre, knurre af os og blotte tænderne og så forlade køkkenet når vi skulle lave mad, fordi hunden ikke ville tolerere os i flere meter i nærheden af dens skål.....!!!!

(madskålen stod i bryggerset ved siden af køkkenet) :hmm:

Dens aggression var ind imellem så voldsom, at jeg ikke måtte nærme mig køkkenet når den stod og spiste!

 

Lige præcis med en Rottweiler er man altså nødt til at vise hunden, hvem der bestemmer - at "dominere" den, som du skriver - hvis man vil undgå at få en potientiel farlig hund!

 

Så glem dine fordomme og formanende ord - vi vidste udemærket hvad vi gjorde, og som jeg skrev tidligere var hunden iøvrigt en fuldkommen normalt fungerende, glad hund - den havde bare et problem med mad.

[Petrine]

Sig lige til, hvis du kommer på gode træningsmetoder!

 

Tror ikke jeg har gode metoder, har delt det i 3

 

- når nogen knurrer, så skrid

- når nogen spiser, så hold snuden væk

- når nogen ser på din mad, så knur og stå stille, IKKE angrib

 

 

har danset yndefuldt rundt, alle 4 spiste sammen, katten har altid været 'socialist', Petrine fik jeg kureret for lang tid siden, så det er 'kun' de to små gæster, der hverken respekterer eller fatter ret meget

 

Må blot konstatere....en chihuahua kan sagtens bide hul (heldigvis i mig), men det går lidt fremad.

[Gæst Buddha]

Petrine, jeg ville binde de 2 små lømler hvert sit sted i deres snore, og så kunne de få deres skåle med mad, der ikke havde brug for at blive slagtet, der.

 

Det lyder lige voldsomt nok at træne så mange på en gang, til at det er ok at lade de andres mad være, jeg ville være upædagogisk, og hvis det var hunde jeg skulle passe ofte, så ville jeg træne det med dem 2 hunde af gangen.

[Gæst The dogfather]

I kan kalde det dovenskab, eller andet...

 

Men Pablo vil ikke have Victoria i nærheden af sin skål når han spiser...og han bliver tosset hvis hun kommer hen...det er ikke værre end at de kan fodres i hver sin ende af rummet....men jeg ved ikke lige hvordan jeg skulle træne det, uden at risikere at han markerer på Victoria, og så vil jeg godt nok hellere være doven og lade dem spise hver for sig, end jeg vil "træne" det væk....

 

Kan sagtens tage hans skål, han ved jeg ikke negler hans mad...

 

Og ressourceforsvar har jeg ikke set noget af...

[PinPoynter]

Charlie var madagressiv som lille, han og Merlin har slåset hvis de troede der var mad (de blev altid fodret hver for sig, men nogle gange glemte nogle fjolser at fjerne foderbolde osv inden de blev lukket sammen ), de slåssede også hvis der blev uddelt godbider og der blev tabt en på jorden.

Charles (og merlin for den sags skyld) spiser fint i nærheden af vores hunde nu, og Charles og Indy som bliver fodret udenfor for tiden, rør ikke hinandens skåle før de er færdige.

Men giver man ham et tyggeben, vogter han det. Store tyggeben får han i buret. Mindre godbider tager han bare med et sted hen for sig selv og spiser. Vi har ikke trænet med det som sådan, men da vi lige havde fået ham, troede han en dag at han var store Brutalis som lige skulle smage Lex' mad før hun var færdig, og der fik han godt nok røven på komedie og lærte at holde snitterne for sig selv til de gamle er færdige Det hele skete hurtigere end vi kunne gøre noget.

[Inkognito]

Mine hunde har heller aldrig udvist madaggressioner i forbindelse med fodring uanset hvad de har fået i deres skål - selv da fjendskabet var værst mellem Mollie og Rosie kunne de stå og spise ved siden af hinanden.

 

Herhjemme holder man snudeskaftet væk fra de andre hunde, når der spises - går den ene hund fra maden, så er der fri afbenyttelse til den anden hund.

 

Når de begge har spist færdig, så tjekker de lige hinandens skåle og slikker resterne af (det er der dog sjældent - man er vel spaniel *GG*).

 

Jessie har haft store problemer med at spise og begyndte at spille på sin usikkerhed i forbindelse med måltiderne - efter at have fodret hende seperat og håndfodret hende i 3 måneder, så fik jeg nok og hun fik lov at spise i samme rum som de andre. Hvis hun ikke ville spise, så fik de andre lov at spise hendes mad og hun fik ikke noget.

Jessie har ingen problemer med at spise i dag og har ingen ressourceforsvar eller usikkerhed omkring hendes mad, men det kostede nogle måltider, der gik i de forkerte maver, inden hun fandt ud af at hun ikke fik specialbehandling.

Jessie fik også mad for sig selv hos opdrætter, da det var vigtigt, at hun spiste på grund af hendes fremtidige karriere som udstillingshund og avlshund, men det har altså bare lært hende nogle stjernenykker, som hun måtte aflære igen på den hårde måde.

 

Til gengæld har mine hunde brug for meget plads omkring sig, hvis de får nogle lækre ben og hvis de ikke får den plads eller ligger i bur, så spiser de ikke og begynder at vogte på hinanden.