Hvor langt skal man gå - hvalp og katte problemer

[Gæst PiaB]

hvor længe skal man lige give det? og hvor meget skal man udsætte kattene for:vedikke:

 

Jeg har jo to katte - Yasha min hankastrat og Devouee min hunkastrat...

Yasha har altid været meget tolerant over for hunde, så længe de har accepteret hans "nej"... generelt er han altid meget god til bare at gå sin vej, når der er noget han ikke gider... et generelt racepræg - enormt konfliktsky! Men når han så eksploderer, så er det altså også for alvor!

Devouee er mere "verbal" når der er noget der generer hende.. hun hvæser og brummer i stor stil, men fysiske konflikter er sjældne med hende. Hun vil hellere være venner end uvenner - og bliver på stedet til hun har "løst problemet" verbalt med hvæs og brummen..

Devouee har været min lille problemkat helbreds mæssigt lige siden jeg fik hende i 2007... foderallergi, flere urinvejs infektioner pga. stress, gigt i hele bagpartiet (meget aggressivt... det er gået sygt hurtigt!) - så tøsen stresser übernemt og er først nu her begyndt at få pels på maven igen efter 2 år uden pels fra brystkassen og hele vejen ned til bagpoterne... så snart hun stresser hiver og slikker hun pels af maven:cry:

 

De har begge boet med mine forældres store jagthund, og det tog dem ikke længe at lure (2-3 dage), hvordan de sku opfører sig over for hunden. De lærte lynhurtigt at læse hunden og hvornår de sku holde sig væk fra den...

Ja de endte faktisk begge to, med at blive så glad for Zentha at de deler kurv med hende, når de er hjemme på ferie:lun:

 

Men jeg ved sq snart ikke... nu har jeg haft Kalani i 8 dage...

 

De første 3 dage så jeg slet ikke kattene faktisk.. de levede på reoler og hylder - de var direkte bange for Kalani...

De næste par dage gik med at undersøge hende - især når hun sov... men de fik også flere "møder" med hinanden som har gået "ok" - Kalani har lidt svært ved at forstå, at man ikke må løbe efter en kat, når den går sin vej, og at hvæs betyder nej! men alt i alt tænkte jeg bare "ok så får hun en rift på snuden og så lærer hun vel at man ikke leger med kattene)

 

MEN

I går var Yasha to gange været oppe og slås med Kalani...

Direkte slåskamp!

Hver gang har Kalani tumlet ham først i leg, så har han sagt fra med hvæs og klør fem, hvorefter Kalani bliver bange og bider fra sig = Yasha bliver STIKtosset og giver hende mega bank! Jeg tænkte så lidt første gang: "ok så har de vel sat det plads nu"... men anden gang ku jeg godt se at Yasha blev direkte bange og sur på Kalani:cry: og Kalani fatter jo hat - hun vil lege, VOLDSOMT! hun er en voldsom hvalp når hun leger:vedikke:

 

Det samme skete i nat, hvor Yasha gik ud for at spise, på vejen snuste han lige til Kalani, som stikker ham en pote hårdt i hovedet (hvalpeleg), som fik Yasha til at flippe skråt gennem børnegitteret... Det var klart børnegitteret som reddede Kalani der for skræmmer!... Jeg brugte 40 minutter på at Yasha ned på jorden igen og han kom ind i kabinen på sovesofa, hvor han har "hule" nede i...

 

nu har de haft endnu en tur i dag - Yasha ville på bakken, Kalani ville med - og der noget Yasha ikke vil, så er det at have andre "med på bakke" og slet ikke Kalani, så han bliver selvfølgelig sur, også fordi han i forvejen er pisse utryg med Kalani... Jeg endte med at skille dem ad inden det blev dyrlægekrævene resultat af deres kamp ved kattebakken...

 

Nu ligger Yasha oppe hylden med kæmpe pels og nægter at komme ned.... Han spurtede af sted inden jeg nåede at få fat i ham, og nu ligger han og hvæser af mig også - stikker fingrene op, kommer klør fem frem - har allerede første rift på armen... han er MEGA sur og bange! ikke en gang hans prinsesse Devouee må komme op til ham

Generelt har han været MEGET utryg ved hende, og bevæger sig faktisk kun rundt om natten og formiddagen, hvor Kalani er i køkkenet... det er simpelthen ikke holdbart.. han er jo direkte bange for Kalani, og hun fatter bare ikke, at kattene ikke er legetøj, uanset hvor meget kattene og jeg siger fra hun tumler ham EKSTREMT voldsomt - jeg synes det bliver voldsommere og voldsommere hver gang nu.... Jeg regner med at så snart jeg får Yasha ned, så skal han tjekkes - for Kalani havde altså tænderne i ryggen af ham

Devouee stresser tydeligvis også - hun har slikket pels af maven igen, der mangler en 25-øre øverst oppe hvor brystkassen starter, hvor huden er MEGET irriteret oveni...

 

æv æv æv det var ikke planen - Kalani er jo vokset op med katte, så troede slet ikke det sku blive et rigtigt problem...

men lige nu frygter jeg sku at jeg har Kalani på kattenes bekostning

der går jo LÆNGE før hun ikke er hvalp mere, og hun bliver jo snart større end kattene...

 

men hvor længe strækker man den - og hvad fanden kan man lige gøre for at få det til at fungerer?

 

Der sidder både feliway OG dap i stikkontakterne for både kat og hunds skyld (Fleiway har normalt rigtig god effekt mine katte)

[Gæst Frigga]

Jeg ville slet ikke give Kalani mulighed for at være i nærheden af kattene på den måde overhovedet. Jeg ville kun lade ham være i nærheden af kattene, når han er i snor, så du har styr på det og kan lade dem hilse på hinanden i ro.

 

Sådan foregår det herhjemme. Vi er nået så langt nu, at Laki kan ligge på mig i sofaen, mens kaninerne hopper rundt på gulvet uden at reagere på dem. Han er dog stadig i snor, men han ved godt, at han ikke skal begynde at gø af dem eller hoppe ned efter dem. Det har taget 2 måneder at nå dertil. Vi er gået ind i stuen i snor, har sat os et stykke derfra og så har han fået dæk-kommandoen og så bare en masse ros og godbidder for at holde sig i ro. Når han er begyndt at pive eller viser tegn på at blive ophidset, så har vi afsluttet seancen og er gået ud igen.

 

Devouee har det jo i forvejen svært, så der skal tages meget hensyn. Og så hellere gå meget langsomt frem i 3-4 måneder end at gå for hurtigt frem, stresse kattene og lade Kalani få nogle få muligheder for at finde ud af hvor sjovt det er at slås med kattene (Kalani slås for sjov, det gør kattene jo ikke).

[JeanetteH]

Min kat er meget lad, stille og rolig og bakker væk fremfor at angribe.

 

Han var 7 år, da jeg fik Luna (hvalp). Han boede oppe på køkkenskabene de første 4 mdr. Derefter begyndte han at komme ned. Men det var først efter et lille års tid, at han begyndte at slappe helt af..

 

Måske du kan have en tynd stykke snor - ala sejlgarn - i Kalani, så du kan hive hende væk, når hun nærmer sig..

 

Det er ihvertfald alt for tidligt at give op.. I mine øjne

[Gæst PiaB]

så Kalani ska leve i snor indendøre?

Jeg har kun stue, gang og køkken at have katte og hund på... og kun med dør ind til stuen...

Kalani hyler og gør, når hun er i køkkenet og kan høre/se mig gennem gitteret/er alene for længe og kattene kan jeg jo heller ikke lukke et andet sted hen... de kan jo ikke leve på toilettet på 2*2 m

 

ihh jeg hader at bo i lejlighed nu.. havde kattene nu haft en 1 etage for sig selv eller sådan noget - men jeg har jo kun 68 kvm at gøre godt med i min lejlighed, hvor det ene lille værelse på 14 kvm værelse endda er inddraget til gnaverværelse (for alles skyld!) hvor døren altid er lukket ind til...

[Siri]

Du skal først og fremmest lære Kalani hvad "nej" betyder. Det er ikke i orden at hun er så voldsom ved kattene og selvom hun er lillbitte så kan hun sagtens lære og forstå et nej. Du skal være meget konsekvent omkring katten og hun må aldrig få lov til at være voldsom, så konflikten udvikler sig.

 

Har du et rum, som du kan sætte børnegitter op indtil? Det gjorde jeg de første uger med otto. På den måde lærer kattene at de kan gå derind og få ro og hundene kan ikke komme med.

 

Det er virkelig vigtigt at være konsekvent her i starten. Det kan ikke kun koste kalani en tur til dyrlægen, men kan altså i værste tilfælde skade et øje og synet. Jeg havde reglen der lød: snusen til kattene er ok - alt der er voldsommere er ikke. Sådan var det de første par måneder og nu hvor han er 5 måneder er jeg knapt så opmærksom.

[Umulia]

hvor længe skal man lige give det? og hvor meget skal man udsætte kattene for:vedikke:

 

Jeg synes ærligt talt spørgsmålet mere bør være: Hvad vil du udsætte din hvalp for? Er det nok når hun har mistet et øje eller skal hun være helt blind før du fatter alvoren?

 

Jeg forstår slet ikke hvorfor man anskaffer sig en hvalp når katte åbenbart har den højeste prioritet i hjemmet Nogle steder går det godt, og så tror folk at det altid er sådan, men i virkeligheden er det en undtagelse at kat og hund fungerer sammen.

 

Hvis det er meningen at du vil beholde både katte og hvalp, tror jeg ikke du har andet valg at dele hjemmet op så kattene har deres eget værelse, hvor hvalpen ikke må komme. Der kan de så søge ly, når de ikke ønsker hvalpens selskab. Og så kan du håbe at de gradvist vænner sig til hinanden. Men beskyt din hvalp mod den aggressive kat!

[JeanetteH]

Jeg havde nu heller ikke mere plads, da vi boede i taglejligheden. Pt har vi lidt mindre plads..

 

Jeg havde også en overgang på 6 mdr 2 katte og Luna..

 

Du har snor på hende ja, men du behøver jo ikke have fat i snoren 24/7, men den er så lang, at du kan nå at få fat i hende...

 

Og kattene bør have mulighed for at komme op steder, hvor hun ikke kan være.. Evt kunne sofa og seng være forbudt område for Kalani... Det var de her.. indtil Oliver selv begyndte at gå til Luna..

[Siri]

Lige en tilføjelse: Otto har et par gange været helt oppe at køre og ret voldsom ved katten og der har jeg altså haft fat i ham for alvor. Jeg har ikke hverken slået eller råbt, men jeg har haft fat i nakken af ham og "snakket et alvorsord". Det er virkelig et punkt hvor jeg forlanger at han forstår og adlyder et nej. Jeg er ellers meget blød i min opdragelse og har også bløde hunde - men netop med kattene og hestene, der skal mine hunde høre efter.

[Siri]

Jeg synes ærligt talt spørgsmålet mere bør være: Hvad vil du udsætte din hvalp for? Er det nok når hun har mistet et øje eller skal hun være helt blind før du fatter alvoren?

 

Jeg forstår slet ikke hvorfor man anskaffer sig en hvalp når katte åbenbart har den højeste prioritet i hjemmet Nogle steder går det godt, og så tror folk at det altid er sådan, men i virkeligheden er det en undtagelse at kat og hund fungerer sammen.

 

Hvis det er meningen at du vil beholde både katte og hvalp, tror jeg ikke du har andet valg at dele hjemmet op så kattene har deres eget værelse, hvor hvalpen ikke må komme. Der kan de så søge ly, når de ikke ønsker hvalpens selskab. Og så kan du håbe at de gradvist vænner sig til hinanden. Men beskyt din hvalp mod den aggressive kat!

 

Det er slet ikke min oplevelse at det er mere undtagelsen end reglen at hunde og katte kan sammen. Jeg har sjældent oplevet at folk har problemer med at få det til at fungere. Men man skal virkelig have et øje på hver finger den første periode og være meget konsekvent.

[Umulia]

Det er slet ikke min oplevelse at det er mere undtagelsen end reglen at hunde og katte kan sammen. Jeg har sjældent oplevet at folk har problemer med at få det til at fungere. Men man skal virkelig have et øje på hver finger den første periode og være meget konsekvent.

 

Måske kan man få det til at fungere hvis man behandler sin hund så brutalt som du åbenbart gør. Men det er vi nu en del som ikke synes er i orden.

[Siri]

Måske kan man få det til at fungere hvis man behandler sin hund så brutalt som du åbenbart gør. Men det er vi nu en del som ikke synes er i orden.

 

Ja - voldsom og brutal - det er mig!! Prøv lige at læs mit indlæg i stedet for selv at lave din egen subjektive tolkning!

 

Der er i mine øjne ikke noget som helst brutalt ved at tage ved sin hund og sige nej - "læse paragraffer" som Hallgren kalder det. Jeg synes ærlig talt det er meget mere brutalt hvis hunden mister et øje.

 

Det er fint med godbidspædagogik og positiv forstærkning. Det bruger jeg i al min træning - både af egne og andres hunde. Men nogle gange bliver man altså nødt til at sige - og mene - nej! Alt andet er synd for hunden. Du forstår slet ikke så tit jeg ser folk på træningspladsen have enorme problemer med deres hunde. Af den simple grund at de aldrig har lært den et nej.

[JeanetteH]

Det er slet ikke min oplevelse at det er mere undtagelsen end reglen at hunde og katte kan sammen. Jeg har sjældent oplevet at folk har problemer med at få det til at fungere. Men man skal virkelig have et øje på hver finger den første periode og være meget konsekvent.

 

Det har også altid fungeret hos os.. Både hos mig selv, men også hos min mor..

 

Ja - voldsom og brutal - det er mig!! Prøv lige at læs mit indlæg i stedet for selv at lave din egen subjektive tolkning!

 

Der er i mine øjne ikke noget som helst brutalt ved at tage ved sin hund og sige nej - "læse paragraffer" som Hallgren kalder det. Jeg synes ærlig talt det er meget mere brutalt hvis hunden mister et øje.

 

Det er fint med godbidspædagogik og positiv forstærkning. Det bruger jeg i al min træning - både af egne og andres hunde. Men nogle gange bliver man altså nødt til at sige - og mene - nej! Alt andet er synd for hunden. Du forstår slet ikke så tit jeg ser folk på træningspladsen have enorme problemer med deres hunde. Af den simple grund at de aldrig har lært den et nej.

 

Helt enig her.. Jeg har da også lige haft fat i kraven på Luna og fortalt hende at det der bare ikke er i orden (ikke med kattene, men i anden forbindelse) og det har hun da ikke taget skade af..

[Umulia]

Ja - voldsom og brutal - det er mig!! Prøv lige at læs mit indlæg i stedet for selv at lave din egen subjektive tolkning!

 

Jeg har læst dit indlæg. Det klinger hult at man påstår at være tilhænger af "blød" træning, og samtidig synes det er ok at tage en hund i nakken.

 

Der er i mine øjne ikke noget som helst brutalt ved at tage ved sin hund og sige nej - "læse paragraffer" som Hallgren kalder det. Jeg synes ærlig talt det er meget mere brutalt hvis hunden mister et øje.

 

Det mest brutale er at undertrykke hundens natur for at tvinge den til at leve sammen med et dyr, der er dens naturlig fjende. I trådstarters tilfælde er der åbenbart tale om hele tre forskellige dyregrupper, der under ukontrollerede forhold ville æde hinanden - og de skal med djævlens vold og magt tvinges til at leve sammen på 68 m2 fordi ejer ikke kan finde ud af at sige stop...

[Siri]

Jeg har læst dit indlæg. Det klinger hult at man påstår at være tilhænger af "blød" træning, og samtidig synes det er ok at tage en hund i nakken.

 

 

 

Det mest brutale er at undertrykke hundens natur for at tvinge den til at leve sammen med et dyr, der er dens naturlig fjende. I trådstarters tilfælde er der åbenbart tale om hele tre forskellige dyregrupper, der under ukontrollerede forhold ville æde hinanden - og de skal med djævlens vold og magt tvinges til at leve sammen på 68 m2 fordi ejer ikke kan finde ud af at sige stop...

 

 

Det handler ikke om at "tage en hund i nakken". Du får det til at lyde som om at jeg løfter min hund op i nakkeskindet. Havde hunden halsbånd på, havde jeg da taget i det. Det handler om lige at holde sin hund fast i 15 sekunder og med rolig stemme få den til at falde ned.

 

Jeg mener på ingen måde det er at undretrykke hundens natur at tvinge den til at leve sammen med en kat. Udover mennesket, så har katten ingen naturlige fjender. Det handler i høj grad om hundens race. Der er mange racer, som jeg aldrig ville byde at bringe en kat ind i hjemmet hos. Netop når der er tale om primært et hyrdehundemix, så kan det sagtens lade sig gøre. Det ligger ikke i hyrdehundens natur at hverken æde eller jagte en kat. Det som Pia beskriver lyder som ren leg fra Kalanis side og det skal jo så bare stoppes.

[Gæst kleo]

vi har både hunde og katte, det har vi altid haft og det skal vi altid have;-)

Det kan sagtens komme til at fungere, hunden og kattene skal lære at lade hinanden i fred, dvs i starten skal de ikke lege!

Senere når altidng er faldet til ro kan de mange gange sagtens lege og sove sammen, men i starten griber jeg ind hver gang, mine hunde skal holde sig fra kattene og kattene skal holde sig fra hundene:5up:

Det gør jeg hver gang jeg får nye hunde eller katte, alt omgang sker kun når jeg holder hundene i snor, ellers kan du bruge gitter til at adskilde dem.

Lige nu er vi igang med at indføre 3 nye killinger, de må ikke jages;-)

Dvs mine hunde er i snor når kattekillingerne er i nærheden, jeg stopper alt optræk til balade;-)

1 til 2 uger plejer det at tage så er alt ok og hunde og katte lever fredeligt sammen, men ve den fremmede kat som nærmer sig, så er der dømt krig:???:

[Gæst PiaB]

Jeg synes ærligt talt spørgsmålet mere bør være: Hvad vil du udsætte din hvalp for? Er det nok når hun har mistet et øje eller skal hun være helt blind før du fatter alvoren?

øh hva? jeg har hver eneste gang forsøgt at skille dem ad...

jeg skriver netop herinde fordi jeg er nået dertil hvor jeg synes det er mere end alvorligt!

 

Jeg forstår slet ikke hvorfor man anskaffer sig en hvalp når katte åbenbart har den højeste prioritet i hjemmet Nogle steder går det godt, og så tror folk at det altid er sådan, men i virkeligheden er det en undtagelse at kat og hund fungerer sammen.

Kattene herhjemme har første prioriteten ja - men havde jeg haft hunden først, så havde den haft første prioriteten...

jeg synes jo netop heller ikke jeg kan byde Kalani de første 4 måneder i køkkenet, for at de skal leve adskildt...

mine katte har nu ca 8 hunde de fungerer upåklageligt med - så jeg mener faktisk slet ikke det er "en undtagelse" at de to katte kan med hunde... mine forældre passer ofte hunde for andre jagtkammerater og alle deres hunde har mine katte kunne fortrinligt med, så snart lige har set dem an i 6 timer

 

J

Hvis det er meningen at du vil beholde både katte og hvalp, tror jeg ikke du har andet valg at dele hjemmet op så kattene har deres eget værelse, hvor hvalpen ikke må komme. Der kan de så søge ly, når de ikke ønsker hvalpens selskab. Og så kan du håbe at de gradvist vænner sig til hinanden. Men beskyt din hvalp mod den aggressive kat!

aggresive kat?

Jeg synes bestemt ikke min hankat er aggressiv - han forsvarer sig selv mod det han føler som et overgreb - det gør de fleste katte nu en gang...

jeg synes faktisk min hankat har været ekstremt tolerant de første dage, hvor han bare gik sin vej efter at være blevet tumlet gang på gang...

han har hvæst og gået væk RIGTIG mange gange de første 6 dage, faktisk været tolerant ud over hvad jeg havde ku forvente af en kat! og i starten virkede Kalani også til at fatte budskabet og trak sig væk når Yasha bare vente ryggen til og gik roligt derfra...

 

 

Siri - jeg er meget godt i gang med at lære hende "nej" - men når hun tror hun skal lege med kattene hører hun ikke ret meget

Det er så til gengæld ikke mit indtryk at kalani leger, når Yasha siger fra - så går det over i noget mere alvorligt fra hendes side også...

 

 

Kattene har reoler, vindueskarm, 2 hylder og et spisebord der er 100% deres inde i stuen, men det ændrer jo ikke på, at kattene er nervøse for at gå på kattebakken, medmindre Kalani er i køkkenet, og er vil jeg altså ikke lade en hvalp bo ude i flere måneder Hun skal også have min opmærksomhed og kærlighed, så at "dele" hjemmet finder jeg svært - for en af parterne vil "mangle" mig...

 

jeg har bestemt ikke opgivet- men må indrømme at jeg sq blev chokkeret over at min hankat bliver så bange for hvalp at han tyr til kløerne (jeg har ALDRIG set ham reagerer sådan over for en frembrusende hund! end ikke en hund på 40 kg der kommer springende imod ham)...

og at hvalp kan være så voldsom...

 

nå, men nu er overboen i hvert fald gået en lille tur med Kalani efter jeg har undersøgt hende for skrammer (heldigvis ingen overhovedet, ud over en tot pels mangler på den ene skulder), så hun kan få lidt ro og opmærksomhed og tager hende med op til lidt leg og hygge, imens jeg kan få undersøgt Yasha...

[Umulia]

Udover mennesket, så har katten ingen naturlige fjender.

 

Hvor har du gået i skole? :hmm:

 

i starten griber jeg ind hver gang, mine hunde skal holde sig fra kattene og kattene skal holde sig fra hundene:5up:

 

Godt at høre en hunde/katteejer der i det mindste deler sol og vind lige...

[Siri]

Du skal nå at stoppe Kalani inden at Yasha går i forsvar og konflikten går helt i hårdknude. Hvis ikke hun hører efter, så må du rent fysisk hente hende og aflede hende.

 

Nej er virkelig guld værd at indlære - vi træner den også på pladsen, så du skal nok få den lært;-)

 

Jeg tror sagtens det kan lade sig gøre at få alle til at leve i fred og fordragelighed - de er bare kommet skævt ind på hinanden og har fået en uheldig start. Derfor skal du være ekstra opmærksom på Kalani når kattene er i nærheden. Hvis kattene er på gulvet kan du eventuelt sætte dig ned med Kalani og belønne for at have fokus på dig frem for kattene.

[Siri]

Hvor har du gået i skole? :hmm:

 

 

 

Godt at høre en hunde/katteejer der i det mindste deler sol og vind lige...

 

Jeg har gået i skole i Aalborg og på Universitetet i Aalborg.

 

Killinger og uerfarne ungkatte kan blive taget af ræven, ellers har de stort set ingen fjender. Familien felidae ligger rigtig højt i fødekæden - ligesom familien canis gør. I naturen trues begge familier kun af meget store rovdyr - rovdyr som ikke findes i Danmark.

[Gæst PiaB]

Det mest brutale er at undertrykke hundens natur for at tvinge den til at leve sammen med et dyr, der er dens naturlig fjende. I trådstarters tilfælde er der åbenbart tale om hele tre forskellige dyregrupper, der under ukontrollerede forhold ville æde hinanden - og de skal med djævlens vold og magt tvinges til at leve sammen på 68 m2 fordi ejer ikke kan finde ud af at sige stop...

 

dn "tredje dyregruppe" er Kalani slet ikke introduceret for og kattene er forment adgang derinde også... De er netop "lukket væk" af den grund at det vil være byttedyr for både hund og kat!

 

og nej - de skal ikke med "djævlens vold og magt tvinges til at leve sammen på 68 m2" - hvis ikke det kommer til at fungere...

men jeg har indtil nu kun haft gode erfaringer med at mine katte kan leve med hunde - flere forskellige hunde endda!

så jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet at det ville gå sådan her, når man køber en hvalp der er opvokset med katte i hjemmet...

 

men jeg er nået til den konklusion at børnegitteret flyttes, så kattene har stuen og Kalani har gang og køkken.. så har hun da lidt plads...

jeg placerer så en stol i gangen, og så må jeg bruge en masse tid med Kalani derude...

kattebakke og deres mad/vand flytter ind i stuen, så er de aldrig tvunget til at være sammen med Kalani, uden at jeg har hende inde i stuen i snor... og det må hun så komme hver aften nogle timer....

[Siri]

dn "tredje dyregruppe" er Kalani slet ikke introduceret for og kattene er forment adgang derinde også... De er netop "lukket væk" af den grund at det vil være byttedyr for både hund og kat!

 

og nej - de skal ikke med "djævlens vold og magt tvinges til at leve sammen på 68 m2" - hvis ikke det kommer til at fungere...

men jeg har indtil nu kun haft gode erfaringer med at mine katte kan leve med hunde - flere forskellige hunde endda!

så jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet at det ville gå sådan her, når man køber en hvalp der er opvokset med katte i hjemmet...

 

men jeg er nået til den konklusion at børnegitteret flyttes, så kattene har stuen og Kalani har gang og køkken.. så har hun da lidt plads...

jeg placerer så en stol i gangen, og så må jeg bruge en masse tid med Kalani derude...

kattebakke og deres mad/vand flytter ind i stuen, så er de aldrig tvunget til at være sammen med Kalani, uden at jeg har hende inde i stuen i snor... og det må hun så komme hver aften nogle timer....

 

Det lyder som en rigtig god plan. Så kan de lige få en dags ro - begge parter - og så kan du begynde træningen. Beløn for afslappet adfærd omkring kattene og irettesæt hende, hvis hun tager kontakt. Det er selvfølgelig klart bedst hvis de kan fange hende inden hun tager kontakt.

[Aussiepower!]

Jeg forstår simplethen ikke at du tør at lade hvalp og katte slås...."Ja, så får hvalpen en rift og så lære hun det vel", øhh nej, så mister hvalpen et øje eller får revet snuden fuldstændig op, og så lære DU det vel -på hvalpens bekostning..

 

Er der noget jeg har respekt for, så er det katteklør i nærheden af hundene, de er simplethen livsfarlige!

Vi har tre ude katte, der holder til i udestue og haven, når de ikke lige er på jagt eller opdagelse, og noget af det allerførste enhver hund eller hvalp der kommer her i huset lære, det er at blive fra kattene -for hundenes skyld!

Og det kan være svært, eftersom i hvertfald de to store katte er glade for hundene og ikke lige tager det så tungt med at smyg sig op ad en fremmede hund, der måske ikke lige er vandt til katte og derfor ikke lige kan forstå at katten altså ikke vil lege eller tygges i selv om den selv er kommet hen til hunden

 

Joya på 4½ mdr. har fået en del nej'er og er konsekvent blevet fjernet fra katten, hvis et 'nej' ikke har virket første gang, og har rigtig langt hen af vejen lært at kattene ikke er til at lege med, løbe efter, eller bide i, sommetider kan det være svært at forstå at man ikke må løbe efter når katten fræser af sted, det tænder jo jagt instinktet i hunden.. En dag det skete og Joya støg efter en af kattene der havde taget benene på nakken, satte jeg pr. refleks et ben ud for at afskære Joya vejen, hun opdagede det desværre bare ikke i tide, men løb direkte ind i mit ben, det var ikke meningen og det har utvivlsom gjort ondt på hende, det gjorde i hvert fald naller på mig, fordi hun ramte lige ind i 'knogen' på anklen Men selvom det bestemt ikke var meningen at det skulle gøre ondt på hende (meningen var at hun skulle bøje af), så fortrækker jeg helt klart at hun slog sig på mit ben, frem for at hun havde fået fat i katten og den så havde gjort alvorlig skade på hende!

[Gæst PiaB]

Jeg forstår simplethen ikke at du tør at lade hvalp og katte slås...."Ja, så får hvalpen en rift og så lære hun det vel", øhh nej, så mister hvalpen et øje eller får revet snuden fuldstændig op, og så lære DU det vel -på hvalpens bekostning..

 

nu kender jeg heldigvis mine katte! (eller det troede jeg!)

mine katte har ekstremt sjældent kløerne fremme... Da jeg flyttede ind til mine forældre sammen med kattene for 2½ år siden, fik mine forældres hund en pote i hovedet af min hankat - hunden mistede et knurhår - that's it!

Og der lærte hunden på stedet at "ok, så stikker man ikke et kæmpehoved ind under en kat og løfter den op"

 

men ok - det er slut nu med at de er sammen uden at jeg er over dem konstant...

Børnegitteret bliver flyttet og så må jeg se...

 

men spar mig lige for jeres "told you so"/"så ka du lære det"/"tænker du ikke på hunden" osv. - for de 8 hunde mine katte har været introduceret for indtil nu, har der ALDRIG været problemer med, på trods af det har været jagthunde i alle aldre!, så havde slet ikke troet at det ville gå sådan.. jeg har aldrig oplevet en hvalp eller voksen hund være sådan over for katte

[Louise_J]

Da jeg fik Mingus havde jeg to katte, som ikke var begejstrede for hunde. Jeg var ung og naiv, og hoppede efter 2 års overvejelser ud i det. Med det forbehold, at gik det ikke, måtte Mingus finde et andet hjem.

 

Det gik aldeles forfærdeligt de første mange måneder. Jeg havde valgt en opdrætter som havde kat, hvilket nok har været en dum ide. For da Mingus flyttede ind, troede han alle katte gad lege med ham. Og det gad mine absolut ikke, de ville bare være i fred.

Der blev sat en plade for døren til stuen, så kattene havde et frirum. Min daværende kæreste og jeg skiftedes så til at være hos henholdsvis katte og Mingus, og om natten sov en i soveværelset med kattene, og en på gæsteværelset med Mingus. Det var et mareridt.

Min træner anbefalede at jeg fjernede pladen, så kattene ikke var så spændende når Mingus endelig så dem. Det hjalp faktisk. Jeg begyndte også at klikke og belønne ham hver gang han så på dem uden at jagte dem. Men jeg har så aldrig oplevet noget så slemt som det du oplever.

Samme fremgangsmåde har jeg brugt med Cajsa, og hun er bedste venner med den ene kat. Den anden synes stadig Cajsa er noget fanden har skabt, men de tolererer hinanden.

[Aussiepower!]

nu kender jeg heldigvis mine katte! (eller det troede jeg!)

mine katte har ekstremt sjældent kløerne fremme... Da jeg flyttede ind til mine forældre sammen med kattene for 2½ år siden, fik mine forældres hund en pote i hovedet af min hankat - hunden mistede et knurhår - that's it!

Og der lærte hunden på stedet at "ok, så stikker man ikke et kæmpehoved ind under en kat og løfter den op"

 

men ok - det er slut nu med at de er sammen uden at jeg er over dem konstant...

Børnegitteret bliver flyttet og så må jeg se...

 

men spar mig lige for jeres "told you so"/"så ka du lære det"/"tænker du ikke på hunden" osv. - for de 8 hunde mine katte har været introduceret for indtil nu, har der ALDRIG været problemer med, på trods af det har været jagthunde i alle aldre!, så havde slet ikke troet at det ville gå sådan.. jeg har aldrig oplevet en hvalp eller voksen hund være sådan over for katte

 

Jeg har altså ikke sagt noget som helst om told you so, eller noget som andet i den retning, jeg har jo ligsom også selv katte, og har også haft inde katte sammen med hunde.

 

Men det ændre altså ikke på at jeg simpelthen ikke fatter at du/man tør at forsøge at lade hund og kat klare det selv, ved at lade katten stikke hunden en vinge (her snakker jeg ikke om de seneste dages problemer, men om de første dage med hvalpen i hjemmet), uanset hvor godt man mener at kende sine katte, katten skal kun ramme rigtigt én eneste gang, med klørne ude, før der kan ryge et øje på hunden...