Hop til indhold

Er det for tidligt?

Gæst LoneB
 Share

Recommended Posts

Jeg er ret ny herinde og har som ny hundeejer haft rigtig god gavn af at læse mange af de gode indlæg og fremragende kommentarer. Én ting er teoribøger - men noget andet er, at det er en ren guldgrube at læse om andres erfaringer herinde. :banan:

Jeg er en ret glad, ny hundejer. Synes selv, at det går ret fint. Vi har fået en Coton (Bomuldshund), der er 4,5 mdr. Men nu er jeg gået lidt i selvsving, fordi jeg har læst et sted, at en familie gerne vil af med deres 2 år gamle Coton og søger et nyt hjem. Jeg vil gerne gi' vores hund en legekammerat til de timer, hvor han er nødt til at være alene hjemme - og i det hele taget - men jeg er selvfølgelig nervøs for, at det er for tidligt for hans vedkommende og at det måske er dømt til at gå galt, når aldersforskellen er så stor.

Skulle det blive aktuelt, skal de to hunde selvfølgelig mødes først, så vi kan se, om der er kemi.

Vi har under alle omstændigheder besluttet, at vi gerne vil have en hund mere.

En gammel lærdom siger: Hvis du er i tvivl, så lad være... MEN - tænk, hvis det nu er en rigtig god idé? :hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis den voksne hund er velfungerende og ikke har nogle dårlige vaner, den kan lære hvalpen (jeg tænker på mere "seriøse" ting som f.eks. separationsangst, utryghed eller aggression ved andre hunde eller mennesker e.l.), og I har tid til to hunde, vil jeg ikke mene, at det er et problem. Hvis kemien er der mellem hundene, selvfølgelig. :-) Aldersforskellen er fin.

Vær dog opmærksom på, at man ofte skal træne alene hjemme forfra med en omplaceringshund, som om det var en hvalp. Nogle kan med være alene hjemme med det samme, hvis de også kunne i det gamle hjem, men det er slet ikke alle. Heller ikke selvom der er en anden hund i hjemmet. :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Tusinde tak for svar :) Nu er jeg jo bare blevet endnu mere hooked på ideen.... :hmm:

Min mand og børn er også med på den, men jeg er faktisk lidt bekymret for, at det er at tage "munden for fuld" med 2 hunde så relativt kort tid efter, at vi har fået den første.

Jeg ville virkelig, virkelig hade, hvis det ikke gik! :confused:

To be continued.....

Link til indlæg
Del på andre sites

Du får et par råd og erfaringer herfra.

Første råd vil være, at du skal IKKE anskaffe dig en ny hund, hvis det er baseret på en tanke, der hedder at det kunne være hyggelig for den lille at få selskab. Anskaf KUN en hund nummer to, hvis du virkelig brænder for det at have hund.

Du skal have et stort ønske om at ville det med hund. Træne eller hvad pokker det er ved hundeholdet man er faldet for. Hundene vil ganske sandsynligt have glæde af hinanden uanset hvad baggrunden for det øgede hundehold er. Men det er bare ikke sjovt at have to hunde, som man ikke har ordenlig tid til, og som følge deraf ikke er opdraget, veltilpasse og i balance.

Her i huset er hunde en interesse der betyder, at jeg siger fra til andre ting og de er lige meget på skemaet som andre hobbies. Så hvis du vil det med hund, så er hunde noget du sætter andre ting til side for - ikke omvendt.

Hvis du agerer udfra en nyfunden lyst til det at have hund, ser jeg intet galt i at få en mere. Heller ikke allerede nu. Men så skal det være en voksen hund, der ikke kommer med for megen forkert læring. Det vil lette indlæringen af en masse ting.

Det kan SAGTENS lade sig gøre. Også selvom det lyder til, at I er relativt nye hundeejere. Men hvis man vil det med hund, så ved man også hvad det kræver og sætter sig fuldt ud i tingene.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er helt med på, hvad du mener!

Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg har fundet min "hobby" her. Indtil nu er det meste af min tid gået med at sørge for, at resten af min familie har kunnet passe deres hobbies....sådan lidt typisk husmoragtigt....:oops:

Hvalpetræningskurset, som vi går på hos DCH, er enormt givende og vores træner er meget villig til at dele ud af viden om hundeadfærd, hun er god til at tage hensyn til de enkelte hunde og deres forskelligheder, så vi får virkelig noget for pengene. Det har hjulpet en del på forståelsen af det lille kræ :lun:

Svarene har bestemt givet mig "blod på tanden". Måske bliver det ikke lige dén hund, som jeg har set en annonce for, da ingen af os kan få en sammenhængende ferie, før vi rammer efterårsferien og jeg synes, at en uge er absolut minimum til at få det hele til at fungere - og det er endda lige på kanten....:hmm:

Link til indlæg
Del på andre sites

Netop som MK101 skriver, så skal man aldrig købe en hund nummer 2 for at den anden har selskab, når den er alene. Hunde er generelt inaktive og hviler, når de er alene. Og så er det ligemeget om man har 1 eller 5 hunde.

Du skal vælge at købe hund nummer 2, hvis du mener at du har tid, energi og overskud til to hunde fremfor én;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er helt med på, hvad du mener!

Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg har fundet min "hobby" her. Indtil nu er det meste af min tid gået med at sørge for, at resten af min familie har kunnet passe deres hobbies....sådan lidt typisk husmoragtigt....:oops:

Hvalpetræningskurset, som vi går på hos DCH, er enormt givende og vores træner er meget villig til at dele ud af viden om hundeadfærd, hun er god til at tage hensyn til de enkelte hunde og deres forskelligheder, så vi får virkelig noget for pengene. Det har hjulpet en del på forståelsen af det lille kræ :lun:

Svarene har bestemt givet mig "blod på tanden". Måske bliver det ikke lige dén hund, som jeg har set en annonce for, da ingen af os kan få en sammenhængende ferie, før vi rammer efterårsferien og jeg synes, at en uge er absolut minimum til at få det hele til at fungere - og det er endda lige på kanten....:hmm:

Det synes jeg lyder rigtig fornuftig, at det er ideen om hund nr. 2 og ikke "bare" den søde lille hund på billedet man er interesseret i..

Det ER jo nemlig en super fed hobby du har fundet dig, og der er jo et væld af muligheder!

Når du nu er sikker på at hund nr. 2 er det du vil, så kan du jo begynde at overveje hvad du gerne vil - skal det være en selskabshund mere? Har du lyst til en eller anden slags hundesport? Lydighed, agility, sporarbejde, rally-o.. Og så kan du jo afdække hvilke racer der vil passe perfekt ind i jeres familie.. Spændende!

Fornuftig idé. Giv det lidt tid og se om du bliver bidt af en hundesport. For så kan det jo nemt være at dine ønsker til hund nummer 2 ændrer sig. Jeg startede eksempelvis med en coton og da jeg havde haft hende i cirka et år, var jeg helt bidt af lydighed. Derfor har jeg i hund nummer 2, fået en hund som passer perfekt til den sport:-D

Lige præcis - man finder hurtig ud af hvad man synes er fedt, og selvom man jo i princippet kan træne alle hunde op til alt, så er det tit en fordel at vælge en race med flair for det man har lyst til..

Jeg bruger da også stadig min coton til lydighed, med stor succes, men som du skriver, så er det rigtig fedt at få en hund, der er "specialist" inden for det felt, man brænder for.

Og det hundesport der - det er sgu noget men lynhurtigt bliver grebet af... tro mig:blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes også du skal tænke på at man ikke altid får hele historien om den genbrugshund man anskaffer sig. Ikke fordi jeg tror folk generelt er løgnagtige, men fordi dem der gerne vil af med en hund, ofte er blevet skuffede i deres forventninger, måske fordi de ikke ved så meget om hunde. Vi har erfaret med vores genbrugshund, at de helt konkrete ting passede, men så snart der var en anelse fortolkning ind over, så var det helt hen i skoven.

Vi har løst problemerne hen ad vejen og vi tager sikkert gerne en genbrugshund an anden gang, men pyha hvor man får sig nogle overraskelser.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tusinde tak for rigtig brugbare og gode svar! :-D

Annoncen er (heldigvis?) fjernet igen, så måske har familien fundet et godt, nyt sted til deres hund, men der kommer jo andre - og tanken pm hund nr. 2 er slet, slet ikke væk!

Nu er diskussionen gået i gang, hvorvidt det skal være én af samme race eller om vi skal prøve en anden med andre færdigheder - som foreslået ovenfor.

One sunny day..... :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 1 month later...

Det gik så lidt hurtigere med at få hund nr. 2 end forventet.

I onsdags hentede vi cotonen Bailey hos en ældre dame i Jylland, som alligevel ikke havde overskud til gåture, pelspleje, træning osv.

Bailey sprang os og Buster i møde, da vi trådte ind ad døren og efter at hundene havde snuset til hinanden foran og bagi og slikket mundvige, gik legen for fulde drøn!

Bailey var selvfølgelig nervøs, da vi kørte hjem, men jeg synes, at han hurtigt viste tillid og det er utroligt, hvad rigtig supergo'e guffere kan udrette! :slem:

Hans pels er ét stort roderi, men i går fik jeg lov til at sidde og pille og rode lidt ved ham, uden at han trak sig. Igen med lommerne fulde af guffere. Jeg fik sågar lov til at klippe lidt af pandehåret, så jeg kunne få renset hans øjne for puds...

Når han bliver lidt mere tryg, sender vi ham til hundefrisør og beder om en hvalpeklipning, så vi kan "starte forfra". Jeg tror, det bliver for pinefuldt for ham, hvis jeg skal forsøge at trevle alle filtknuderne op.

Den første nat sov han ikke alt for godt, men med en sækkepude, tændt lys og en trøstende hånd, hver gang han peb, så gik det overraskende fint. I nat vågnede han kun en enkelt gang! Han virker lidt understimuleret og den eneste kommando, han lystrer, er "sit". Vi tager ham med ud på træningsbanen på lørdag og ser, om vi kan komme i gang med lidt lydighedstræning. Han aner ikke, hvad han selv hedder....:???:

Jeg er i gang med at læse lidt rundt omkring om de ting, vi skal være særligt opmærksomme på, men hvis nogen har gode råd, er de mere end velkomne!

:banan:

B&B.jpg

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...