Trænede hanhunde, tak

[Gæst Sigurd]

Nu har jeg valgt ikke selv at have en hanhund, selvom jeg jævnligt lader mine tæver få hvalpe.

Dette betyder at vi altid må køre til andre opdrættere med hanhunde, når en tæve skal parres, fordi det skulle være nemmest når hanhunden er "på hjemmebane" hvilket sikkert er rigtigt.

Men når man så kommer med en højløbsk tæve, som oftest dyrlægekontrolleret, for at være sikker på at tidspunktet er rigtigt, bør man så ikke kunne forlange at hanhunden er trænet ?? så den ved hvad det drejer sig om.

De sidste par gange vi er kommet med tæver til parring har den udvalgte hanhund "hoppet og danset" uden rigtig at finde ud af, hvad det var den skulle.

Jeg synes, hvis man udbyder sin hanhund til parring ( og tager sig betalt derfor) bør man også træne den, så tæven ikke kommer til at stå der og "føle sig til grin".

[Lonny]

Nu avler jeg ikke, så måske er det bare min uvidenhed der gør det, men hvordan i alverden vil du træne en hanhund til dette forud for den aktuelle parring?

[Gæst Malene Nielsen]

Nu har jeg godt nok ikke kennel, men tænker lidt - hvordan vil du mene, at man skulle træne en hanhund til at parre på kommando, uden at have en løbsk tæve, der skal parres ved hånden?

 

Troede det var ret normalt, at der gik lidt leg og kurtiseren i den, så hanhunden på den måde ser tæven an, inden han springer, men det er det så åbenbart ikke kan jeg forstå?!

[Drentsche]

Hvis hanhunden ikke lige har "styr" på sagerne, er det jo op til både tæve ejer, og ejeren af hanhunden at hjælpe til, så alting går op i en højere enhed.

[Drentsche]

Som Malene skriver så foregår der en del dansen og fjollen rundt, inden selve parringsakten, så det er ikke bare ind af havelågen, bang- færdig.

[Zaz-zaz]

Jeg har en hanhund, der er på specialklubbens liste over hanhunde, der udbydes til avl, så jeg må sige, at lige det her interessere mig. Hvordan hulen skulle vi træne ham til at parre ? Jamen, altså det går jo ikke med en samtale med far inde på kontoret om bien og blomsterne. Uddyb venligst !

[guanomo]

Jeg har en hanhund, der er på specialklubbens liste over hanhunde, der udbydes til avl, så jeg må sige, at lige det her interessere mig. Hvordan hulen skulle vi træne ham til at parre ? Jamen, altså det går jo ikke med en samtale med far inde på kontoret om bien og blomsterne. Uddyb venligst !

Hunde-sexdukke det nye hit - Utroligt men sandt - BT.dk

 

dybt seriøst!

[Zaz-zaz]

Hunde-sexdukke det nye hit - Utroligt men sandt - BT.dk

 

dybt seriøst!

 

Noj, hvor skal man beherske sig lige nu for at der ikke igen skal gå fjas i den

[chr68866]

Nu har jeg valgt ikke selv at have en hanhund, selvom jeg jævnligt lader mine tæver få hvalpe.

Dette betyder at vi altid må køre til andre opdrættere med hanhunde, når en tæve skal parres, fordi det skulle være nemmest når hanhunden er "på hjemmebane" hvilket sikkert er rigtigt.

Men når man så kommer med en højløbsk tæve, som oftest dyrlægekontrolleret, for at være sikker på at tidspunktet er rigtigt, bør man så ikke kunne forlange at hanhunden er trænet ?? så den ved hvad det drejer sig om.

De sidste par gange vi er kommet med tæver til parring har den udvalgte hanhund "hoppet og danset" uden rigtig at finde ud af, hvad det var den skulle.

Jeg synes, hvis man udbyder sin hanhund til parring ( og tager sig betalt derfor) bør man også træne den, så tæven ikke kommer til at stå der og "føle sig til grin".

 

I sådan et tilfælde der er det ikke hanhunden der mangler træning (for hvordan hulen vil du lære den det når der ikke står løbske tæver til rådighed), men ejeren.

 

Hvis en hanhund er uerfaren og ikke ved hvad den skal gøre, så kan en erfaren opdrætter/hanhundeejer sætte hundene sammen. Uden det bliver til gene for hundene. Afhængig af racens størrelse kræver det lidt fingersnilde eller armkræfter (så gå du bare i træning zaz-zaz)

[Drentsche]

Gad nok se den tæve, der stod ligeså stille, som den der dejlige "øvedukke" :blink:

[a9]

Det er heller ikke sikkert, at kemien passer

 

Bare fordi en tæve er højløbsk, lader hun sig ikke parre med, hvem som helst - og bare fordi der er en højløbsk tæve til stede, er det ikke sikkert, at hanhunden vil parre. Og hvad så - vil du da tvangsparre

[KimC]

Troede det var ret normalt, at der gik lidt leg og kurtiseren i den, så hanhunden på den måde ser tæven an, inden han springer, men det er det så åbenbart ikke kan jeg forstå?!

 

Jo, men det er også tæven der skal se hanhunden an. Hvis hun ikke vil have ham, har han hendes bisser siddende i snutten hvis han maser sig på.

Her i hytten har jeg tre hanhunde og en tæve. Dårlig kombination, men det går alligevel. Det er ikke meningen der skal avles på nogen af de kombinationer.

Damen var i løbetid for en måneds tid siden, og der gjorde hun det tydeligt hvem der havde en chance, og især hvem der ikke havde.

De der ikke havde nogen chance blev vist af, og forstod de ikke den, fik de bisserne at føle. Og ham der havde en chance fik ikke lov.

 

Det tager noget tid inden den beslutning bliver taget, så det er lidt meget at forvente at man kan komme og læsse tæven ud af en bil, parre, og køre igen inden der er gået en halv time.

De rigtigt erfarne opdrættere sørger for at hundene kan gå sammen over flere dage, og så plejer det at gå uden at man behøver at læse brugsanvisninger op for hundene. Nogle ivrige hunde har lidt tendens til at ville trippe lidt rundt når først de hænger sammen, og her kan de respektive hundeejere godt hjælpe hundene lidt ved at holde dem i ro.

 

Min tidligere nabo havde en ruhårstæve som de havde fundet alletiders han til. Problemet var bare at hun ikke synes at han var alletiders. Så de prøvede at den ene holder tæven, og den anden styrer hanhunden ind over. Det skulle de ikke have gjort, der var både et par hænder og en hundesnude der skulle sys bagefter. Manden med hanhunden som også var den der var blevet bidt i hånden bakkede ud, og de fandt en anden han som hun accepterede - efter flere forsøg..

 

Den begrundelse jeg har hørt for at parringen altid foregår hos hanhunden er at det han søger her i livet helst skal foregå på hans eget territorium, både fordi at her føler han at han har retten til at parre sig, og for at forhindre at han senere strejfer for at søge lykken igen.

[Gæst Malene Nielsen]

Jo, men det er også tæven der skal se hanhunden an. Hvis hun ikke vil have ham, har han hendes bisser siddende i snutten hvis han maser sig på.

Her i hytten har jeg tre hanhunde og en tæve. Dårlig kombination, men det går alligevel. Det er ikke meningen der skal avles på nogen af de kombinationer.

Damen var i løbetid for en måneds tid siden, og der gjorde hun det tydeligt hvem der havde en chance, og især hvem der ikke havde.

De der ikke havde nogen chance blev vist af, og forstod de ikke den, fik de bisserne at føle. Og ham der havde en chance fik ikke lov.

 

Det tager noget tid inden den beslutning bliver taget, så det er lidt meget at forvente at man kan komme og læsse tæven ud af en bil, parre, og køre igen inden der er gået en halv time.

De rigtigt erfarne opdrættere sørger for at hundene kan gå sammen over flere dage, og så plejer det at gå uden at man behøver at læse brugsanvisninger op for hundene. Nogle ivrige hunde har lidt tendens til at ville trippe lidt rundt når først de hænger sammen, og her kan de respektive hundeejere godt hjælpe hundene lidt ved at holde dem i ro.

 

Min tidligere nabo havde en ruhårstæve som de havde fundet alletiders han til. Problemet var bare at hun ikke synes at han var alletiders. Så de prøvede at den ene holder tæven, og den anden styrer hanhunden ind over. Det skulle de ikke have gjort, der var både et par hænder og en hundesnude der skulle sys bagefter. Manden med hanhunden som også var den der var blevet bidt i hånden bakkede ud, og de fandt en anden han som hun accepterede - efter flere forsøg..

 

Den begrundelse jeg har hørt for at parringen altid foregår hos hanhunden er at det han søger her i livet helst skal foregå på hans eget territorium, både fordi at her føler han at han har retten til at parre sig, og for at forhindre at han senere strejfer for at søge lykken igen.

 

Det var også det jeg mente med at hanhunden skal se tæven an...vil hun, er hun klar osv..

 

Er enig i det med tvangsparringer - nogle gange er det bare ikke meningen...

[chr68866]

Som jeg læser det her, er det ikke fordi hanhunden er uinteresseret, han aner bare ikke helt hvordan han skal gribe situationen an, og der må man efter min mening gerne give en hjælpende hånd.

 

Er tæven derimod skrupumulig kan det også tage pippet fra en hanhund, og så ville jeg nok personligt foretrække at inseminere fremfor at tvangsparre.

[Gæst Lab'Buddy]

Det er heller ikke ualmindeligt at hunden ikke vil pare sig når hundens føre er tilstede. Da det kun er føren af flokken der har lov til at pare sig. Det løses i nogle tilfælde ved at først så går hanhunde ejeren ud af rummet, så ser man hvordan stemningen er. Hvis det ikke hjælper, så går tæveejeren ud af rummet.

 

Man ser også at der kan opstå problemer i lederskabet efterfølgende hunden har fået lov til at pare sig, fordi hunden nu tror at den er højest i hierarkiet. Det er ens for både tæver og hanner.

[Zaz-zaz]

I sådan et tilfælde der er det ikke hanhunden der mangler træning (for hvordan hulen vil du lære den det når der ikke står løbske tæver til rådighed), men ejeren.

 

Hvis en hanhund er uerfaren og ikke ved hvad den skal gøre, så kan en erfaren opdrætter/hanhundeejer sætte hundene sammen. Uden det bliver til gene for hundene. Afhængig af racens størrelse kræver det lidt fingersnilde eller armkræfter (så gå du bare i træning zaz-zaz)

 

Off to fitness centeret...med min gemal . Jeg antager at det er bedst for alle implicerede parter, hvis jeg går ind og stiller den frokost på bordet, der er nævnt i den mega-skrivelse vi fik tilsendt da Bassen blev avlsgodkendt !

[Petrine]

Vores nr 2 er en erfaren herre med 10 kuld (og måske flere parringer :hmm:) bag sig - han kunne aldrig finde på at hoppe direkte på, forsøgte i aftes at voldtage en pomeranier i den forkerte ende...det kan selvfølgelig være fordi han er dum.

 

Har hovedsageligt haft hanhunde, og de har da alle haft tid til pjat og leg før de gik til sagen, selv de erfarne kunne blive 'forvirrede' og parre forfra og på tværs, før de fandt den rette tilgang.

 

 

Jeg er også ret nysgerrig, hvad menes med træning?

[Zaz-zaz]

Som jeg læser det her, er det ikke fordi hanhunden er uinteresseret, han aner bare ikke helt hvordan han skal gribe situationen an, og der må man efter min mening gerne give en hjælpende hånd.

 

Er tæven derimod skrupumulig kan det også tage pippet fra en hanhund, og så ville jeg nok personligt foretrække at inseminere fremfor at tvangsparre.

 

Kommer der noget godt ud af det ? Kan det ikke være naturens måde at sørge for at den kombination ikke skal parre...eller sådan er naturen ikke strikket sammen ? Vi har hørt om en Berner-tæve, der ikke vil parre overhovedet, så den bliver insemineret, når den skal have hvalpe. Til gengæld er den så jordens bedste Berner-mor. Det er da også noget rod...

[Petrine]

Kommer der noget godt ud af det ? Kan det ikke være naturens måde at sørge for at den kombination ikke skal parre...eller sådan er naturen ikke strikket sammen ? Vi har hørt om en Berner-tæve, der ikke vil parre overhovedet, så den bliver insemineret, når den skal have hvalpe. Til gengæld er den så jordens bedste Berner-mor. Det er da også noget rod...

 

De racer jeg har kendskab til, må man kun inseminere, når både han og hun har bevist, at de kan parre naturligt.

[Zaz-zaz]

De racer jeg har kendskab til, må man kun inseminere, når både han og hun har bevist, at de kan parre naturligt.

 

Ok. Det er da i hvert fald en garenti for at man ikke laver et eller andet helt katastrofalt ! Det er faktisk en rigtig god regel ! :5up:

[Hailey]

Da Hailey havde besøg af Siv, der blandede jeg mig næsten ikke.

De blev begge 2 lukket ind i haven. Hailey snusede hende bagi og så legede de i ca 10 minutter.

 

Derefter hoppede han på hende.....og først der blandede jeg mig.

 

Det var første gang for begge 2, og hun ville ikke stå stille da de hang sammen.

 

Jeg gik ind og støttede hende under maven, så hun blev i ro.

 

De parrede sig 3 gange over 2 dage, så ringede jeg til ejeren ef tæven og sagde at han godt måtte hente hende.

[chr68866]

Kommer der noget godt ud af det ? Kan det ikke være naturens måde at sørge for at den kombination ikke skal parre...eller sådan er naturen ikke strikket sammen ? Vi har hørt om en Berner-tæve, der ikke vil parre overhovedet, så den bliver insemineret, når den skal have hvalpe. Til gengæld er den så jordens bedste Berner-mor. Det er da også noget rod...

 

 

Det anbefales normalt at både han og tæve (men ikke nødvendigvis med hinanden) skal have kunne vist at de kan parre normalt inden man inseminerer.

 

Men der kan være mange årsager til man inseminerer. Jeg har skulle assistere ved en parring, hvor en ældre, meget erfaren, hanhund skulle parre en tæve der kom nede fra røven af Tyskland (Stuttgart). Hanhundens ejer var på ferie, og da hanhunden har produceret langt over 100 hvalpe uden problemer skulle det være piece of cake for mig at få hundene parret.... Men sådan gik det ikke. han oksede og oksede løs, tæven var højløbsk, fuldstændig klar, og han viste sig desværre at være i noget dårlig kondition, og lavede ikke ret meget andet end at okse på, og råbrække sig konstant. -Han var noget overvægtig og kunne ikke holde på ret længe. Efter at have forsøgt i 3 dage, hvor vi nok kunne få ham jaget indenbords, men hvor han ikke svulmede op, foreslog jeg simpelthen ejeren at vi inseminerede istedet. I Tyskland er det ikke tilladt at inseminere, men jeg lovede hende at holde kæft med det (derfor heller ikke et ord om racen :blink:), men hun havde immervæk spenderet over 1000 euro på rejsen og det skulle være tævens sidste kuld, da hun ikke var helt ung længere og havde langt mellem løbetiderne.

 

Så det endte med vi hjemmeinseminerede tæven (vi bruger ikke det med dyrlæger ude på landet), og det endte med 7 hvalpe, som tæveejeren har udnævnt til at være det bedste kuld hun nogensinde har lavet.

 

Da vi fik ham tappet viste det sig at han ikke havde noget prostata vand, og sæden var meget blodig. Tæveejeren fik valget mellem vi inseminerede med blodsæden eller slet ikke. -Et dyrlægebesøg efterfølgende viste sig at hanhunden havde en prostatainfektion (som han nu er behandlet for), og det sandsynligvis var det der var årsagen til han ikke kunne parre + den dårlige kondition.

 

Han har siden været brugt i avl (efter infektionen var overstået), men også her inseminerede man da ejeren havde rejst langt og ville være sikker på at parringen blev til noget.

 

Der findes racer hvor man stort set kun inseminerer fordi man er bange for at ens hanhund smittes med herpesvirus eller bange for hvad tæven finder på.

[Zaz-zaz]

Det anbefales normalt at både han og tæve (men ikke nødvendigvis med hinanden) skal have kunne vist at de kan parre normalt inden man inseminerer.

 

Men der kan være mange årsager til man inseminerer. Jeg har skulle assistere ved en parring, hvor en ældre, meget erfaren, hanhund skulle parre en tæve der kom nede fra røven af Tyskland (Stuttgart). Hanhundens ejer var på ferie, og da hanhunden har produceret langt over 100 hvalpe uden problemer skulle det være piece of cake for mig at få hundene parret.... Men sådan gik det ikke. han oksede og oksede løs, tæven var højløbsk, fuldstændig klar, og han viste sig desværre at være i noget dårlig kondition, og lavede ikke ret meget andet end at okse på, og råbrække sig konstant. -Han var noget overvægtig og kunne ikke holde på ret længe. Efter at have forsøgt i 3 dage, hvor vi nok kunne få ham jaget indenbords, men hvor han ikke svulmede op, foreslog jeg simpelthen ejeren at vi inseminerede istedet. I Tyskland er det ikke tilladt at inseminere, men jeg lovede hende at holde kæft med det (derfor heller ikke et ord om racen :blink:), men hun havde immervæk spenderet over 1000 euro på rejsen og det skulle være tævens sidste kuld, da hun ikke var helt ung længere og havde langt mellem løbetiderne.

 

Så det endte med vi hjemmeinseminerede tæven (vi bruger ikke det med dyrlæger ude på landet), og det endte med 7 hvalpe, som tæveejeren har udnævnt til at være det bedste kuld hun nogensinde har lavet.

 

Da vi fik ham tappet viste det sig at han ikke havde noget prostata vand, og sæden var meget blodig. Tæveejeren fik valget mellem vi inseminerede med blodsæden eller slet ikke. -Et dyrlægebesøg efterfølgende viste sig at hanhunden havde en prostatainfektion (som han nu er behandlet for), og det sandsynligvis var det der var årsagen til han ikke kunne parre + den dårlige kondition.

 

Han har siden været brugt i avl (efter infektionen var overstået), men også her inseminerede man da ejeren havde rejst langt og ville være sikker på at parringen blev til noget.

 

Der findes racer hvor man stort set kun inseminerer fordi man er bange for at ens hanhund smittes med herpesvirus eller bange for hvad tæven finder på.

 

Hold da op for en historie. Det beviser vidst, at man skal have erfarne folk ved hånden, hvis ens han hund skal parre. Jeg ville nødig have stået der alene. Det parrings-noget er vist lidt mere end at finde en tæve-ejer der kunne synes at det kunne være sjovt at få hundehvalpe i huset !

[Gæst Sigurd]

Har lidt travlt lige nu, så derfor har jeg ikke nærlæst alle svarene.

Men mange spørger hvordan man træner en hanhund, det er jeg nok ikke den rette til at svare på, for jeg har ikke selv hanhunde.

Men jeg kan fortælle, at der er stor forskel på hvordan en parring forløber om man kommer hos en opdrætter som træner eller man kommer hos en opdrætter som bare forventer, at det klarer hundene selv. Og at forskellen ikke ligger i hundene selv, kan jeg vide fordi det altid er hos de samme opdrættere at parringen forløber nemt, mens jeg ofte har måtte lade min tæve blive hos opdrættere der ikke træner deres hunde.

Men hensyn til træning har de fleste opdrættere jo selv tæver, som de bruger egne hanner på, så det er vel en mulighed. Iøvrigt skal de bedste hanner jo også trænes til at levere sæd til insiminering, så hvis man er avlshanhundeejer kræver det altså lidt ekstra specialtræning.

Undskyld mit hurtige svar, men jeg vender tilbage senere på dagen.

[Petrine]

Kan du mon uddybe det med træningen? Jeg vil kun have avlshanner, skal jeg så gå ud og finde villige tæver at træne på? Hvor skal jeg finde dem? Skal de have nedslag i prisen på en parring?

 

Jeg tilstår, jeg er fuldstændigt blank, mht parrings-træning.

 

Jeg har nok en anden tilgang, parring er naturligt og må tage den tid det tager - forøvrigt er det vist ret normalt, at tæven flytter hjemmefra et par dage i forbindelse med parring.