Makabert eller rørende...?

[Doberfan]

Har totalt problemer med hvor jeg skulle skrive dette og under hvilken overskrift..

 

Har en god bekendt, tidligere staldvært for min hest og en fælles hundeelsker, som jeg holder utroligt meget af og som jeg alligevel ikke helt forstår. Hun fik for nogle år siden en dejlig blue merle GD, som blev hendes alt og intet, specielt efter hun fik konstateret MS og manden forlod hende, fordi han "ikke kunne kapere hendes sygdom".

 

Hunden fik konstateret forstørret hjerte, men har klaret sig fint med det i nogle år. Indenfor de sidste dage blev hunden meget syg med "pyometra", en alvorlig bakteriel infektion i livmoderen som krævede omgående operation. Min bekendte er i mellemtiden i Indien for at blive behandlet for hendes MS, og da hun forstod alvoren i situationen skrev hun til dyrlægen, at hvis hunden ikke klarede den, ville hun have et stykke af dens pels. Hunden klarede den ikke, hun døde i går.

 

Men jeg står lidt af på det med at ville have et stykke af pelsen. Jeg ved, den er død og ikke kan mærke noget, og jeg har mistet adskillige hunde og fået dem kremeret, så hvorfor går det mig på at få skåret et stykke af pelsen? Jeg har beholdt halsbånd og ID mærker fra hunde jeg har mistet, men pels?? Nej, det kan jeg ikke med.

 

Og så føler jeg mig sådan totalt dobbeltmoralsk, da jeg holder meget af alle former for dyr, men ikke har det mindste imod at gå i sko lavet af læder.

[PinPoynter]

Vi har klippet lidt hår af både Lexus og Indy da de døde, men de var langhårede hunde... at skære et stykke af pelsen, det lyder godt nok lidt ermmm specielt Kan godt forstå du har det lidt underligt med det...

[Lonny]

I mine øjne virker det lidt makabert, og absolut ikke som noget jeg selv kunne finde på, jeg ville ikke nyde det stykke skind, jeg ville konstant tænke på at dyrlægen havde skåret i min hund for at give mig det...

 

Men folk er forskellige, og der sker jo ingen skade ved at hun får et stykke skind, så jeg ville ikke se skævt til hende pga. det, det ville bare ikke være noget jeg selv kunne finde på.

[Gæst Renésj]

Tjaa, et stykke skind eller en urne, det går ud på et for mig...

 

Vi mindes forskelligt og ser ikke noget "makabert" i et stykke sind *S*

[KimC]

Tja, sådan er vi alle forskellige.

 

Et sted i huset harjeg billeder hængende af mine tidligere hunde. Under hvert billed hænger navneskiltet, og bag på billedet er der fastgjort en tot hår med tape. Dog uden hud, bare noget af det der alligevel fældede af og som kan findes overalt i et "hundehus".

[Umulia]

Jeg har engang interviewet en konservator. Han havde selvfølgelig masser af udstoppede dyr i sit værksted, men jeg beundrede især et lækkert sort skind, han havde liggende over sin stol, og spurgte hvad det var fra. Det var hans afdøde Flatcoated Retriever...

Han fortalte i øvrigt også at han havde udstoppet flere afdøde hunde for folk. Det syntes han selv var lidt for makabert, og det vil jeg give ham ret i. - Men jeg selv typen der har urner stående i reolen, så det er nok meget forskelligt hvordan vi ser på det...

Men et stykke af Vinnies skind - nej tak!

[Gæst MariePylaia]

Min gamle hund Smukke, en lille pjusket bichon frise, havde meget og lang pels. Vi klippede hende kun ned én gang om året, dermed blev der SÅ meget hår - det så helt vildt ud, i forhold til den bette hund.

Jeg havde lige lært at filte, og havde ikke penge til uld - og måtte indrømme at Smukkes krøller, lignede noget man sagtens kunne filte et par dejlige sutsko af.. Og lidt sjovt (makabert!) var det da at skulle gå rundt i smukkes pels som sutsko. Men jeg gemte 'ulden' alligvel. Fik dog aldrig brugt det.

Smukke er ikke mere, men jeg har stadig ulden. Ikke som minde eller noget, har ikke kigget på det, men fordi det jo var til de sko. Men nu, efter Smukke er væk, har jeg virkelig ikke lyst til at lave dem alligevel.

 

Men hendes fine hvide krøller får jo nok en sidste dyb snusen, og måske et par tårer, inden jeg smider det ud.

[Gæst Maria H]

Jeg kan ikke se det makabre i det, det er jo nok ikke selve huden hun vil gemme et stykke af, men blot pelsen. - Det er der mange der gør.

[Tonks]

tjaa...altså må indrømme at skulle jeg gemme noget af izzie (selvom det er griv klamt ) så skulle det da være en spids hjørnetand. Så den kunne komme i en kæde eller lignende

 

Men et STYKKE af pelsen sys jeg er lidt for klamt!

[Petrine]

Jeg synes det er makmabert at brænde døde men et stykke med hår, hm, ved ikke rigtigt.

 

Kunne sagtens forestille mig, at Petrine ender udstoppet.

[Mettemille]

Jeg ville ikke selv bryde mig om at vide, at min hund ikke forlader denne verden i et helt stykke. Jeg kommer til at forbinde det med en slags skamfering.

 

Og at det er dyrlægen der skal "udvælge" et stykke skind, tja det virker altså bare helt igennem forkert på mig.

 

Jeg mindes min gamle hund ved at have gemt hendes sele. Jeg fik hende kremeret, så nu står hun i en urne under sengen, indtil den dag jeg finder et sted at grave den ned. Hver gang jeg støvsuger under sengen, får kassen med urnen et lille klap og et "hej wanda-pige".

 

Jeg ville nok blive ked af det, hvis en person tæt på synes dette var skørt og højt gav udtryk for det. Mon ikke du bare skal prøve at se det, som noget der giver mening for hende? Selvom det er svært, når man har det "forkert" med det.

[Zaz-zaz]

tjaa...altså må indrømme at skulle jeg gemme noget af izzie (selvom det er griv klamt ) så skulle det da være en spids hjørnetand. Så den kunne komme i en kæde eller lignende

 

Men et STYKKE af pelsen sys jeg er lidt for klamt!

 

Den med tanden er jeg med på, hvis det endelig skulle være. Men hvorfor er det klamt ? Har du ikke gemt mælketænderne ? Eller er det fordi hunden er død, så det ikke er tanden, men det at den er fra den døde hund ?

[Gæst The dogfather]

Jeg ville på nogen punkter ønske jeg havde valgt at tage Saba med hjem, og begravet hende i haven...Men jeg kunne ikke...jeg kunne slet ikke klare tanken om at skulle have min skønne hunds kolde krop med hjem......så selvom jeg godt ved at hun nok er havnet på Daka, så kunne jeg simpelthen ikke få mig til at tage hende med...hun var varm endnu da jeg forlod hende, og det tror jeg var bedst for min sindsro...

 

Det dutter jo heller ikke at nogen om et par år graver en død "kamphund" op af min have...(galgenhumor...sorry)

 

Men når Pablo og Victoria engang skal herfra, vil jeg jo have haft dem i mange år og forenet mig med tanken om at de skal herfra, og så vil jeg da nok vælge at få dem kremeret og give dem en ordentlig afsked......elsker sgu de dejlige dyr...

[Doberfan]

Jeg kan ikke se det makabre i det, det er jo nok ikke selve huden hun vil gemme et stykke af, men blot pelsen. - Det er der mange der gør.

 

Det er jo lige der, forskellen ligger. Hun ville have et stykke hud med hår skåret af hunden. Hvis det bare var hår/pels ville jeg end ikke have registreret det.

[Tonks]

Den med tanden er jeg med på, hvis det endelig skulle være. Men hvorfor er det klamt ? Har du ikke gemt mælketænderne ? Eller er det fordi hunden er død, så det ikke er tanden, men det at den er fra den døde hund ?

 

Jamen det er jo det :hmm: har da gemt et par mælketænder, men de er jo også selv røget ud...at rykke en tand ud af munden på mit lille skat når hun engang er død...er måske en anelse for makabert og sådan en slags skamfering

[Umulia]

Jamen det er jo det :hmm: har da gemt et par mælketænder, men de er jo også selv røget ud...at rykke en tand ud af munden på mit lille skat når hun engang er død...er måske en anelse for makabert og sådan en slags skamfering

 

Jeg har Bos hjørnetand, som blev slået ud da han "fangede" et folkevognsrugbrød... Jeg har også et stykke af hoven fra min yndlingshest og en spore fra min kælehane.

Men alle disse minder stammer fra dyrene medens de levede, og det gør hele forskellen for mig. At fjerne skind, tænder el. lign. fra et dødt dyr, er bare - som andre også har skrevet - ligesom skamfering.

En tot hår kan jeg derimod sagtens gå med til.

[Tine1]

Har hørt fra nogen... som sikkert har hørt fra nogen andre... At man kan få sine elskede (både dyr og mennesker) kremeret et eller andet sted, som herefter laver asken til en slags diamant... ædelsten... af en art... Diamanter er jo skabt af kul, så den skulle være god nok...

 

Hende der fortalte det, overvejede at få sin afdøde far i en kæde om halsen...

 

Blæret alligevel...

 

Tror bare, at jeg nøjes med at gemme et hundetegn, når jeg kommer dertil....

[DaniellaJ]

Har hørt fra nogen... som sikkert har hørt fra nogen andre... At man kan få sine elskede (både dyr og mennesker) kremeret et eller andet sted, som herefter laver asken til en slags diamant... ædelsten... af en art... Diamanter er jo skabt af kul, så den skulle være god nok...

 

Hende der fortalte det, overvejede at få sin afdøde far i en kæde om halsen...

 

Blæret alligevel...

 

Tror bare, at jeg nøjes med at gemme et hundetegn, når jeg kommer dertil....

 

Ej jeg ville aldrig kunne rende rundt med familie eller kære rundt om halsen .

 

Men ja, ville da hellere gemme hundetegnet og bare lave en masse rammer med billeder af dyret

[Doberfan]

Jeg har Bos hjørnetand, som blev slået ud da han "fangede" et folkevognsrugbrød... Jeg har også et stykke af hoven fra min yndlingshest og en spore fra min kælehane.

Men alle disse minder stammer fra dyrene medens de levede, og det gør hele forskellen for mig. At fjerne skind, tænder el. lign. fra et dødt dyr, er bare - som andre også har skrevet - ligesom skamfering.

En tot hår kan jeg derimod sagtens gå med til.

 

Lige præcist sådan jeg føler.

[Gæst Buddha]

Kunne sagtens forestille mig, at Petrine ender udstoppet.

 

He ja, jeg havde også planer om at få udstoppet min hellige birma. Men nok meget godt jeg ikke fik gjort det. Han var bare så køn. Har 2 tænder fra Buddha, men de ligger i en lille æske-ting, det ikke sådan så jeg går og piller og snuser til dem i tide og utide Den ene faldt ud aftenen før han ... tog på lang ferie, vi fandt den aftenen efter. Det syntes jeg jo gav en dybere mening. Så selvfølgelig blev den gemt.

 

Bumbum.. jeg synes det er lidt makabert. Ikke fordi det er pelsen - men huden

[Gæst Sitto]

Jeg ville aldrig fjerne noget efter hundens død - det virker alt for underligt for mig.. Vil have at hunden skal hel herfra..

Det eneste minde jeg har fra Sitto som har været hendes, er hendes halsbånd Og hendes navneskilt. det er for mig et godt minde at have. Men ville hverken have tand eller pels.. Hun blev brændt, Og hendes urne er gravet ned i et blomsterbed under et springvand. Det er det perfekte minde om hende, synes det er blevet rigtig godt med det bed, vores eget lille Sitto-bed :kys:

[Ragdoll]

Jeg tror måske jeg går lidt mod strømmen her, men altså, jeg kunne godt forestille mig at have hele skindet af en elsket afdød hund..

 

Ligesom ham konservatoren Umulia nævnte. Self uden hoved og ben, men bare selve skindet...liggende over en stol. Så jeg kunne gå hen og stryge min elskede hund, føle den bløde pels mod min hud og bare..mindes...

 

Det kunne jeg måske godt finde på, tror jeg. Jeg ville så få "resten" af hunden kremeret, og grave urnen ned et sted jeg mente betød noget for os.

[Gæst Maria H]

Jeg tror måske jeg går lidt mod strømmen her, men altså, jeg kunne godt forestille mig at have hele skindet af en elsket afdød hund..

 

Ligesom ham konservatoren Umulia nævnte. Self uden hoved og ben, men bare selve skindet...liggende over en stol. Så jeg kunne gå hen og stryge min elskede hund, føle den bløde pels mod min hud og bare..mindes...

 

Det kunne jeg måske godt finde på, tror jeg. Jeg ville så få "resten" af hunden kremeret, og grave urnen ned et sted jeg mente betød noget for os.

 

Hold da op, der står jeg så af. - En lille tot af pelsen kan jeg forstå, men ikke det der.

[Gæst Buddha]

Jeg tror måske jeg går lidt mod strømmen her, men altså, jeg kunne godt forestille mig at have hele skindet af en elsket afdød hund..

 

Ligesom ham konservatoren Umulia nævnte. Self uden hoved og ben, men bare selve skindet...liggende over en stol. Så jeg kunne gå hen og stryge min elskede hund, føle den bløde pels mod min hud og bare..mindes...

 

Det kunne jeg måske godt finde på, tror jeg. Jeg ville så få "resten" af hunden kremeret, og grave urnen ned et sted jeg mente betød noget for os.

 

Mon dyrlægen gør noget ved skindet før det så bliver afleveret til ejeren? For ja, udstoppede dyr/garvet skind (eller hvad det hedder) er jo ikke noget jeg ellers går rundt og gyser over.

Det er tanken om.. et stykke skind med blod indvendigt og pels udvendigt, der får mig til at tænke gys

[Ragdoll]

Mon dyrlægen gør noget ved skindet før det så bliver afleveret til ejeren? For ja, udstoppede dyr/garvet skind (eller hvad det hedder) er jo ikke noget jeg ellers går rundt og gyser over.

Det er tanken om.. et stykke skind med blod indvendigt og pels udvendigt, der får mig til at tænke gys

 

Ja altså, jeg skal jo ikke have skindet direkte fra dyrlægen..

Jeg ville heller ikke bryde mig om den tanke, men jeg forestiller mig at konservatoren/garveren henter skindet og behandler det, FØR jeg ser det..