Kan ikke lide fremmede børn??!! Nervøs???!!

[Gæst kbaggen]

Hej,

vores blanding af en 18 måneder cocker/springer har en del gange lavede semi udfald, dvs. gøende og smånappene efter børn på besøg. Hun har dog aldrig bidt eller taget fat, kun lavede udfald. Vi er ret sikker på at det er fordi hun ikke er helt tryg ved børn og på hundesprog fortæller de skal gå væk/lade hende være i fred!

 

Jeg forsøger kort at beskrive situationerne:

 

1). 3-årige pige tager godt fast med nærmest medknytnæverne i bag til hende pels og hunden bliver sur og knurrer/viser tænder..............vi stopper "legen" så det ikke bliver til mere!

 

2). Ca. 2-årige dreng laver nærmest udfald mod hunden a la spark. Hunden laver gøende udfald tilbage. Vi stopper både barn og hund og lader dem køle af.

 

3). På gåtur (hund i snor) vil 5-årige pige klappe, men midster modet og bevæger arme højt oppe og hurtigt, hunde springer op og knurrer, måske småhasper hun også efter pigen arme a la lidt leg (pigen havde lige givet hunden en godbid).

 

4). Hunden er i snor på vej ud for at lukke gæster ud, og 4-årige pige vil samtidig klappe, hunden opdager nok pige lidt for sent. Hunden knurrer og småhapser lidt halvhjertet efter pige.

 

Derudover har hunden en enkelt gang knurrede og lavede udfald mod vores egen 8 måneder søn da han tog godt og grundigt fat bag til på hende mens hun sov........hun blev meget sur, men hun fik selvfølgelig ikke lov til at færdiggøre sit udfald.

 

Der udover kan jeg sige, at hunden overfor vores egen søn er meget kærlig og ellers lader ham tage fat i øre, hale, tunge mens de leger.

 

Så mit spørgsmål er lidt, er overstående udtryk for en hund der er nervøs eller måske agressiv, eller bare et udtryk for hunden taler hundesprog og siger fra? Den har jo lige præcist ikke bidt.

Samt, er overstående lidt hvad man kan forvente med en hund, og man som ejer skal være på vagt overfor og modvirke denne slag situationer! Hvad er jeres erfaringer? Er dette normalt eller ikke? Vil gerne lige understrege hun jo som sagt ikke har bidt!

 

Min plan for fremtiden er at give børn der kommer på besøg godbidder som de så skal give hende når de sidder pænt og når hunden kommer til dem, samt selvfølgelige sige de ikke må kæle hende uden hunden selv søger kontakt!

 

Kbaggen

[Petrine]

Barn 1 + 2 havde jeg skældt hæder og ære fra - de to børn kan have gjort jeres hund utryg ved børn!

 

Jeg ville ikke tvinge hunden hen til fremmede 'farlige' børn, ved at lokke med godbidder, lad hunden få lov at gå væk, tving den ikke til vilde børn / børn der hiver i pelsen, lad hunden få lov at observere og selv nærme sig, NÅR hun føler sig tryg, så kan børnene få lov at give guffer og være søde (men aldrig aldrig aldrig cirkelspark og flå i pels, uanset om barnet synes det er sjovt)

[tjikson]

Jeg vil nok passe på hunden overfor børnene.. ingen hunde jeg kender syntes det er fedt at blive hevet i pelsen/ører/hale

[skade]

Jeg har desværre et lignende problem, så lytter lige og ser om der falder nogle råd af jeg kan bruge.

[Gæst freya3010]

Lige som petrine skriver så var jeg også blevet godt gal i skralden på de 2 første børn:evil:... Det er KLART at jeres hund siger fra!!

 

Jeg tror at i for eftertiden skal lade jeres hund tage initiativ om den vil hilse på børn eller ej. Jeg ville heller ikke give jeres børns legekamerater guffer for det opfordrer til at gå hen til jeres hund. Fortæl dem hellere at jeres hund ikke har lyst til at snakke, og hvis den får lyst så kommer den selv hen.

 

Hvis/når den selv begynder at søge opmærksomheden så deltag, og bliv der imens børnene klapper. På den måde kan du hurtigt forhindre haletræk og cirkelspark osv. Ros jeres hund for den gode adfærd imens børnene klapper.

 

Derudover ville jeg aldrig skælde en hund ud for at sige fra, når det tydeligt er begrundet med at barnet har provokeret hunden. Ikke dermed sagt at det er iorden hvis hunden bider et barn - for det er det ikke, men de trælse hændelser kan du/i langt hen af vejen undgå ved at tage jeres forholdsregler.:5up:

[Birgitta]

....du fortæller om mindst FEM gange hvor et barn har været nærgående overfor din hund. Og så er de gange, hvor hunden har fundet sig i det, ikke talt med.

 

Jeg ved godt, at der er andre her på HF, der mener, at en hund skal have lov til at "sige fra" overfor børn og nærgående mennesker.

 

Jeg er uenig. Jeg synes aldrig en hund bør have brug for at sige fra overfor mennesker. Det er EJERENS ansvar at hunden ikke har brug for at sige fra.

 

Jeg har tre børnebørn. Når vi var sammen med dem, da de var mindre, så var de alle tre vildt interesserede i Silke fordi de ikke har hund selv. Og vi ses ikke så tit.

De fik lov til at kaste godbidder til hende, men derefter skulle de lade hende være i fred. Da børnene var 2, 4 og 6 år var det MIT ansvar at stoppe dem når de kom for tæt til Silke.

Og Silke lærte hurtigt, at hvis hun var utilpas ved børnenes tilnærmelser, så kunne hun få hjælp fra MIG. Hun skulle da ikke selv sige fra overfor børnene.

I dag er børnene 7, 9 og 11 år, og det er kun pigen på 9 år, der indimellem glemmer, at Silke ikke er en tøjhund som hun kan kramme. Men så kommer Silke straks hen til mig og beder om hjælp. Og så tager jeg en snak med pigen.

 

Fremmede børn får aldrig lov til at røre Silke, hvis hun ikke SELV viser at hun gerne vil hilse på dem.

Er der et barn, der spørger om h*n må klappe min hund, så siger jeg at h*n skal spørge min hund. Og at min hund hedder Silke.

Og i de allerfleste tilfælde vil barnet række en hånd lidt frem mod Silke og sige: "Silke, må jeg godt klappe dig?"

Og da Silke, som de fleste hunde, er rigtig glad for rolige og fornuftige børn, så logrer hun begejstret og viser med hele sin krop, at det er ok.

 

Hvis Silke en enkelt gang IKKE gider, så småpiver hun og kikker op på MIG, og stepper måske om bagved mig.

Og så siger jeg til barnet, at h*n ikke må klappe.

 

Det er altså hunden der bestemmer.

[Gæst kbaggen]

Hej og tak for svarene, lidt bonus info:

 

For uden eks. 3, så har børn og hunde i alle de andre eksempler gået fint omkring i flere timer inden uden nogle problemer. Og hund har ind imellem opsøgt, de respektive børn! MEN ALLE EPISODERNE er så vidt jeg husker opstået ved at børnene har "opsøgt" hunden (de får selvfølgelig ikke abre lov til at gå hen til hende, men ment således at det var børnene ønske og ikke hundens ønske om kontakt). I episode 1, ville pigen meget gerne klappe og vi vil nærmest "sambragte" hund og barn.

 

Nu skal det lige siges at eksempler er over det sidst 1½ år, så måske husker jeg det ikke 100% tydeligt osv...............

[Gæst Miss_menelli]

Synes egentlig ikke episoderne lyder som om, at der er noget som helst andet i det, end en hund, hvis grænser i den grad er blevet overtrådt!!

Det at den advare er jo fint, for så kan man nå at stoppe "overgrebene" inden den får nok og rent faktisk bider.

 

Synes det lyder som om, det i stedet er børnene der trænger at få at vide hvordan man omgås hunde

 

Tror i skal arbejde mere med ungerne end med jeres hund.

Hvis børnene lære at behandle hunden pænt - Dvs. ingen vilde bevægelser, ingen hiven i noget som helst, og ingen overraskelser - Og absolut ingen pillen ved hunden når den sover.

 

Så tror jeg helt automatisk jeres hund bliver mere tryg ved børnene.

Børn vil jo typisk rigtig, rigtig gerne lege og ruske i øre og hale på hunden - Men hvis i kan vise dem nogle små lege, som "sit", "dæk" osv. så får børnene mulighed for at lege med hunden, uden at der behøver være nærkontakt.

 

Brug rigtig meget tid, sammen med de fremmede børn, på at vise dem, hvordan man skal omgås hunden og hvordan man klapper og a'er - Og opstil spilleregler for, hvad man må og ikke må.

 

Jeres hund oplever derefter børnene som søde og dejlige godbids automater, som ikke hiver i pelsen eller overrasker den - De nusser stille og roligt og forskrækker den ikke.

Så vil dens opfattelse af fremmede børn også ændre sig og så er jeg sikker på, at den lunte bliver længere.

 

Hunde skal ikke snappe og knurre af børn, men de skal heller ikke finde sig i hvad som helst.

Så det er vores ansvar som voksne at lære både hunde og børn, hvordan man omgås hinanden - Og det er nemmest at starte med børnene, for hvis de overskrider hundens grænser, så er det dælme svært at forklare hunden, at det skal den bare finde sig i.

 

Men opføre ungerne sig derimod pænt overfor hunden, så vil hunden også typisk blive super glad for børn - Også de fremmede :5up:

For børn er mange gange uimodståelig dejlige, hvis hunden kun har positive oplevelser med dem!

[Gæst kbaggen]

....du fortæller om mindst FEM gange hvor et barn har været nærgående overfor din hund. Og så er de gange, hvor hunden har fundet sig i det, ikke talt med.

 

Jeg ved godt, at der er andre her på HF, der mener, at en hund skal have lov til at "sige fra" overfor børn og nærgående mennesker.

 

Jeg er uenig. Jeg synes aldrig en hund bør have brug for at sige fra overfor mennesker. Det er EJERENS ansvar at hunden ikke har brug for at sige fra.

 

Jeg har tre børnebørn. Når vi var sammen med dem, da de var mindre, så var de alle tre vildt interesserede i Silke fordi de ikke har hund selv. Og vi ses ikke så tit.

De fik lov til at kaste godbidder til hende, men derefter skulle de lade hende være i fred. Da børnene var 2, 4 og 6 år var det MIT ansvar at stoppe dem når de kom for tæt til Silke.

Og Silke lærte hurtigt, at hvis hun var utilpas ved børnenes tilnærmelser, så kunne hun få hjælp fra MIG. Hun skulle da ikke selv sige fra overfor børnene.

I dag er børnene 7, 9 og 11 år, og det er kun pigen på 9 år, der indimellem glemmer, at Silke ikke er en tøjhund som hun kan kramme. Men så kommer Silke straks hen til mig og beder om hjælp. Og så tager jeg en snak med pigen.

 

Fremmede børn får aldrig lov til at røre Silke, hvis hun ikke SELV viser at hun gerne vil hilse på dem.

Er der et barn, der spørger om h*n må klappe min hund, så siger jeg at h*n skal spørge min hund. Og at min hund hedder Silke.

Og i de allerfleste tilfælde vil barnet række en hånd lidt frem mod Silke og sige: "Silke, må jeg godt klappe dig?"

Og da Silke, som de fleste hunde, er rigtig glad for rolige og fornuftige børn, så logrer hun begejstret og viser med hele sin krop, at det er ok.

 

Hvis Silke en enkelt gang IKKE gider, så småpiver hun og kikker op på MIG, og stepper måske om bagved mig.

Og så siger jeg til barnet, at h*n ikke må klappe.

 

Det er altså hunden der bestemmer.

 

Jeg mener heller ikke en hund må sige fra overfor mennesker.........det vil jeg gerne arbejde mod at min ikke hund gør! Men hunden skal heller ikke sættes i en situation, hvor den ikke føler sig tryk! I disse situationer har børn og hund jo trisset rundt sammen i gennem længere tid, men, jo, nogle at situationerne har barnet så nærmede sig hunden bag fra osv. og den er nok blevet forskrækket (situation 4 f.eks.)

 

Børnene for ikke lov til at hive i hale, øre eller tunge overhovedet! Men vores egen søn kravler tit på gulvet og hunden kommer helt tæt på at lader ham så tage fat i dem! Når han "blvier" for meget for han så lige en gang slik! Så altså ingen remmede børn der for lov til lege tag fat i hundens hale

 

Men dine råd er nok vejen frem at lade børn hilse på afstand og at lade vide de ikke må forsøg at klappe uden hunden tager kontakt forfra, og rolige stille bevægelsder! Her skal vi sætte mere ind!

[Birgitta]

Netop!

Det lyder som en rigtig fornuftig hund I har, Kbaggen. Hun har handlet som hun var nødt til, under de omstændigheder I gav hende.

Det er så omstændighederne, der skal laves om. I skal nok se verden med jeres hunds øjne, frem for at se på, hvad et eller andet BARN ønsker af hunden.

Derefter kan man jo godt kanalisere barnets ønsker til at være mere "hundevenlige".

 

Børn og hunde kan have en masse glæde af hinanden. Men små børn bør aldrig være alene med en hund. Heller ikke hvis de kender hinanden godt.

Det kan alt for let gå helt galt, og det kan være umuligt at rette op på.

De skal være under opsyn hele tiden.

 

Med "små børn" mener jeg først og fremmest børn under skolealderen. Men masser af meget ældre børn bør heller ikke være alene med en hund.

Man skal kende både barn og hund godt før man lader dem være alene.

 

Jeg tror at I skal arbejde på, at jeres hund skal få tillid til at I voksne KAN og VIL klare hendes børneproblemer for hende.

Små børn skal stille og roligt stoppes inden de tager fat i hende. Hver gang.

[Ulla H]

Selvfølgelig skal en hund sige fra- for næste skridt er nap, ellers derefter et bid.

Din hund er ikke tryg ved børn og måske ikke villig til at flytte sig, hvis den irriteres.Din hund er ved at blive mental voksen. Tro ikke, at cockerer eller springerer altid er bløddyr der bøjer af.

Den skal have et sted der er HELLE for den, også for/fra din søn.

Alt kontakt skal foregå ved voksenovervågning , så børnene evt sidder stille og får godbidder til almindelig udlevering og ros til hunden.

Hvis der er for mange gæster og uro- luk hunden væk.

Den må ikke ophidset og få succes med at lave små udfald. det bliver hurtigt en vane.

Så lær den langsom , men sikkert ,at du styrer kontanten og at der kun sker positive ting.

[Gæst Ninjamor]

eg mener heller ikke en hund må sige fra overfor mennesker.........det vil jeg gerne arbejde mod at min ikke hund gør! Men hunden skal heller ikke sættes i en situation, hvor den ikke føler sig tryk! I disse situationer har børn og hund jo trisset rundt sammen i gennem længere tid, men, jo, nogle at situationerne har barnet så nærmede sig hunden bag fra osv. og den er nok blevet forskrækket (situation 4 f.eks.)

 

Naturligvis skal hunde ikke bide, men vi kan altså ikke forlange at de ikke "må" sige fra når deres grænse overskrides.

 

Børnene for ikke lov til at hive i hale, øre eller tunge overhovedet! Men vores egen søn kravler tit på gulvet og hunden kommer helt tæt på at lader ham så tage fat i dem! Når han "blvier" for meget for han så lige en gang slik! Så altså ingen remmede børn der for lov til lege tag fat i hundens hale

 

Det er alfa og omega at din unge tæve beskyttes mod børn, og det er du også selv inde på.

De situationer du beskriver, lyder som en hund der siger fra når det er nødvendigt.

 

Det rigtigt uheldige i dette er, at der ofte ikke skal ret mange episoder, hvor en hund føler sig utryg i en bestemt situation, til, før den vælger at være på forkant med situationen. Resultatet vil være at en hund i den situation vælger at kontrollere børnene og det kan den kun gennem knurren og markeringsbid.

 

Derfor vil der være det sikreste for alle parter fremover at undgå disse uønskede kontakter fra børnene.

[Alt4Victor]

Lige mht. børn, vi har jo ikke nogen selv, og ingen planer om , så når vi har par på besøg med børn, der har vi valgt at få Victor passet hos min mor.

Det går simpelthen ikke den combo Vic & børn, han er alt for skrøbelig fysisk, plus temperamentmæssigt der er han ikke bleg for at sige fra, fiktiv situation; (kommer der er barn og løfter, rykker i hale eller øre, så er der meget høje odds for at barnet får et ordentlig hak i fingeren ) Det vil han da self. ikke finde sig i den lille.

 

Vi har aldrig været ude for at han har sagt fra, men vi har heller ikke ladet ham have nærkontakt med børn alene andet end "ae" "ae" og give godbid, når jeg har været der, men vi har set ved flere lejligheder at han er utryg ved voldsomme/urolige børn, og prøver at trække sig, og har endda gøet af børn.

 

Men det her med at han er signal-følsom og hurtigt siger fra, det kender vi i forhold til vores egen omgang med ham. Så vi har bare afgjort at han ikke er børne-egnet. Så hellere få ham passet, end at komme ud for nogle uheldige oplevelser. Det ville jo være skrækkeligt både for Vic at få overtrådt hans grænser, og lige så skrækkeligt hvis han sagde fra overfor en barn og markerede. Så hellere forhindre situationen i at opstå overhovedet.

 

Vi synes ikke at et besøg en gang om måneden er noget der er værd at træne på, så hellere lade ham få en hyggelig aften hos hans elskede boldkastende mormor, uden børn

[Gæst Whippets]

Jeg synes du skal gøre din hund en tjeneste at lade den slipe for at nå der til hvor den skal tage stilling.

 

Mine hunde er ikke vant til børn og vil gerne være i fred for børn. Det får de helt sikkert lov til. Jeg har en der reagere som din hund og jeg kunne aldrig finde på at bede dem om at acceptere børn kommer tæt på når de nu ikke kan lide det. Børn for besked på at holde afstand og kun må røre hvis de kommer hen til dem af sig selv (det gør de så ikke..) Hvis det ikke kan respekteres af børnene så er hunde og børn bare ikke sammen. Jeg har styr på mine hunde og jeg ved hvor grænsen går. Jeg forventer i den grad at forældre har styr på deres børn og respektere at deres børn ikke skal røre mine hunde !!! Hvis mine hunde markere når deres grænser er overskredet så er det mine hunde der er galt på den i forældrenes øjne men det er jo meget langt fra sandheden !

 

Får vi gæster der har børn er hundene lagt oven på så de ikke skal overveje om de skal tage stilling til de børn. Det har jeg helt styr på ved at undgå de dumme situationer..

 

Så hjælp din hund. At børn og hund har været sammen i flere timer inden en markering er jo ingen garanti for at børnene ikke bliver for meget for hunden

[skade]

Nu da det lyder til at der er mange erfarende hundeejere i denne tråd, håber jeg det er okey at jeg stiller et spørgsmål.

 

Min hund som er en omplacering, han reagere ofte meget udfarende mod især børn, men også voksne og fremmede hunde.

 

Jeg holder ham selvfølgelig så han ikke kommer i nærkontakt og hvis det overhoved kan lade sig gøre trækker jeg væk.

Min hund opsøger så slet ikke mig når han bliver nervøs, han går frem og konfrontere, har oplevet at han er løbet over til nogle der gik længere væk og begyndt at gø, jeg har selvfølgelig fået fat i ham hurtigt og han har ikke bidt.

Men er der nogle der har gode råd??

 

Jeg har haft adfærdsbehandler på ham og fået et trænings program, men det er svært fordi fremmede hunde og mennesker og især børn ikke altid gør som man regnede med. Han får forresten også noget angst dæmpende medicin.

[Gæst kbaggen]

Jeg synes du skal gøre din hund en tjeneste at lade den slipe for at nå der til hvor den skal tage stilling.

 

Mine hunde er ikke vant til børn og vil gerne være i fred for børn. Det får de helt sikkert lov til. Jeg har en der reagere som din hund og jeg kunne aldrig finde på at bede dem om at acceptere børn kommer tæt på når de nu ikke kan lide det. Børn for besked på at holde afstand og kun må røre hvis de kommer hen til dem af sig selv (det gør de så ikke..) Hvis det ikke kan respekteres af børnene så er hunde og børn bare ikke sammen. Jeg har styr på mine hunde og jeg ved hvor grænsen går. Jeg forventer i den grad at forældre har styr på deres børn og respektere at deres børn ikke skal røre mine hunde !!! Hvis mine hunde markere når deres grænser er overskredet så er det mine hunde der er galt på den i forældrenes øjne men det er jo meget langt fra sandheden !

 

Får vi gæster der har børn er hundene lagt oven på så de ikke skal overveje om de skal tage stilling til de børn. Det har jeg helt styr på ved at undgå de dumme situationer..

 

Så hjælp din hund. At børn og hund har været sammen i flere timer inden en markering er jo ingen garanti for at børnene ikke bliver for meget for hunden

 

Hej, jeg er meget enige at, man som forældre skal lære sine børn ikke at gå hen til hunden, at omklammer den osv.! Men jeg er slet ikke enige i at en hund må sige fra overfor mennesker og især børn. Da vi selv er en børnefamillie og har mange venner med børn, er det vigtigt at finde en vej hvor hunden kan fungere.

 

I vores tilfælde går hunde meget pænt rundt og snuser til folk og bliver kælet lidt af de voksene! Hvis jeg sætter hende op ovenpå vil hun side og hyle over ikke at være med, så det vil jeg helst ikke gøre! Jeg kommendere hende for det meste i kurven, hvor hun så ligger og kigger (kurven stå afsondret i stues således børn har svært ved bare lige at gå derhen).

 

Jeg tror på at vores løsning er at insturere børnene i at de skal lade hunde snuse til dem og ikke mere, da jeg tror det hunden "tænder af på" er de hurtige børnebevægelser. Jeg tror stadig jeg kan øge hundens tillid til fremmed børn gennem lidt lækkerier.

 

Tak for svar!

[tjikson]

Hvordan kan du mene at din hund skal tvinges til at være "legetøj" for børn, uden den må sige nu gider jeg det altså ikke mere?

[Ulla H]

Nu er det jo svært at opdrage fremmedes besøgende børn. Nogle børn bliver helt overstadige , hvis de er vilde med hunde og så er de jo impulsive.

Det er en stor fejl at skulle skælde hunden ud, fordi den beder om at være i fred, og iøvrigt har den helt sikkert vist nogle reaktioner på ubehaget, før den griber til at lave fake udfald.

Så hellere et brum end et bid.

Tror sagtens det kan ændres ved lidt træning med børn, der er vant til rolig naturlig omgang med hunde.

[Gæst Ninjamor]

Hej, jeg er meget enige at, man som forældre skal lære sine børn ikke at gå hen til hunden, at omklammer den osv.! Men jeg er slet ikke enige i at en hund må sige fra overfor mennesker og især børn. Da vi selv er en børnefamillie og har mange venner med børn, er det vigtigt at finde en vej hvor hunden kan fungere.

 

I vores tilfælde går hunde meget pænt rundt og snuser til folk og bliver kælet lidt af de voksene! Hvis jeg sætter hende op ovenpå vil hun side og hyle over ikke at være med, så det vil jeg helst ikke gøre! Jeg kommendere hende for det meste i kurven, hvor hun så ligger og kigger (kurven stå afsondret i stues således børn har svært ved bare lige at gå derhen).

 

Jeg tror på at vores løsning er at insturere børnene i at de skal lade hunde snuse til dem og ikke mere, da jeg tror det hunden "tænder af på" er de hurtige børnebevægelser. Jeg tror stadig jeg kan øge hundens tillid til fremmed børn gennem lidt lækkerier.

 

Tak for svar!

 

Markeringen: Der handler ikke om hvorvidt en hund må eller ikke må, det handler om at du ikke kan lære en hund at den ikke må vise sin utryghed. Eller jo, det kan du faktisk godt til en vis grænse, men derefter vil hunden være så frustreret og utryg, at det kommer til alvorlige bid.

 

Forestil dig at dit barn er utryg ved slanger og skal tvinges til ikke at vise det. Realistisk? Nix..

Det er samme følelser om det er hos hunde eller mennesker. Hjernens reaktion hos hund og menneske er ens på dette punkt.

[Gæst kbaggen]

Hvordan kan du mene at din hund skal tvinges til at være "legetøj" for børn, uden den må sige nu gider jeg det altså ikke mere?

 

Det synes jeg sgu er en noget streng kommentar! For det er ikke det jeg mener ej mener jeg har skrevet!

 

Til alle indlæg,

Men hunde er jo eller kan være dominerende væsner, og hvis de får lov til gentagende gange at nappe, knurrer osv. så tror jeg lidt på de blive "trænnet" i at bruge det som sprog. Derfor vil jeg gerne finde en anden vej end at lade hunden få lov til at sige fra (det skal jo kun være yderst sjældent det bør være nødvendigt for hunden)! Da jeg tror på positive opdragelse, har jeg slet ikke skældt hunden ud ved disse episoder, men gået væk med hunde og totalt ingorerede det.

 

 

Mange har svaret tilbage med budskabet om at "adskille" hund og fremmede børn/barn, men det ved jeg min hund vil hade og bruge alt den tid vi har besøg på, at stå og hyle over ikke at være med.........det synes jeg er synd og ikke derfor jeg har fået hund.

 

Så min indgangsvinkel på dette indlag var lidt, at få et råd om hvorvidt de episoder jeg har observeret er normale(og min konklusion er, at det er de......at det jeg har set ikke er totalt unormalt?!?!), samt især nogle redskaber til at styrke båndet mellem hund og fremmede børn.......! Og det sidste synes jeg ikke der har fået nogle rigtige kommentar på, hvilket jeg meget gerne ser den fortsatte diskussion skal dreje sig om! Så såfremt man vil styrke hundens tillid til fremmede børn (og ikke med hensigt på den skal være legetøj eller tvinges til at blive kælet (så er det vist skået ud i pap for alle:-))...........hvad skal man så gøre? Godbider på afstand eller hvad?

 

Hilsen kbaggen

Redigeret December 10, 2010 af kbaggen

[tjikson]

Jeg ville lade hunden se børnene an, uden at de kommer til den?

[Gæst kbaggen]

Forestil dig at dit barn er utryg ved slanger og skal tvinges til ikke at vise det. Realistisk? Nix..

Det er samme følelser om det er hos hunde eller mennesker. Hjernens reaktion hos hund og menneske er ens på dette punkt.

 

Det giver helt klart mening dette billede! Men hunden er jo ligeledes interesseret i børnene og at være med sådanne lidt på afstand......bare det er på dens premisser, dvs. at den hurtigt kan komme væk! Men et par af de episoder har jo været i sno, hvor den ikke helt kunne kommevæk. Så det er helt klart en ting jeg skal tage med, at ikke lade børne komme tæt på og hilse når den er i snor! Max. kaste godbider på afstand!

[Ulla H]

Hjemme hos dig selv ville jeg i dit sted for det 1 ste sørge for at hunden ikke forventer mad i stuen, altså tigger og så måske overfører spisende børn som konkurrenter til mad. Men hvis børnene sidder stille i f.eks en sofa med en godbid i flad åben hånd og helt stille og kalder på den (under opsyn)så bør den med denne træning vente noget positivt ved samvær med børn. De skal ikke klappe den eller have pludselige bevægerser.

De værste for mange hunde er børn med høje skringre stemmer og børn der løber eller spjætter.

Kig rigtig meget på din hund, så lærer du at læse , når den bliver

anspændt. Mine ene cocker er også lidt utryg, ved urolige børn eller for bange børn, men hun gøer sådan et afstandstagende signal, hold afstand.

De bruger hun også ved hunde hun er nervøs ved.