Hunden trækker

[Administrator]

Hvis du også er en af dem der har en hund der trækker når I går tur, kan denne artikel være interessant for dig!

 

Stop tovtrækningen

 

I den ene ende af snoren finder vi en hund, der bare vil frem - og i den anden ser man en ejer, der er ved at få trukket skulderen af led ... Kender du det?

 

Mange hundeejere har en uvane. De "taler" med hunden via hundesnoren i stedet for at kommunikere verbalt. Når de burde sige "vent", "sit" eller "stop", rykker de i stedet i linen, indtil hunden står stille. På samme måde foregår det, når hundeejeren runder et hjørne eller skifter retning - så glemmer vedkommende ofte at forberede hunden på, at nu skal der ske noget.

Læg tid og kræfter i at kommunikere direkte med hunden i stedet. Anvend ord og tegn - og find ud af, at jeres lufteture meget hurtigt bliver meget hyggeligere for begge parter!

 

 

Hunden som flokfører

Hvis din hund trækker voldsomt i snoren, for eksempel når I møder andre mennesker eller hunde, fungerer jeres indbyrdes kommunikation ikke. Snoren mellem jer er blevet et problem i stedet for et styringsværktøj.

Lader du altid hunden gå forrest på fortovet eller på vej ud ad døren, og hvis du tillader den at være den første til at hilse på andre, vil hunden tro, at det er den, der har ansvaret for, hvad der sker med jer. Hundesnoren gør, at hunden aldrig er tvivl om, hvor du er. Den behøver ikke at holde tjek på dig, men retter sin opmærksomhed fremad.

En hund, der går forrest, føler sig som leder. Den påtager sig ansvaret for at vurdere alle, I møder. Ifølge flere adfærdsforskere tjekker den, om de mennesker og hunde, I støder på, kan være potentielle medlemmer I jeres flok. Er de det, betyder det - for hunden - at der bliver flere til at deles om maden! Den opgave er stor at bære, og det kan føre til, at hunden forsøger at virke mere dominerende, end den egentlig er.

Når din hund trækker i snoren, bliver signalsystemet utydeligt for andre hunde. Hundens vigtigste kommunikationsmiddel er kropssproget. En hund kan aflæse en artsfælles humør, intentioner, status og aggressionsniveau på lang afstand. Men når en hund kommer trækkende med en stum ejer, forvrænges dens kropssignaler: Ansigtets folder udjævnes, mundvigene trækkes bagud, forkroppen bliver lav, og bagkroppen høj. Og alligevel står ørerne stadig højt!

Hvordan hænger det sammen? Den fremmede hund bliver usikker på de modstridende signaler og reagerer måske lidt skeptisk. Hvilket får din hund til at opføre sig endnu mere intenst, trykke forkroppens ende længere ned mod fliserne og derigennem understrege sit forvredne kropssprog. Den onde cirkel ender ofte med, at du må slæbe din hund over på det modsatte fortov, så de to hunde ikke ryger i totterne på hinanden.

 

 

Et ryk er ikke bare et ryk

Et meget almindeligt irettesættelsesmiddel er at rykke i snoren. Med et skarpt ryk samtidig med et ?Nej?, fulgt af et ?Dygtig!?, er det hensigten at få hunden på bedre tanker. Men metoden har store svagheder og kræver meget af hundens fører.

For det første er det ikke nok at opdrage sin hund ved at rykke i en snor. Hele problemet med, at hunden trækker dig hen ad fortovet, handler om manglende opmærksomhed, og at hunden er overbevist om sin rolle som ?rejseleder?. Derfor er det ikke nok at rykke rigtigt. Du skal også gøre alt det, der står beskrevet i afsnittet ovenfor, hvis du skal have succes med projektet.

Derudover er det vigtigt, at ryk-metoden gennemføres med en dressurlænke i stedet for et almindeligt halsbånd. En dressurlænke er en kæde, der løber igennem en ring. Et kort, hurtigt ryk er ubehageligt for hunden, men så snart du slipper (og det gør du med det samme!), forsvinder ubehaget. Det giver den rigtige fornemmelse af, at korrigering altid efterfølges af ros, når hunden gør noget rigtigt.

Alt for mange hundeejere rykker og rykker og rykker i ét væk, uden at hunde lader sig mærke med det. Her får rykket den modsatte effekt: Det stimulerer hunden til at gå fremad og forrest på vej mod det ukendte. Og så bliver problemet endnu større.

 

8 trin til en løs line

1. VÆR KONSEKVENT. Træf en beslutning og hold fast ved den. Hunden skal aldrig mere have lov at trække i snoren!

2. TAG INITIATIV. Start en leg og vær også den, der afslutter den. Indfør ganske korte, uvarslede træningsforløb i løbet af dagen. Øv "Sit!", "Dæk!", "Bliv!" og "Vent!". Skift retning - men forbered hunden, inden du drejer.

3. TRÆN MØDER. Sørg for, at du har hundens opmærksomhed, mens den anden hund passerer. Et perfekt tidspunkt til nogle små øvelser!

4. HILS FØRST. Det er flokføreren - altså dig! - der skal hilse på den fremmede hundeejer og dennes hund. Først når du har hilst, må hundene snuse til hinanden.

5. TRÆN DE HURTIGE SKIFT. Øv dig i at ændre ansigtsudtrykket - fra vred til venlig på et enkelt sekund. Husk spejlet - og luk dørene for publikum!

6. KRÆV OPMÆRKSOMHED. Hunden skal være fuldt koncentreret om dig, når du irettesætter den. Ellers får det den modsatte effekt.

7. GÅ ALDRIG PÅ KOMPROMIS. For en hund findes der kun rødt lys og grønt lys. Det gule advarselslys siger den ingenting!

8. RYK RIGTIGT. Hvis du har brug for hurtige og kortvarige korrektioner via ryk i linen, skal du anskaffe dig et dressurhalsbånd med lænke - ellers virker det ikke. Men brug det sparsomt. En dressurlænke er absolut ikke noget, hunden skal have på hele tiden.

 

 

Skrevet af Peter Ekeström

Kilde: Vimedhund

[Gæst suskn]

hmmm, JA....

 

Meget af det er jeg enig i! - Men den der med at man IKKE kan kommunikere med hunden via snoren, passer ikke helt....

Den kan ikke bruges som ENESTE kommunikationsmiddel, men sagtens bruges som hjælpemiddel!

Har en stor tæve på knap 60 kg! som jeg har trænet i at vige til siden når jeg lægger snoren på siden af hende. - også små bitte nøk i linen til at styre farten med...!

Skal lige siges hun startede med at trække forfærdeligt, pga. efter min mening fejlagtig hvalpetræning! Der hvor vi trænede var det kutyme at alle hvalpe skulle starte med kvælerkæde som halsbånd!! hvilket lynhurtigt gjorde at vores hund virkelig trak i linen... Så vi var nødsaget til at finde andre træningsmetoder...Og det er altså endt med en dame der er MEGET let og følsom, efter hun fik et ganske almindelig halsbånd på.

Det si'r sig selv at med en hund af den størrelse kan man ikke bare lige sætte den på plads med et træk i linen... Så derfor er det en kombination af line, kropssprog og verbal kommunikation. - Det har virket her i hvert fald....

Måske er hun bare en hyphund i virkeligheden... Nu er jeg jo rytter, og har inspiration også fra hestenes træning som jeg har overført til hunden...

 

Knus Sus

[Jane]

Jeg tror ikke på metoden med ryk i linen. Hvorfor skal hunden mærke ubehag for at lære, at gå pænt uden at trække.

Det handler om at man allerede når hunden er lille hvalp, lærer den de gode vaner.

Mine hunde har lært at gå pænt på plads med masser af godbidder og ros. Har de trukket i snoren er vi vendt rundt og gået den anden vej. Det er i starten blevet til mange vendninger. Men de har hurtig fanget ideen i hvad det er jeg vil have dem til.

Alt træning skal være sjov og motiverende for både mennesker og hunde.

[Gæst anne-marie]

Jeg tror ikke på metoden med ryk i linen. Hvorfor skal hunden mærke ubehag for at lære, at gå pænt uden at trække.

Det handler om at man allerede når hunden er lille hvalp, lærer den de gode vaner.

Mine hunde har lært at gå pænt på plads med masser af godbidder og ros. Har de trukket i snoren er vi vendt rundt og gået den anden vej. Det er i starten blevet til mange vendninger. Men de har hurtig fanget ideen i hvad det er jeg vil have dem til.

Alt træning skal være sjov og motiverende for både mennesker og hunde.

 

Jeg er enig med dig Jane, ubehag er ikke noget ret godt middel til bedre opførsel

 

Man kan ogaå konsekvent stoppe op, eller som foreslået vende om, og ros og godbidder er fantastisk, sammen med god timing

[Gæst Vivi]

Man skal også huske at det er ret unaturligt for hunden at gå i vores mennesketempo. Hvis de gik frit, var tempoet højere. Så det er noget der skal indlæres, de gør det ikke fordi de ikke vil samarbejde, "vil trække/føre an".

 

Og det kan jeg sagtens sige, mig som har en chihuahua, hvis gangart af og til er langsommere end min. Men jeg har også haft en 70 kg.s hund, og det var i kvæler/pighalsbånd-tiden. Men det som virkede allerbedst var at jeg satte tempoet lidt op, det gav såmænd også bedre motion.

Og det var langt mere behageligt for mig i stedet for at skulle gå og rykke i halsbåndet, selvom det var det man brugte dengang.

 

Turen med hunden skal jo gerne være en fornøjelse for mig, og det var det altså ikke hvis jeg skulle gå der og agere sur, stram tante

[Gæst Ninjamor]

Det er artikler som denne, der gør mig så træt i ansigtet af VI MED HUND!

 

Og jeg fatter ikke en meter af at de har en adfærdsbehandler fuldtidsansat og så bringer sådan noget møg...

Hvad Er da meningen med det?

 

Manglende konsekvans i de signaler de sender er det ihvertfald.

 

Tænk at skulle stå foran spejlet og øve sig i hhv. et glad og et vredt ansigt, det er bare for latterligt og et stort tilbageskridt.

 

At rykke i hunden giver, udover de dårlige relation, smerter i hundens nakke, ryg og lænd.

At rykke i en kæde om hundens hals giver en stor og pludselig belastning på hundens strube og luftrør. Der ligger ingen beskyttende muskler.

 

Jeg ville gerne se referene til hvilke adfærdsforskere Ekeström taler om.

 

Øv altså, dårlig stil med sådan en artikel i bladet

[Gæst anne-marie]

Det er artikler som denne, der gør mig så træt i ansigtet af VI MED HUND!

 

Og jeg fatter ikke en meter af at de har en adfærdsbehandler fuldtidsansat og så bringer sådan noget møg...

Hvad Er da meningen med det?

 

Manglende konsekvans i de signaler de sender er det ihvertfald.

 

Tænk at skulle stå foran spejlet og øve sig i hhv. et glad og et vredt ansigt, det er bare for latterligt og et stort tilbageskridt.

 

At rykke i hunden giver, udover de dårlige relation, smerter i hundens nakke, ryg og lænd.

At rykke i en kæde om hundens hals giver en stor og pludselig belastning på hundens strube og luftrør. Der ligger ingen beskyttende muskler.

 

Jeg ville gerne se referene til hvilke adfærdsforskere Ekeström taler om.

 

Øv altså, dårlig stil med sådan en artikel i bladet

 

Den er ret gammel artiklen, indlægget blev postet for næsten et år siden

 

Jeg har klaget til Vimedhund over den artikel for længe siden, jeg fik et svar og jeg tror den er fjernet fra deres hjemmeside

[mariesvita]

Jep det er nemlig en gammel artikel.

Kan også huske at jeg sukkede højlydt da jeg læste artiklen(det der med at sukke har jeg lært af Vita 8) ) - magen til sludder.

 

Jeg synes efterhånden jeg har læst/hørt mange råd om antitræk-træning:

lave korte ryk i snoren når hunden trækker

stoppe op hver gang hunden trækker, vente på at hunden ikke trækker og først gå videre når linen er slap

den mere indviklede: hunden trækker, man stopper, når den kigger tilbage og linen så bliver løs belønnes hunden, hunden guides tilbage ved siden af ejeren og belønnes - man går igen og belønner ofte når hunden ikke trækker

- ingen af dem er særlig gode synes jeg :?

Dvs de to sidste er da absolut dem jeg har brugt, den første... ja

 

Det der giver mest mening for mig er de råd jeg har læst Ninjamor give hundeejere, der ikke går tur med hunden men hvor hunden går tur med ejeren og tro mig jeg kender det

[Birgitta]

Hvor er det bare herligt, at vi mennesker har udviklet os så meget i det sidste halve århundrede, -fra at en hund var en brugsting, som man kunne mishandle efter behov, uden at der var nogen der løftede et øjenbryn.

Og til i dag, hvor hunden er vores ven og et familiemedlem. Og en hvalp er en baby der først og fremmest skal have dækket sine behov og derudover skal vejledes i at være en del af familien.

 

Jeg har selv bevæget mig en del i de næsten 40 år, jeg har været ansvarlig for mine hunde, -altså som voksen.

 

Jeg har haft hvalp, som gudhjælpemig måtte sove alene om natten uanset om den hylede og pev.

Har haft en hund, som jeg hev ud af stuen med arbejdshandsker på, fordi den nappede efter mig. Hunde, der nærmest har fået rusket hovederne af for at få dem til at "gå ordentligt". Hunde, der er blevet indfanget og SKÆLDT ud når de som unge ikke kom når jeg kaldte.

 

Med tiden og med fremsynede trænere er der kommet mere nænsomhed og hundepædagogik ind i billedet.

 

Men det er først med Silke, jeg kan sige, at hun har ALDRIG haft et kædehalsbånd på. Hun er ALDRIG blevet skældt ud under træning. Hun er ALDRIG blevet irettesat med et skarpt NEJ eller FØJ under træningen. Og hun er den mest læreivrige hund, jeg nogensinde har haft.

 

I dag siger jeg nærmest "undskyld" til hende når jeg er nødt til at give hende halsbånd på. Jeg kan ikke lade være med at synes, at det er helt unødvendigt, -og det må være ubehageligt at gå med.

 

Gad vide, om man ikke en dag vil anse ethvert halsbånd som unødig tvang og barbari..

 

Masser af hunde går meget pænere UDEN halsbånd og snor.

 

Da jeg var barn var det også tilladt at banke ungerne i skolen med spanskrør eller med en trælineal..

 

Man bruger jo ikke de hårde midler fordi man er ond. Men fordi man ikke ved bedre.

 

Og vi ved vel stadig ikke alt..

[Gæst anne-marie]

Hvor er det bare herligt, at vi mennesker har udviklet os så meget i det sidste halve århundrede, -fra at en hund var en brugsting, som man kunne mishandle efter behov, uden at der var nogen der løftede et øjenbryn.

Og til i dag, hvor hunden er vores ven og et familiemedlem. Og en hvalp er en baby der først og fremmest skal have dækket sine behov og derudover skal vejledes i at være en del af familien.

 

Jeg har selv bevæget mig en del i de næsten 40 år, jeg har været ansvarlig for mine hunde, -altså som voksen.

 

Jeg har haft hvalp, som gudhjælpemig måtte sove alene om natten uanset om den hylede og pev.

Har haft en hund, som jeg hev ud af stuen med arbejdshandsker på, fordi den nappede efter mig. Hunde, der nærmest har fået rusket hovederne af for at få dem til at "gå ordentligt". Hunde, der er blevet indfanget og SKÆLDT ud når de som unge ikke kom når jeg kaldte.

 

Med tiden og med fremsynede trænere er der kommet mere nænsomhed og hundepædagogik ind i billedet.

 

Men det er først med Silke, jeg kan sige, at hun har ALDRIG haft et kædehalsbånd på. Hun er ALDRIG blevet skældt ud under træning. Hun er ALDRIG blevet irettesat med et skarpt NEJ eller FØJ under træningen. Og hun er den mest læreivrige hund, jeg nogensinde har haft.

 

I dag siger jeg nærmest "undskyld" til hende når jeg er nødt til at give hende halsbånd på. Jeg kan ikke lade være med at synes, at det er helt unødvendigt, -og det må være ubehageligt at gå med.

 

Gad vide, om man ikke en dag vil anse ethvert halsbånd som unødig tvang og barbari..

 

Masser af hunde går meget pænere UDEN halsbånd og snor.

 

Da jeg var barn var det også tilladt at banke ungerne i skolen med spanskrør eller med en trælineal..

 

Man bruger jo ikke de hårde midler fordi man er ond. Men fordi man ikke ved bedre.

 

Og vi ved vel stadig ikke alt..

 

Jeg er helt enig, det er en vidunderlig udvikling vi har været vidne til

 

Jeg fik selv min første egne hunde i 1981, og sikke meget bedre alting er idag, dejligt