Hvorfor valgte du din race?

[Gæst Buddha]

Sad og læste i Sigurds tråd, og kom til at tænke på hvad folk egentlig har tænkt og er gået efter da i valgte en bestemt race eller blanding - og har i fået det i ønskede jer?

 

Gik i efter mentaliteten, efter racen/racernes (brugs)egenskaber, andet?

 

Vidste i, at det skulle være dén, eller har i været omkring mange forskellige hunde før i fandt den helt rette?

 

Er der nogen som har fundet en race og opdaget at den måske ikke var det helt rigtige? Det lyder måske hårdt men det er ikke ment sådan, man kan jo ikke 100% vide hvordan det vil være at få en bestemt hund ind af døren før man har fået den.

Redigeret Januar 4, 2011 af Buddha

[Gæst Sika]

Vi valgte at se en del nærmere på en dansk svensk gårdhund på baggrund af citatet: "Den skal ikke have meget motion, men til gengæld meget opmærksomhed".

 

Det lød som en hund for min kæreste og jeg - især for mig - da jeg i høj grad gerne vil samarbejde med min hund om nye triks - og gerne agility i fremtiden, hvilket de jo skulle være super til.

 

Samtidig er det en lille hund, hvilket er meget 'handy' og så ville det være lidt svært at overtale kæresten til at have en stor kæmpehund i sengen :hjerte: Heh.

+ Minimal pelspleje.

+ Generelt meget sunde.

 

- Derfor!:hjerte:

[Petrine]

Jeg ville aldrig nogensinde frivillligt have valgt papillon, hæslig masse pels, lille bitte hysterisk tæppetisser, som jeg tramper på hver dag - men er ret godt tilfreds

Faldt klart for personligheden - fysikken må jeg bare lære at leve med.

[Gæst stenshoej]

jeg faldt for tolleren, fordi det er en dejlig race.

passer perfekt til mig.

lalleglad, ekstremt social, kan omgås med alle, aktiv og lærenem

det sidste kan så diskuteres´, mht om det passer til mig :lol:

 

men den er villig til at lære, det kan jeg så også sige mig enig i at jeg er .. men lærenem.. nja

[Gæst MorTilKatja]

Jeg ville gerne have en lille kortpelset hund der ikke var en chihuahua

 

Jeg kiggede så på dansk svensk og hørte folk af hvad de syntes, og syntes den lød til at passe fint hos os

 

Jeg besøgte så forskellige steder, både med og uden tavle, og faldt så for Njord eller fedberg som opdrtter kaldte ham.. kuldet var dog uden stamtavle, men det er jo ikke det som tæller når man bare ved det er HUNDEN

 

Jeg har nednu ikke fortrudt mit valg

[skipper-odense]

Jeg valgte labradoren fordi det var en race jeg havde gode erfaringer med.

 

Det betyder meget for os at den er en glad og venlig hund også overfor fremmede og andre hunde og at den er børneglad, lærenem og arbejdsvillig.

 

Vi ender måske nok med en lagotto næste gang. Ikke fordi vi har fortrudt vores første racevalg men fordi vi af praktiske hensyn gerne vil have en lidt mindre ikke-fældende hund som hund nr 2. Og fordi det virker som en rigtig dejlig race der på mange områder minder om en labrador

[Gæst Miss_menelli]

Eftersom vores hunde ikke er en race - men helt deres egen - så har det været efter en afvejning af kemi, egenskaber og størrelse vi valgte ud fra.

 

Bamse kom jo ind i hjemmet, da det var nødvendigt han i det mindste fandt en plejefamilie lige med det samme - Og når vi alligevel skulle have hund, så kunne vi jo om ikke andet, så have ham indtil der dukkede den perfekte familie op.

 

Men han var jo præcis det vi ønskede - Bare ikke det vi troede vi ønskede os

Han udviklede os som hundeejere, og både mig og manden har den indstilling, at når man vælger en OP hund, så får man den hund man får og må så indrette sig derefter og arbejde videre med det man har fået.

 

Det har vi så gjort og jeg er blevet en langt mere aktiv og engageret hundeejer end jeg havde planlagt jeg ville være :5up: Og jeg nyder det!!

 

Bamse har været en øjenåbner og jeg skal helt sikkert have en brugshund, næste gang det er min tur til at få hund igen - Nu kommer mandens cavalier jo i første omgang, så det må vente lidt

 

Kaia var et meget mere bevidst valg.

Vi ville have en tæve, gerne en cavalier eller blanding deraf pga. størrelsen og sindet.

Kravene var at hun selvfølgelig skulle kunne enes med Bamse, hun skulle max veje 10 kg., være imødekommende og positiv af sind, være trænbar og ikke udpræget gøende.

Det har aldrig været planen hun skulle bruges til andet end hyggetræning, men hun skulle trods alt være mulig at træne med.

 

Hun var helt perfekt og allerede efter de første 10 minutter med hende, vidste vi at hun var den helt rigtige hund

Krudt i måsen, et skøøøøønt sind, tillidsfuld, kærlig og fysiske træk var perfekte, så hun kom med hjem allerede samme dag :5up:

[Siri]

Vi valgte at se en del nærmere på en dansk svensk gårdhund på baggrund af citatet: "Den skal ikke have meget motion, men til gengæld meget opmærksomhed".

 

 

- Derfor!:hjerte:

 

 

Hvor i alverden hardu set det citat henne? Jeg har godt nok haft mange DSG'er på træningspladsen og alle var meget aktive hunde!!

[Gæst Buddha]

Hvor i alverden hardu set det citat henne? Jeg har godt nok haft mange DSG'er på træningspladsen og alle var meget aktive hunde!!

 

Ja, jeg kender også kun dsg'er som kan løbe solen sort. Arh, min mors den ene er en undtagelse, totalt sofanyder, nægter at tisse hvis der er koldt eller det regner og yndlingsaktivitet er at stå stille i en time og vente på at muldvarpen kigger op af sit hul.

[Gæst Sika]

Hvor i alverden hardu set det citat henne? Jeg har godt nok haft mange DSG'er på træningspladsen og alle var meget aktive hunde!!

 

Jeg er enig med dig i at de er aktive hunde - men de kræver ikke så meget som f.eks. en Golden

[Gæst mk101]

For mit vedkommende har jeg i princippet arvet min race. Min mor købte hund da jeg var 3 år gammel (og min søster var 11). Det skulle være en hund der var social, god til samarbejde og sikkert også sød at se på. Er faktisk ikke helt klar over hvad der gjorde, at hun faldt over den engelske springer spaniel - måske jeg skal se at få spurgt hende.

 

Hunden døde da jeg var 16, og så var der en del hundefrie år, inden jeg besluttede mig for, at det at have hund igen passede ind i mit liv. Så da jeg var 21 købte jeg min egen første hund - også en engelsk springer spaniel.

 

Nu har jeg selvfølgelig altid vidst, at det var en jagthund. Den har bare aldrig været brugt som sådan i mit barndomshjem. Faktisk går ingen i min familie på jagt. Men som jeg købte min egen hund, begyndte på træning og der i gennem også blev introduceret for det jagtlige, var hundens lykke gjort.

 

Det tog jeg til mig, og begyndte at træne forskellige jagtlige discipliner med hende.

 

Tror aldrig jeg kommer væk fra springeren. Selvom den kræver megen pelspleje og aktivering. Dens sind, temperament, humor og lærevillighed passer mig perfekt. Der er ikke det jeg ikke kan lave med mine hunde. Og så er størrelsen ganske god. Der er plads til en del i sengen, den er ikke alt for stor at have med ude på besøg og den er stor nok til at få schæfer dunk.

 

Er dog ikke helt sikker på, at der ikke kunne komme andre racer til på et tidspunkt...

[Petrine]

Jeg er enig med dig i at de er aktive hunde - men de kræver ikke så meget som f.eks. en Golden

 

Sjovt, så forskelligt vi opfatter tingene - jeg er af den MEGET modsatte opfattelse - men tonser jo også rundt med mine papilloner, selvom de sælgers som passende til pensionister og uden behov for ret meget motion.

[kennel-lowchen]

Jeg er enig med dig i at de er aktive hunde - men de kræver ikke så meget som f.eks. en Golden

Det vil jeg ikke give dig ret i.. DSGen skal mental aktiveres meget mere ellers blvier den vanvittig og løber på væggene, graver kæmpe huller eller finder på noget andet "morsomt". Natascha (Obamalamselår) sværger til de kræ og dem hun har haft har været meget meget aktive..Meget trænbare ja, men sindsygt aktive... De skal bruges til det de er (muse/rottejægere) så er de i deres es

[Gæst MorTilKatja]

Jeg tror også det har meget at sige om størrelsen..

 

Npr Njord "vimser" rundt på gulvet bliver jeg ikke stresset ellere irriteret.. Men når min venindes schæfer gør det, så bliver jeg ekstrem stresset, den kan gøre akkurat det samme som Njord, men jeg tror det er pga størrelsen..

 

Njord nyder at ligge og lumre i sofaen ved siden af mig, men når jeg rejser mig, så er han der med det samme, og udenfor skal der snuses til ALT og snedriver skal bare torpederes

 

Når Katja løber kan han ikke lade være med at løbe med..

 

Så ja han er ret aktiv, men på den rolige måde syntes jeg..

[sonja77]

Sjovt, så forskelligt vi opfatter tingene - jeg er af den MEGET modsatte opfattelse - men tonser jo også rundt med mine papilloner, selvom de sælgers som passende til pensionister og uden behov for ret meget motion.

 

Tror det er fordi du oplever lidt for mange misforståede DSG'er, der render rundt og er overvægtige og ikke får nok motion. Ligesom pudlen der har fået ry for at være "gammel-dame-hund", selvom det i virkeligheden er en klog og aktiv hund.

 

Jeg kender efterhånden en del DSG'er og de er MEGET aktive. De har krudt i røven, elsker laaaange ture og kræver masser af mental aktivering for at være tilfredse. En skøn hund, faktisk, kvik og lærenem og meget adræt.

[Gæst MorTilKatja]

Det vil jeg ikke give dig ret i.. DSGen skal mental aktiveres meget mere ellers blvier den vanvittig og løber på væggene, graver kæmpe huller eller finder på noget andet "morsomt". Natascha (Obamalamselår) sværger til de kræ og dem hun har haft har været meget meget aktive..Meget trænbare ja, men sindsygt aktive... De skal bruges til det de er (muse/rottejægere) så er de i deres es

 

Jeg har rotter, og dem tør han ikke røre Jeg mener det er i USA hvor de er kvalificeret som selvskabshund.. Hvilket Njord er ret god til at være

[Gæst Sika]

Da jeg gjorde min research til at vi skulle have hund, læste jeg selvfølgelig at de skulle have en del motion - men jeg læste også at de ikke KRÆVER så meget som en race fra arbejdshunde- eller en hyrdehundegrupperne. - Det er det jeg mener.

Jeg ved godt de er nogle livlige nogen, det er jeg ikke blind for.

Men samtidig bliver de også nogle gange kategoriseret under selskabehunde - så helt overdreven motionskrævende hunde kan de da ikke være.

 

- Oh well, jeg har jo købt mig en - så der er ingen vej tilbage :scared:

[kennel-lowchen]

Jeg har rotter, og dem tør han ikke røre Jeg mener det er i USA hvor de er kvalificeret som selvskabshund.. Hvilket Njord er ret god til at være

Han er en hvalp.. Tro mig INGEN og jeg gentager INGEN af vores DSGer har været bange for rotter da de nåede over hvalpestadiet.. Pludselig en dag vidste de hvordan man knækkede nakken på en rotte/mus/muldvarp.. Hver gang jeg havde rotte-flugt da jeg havde alle mine slanger kaldte jeg bare på en af DSGerne og så ryddede de hele bulen i løbet af ingen tid.. Når vi er på stranden fanger de mus i klitterne og venter i skoven på muldvarpe.. Det er det de er avlet til og det glemmer de ikke, lige meget hvor meget vi lader dem sove i sofaen.

[Gæst MorTilKatja]

Han er en hvalp.. Tro mig INGEN og jeg gentager INGEN af vores DSGer har været bange for rotter da de nåede over hvalpestadiet.. Pludselig en dag vidste de hvordan man knækkede nakken på en rotte/mus/muldvarp.. Hver gang jeg havde rotte-flugt da jeg havde alle mine slanger kaldte jeg bare på en af DSGerne og så ryddede de hele bulen i løbet af ingen tid.. Når vi er på stranden fanger de mus i klitterne og venter i skoven på muldvarpe.. Det er det de er avlet til og det glemmer de ikke, lige meget hvor meget vi lader dem sove i sofaen.

 

Nu er der også foreskel på om det er vildrotter eller om det er tamrotter i bur, han er jo vandt til lugten, han er allerede blevet bidt 1 gang i næsen, og mine rotter styrte ikke væk når de ser noget bevæge sig, de er jo vant til hund og barn der tumler rundt

[kennel-lowchen]

Da jeg gjorde min research til at vi skulle have hund, læste jeg selvfølgelig at de skulle have en del motion - men jeg læste også at de ikke KRÆVER så meget som en race fra arbejdshunde- eller en hyrdehundegrupperne. - Det er det jeg mener.

Jeg ved godt de er nogle livlige nogen, det er jeg ikke blind for.

Men samtidig bliver de også nogle gange kategoriseret under selskabehunde - så helt overdreven motionskrævende hunde kan de da ikke være.

 

- Oh well, jeg har jo købt mig en - så der er ingen vej tilbage :scared:

Det er en arbejdshund Pomeranian bliver også kategoriseret som selskabshund men er stadig en spidshund på godt og onde

[Alt4Victor]

Jeg valgte en papillon fordi jeg tænkte det var lidt som en chihuahua. Den kunne komme med på armen til en maaasse fester og så matcher den min hårfarve

 

Aj pjat! Det startede med at jeg som barn havde set et program på Dr1 om papilloner, hvor de kunne alle mulige tricks, og sprang igennem hula-hop-ringe, og løb rundt i en have og jeg blev bare så forelsket Jeg syntes bestemt det var den smukkeste hunde-race jeg nogensinde havde set:hjerte:. Så først var det udseendet.

 

Hele livet har jeg så læst om hunde-racer, og det viste sig bare at papillonen var helt perfekt i forhold til hvad jeg ønsker mig i en hund. Lille, nem at have med, når man ikke har bil, dejlig lang pels (jeg elsker pelspleje og pusse-nusse) lærenem, legesyg, energisk, kærlig, altid glad og imødekommende, nysgerrig, elsker opmærksomhed og at komme med ud og besøge folk/og når der kommer gæster,utrættelig trods den lille størrelse. "En stor hund i en lille krop" som man siger om papillonen, det passer perfekt til mig :banan:.

[kennel-lowchen]

Nu er der også foreskel på om det er vildrotter eller om det er tamrotter i bur, han er jo vandt til lugten, han er allerede blevet bidt 1 gang i næsen, og mine rotter styrte ikke væk når de ser noget bevæge sig, de er jo vant til hund og barn der tumler rundt

Overhovedet ikke..Du kan måske lære ham at han ikke må tage dem, men du skal ikke stole på han ikke gør det hvis han får chancen. Vores var tamrotter

[Gæst Sika]

Det er en arbejdshund Pomeranian bliver også kategoriseret som selskabshund men er stadig en spidshund på godt og onde

 

Jamen hvor skal jeg dog vide alt det fra uden at være hundeprofessor inden jeg får mig en hund. Suk

[søster lagkage]

"En stor hund i en lille krop"

 

jeg undrer mig altid lidt over den der, fordi jeg ikke kan komme i tanke om en lille hund i en lille krop? eller en lille hund i en stor krop, for den sags skyld (jo, måske en gd?) -

 

nå, men jeg valgte jo löwchen af den samme grund - lille praktisk hund, men med et stort potentiale for stort set hvad som helst. da det var første hund, var det vigtigt for mig, at vi ikke kom ud, hvor vi ikke kunne bunde, og det er jeg rigtig glad for i dag. men næste gang vi skal have hund, kunne jeg godt finde på at springe ud på det lidt dybere vand

 

først og fremmest valgte jeg vist i øvrigt löwchen, fordi jeg kom herind, så tak til jer alle :kys:

[Gæst mk101]

Jamen hvor skal jeg dog vide alt det fra uden at være hundeprofessor inden jeg får mig en hund. Suk

 

Ja, altså den med pomsen kan man jo ikke nødvendigvis vide, hvis man ikke har haft den med i sine overvejelser.

 

Men håber da ikke at nogen der køber DSG ikke ved, at det er en lille rottehund, der var en stor hjælp på gårdene. For så er der ikke god nok information om racen at hente.

 

Kan også komme bag på mig, hvor mange der ikke ved hvad de har mellem hænderne, når de har anskaffet sig en JRT (eller flere andre terriers for den sags skyld).