Én eller to hunde?

[Gæst Sitto]

Hvad synes i? En eller to hunde? (Eller flere..)

 

Jeg stemmer for to hunde, for så er de sjældent helt alene. Altså fx når man er på arbejde/i skole, så har de hinanden. Og hunde er jo flokdyr, så derfor vil jeg også mene at langt de fleste hunde, trives bedst med min. én legekammerat. Hunde kan bare give hinanden noget helt andet, som mennesker aldrig vil kunne, uanset hvor meget de prøver! Det har jeg selv - helt tydligt - kunne se ved mine to hunde. Kency har givet Sitto så utrolig meget selvtillid, fordi de ting som Sitto ellers har synes har været farlige, har Kency været helt ligeglad med - og så er Sitto blevet nysgerrig, og så skal hun da også liiige se hvad det er - for Kency synes jo ikke det er farligt. Jo det kan jeg også godt vise Sitto, men det går slet ikke så stærkt som det gør, når det er en anden hund der viser hende det.

 

Og så har de jo hinanden at lege med, ligge og putte sammen med osv.

 

Men nu skal Kencyfisen jo desværre flytte! Som hun har udviklet sig, går det ikke længere med de to..

 

I starten gik det godt med dem, altså der var nogle konflikter, men alt i alt gik det egentlig godt med dem, da de først havde accepteret hinanden. Kency har altid været sådan påtrægende og lidt bestemmende, men jo ældre hun er blevet er det blevet værrer - og nu går det bare ikke længere.. da Sitto ofte er bange for hende.. Kencys adfærd som hun også har nu, har hun altid haft mere eller mindre, men det har bare udviklet sig den forkerte vej - til et punkt hvor jeg ikke længere vil se om vi kan få det løst, for det vil være synd for dem begge..

 

Men.. jeg ville jo faktisk gerne have to hunde, ellers havde jeg jo heller ikke fået Kency.. men det vigtigste er jo at hundene trives med det! Så jo, tankerne om at få en ny hund igen, er bestemt dukket op.. flere gange.. men vil Sitto trives med det?

 

Dét er jo det store spørgsmål.. noget siger mig at hun vil - for da Kency ikke var så kontrollerende/bestemmende overfor hende, gik det jo godt. Når de legede sammen, var det ofte Sitto der lagde op til leg. Det gjorde hun gerne flere gange dagligt, de lå og spiste kødben ved siden af hinanden i sengen, de støtter begge hinanden ude i den farlige verden på gåture , de har hinanden når jeg er i skole/på arbejde osv. og "før i tiden" (lyder jo som om det er hundrede år siden.. ) virkede Sitto faktisk også rigtig glad for Kencys selskab.

 

Og jeg kan godt mærke Sittos usikkerhed lidt mere, når vi går alene uden Kency. Hvis vi kommer til noget "farligt" ville Sitto i løbet af no time, havde tjekket hvad det var, hvis Kency var med - fordi Kency er så nysgerrig at hun ville se hvad det var = Sitto ville også se hvad det er for noget. Og der er nogle steder i byen, hvor Sitto ikke er så glad for at gå - det mærkes nemmere på hende, når Kency ikke er med. Og selvom det ikke går fantastisk med dem når vi er inde i huset, så støtter Sitto sig stadig meget op af Kency på gåture, og Kency er stadig en god støtte for hende.

 

Men altså.. var Kency bare den forkerte hund for Sitto at bo sammen med - eller vil Sitto bare trives bedst som enehund?

 

Nu kender i jo ikke hundene så godt som jeg gør, men hvordan kan man se/finde ud af om en ny hund vil være en god idé? Kan man overhovedet det?! Det skal jo være hvad der er bedst for Sitto (og evt ny hund)..

 

Det vil formentlig først blive om tidligst 1 år. Så Sitto vil uanset hvad, komme til at være enehund for et stykke tid. Men skal der komme en ny hund, skal det også være indenfor 1-2 år, for ellers synes jeg Sitto bliver for gammel - og så vil jeg ikke "udsætte" hende for en hvalp og derefter en irriterende unghund..

 

Jeg vil jo rigtig gerne have to hunde, men som sagt er det jo allervigtigst at hundene trives med det! Og om der overhovedet vil komme en ny hund, vil også afhænge af nogle andre ting - som ikke har med hunde at gøre. Så det kan i jo alligevel ikke rigtig hjælpe med - men "lige nu" er det bare vigtigst om Sitto vil trives med det, så kan vi altid se på de andre ting senere hen.

 

Måske lidt tidligt at oprette sådan et indlæg, nu hvor Kency ikke engang er flyttet.. men det er jo helt sikkert at hun skal flytte og familien er fundet.. og jeg har i et godt stykke tid gået og tænkt over det her.. også når jeg har set hundene sammen, hver for sig, tænkt tilbage på dem sammen osv. ja alt det jeg har gjort i mine overvejelser om et nyt hjem nu også er det rigtige for Kency - og nu opretter jeg altså en tråd, for jeg har tænkte meget over det..

[kennel-lowchen]

2 eller endnu bedre flere... Når først man har haft 2 hunde tror jeg aldrig man har lyst til kun at have en igen. Som du selv siger giver de hinanden så meget.

Næste gang du skal have hund så vælg en som ikke er så "bestemmende" som en terrier er. Vælg en der er blidere i temperamentet.

De eneste jeg kan snakke rigtigt om er selskabshundene. De fleste af dem er meget blidere i temperament. Löwchen fx er ikke særlig dominante. Og det går fint mellem D/Sere og løverne.. Løverne har også en god størrelse. Og så er de allergivenlige.

Chihuahua synes jeg er for lille en hund at have sammen med D/S. De kan let komme til at skade de små chier.. D/Serne er tit ret voldsomme når de leger.. og deres jagtinstinkt er stort. Det kan let gå galt.

Men der er da sikkert mange andre racer der også er blide. Dert smarteste vil være at spørge nogen som har D/S og en anden race.. Det er svært for folk at vurdere temperamentet i forhold til D/S hvis man ikke har en.

[Freudika]

2 eller endnu bedre flere... Når først man har haft 2 hunde tror jeg aldrig man har lyst til kun at have en igen. Som du selv siger giver de hinanden så meget.

Næste gang du skal have hund så vælg en som ikke er så "bestemmende" som en terrier er. Vælg en der er blidere i temperamentet.

De eneste jeg kan snakke rigtigt om er selskabshundene. De fleste af dem er meget blidere i temperament. Löwchen fx er ikke særlig dominante. Og det går fint mellem D/Sere og løverne.. Løverne har også en god størrelse. Og så er de allergivenlige.

Chihuahua synes jeg er for lille en hund at have sammen med D/S. De kan let komme til at skade de små chier.. D/Serne er tit ret voldsomme når de leger.. og deres jagtinstinkt er stort. Det kan let gå galt.

Men der er da sikkert mange andre racer der også er blide. Dert smarteste vil være at spørge nogen som har D/S og en anden race.. Det er svært for folk at vurdere temperamentet i forhold til D/S hvis man ikke har en.

 

Det har du altså glemt at fortælle Bella

[Gæst Sitto]

2 eller endnu bedre flere... Når først man har haft 2 hunde tror jeg aldrig man har lyst til kun at have en igen. Som du selv siger giver de hinanden så meget.

Næste gang du skal have hund så vælg en som ikke er så "bestemmende" som en terrier er. Vælg en der er blidere i temperamentet.

De eneste jeg kan snakke rigtigt om er selskabshundene. De fleste af dem er meget blidere i temperament. Löwchen fx er ikke særlig dominante. Og det går fint mellem D/Sere og løverne.. Løverne har også en god størrelse. Og så er de allergivenlige.

Chihuahua synes jeg er for lille en hund at have sammen med D/S. De kan let komme til at skade de små chier.. D/Serne er tit ret voldsomme når de leger.. og deres jagtinstinkt er stort. Det kan let gå galt.

Men der er da sikkert mange andre racer der også er blide. Dert smarteste vil være at spørge nogen som har D/S og en anden race.. Det er svært for folk at vurdere temperamentet i forhold til D/S hvis man ikke har en.

Jeg har også sagt at hvis jeg skal have en ny hund (som jeg jo rigtig gerne vil) så skal det ikke være en terrier! Sitto er en følsom hund, så jeg tror at en terrier bare er for psykisk stærk for hende - også selvom det ikke er Kency.. så nej, det var nok ikke smart at vælge en terrier - men man kan jo altid være bagklog..

 

Har netop også tænkt meget på, og snakket med min veninde om - at skal der en ny legekammerat til Sitto, skal det være en med et mere blidt sind, som ikke har så stort behov for at være så bestemmende..

[cs-dumle]

helt klart 2 eller flere. Jeg er lidt træt af at vi ikke har plads eller råd til en mere, men det kommer senere.

Jeg kan godt mærke på Dumle at han er meget glad for at lege med sine hundevenner og nyder godt af det hver gang, plus at han lære sproget.

 

På den anden side er jeg glad for vi har Dumle alene et stykke tid endnu. Det tog et godt stykke tid at lære ham ordentligt at kende, og lige nu nyder vi bare godt af at vi er ved at have fundet ud af det hele.

 

Jeg tror måske bare Sitto trives bedst i "din flok" altså med din mor også osv. Hvis der skulle en hund mere til tror jeg det ville være godt hvis den kunne komme på besøg nogle gange først, som Kency har været ved sin nye familie

 

Men selvfølgelig er det jo dig der kender hende bedst og bedst kan vudere det

[Stjernetosse]

Nu har jeg godt nok kun haft to hunde siden i Torsdags, men jeg vil allerede nu sige 2 eller flere hunde

[Gæst Tine]

Jeg har kun 1 hund i øjeblikket, men nr. 2 er planlagt og jeg er sikker på, at det vil glæde Mocca.

[Freudika]

Altså - vi har jo to - og vi har bestemt vores at slås med her ... men jeg vil alligevel sige 2 ...

[Gæst Vivi]

Jeg kan kun tale for Toffi.

Jeg tror hun har det rigtig fint med at være en alenehund.

Men det ideelle var om der boede nogle legekammerater hun kunne være sammen med ofte hos naboerne.

 

Da vi fik hende var det tanken at vi skulle lave et enkelt kuld hvalpe, og så beholde en af dem så vi havde to hunde.

Mest fordi jeg rigtig gerne ville prøve at have en hund sådan heeelt fra bunden. Altså et egoistisk behov.

 

Og det tror jeg er en god ting at gøre sig klart: Er det for ens egen skyld at man vil have 2 hunde eller flere, eller er det for hundens skyld.

 

Nogle hunde vil uden tvivl have mest glæde af at være flere, mens andre nok vil have det modsat.

 

Jeg har også kun ét barn. Selvom "normen" siger 2.

Men når jeg så så hvordan andre mennesker under ferier stadig sendte deres børn i institution, fordi nu skulle de altså slappe af, så tænkte jeg: Hvorfor i alverden bliver de ved med at få børn hvis de ikke har tid til dem?

 

Men har man lysten og energien til at have flere hunde på en god måde, er det jo fint. Men om Sitto helst vil det ene eller det andet, hvis hun kunne sætte et kryds, det skal du nok spørge dig selv om i løbet af det kommende år. For hvis hun blomstrer op efter et stykke tid, ville jeg nok vælge at lade hende være alenehund.

 

Forresten, der er engang lavet en undersøgelse over at hunde er passive når deres ejer ikke er hjemme, også selv om de er 2 hunde. At antallet af hunde ikke spiller nogen rolle for om de aktiverer sig selv eller ej, når de er alene. Gad vide om det er en hallgren-bog jeg har læst det i? :hmm:

[Aslan]

Hmm, jeg tror at 2 hunde er godt, hvis man har hunde der godt kan li at være 2.

 

Men jeg tror ikke man skal have 2, KUN for hundens skyld.

Man skal have 2 hvis man som ejer magter at have 2 og dernæst for hundens skyld.

 

Men hvad ved jeg, jeg er vokset op med "ene" hunde, og nu er vores første jo aslan.....og det er der rigeligt med pt :blink:

[Flaffy,Zozo,Luna]

Jeg kan jo også kun sige efter at have 2 hunde, nu 3, skal jeg aldrig mere kun have en hund.

 

De giver simpelthen hinanden noget vi ikke kan.. Men alle 3 er også super venner samme type hund(selskabshunde). De kan ligge tæt og spise ben og leger med hinanden.

 

Jeg kan se de nyder det Der er altid noget at lege og sove med. De går meget op i hvad hinanden gør, og lærer af hinanden. Det er også utroligt, at se deres indbyrdes sprog.

 

Men det kræver jo noget, for alle skal jo have deres. Selvom man har flere hunde kan/skal de jo have opfyldt deres behov.

 

Jeg kan se de bevæger sig mere rundt i huset, når de er alene hjemme, nu de er 3, i forhold til da jeg kun havde Flaffy.

[Gæst Sitto]

Tak for jeres svar :5up: - hvis der er flere der vil byde ind, så kom endelig med jeres mening..

 

Altså.. jeg vil jo gerne have to hunde, så der er ikke noget problem. For ny hund vil først blive anskaffet når tiden og pengene er til det -og lysten til at få en hund mere, er der helt bestemt.

 

Så 'problemt' er Sitto.. for det er meget vigtigt for mig, at hun trives bedst muligt!

 

Som sagt gik det jo egentlig godt med hundene, da de først havde accepteret hinanden. Og nu, når Kency indimellem har sine søde og rolige øjeblikke overfor Sitto, så er Sitto der med det samme til at ligge op til leg :blink: så hun er jo egentlig glad for Kency, når Kency ikke er strid.. men det er hun jo desværre blevet meget af tiden!

 

Og at Kency har været sådan en god støtte for Sitto.. jah der er bare et eller andet der siger mig, at det er godt for Sitto at have en anden hund at støtte sig op af - det har været SÅ godt for hende at have Kency som støtte.. det har virkelig hjulpet hende i rigtig mange situationer.. men altså hun skal jo også trives med en legekammerat, i den tid vi tilbringer inde i huset fx.

 

Men - er itvivl.. vil hun trives med en anden hund, en lidt mere rolig hund, med et lidt mere blødt/følsomt sind, lidt ala hende selv, bare alligevel lidt mere selvsikker end hende selv. Eller skal hun bare have lov til at være enehund..

 

Vil selvfølgelig se hvordan hun bliver når Kency flytter, hvordan hun udvikler sig i den næste tid og sådan. Men som sagt vil jeg have det skal være indenfor 1-2 år, hvis der skal komme en ny hund - derefter vil jeg ikke fører en ny hund sammen med hende.. så derfor tænker jeg allerede over det nu, da jeg vil være helt sikker på at finde den rigtige hund, med det rigtige temperament/sind, fra de rigtige forældre, hos den helt rigtige opdrætter og sådan - HVIS det skal være.. og sådan noget gør man ikke bare lige på 1 månede!

 

Måske skal hun bare være enehund? En del af mig stemmer for at hun skal være enehund, men der er også bare en del af mig som synes at jeg kan se nogle fordele for Sitto, ved at få en legekammerat..

 

Men det ville også være SÅ trist at skulle af med endnu en hund.. det tager hårdt på mig at skulle af med Kency! Vil jo allerhelst beholde hende.. og den næste hund jeg skal sige farvel til, fortrækker jeg at det er fordi den skal sendes over regnbuebroen - og ikke fordi der skal findes et nyt hjem! Så vil gerne være meget sikker på at det rigtige ER en legekammerat til Sitto - hvis det skal være. Ikke bare 50% sikker.. det skal være mere.. og der er jo også en stor del af mig der alligevel, rigtig gerne vil have en ny hund..

 

Det er svært - så er det godt at det ikke er noget jeg skal beslutte lige nu og her men skriv endelig jeres mening - både om det her eller bare om det med en eller flere hunde. Altid rart med nogle flere synspunkter - det kan altid få én til at overveje tingene igen, evt se dem fra en lidt anden side og sådan. :5up:

[cs-dumle]

Jeg tror måske bare Sitto har det godt som enehund, men nu kender jeg hende jo ikke.

 

men hvis der nu skulle en anden hund til. Tror du så ikke det kunne være en idé med en voksen hund istedet for en hvalp? Jeg tænker at en hvalp/unghund måske er for meget for Sitto.

 

Hvis det skal være en rolig hund så en på en 4-5år måske, som hun kan møde nogle gange inden.

Det tror jeg ihvert fald ville være vigtigt hvis du vælger at der skal en hund mere til. At de møder hinanden måske mange gange inden den anden hund flytter ind. Så de er blevet venner inden og har lært hinanden lidt at kende.

[Gæst Sitto]

Jeg tror måske bare Sitto har det godt som enehund, men nu kender jeg hende jo ikke.

 

men hvis der nu skulle en anden hund til. Tror du så ikke det kunne være en idé med en voksen hund istedet for en hvalp? Jeg tænker at en hvalp/unghund måske er for meget for Sitto.

 

Hvis det skal være en rolig hund så en på en 4-5år måske, som hun kan møde nogle gange inden.

Det tror jeg ihvert fald ville være vigtigt hvis du vælger at der skal en hund mere til. At de møder hinanden måske mange gange inden den anden hund flytter ind. Så de er blevet venner inden og har lært hinanden lidt at kende.

Det er netop også det.. for på den ene side - og ja, det hælder jeg nok mest til - tror jeg hun vil have det bedst som enehund.. og selvom jeg gerne ville have en hund mere, så ved jeg heller ikke om jeg er helt klar på at tage chancen (for ja, det er vel en chance?) at tage en ny hund, og håbe på at det går.. og ellers måske skulle af med endnu en hund..

 

Men jeg havde så - modsat dig - tænkt på at en hvalp måske ville være bedre end en voksen. For at de ligesom fra starten kan få sat på plads, hvem der bestemmer.. for tror måske det også er det, det handler om nu, mellem Kency og Sitto.. altså Kency vil jo gerne bestemme over Sitto, på flere punkter.. og så hendes store behov for at hun er midtpunktet!

 

Og jeg ved heller ikke helt om jeg tør få en voksen hund igen, sammen med Sitto.. for hvorfor kan folk ikke bare være ærlige når de skal af med deres hund?! Da min veninde fik hendes 8 mdrs Sheltie, var familien heller ikke ærlige overfor hende..

 

Jeg fortæller Kencys familie, helt ærlig om de problemer Kency har haft, hendes allergi og sådan, og hvad de måske kan forvente at småproblemer der vil komme.. og hvis det havde skræmt dem, ja så kunne jeg jo også bare se at de ikke var den rigtige familie.. og det er da bedre at finde ud af inden hunden flytter, end at hunden igen ryger videre til fx en 4. familie..

 

Men med de problemer der fulgte med Kency - som kom som en stor overraskelse - min venindes oplevelse med at overtage en hund og hvad man ellers får fortalt andre steder - så er jeg bare blevet ret skeptisk.. for synes bare mange er så uærlige!

 

Og tak for dit indlæg :5up:

[cs-dumle]

var så lidt, nu er det jo kun forslag;-)

 

Jeg ville syntes det er en chance.

 

Jeg tænker med en hvalp om der så ikke nemt kan opstå problemer senere hen, altså hvis hvalpen lige skal prøve grænser af når den bliver lidt ældre, eller i løbet af hvalpetiden opdager at Sitto har nogle svagheder.

 

Nej jeg syntes også det er trist at nogle mennesker ikke kan være ærlige overfor de fremtidige ejere

[Gæst ThomasTBO]

...for hvorfor kan folk ikke bare være ærlige når de skal af med deres hund?! Da min veninde fik hendes 8 mdrs Sheltie, var familien heller ikke ærlige overfor hende..

 

Jeg fortæller Kencys familie, helt ærlig om de problemer Kency har haft, hendes allergi og sådan, og hvad de måske kan forvente at småproblemer der vil komme.. og hvis det havde skræmt dem, ja så kunne jeg jo også bare se at de ikke var den rigtige familie.. og det er da bedre at finde ud af inden hunden flytter, end at hunden igen ryger videre til fx en 4. familie..

 

Men med de problemer der fulgte med Kency - som kom som en stor overraskelse - min venindes oplevelse med at overtage en hund og hvad man ellers får fortalt andre steder - så er jeg bare blevet ret skeptisk.. for synes bare mange er så uærlige!

 

Jeg kan desværre kun give dig ret i at mange er uærlige når de skal af med deres hund. Og hvorfor? Jo, når man står og skal af med sin hund, skilles ens veje/skæbner jo og spilittes op i to: hundens videre skæbne og ens eget liv. For nogle er det tydeligvis vigtigere at få hunden 'af vejen' så man selv kan komme videre, end at tænke over, hvad det er man sender hunden videre til.

 

Nogle fortier helt sikkert også ting fordi de tror de gør hunden en tjeneste: "hvis vi fortæller at Fido gør af postbudet, så er der nok ingen der vil have ham" osv. - desværre glemmer de, at andre, præcis som de selv er ved at gøre, OGSÅ kan finde på at skille sig af med en hund som ikke lever op til forventningerne og dermed risikerer den stakkels hund at blive kastebold. Det er fantasisk synd, og helt unødvendigt, for det der er et kæmpe, uacceptabelt og uoverkommeligt problem i den ene familie, er måske slet ikke noget problem i en anden. Jeg vil vove at påstå, at for næsten enhver hund findes der et drømmehjem, et sted hvor man ville kunne tage denne hund til sig som 'den enestående fantastiske hund man aldrig glemmer' - det gælder 'bare' om at finde den rigtige match. Dette kræver åbenhed fra alle parter: gammel ejer, ny ejer og - hvis feks. et internat er indblandet - fra internatet. Jo flere der spiller med åbne kort, desto større er chancen for et lykkeligt udfald.

 

For lige at opsummere, så mener jeg at folk lyver/fortier af to grunde: enten fordi de bare vil slippe af med hunden hurtigst muligt eller fordi de er bange for ikke at kunne finde nyt hjem til hunden hvis de fortæller sandheden.

[Gæst Sitto]

var så lidt, nu er det jo kun forslag;-)

 

Jeg ville syntes det er en chance.

 

Jeg tænker med en hvalp om der så ikke nemt kan opstå problemer senere hen, altså hvis hvalpen lige skal prøve grænser af når den bliver lidt ældre, eller i løbet af hvalpetiden opdager at Sitto har nogle svagheder.

 

Nej jeg syntes også det er trist at nogle mennesker ikke kan være ærlige overfor de fremtidige ejere

Det kan du selvfølgelig have ret i - når hvalpen når den alder hvor der skal afprøves grænser..

 

Hm... forvirret! Hælder nok også mest til at lade hende være enehund.. så må jeg i stedet tilbyde at passe hunde indimellem, så jeg stadig lidt kan have to hunde hihi..

 

Men altså.. du har jo nok ret i det med når hvalpen når den alder hvor grænserne skal afprøves.. hvor sjovt mon Sitto lige vil synes dét er? Men tror egentlig du har ret i at hvis det skal være, vil en voksen hund være bedst - som Sitto vil lærer at kende INDEN den flytter ind, og som evt kan blive passet her nogle gange inden.. lige som med Kency hos hendes nye familie..

 

Om det så vil gå godt, med en voksen hund.. er så stadig det store spørgsmål? Hm... godt der er noget tid til at tænke over det og overveje det grundigt.. for det skal jo heldigvis ikke være i denne sommerferie, hvis det skal være..

[Gæst Sitto]

Jeg kan desværre kun give dig ret i at mange er uærlige når de skal af med deres hund. Og hvorfor? Jo, når man står og skal af med sin hund, skilles ens veje/skæbner jo og spilittes op i to: hundens videre skæbne og ens eget liv. For nogle er det tydeligvis vigtigere at få hunden 'af vejen' så man selv kan komme videre, end at tænke over, hvad det er man sender hunden videre til.

 

Nogle fortier helt sikkert også ting fordi de tror de gør hunden en tjeneste: "hvis vi fortæller at Fido gør af postbudet, så er der nok ingen der vil have ham" osv. - desværre glemmer de, at andre, præcis som de selv er ved at gøre, OGSÅ kan finde på at skille sig af med en hund som ikke lever op til forventningerne og dermed risikerer den stakkels hund at blive kastebold. Det er fantasisk synd, og helt unødvendigt, for det der er et kæmpe, uacceptabelt og uoverkommeligt problem i den ene familie, er måske slet ikke noget problem i en anden. Jeg vil vove at påstå, at for næsten enhver hund findes der et drømmehjem, et sted hvor man ville kunne tage denne hund til sig som 'den enestående fantastiske hund man aldrig glemmer' - det gælder 'bare' om at finde den rigtige match. Dette kræver åbenhed fra alle parter: gammel ejer, ny ejer og - hvis feks. et internat er indblandet - fra internatet. Jo flere der spiller med åbne kort, desto større er chancen for et lykkeligt udfald.

 

For lige at opsummere, så mener jeg at folk lyver/fortier af to grunde: enten fordi de bare vil slippe af med hunden hurtigst muligt eller fordi de er bange for ikke at kunne finde nyt hjem til hunden hvis de fortæller sandheden.

Og det tror jeg du har helt ret i - alt det du skriver! :5up:

 

Desværre at folk ikke bare kan være ærlige.. det ville være en fordel for alle parter.. hvis jeg sendte Kency videre og havde sagt at der slet ingen problemer var med hende osv., så ville jeg hade mig selv.. hvis hun så blev sendt videre til en ny familie, grundet ting som jeg ikke havde fortalt.. men omvendt, folk der bare vil af med deres hund nu og her og lyver om den.. er jo nok egentlig også ret ligeglade med om hunden ryger videre til endnu en familie.. sååeh..

 

Jeg ved bare at jeg ikke kunne få mig selv til at lyve om Kency, til hendes nye familie. For det er ekstrem vigtigt for mig at hun IKKE kommer videre til et 4. hjem.. så derfor vil jeg være sikker på at finde den helt rigtige familie nu. Og det ser det jo heldigvis ud til at jeg har!

[Birgitta]

mmmmmm...

Er du sikker på at det er det helt rigtige, du gør når du lader Kency flytte?

 

Jeg tænker på, at DU er så meget indstillet på at have to hunde... Og med ET nederlag i den retning, så kan det meget let gå galt igen..

Hvis Sitto har det fint når Kency ikke er der, så er der ingen grund til at prøve igen for HENDES skyld.

 

Har du haft kontakt til en adfærdsbehandler? Det er da i lige netop sådan et tilfælde, hvor man er ved at træffe nogle afgørende valg på grund af hundeproblemer, at man skal søge professionel hjælp.

 

Men du har sikkert allerede haft besøg af nogen, der har vurderet hundenes forhold til hinanden og sagt, at det ikke kan ændres. Så synes jeg, du skal tage den samme person med på råd i dine overvejelser om at anskaffe en ny hund. Om det skal være en voksen eller en hvalp. En han eller tæve. Race. Størrelse... osv.

Det ville være sønderknusende at begå den samme fejl en gang til.

 

Jeg har prøvet at have to hunde. Men for mig er det rigtige at have en. Det handler om det nærere forhold man får til én hund, -om at jeg ikke har brug for at min hund skal have selskab af en anden hund, -og om at jeg ikke har overskuddet til at træne med to hunde.

 

Det er vigtigt at tage udgangspunkt i sine egne forhold og behov. Ikke kun lytte efter hvad andre synes er det allerbedste..

[sonja77]

Og jeg ved heller ikke helt om jeg tør få en voksen hund igen, sammen med Sitto.. for hvorfor kan folk ikke bare være ærlige når de skal af med deres hund?! Da min veninde fik hendes 8 mdrs Sheltie, var familien heller ikke ærlige overfor hende..

 

Hvad var det, de ikke havde fortalt? Ja, man bliver jo nysgerrig.

 

Tysons gamle ejere fortalte mig heller ikke om hans "problemområder", men jeg tror ikke, at det var af ond vilje. Noget af det tror jeg simpelthen ikke, at de var opmærksomme på, og andet tror jeg, at de nedtonede, fordi de kunne lide mig og gerne ville have, at jeg skulle tage ham. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at de ville hans bedste. Jeg er enig med ThomasTBO i, at det er en risikabel strategi, for det kunne jo være, at jeg så bare havde sendt ham videre til en anden ejer. Og jeg er i forvejen hans fjerde hjem. Heldigvis er Tyson en rigtig skøn hund, selvom han har sine "issues", så jeg fortryder intet, men det havde da været rart at være forberedt.

 

 

Mht. blide hunderacer, der kunne fungere godt med Sitto, hvad så med en cavalier king charles spaniel? Jeg er på ingen måde ekspert i racen, men alle dem, jeg har mødt, er bare så blide og venlige. Og racen er vist kendt for absolut ikke at være dominant.

[Gæst Sitto]

mmmmmm...

Er du sikker på at det er det helt rigtige, du gør når du lader Kency flytte?

 

Jeg tænker på, at DU er så meget indstillet på at have to hunde... Og med ET nederlag i den retning, så kan det meget let gå galt igen..

Hvis Sitto har det fint når Kency ikke er der, så er der ingen grund til at prøve igen for HENDES skyld.

 

Har du haft kontakt til en adfærdsbehandler? Det er da i lige netop sådan et tilfælde, hvor man er ved at træffe nogle afgørende valg på grund af hundeproblemer, at man skal søge professionel hjælp.

 

Men du har sikkert allerede haft besøg af nogen, der har vurderet hundenes forhold til hinanden og sagt, at det ikke kan ændres. Så synes jeg, du skal tage den samme person med på råd i dine overvejelser om at anskaffe en ny hund. Om det skal være en voksen eller en hvalp. En han eller tæve. Race. Størrelse... osv.

Det ville være sønderknusende at begå den samme fejl en gang til.

 

Jeg har prøvet at have to hunde. Men for mig er det rigtige at have en. Det handler om det nærere forhold man får til én hund, -om at jeg ikke har brug for at min hund skal have selskab af en anden hund, -og om at jeg ikke har overskuddet til at træne med to hunde.

 

Det er vigtigt at tage udgangspunkt i sine egne forhold og behov. Ikke kun lytte efter hvad andre synes er det allerbedste..

Ja jeg er sikker på at det er det rigtige at lade Kency flytte. Jeg har prøvet at få problemerne mellem dem løst i snart 1 år, og jeg vil ikke længere fortsætte med at prøve og så håbe på at de tilsidst får det godt sammen.. for Sitto er ofte bange for Kency.. og som Sitto har haft det før, skal hun ikke udsættes for det her meget længere end højst nødvendigt.. hun er glad og sig selv igen, når Kency ikke er her.. for så er der ingen kontrollerende hund, som hun skal holde øje med, være på vagt for og være bange for..

 

Som skrevet før, så hælder jeg også mest til bare at lade hende være enehund.. for jo måske kan det gå med en anden hund.. men hvem siger at den næste hund jeg finder, lige er den rigtige for Sitto? Måske er det først hund nr 3 eller 4 som skulle vise sig at være den rigtige.. og at skulle prøve så mange gange.. det vil jeg hverken byde Sitto, mig selv eller nogle andre hunde..

 

De ting der gør at jeg overvejer at få en hund mere er vel; jeg har kunnet mærke på Sitto at det har været rigtig godt for hende at have en anden hund som støtte, i forskellige situationer, hun har tidligere virket glad for Kencys selskab (inden Kency blev så kontrollerende) og jah.. så har jeg godt kunne lide at have to hunde sådan ellers.. at de har haft hinanden, at der har været to hunde som skal trænes og sådan..

 

Men jo mere jeg tænker over det.. så tror jeg egentlig ikke jeg er klar til at tage chancen, for at se om det vil gå med en anden hund.. og Sitto trives jo helt fint som enehund.. så tror måske nok det vil være til alles fordel, at lade vær med at få en ny hund.. for så skal jeg ikke risikere at skulle af med en ny hund og jeg ved jo at Sitto har det godt som enehund..

[Gæst Sitto]

Hvad var det, de ikke havde fortalt? Ja, man bliver jo nysgerrig.

 

Tysons gamle ejere fortalte mig heller ikke om hans "problemområder", men jeg tror ikke, at det var af ond vilje. Noget af det tror jeg simpelthen ikke, at de var opmærksomme på, og andet tror jeg, at de nedtonede, fordi de kunne lide mig og gerne ville have, at jeg skulle tage ham. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at de ville hans bedste. Jeg er enig med ThomasTBO i, at det er en risikabel strategi, for det kunne jo være, at jeg så bare havde sendt ham videre til en anden ejer. Og jeg er i forvejen hans fjerde hjem. Heldigvis er Tyson en rigtig skøn hund, selvom han har sine "issues", så jeg fortryder intet, men det havde da været rart at være forberedt.

 

 

Mht. blide hunderacer, der kunne fungere godt med Sitto, hvad så med en cavalier king charles spaniel? Jeg er på ingen måde ekspert i racen, men alle dem, jeg har mødt, er bare så blide og venlige. Og racen er vist kendt for absolut ikke at være dominant.

Jamen ved min venindes hund, er det ikke nogle store problemer de har udeladt.. men alligevel nogle ting, min veninde gerne ville have, at familien havde fortalt hende.. og det er jo forståligt.. jeg ville også have sat stor pris på at have fået alt afvide om Kency.. for nej, så havde jeg ikke taget hende.. det ville jeg ikke have turdet, netop pga jeg har Sitto og at hun er den hund som hun er..

 

Dejligt at du beholder Tyson alligevel, selvom de ikke har fortalt alt om ham.. men ja, han kunne jo ligeså vel være kommet ud til en familie, som ikke havde magtet ham - og sendt ham videre til sin 5. familie.. og det ville man jo så kunne takke tidligere ejer for

 

Så især for hundenes skyld, synes jeg man skal fortælle sandheden.. :5up:

[sonja77]

Så især for hundenes skyld, synes jeg man skal fortælle sandheden.. :5up:

 

Enig. Det er det eneste rigtige, hvis man vil sin hund det bedste. Godt at du har været opmærksom på at fortælle Kencys nye ejere alt om hende, også hendes "problemer".

 

Nu ved jeg ikke, hvor gammel du er, men da du går i folkeskolen, går jeg ud fra, at du er teenager. Så jeg vil bare lige komplimentere dig for at være meget ansvarlig og velovervejet - langt mere end mange meget ældre hundeejere er. :5up:

[Gæst Sitto]

Enig. Det er det eneste rigtige, hvis man vil sin hund det bedste. Godt at du har været opmærksom på at fortælle Kencys nye ejere alt om hende, også hendes "problemer".

 

Nu ved jeg ikke, hvor gammel du er, men da du går i folkeskolen, går jeg ud fra, at du er teenager. Så jeg vil bare lige komplimentere dig for at være meget ansvarlig og velovervejet - langt mere end mange meget ældre hundeejere er. :5up:

Tak - jeg er 15 år.

 

Men ja.. vil være helt sikker på at Kency kommer ud til den rigtige familie, for jeg ønsker ikke at hun skal videre derfra igen og ud til sin 4. familie. Så de kan lige så godt få det hele afvide - så de kan se om hun er en hund for dem. Og de er ikke blevet skræmt væk.. så det må hun jo være! :blink: Og de problemer jeg kæmper med nu, skyldes jo at hun bor sammen med en anden hund - så de vil jo "forsvinde" når hun bor alene. Og nu har de haft hende på weekend derude nogle gange, og de har hver eneste gange udelukkende fortalt en masse positivt om hende! Men hun er også nemmere når hun er alene, end når hun er sammen med Sitto.

[Birgitta]

Tak - jeg er 15 år.

 

Men ja.. vil være helt sikker på at Kency kommer ud til den rigtige familie, for jeg ønsker ikke at hun skal videre derfra igen og ud til sin 4. familie. Så de kan lige så godt få det hele afvide - så de kan se om hun er en hund for dem. Og de er ikke blevet skræmt væk.. så det må hun jo være! :blink: Og de problemer jeg kæmper med nu, skyldes jo at hun bor sammen med en anden hund - så de vil jo "forsvinde" når hun bor alene. Og nu har de haft hende på weekend derude nogle gange, og de har hver eneste gange udelukkende fortalt en masse positivt om hende! Men hun er også nemmere når hun er alene, end når hun er sammen med Sitto.

 

Jeg må indrømme, at jeg troede at du var ældre. Du lyder MEGET moden for din alder...

--Dejligt, at du ser på, hvad der er bedst for din hund.

 

Du skal nok nå at have flere hunde engang. Det behøver ikke at være lige nu. Og det er jo også, hvad du selv siger. :5up: