Forstår ikke et nej, opsøger mig konstant!

[Gæst Namilla]

Ja jeg er ved at blive sindssyg.

Vi har to hunde, en retrieverblanding på 7 år (som var min kærestes hund, før jeg kom ind i billedet), og så en hvid schæfer på snart 2 år. Det er schæferen der er problemet.

Min kæreste siger, at han falder til ro med alderen, men det hjælper jo desværre ikke lige nu. Han har nok aldrig været verdens mest velopdragne hund, selvom vi gik til træning med ham da han var yngre. Det har været svært at opdrage ham, fordi han er født med stær på begge øjne. Han er blevet opereret, men han ser ikke særligt godt nu.

Problemet ligger i, at han vil være omkring mig HELE tiden... Jeg går hjemme, og hvis jeg forsøger at putte vasketøj i vaskemaskinen,tænde op i brændeovnen, vaske op eller noget som helst andet, så går han ind foran mig. Han fatter ikke når jeg siger at han skal gå væk, og han ender med at blive ked af det, når jeg prøver at få ham til at gå væk. Jeg bliver frustreret over at jeg ikke kan få ham til at gå væk, og så bliver jeg ked af det, når jeg kommer til at skælde ham ud (fordi han helt tydeligt ikke fatter, hvad han har gjort galt). Når jeg sidder i sofaen, så forsøger han at kravle op til mig, selvom ingen af hundene nogensinde har fået lov at være i møblerne. Han står desuden konsekvent og skubber til mig med snuden...ganske hårdt, og forstår simpelthen ikke et nej.

Jeg er bedre til katte, og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, for at få ham til at forstå et nej???

Sagen er, at jeg er gravid, og hans adfærd er kun blevet værre efter vi fandt ud af det, og jeg er bekymret for hans voldsomme, opmærksomhedskrævende adfærd, i forhold til når barnet kommer til verden!

Hvordan får jeg ham til at forstå et nej?

 

Det skal i øvrigt siges, at han er på samme måde, når min kæreste er hjemme, men han har mere respekt for, når han siger nej...men det er altid mig han render i hælene af og helst vil sidde på skødet af...

[skipper-odense]

Hvordan ser hans hverdag ud? Hvor meget bliver der gået med ham og hvor meget bliver han aktiveret fx træning og lignende? Og hvor meget af det står du for?

[Gæst Namilla]

Begge hunde får 2 ture om dagen (morgen og aften) på omkring 3 km, de går begge uden snor, og han er meget aktiv, så han får løbet meget mere end de 3 km. Det er min kæreste der står for 99% af de ture, da jeg ikke må gå specielt meget. Med mindre det regner, så går jeg med en af dem en lille tur om dagen, så ca. hveranden dag får han også en lille tur midt på dagen, og ellers er de begge to ude i haven flere gange i løbet af dagen.

Træningen har godt nok ligget stille siden efteråret, og jeg skal ærligt indrømme, at det er kæresten der står for 90% af hvad der har med hundene at gøre...skal siges at det aldrig har været min præference at have hunde, jeg holder da af dem, men jeg er mest kattemenneske...

Den gamle hund har jeg et rigtig godt forhold til, men det er også fordi han er meget mere laid back...han kommer da ind imellem og vil kæles for, og så kæler vi, men det er ikke sådan hele tiden, som med den anden hund...

Jeg kæler også for ham når han kommer, men ikke hver gang, da jeg jo tænker at det bare understøtter ham i, at han skal komme rendende hele tiden...

[Gæst maian889]

Vil sige at hans fysiske og mentale behov skal være opfyldt, er jo ikke ligefrem en sofa-hygge hund i har jer. Den skal ud og arbejde (fx for sin føde)

 

Du kan passende begynde at træne derhjemme..

 

En håndfuld godbidder og hunden foran dig (lige meget om den sidder eller står, det er uinteressant)

 

1. godbid i den anden hånd efterfulgt af JA = den må du tag

2. godbid sig JA

3.godbid sig JA

4. godbid sig NEJ - den vil med garanti forsøge at tag den. LAD VÆRE med at flytte din hånd, eller knytte den - skub blidt hunden væk (kan være det skal gøre 50 gange første gang)

 

Den vil så til sidst tænke "hmm hva fa'en er det hun vil" og kigge op på dig - i det sekund dit blik fanger hendes får hun en godbid, MEN IKKE NEJ-godbidden (for så har hun bare lært at vente og så får man sin vilje).

Godbiden kommer altså fra den modsatte hånd.

 

Du må ikke lokke den til at kigge på dig, hun skal tænke selv.

Man bytter selvføgelig om på rækkefølgen og antallet af godbidder..

 

De lærer det lynhurtigt.

 

Held og lykke. :5up:

[skipper-odense]

Begge hunde får 2 ture om dagen (morgen og aften) på omkring 3 km, de går begge uden snor, og han er meget aktiv, så han får løbet meget mere end de 3 km. Det er min kæreste der står for 99% af de ture, da jeg ikke må gå specielt meget. Med mindre det regner, så går jeg med en af dem en lille tur om dagen, så ca. hveranden dag får han også en lille tur midt på dagen, og ellers er de begge to ude i haven flere gange i løbet af dagen.

Træningen har godt nok ligget stille siden efteråret, og jeg skal ærligt indrømme, at det er kæresten der står for 90% af hvad der har med hundene at gøre...skal siges at det aldrig har været min præference at have hunde, jeg holder da af dem, men jeg er mest kattemenneske...

Den gamle hund har jeg et rigtig godt forhold til, men det er også fordi han er meget mere laid back...han kommer da ind imellem og vil kæles for, og så kæler vi, men det er ikke sådan hele tiden, som med den anden hund...

Jeg kæler også for ham når han kommer, men ikke hver gang, da jeg jo tænker at det bare understøtter ham i, at han skal komme rendende hele tiden...

 

Jeg tænker lidt at han jo tydeligvis gerne vil have opmærksomhed fra lige præcis dig.

 

Hvad nu hvis du lavede lidt sjove øvelser med ham? det behøver ikke tage mange minutter pr dag. Så får han opmærksomhed fra dig og du kan få sat et stopord på når i er færdige med træningen som du så også kan bruge i andre situationer.

 

Det vil måske også give dig et bedre forhold til ham når du føler at i samarbejder om noget...

[Gæst Namilla]

Tak begge to... jeg vil forsøge at træne med ham... Ja, det er nemlig specielt mig han vil have opmærksomhed fra... om aftenen, når min kæreste sidder på kontoret, så er han konstant omkring, selvom den anden hund ligger inde ved min kæreste. Adfærden er blevet meget forstærket den sidste måneds tid, efter vi fandt ud af, at jeg er gravid, og han kan vel lugte at der er noget anderledes med mig...

I øvrigt er det "sjovt", men han er utroligt velopdragen, når jeg har ham med ude og gå tur... så reagerer han på min mindste kommando!..det er bare herhjemme han er en bølle...

[Gæst maian889]

Tak begge to... jeg vil forsøge at træne med ham... Ja, det er nemlig specielt mig han vil have opmærksomhed fra... om aftenen, når min kæreste sidder på kontoret, så er han konstant omkring, selvom den anden hund ligger inde ved min kæreste. Adfærden er blevet meget forstærket den sidste måneds tid, efter vi fandt ud af, at jeg er gravid, og han kan vel lugte at der er noget anderledes med mig...

I øvrigt er det "sjovt", men han er utroligt velopdragen, når jeg har ham med ude og gå tur... så reagerer han på min mindste kommando!..det er bare herhjemme han er en bølle...

 

Synes han lyder som en rigtig hengiven hund som rigtig gerne vil være sammen med dig..

 

Han skal bare ha lært at det ikke behøver at være 24/7... Hvad siger han til en lukket dør i mellem jer??

 

Når først nej'et er på plads gør det det hele lidt nemmere... :blink:

[Gæst mk101]

Usikre hunde kan reagere mere intensivt i deres opsøgende adfærd, hvis de afvises, og det kunne lyde til, at det er sådan han reagerer. Han søger bekræftelse fra dig, og eftersom han afvises, prøver han mere ihærdigt at vise dig, hvor sød en hund han kan være.

 

Samtidig er din interaktion med ham en belønning. Hvis han ikke belønnes mere for at gå væk, vil han fortsætte med at kontakte dig som han gør = han får jo sin belønning. Negativ opmærksomhed er bedre end ingen.

 

Jeg ville foreslå, at du gør en masse for at opildne hundens selvværd, sådan at den udviser større selvsikkerhed i det at være for sig selv. Lad ham lave problemløsning på egen hånd, som han kan belønnes rigeligt for.

 

Er han madglad? For så er der en bunke muligheder for at gemme godbidder og lave sit eget aktivitetslegetøj.

 

Hvor meget påvirker det dårlige syn ham? Og kan han navigere så dårligt, at han støtter sig til jer som sine førermennesker? Hvis det er tilfældet, er det ekstra skidt han affejes.

[Therese]

Det er også en rigtig god ide at kaste maden ud på græsplænen eller gemme maden rundt omkring i huset, da det trætter hunden mentalt.

Put evt. hans mad i en gammel flaske, så han skal arbejde for at få maden ud af den.

 

Eller søg på google for at finde tricks du kan lave med ham - det er faktisk ret sjovt og hyggeligt.. Og så kan man blære sig med det overfor venner og bekendte

[Gæst Namilla]

Mange tak for alle de gode råd... det er dejligt at have et sted at spørge om råd!...

Han er egentligt ikke særligt påvirket af det dårlige syn...han har aldrig set godt, så han har tilpasset sig efter det. Han kompenserer meget med lugtesansen. Det eneste tidspunkt vi egentligt tænker over det, er i forhold til lege (han kan ikke hente ting man kaster) og i forhold til træning (fordi han ikke kan se håndtegn)... Men han kan sagtens navigere rundt i ukendte miljøer og styrter gerne afsted selvom det er steder han ikke kender (hvilket nogle gange resulterer i at han falder i grøfter og åer eller løber ind i træer, men det har vi jo lært at leve med, og han lader sig ikke påvirke af det...)

Han er meget knyttet til den gamle hund, så hvis han bare er sammen med ham, så har han ikke noget imod at blive lukket ude...men han er ikke glad for at blive lukket alene. Han er ikke specielt madglad... han er meget nysgerrig mht. mad, men ikke specielt vild for at spise det...men jeg vil prøve at træne vha. godbidder...

[Birgitta]

Begge hunde får 2 ture om dagen (morgen og aften) på omkring 3 km, de går begge uden snor, og han er meget aktiv, så han får løbet meget mere end de 3 km. Det er min kæreste der står for 99% af de ture, da jeg ikke må gå specielt meget. Med mindre det regner, så går jeg med en af dem en lille tur om dagen, så ca. hveranden dag får han også en lille tur midt på dagen, og ellers er de begge to ude i haven flere gange i løbet af dagen.

Træningen har godt nok ligget stille siden efteråret, og jeg skal ærligt indrømme, at det er kæresten der står for 90% af hvad der har med hundene at gøre...skal siges at det aldrig har været min præference at have hunde, jeg holder da af dem, men jeg er mest kattemenneske...

Den gamle hund har jeg et rigtig godt forhold til, men det er også fordi han er meget mere laid back...han kommer da ind imellem og vil kæles for, og så kæler vi, men det er ikke sådan hele tiden, som med den anden hund...

Jeg kæler også for ham når han kommer, men ikke hver gang, da jeg jo tænker at det bare understøtter ham i, at han skal komme rendende hele tiden...

 

Hvad er årsagen til at du ikke må gå særlig meget? :hmm:

 

Det er altså afgørende, at DU kommer i gang med at træne problemhunden. I skal ud og lave rigtige øvelser sammen. Det er DIG, der er hjemme hos ham om dagen, og det er DIG, der har problemer med ham. Ikke din kæreste.

Du har nu engang valgt en kæreste med hund(e), så nu har du tre valgmuligheder: 1) Du kan lave dig selv om så du får et forhold til kærestens hunde. 2) du kan forsøge at lave kæresten om, så han kvitter sin interesse for hunde og evt. skiller sig af med dem der generer dig. 3) Du kan forlade din kæreste og hans hunde.

 

Jeg må sige, ---og jeg taler af bitter erfaring: Den mulighed du håber mest på er også den mest umulige. Du kan aldrig presse et andet menneske til at ændre sig. Jeres forhold vil aldrig kunne blive rigtig godt.

 

--Det er ikke sikkert, at du KAN ændre dit eget forhold til hunde. Og hvis det er tilfældet, så skulle du og din kæreste måske aldrig have stiftet familie.

Men det kan også være, at du -gennem at arbejde med din problemhund-- VIL få en større kærlighed for din partners hundeinteresse. --Jeg synes da, at du skal forsøge det... Inden du forlader ham. Du er i en drømmesituation, for du står med en ung hund, der nærmest tigger dig om at lave noget seriøst sammen med ham... I kan blive knaldgode til lydighed, sportræning eller lignende.

 

Hvis du på grund af sygdom eller handicap ikke er i stand til at gå til træning eller til at gå længere ture med dine to store hunde, så hører de ikke til hos jer. Slet ikke nu, hvor far får nok at lave med fuldtidsjob, en handicappet kæreste og et lille barn.

[Gæst mk101]

Hvad er årsagen til at du ikke må gå særlig meget? :hmm:

 

Det er altså afgørende, at DU kommer i gang med at træne problemhunden. I skal ud og lave rigtige øvelser sammen. Det er DIG, der er hjemme hos ham om dagen, og det er DIG, der har problemer med ham. Ikke din kæreste.

Du har nu engang valgt en kæreste med hund(e), så nu har du tre valgmuligheder: 1) Du kan lave dig selv om så du får et forhold til kærestens hunde. 2) du kan forsøge at lave kæresten om, så han kvitter sin interesse for hunde og evt. skiller sig af med dem der generer dig. 3) Du kan forlade din kæreste og hans hunde.

 

Jeg må sige, ---og jeg taler af bitter erfaring: Den mulighed du håber mest på er også den mest umulige. Du kan aldrig presse et andet menneske til at ændre sig. Jeres forhold vil aldrig kunne blive rigtig godt.

 

--Det er ikke sikkert, at du KAN ændre dit eget forhold til hunde. Og hvis det er tilfældet, så skulle du og din kæreste måske aldrig have stiftet familie.

Men det kan også være, at du -gennem at arbejde med din problemhund-- VIL få en større kærlighed for din partners hundeinteresse. --Jeg synes da, at du skal forsøge det... Inden du forlader ham. Du er i en drømmesituation, for du står med en ung hund, der nærmest tigger dig om at lave noget seriøst sammen med ham... I kan blive knaldgode til lydighed, sportræning eller lignende.

 

Hvis du på grund af sygdom eller handicap ikke er i stand til at gå til træning eller til at gå længere ture med dine to store hunde, så hører de ikke til hos jer. Slet ikke nu, hvor far får nok at lave med fuldtidsjob, en handicappet kæreste og et lille barn.

 

Gætter på den manglende gang/aktivitet skyldes en halvproblematisk graviditet. Men bare et gæt, nu TS har beskrevet hun er gravid.

 

Heldigvis kan man aktivere hunden og lave selvtillidsopbyggende øvelser selvom man ikke er så mobil. Så ligefrem at sige at hundene skal omplaceres, syntes jeg er vel.... frækt!

[Petrine]

Min mand er tit handicappet, han kan sagtens træne alligevel, så det ville jeg nu ikke tage så tungt

[Gæst maian889]

Hvad er årsagen til at du ikke må gå særlig meget? :hmm:

 

Det er altså afgørende, at DU kommer i gang med at træne problemhunden. I skal ud og lave rigtige øvelser sammen. Det er DIG, der er hjemme hos ham om dagen, og det er DIG, der har problemer med ham. Ikke din kæreste.

Du har nu engang valgt en kæreste med hund(e), så nu har du tre valgmuligheder: 1) Du kan lave dig selv om så du får et forhold til kærestens hunde. 2) du kan forsøge at lave kæresten om, så han kvitter sin interesse for hunde og evt. skiller sig af med dem der generer dig. 3) Du kan forlade din kæreste og hans hunde.

 

Jeg må sige, ---og jeg taler af bitter erfaring: Den mulighed du håber mest på er også den mest umulige. Du kan aldrig presse et andet menneske til at ændre sig. Jeres forhold vil aldrig kunne blive rigtig godt.

 

--Det er ikke sikkert, at du KAN ændre dit eget forhold til hunde. Og hvis det er tilfældet, så skulle du og din kæreste måske aldrig have stiftet familie.

Men det kan også være, at du -gennem at arbejde med din problemhund-- VIL få en større kærlighed for din partners hundeinteresse. --Jeg synes da, at du skal forsøge det... Inden du forlader ham. Du er i en drømmesituation, for du står med en ung hund, der nærmest tigger dig om at lave noget seriøst sammen med ham... I kan blive knaldgode til lydighed, sportræning eller lignende.

 

Hvis du på grund af sygdom eller handicap ikke er i stand til at gå til træning eller til at gå længere ture med dine to store hunde, så hører de ikke til hos jer. Slet ikke nu, hvor far får nok at lave med fuldtidsjob, en handicappet kæreste og et lille barn.

 

 

Det var godt nok noget af en skarp og drastisk udmelding..

TS har tilmeldt sig HF får at få råd til træning, hvilket jo viser interesse for at ændre situationen. :5up:

Jeg kan sagtens forstå frustrationen over en hund som bare er der HELE tiden, det er skide irriterende og ikke ligefrem motiverende for træning, man er ligesom mæt i forvejen...

 

Så jeg tror nu nok det skal lykkes at få en dejlig hund..

[skipper-odense]

Hvis det er graviditetskomplikationer så har du fuld forståelse herfra. Jeg er selv i snart 26 uge og med begyndende bækkenløsning

 

Så de lange gåture er også overladt til min kæreste. Men som flere andre i tråden er inde på så kan man lave masser af sjove ting med hunden indenfor eller i haven der trætter den mentalt uden at du behøver risikere dit og barnets helbred af den grund

 

Du kan evt prøve at gå op i søgefeltet foroven og skrive "indendørs aktivering" eller en variation af dette, så dukker der et par gode tråde op med masser af tips. Jeg mener bl.a. der er en tråd hvor brugeren havde et brækket ben og netop også var meget fysisk hæmmet.

 

Du er jo i den heldige situation at kæresten står for at trætte hundene fysisk så det kommer ikke til at kræve vildt meget af dig at sætte gang i lidt aktiviteter derhjemme og så vil du forhåbentlig snart se resultater :5up:

[Gæst Vivi]

Jeg har haft et problem, der mindede om dit, og har haft adfærdsrådgiver på.

 

Det lyder som om din hund får tilstrækkeligt fysisk motion, jeg ville nok supplere med noget hjernearbejde og se om det kunne gøre ham træt og tilfreds på den front også.

Klikkertræning trætter pænt meget, for det kræver at hunden tænker:o)

 

Min energiske unghund tigger ikke om opmærksomhed om aftenen mere, efter at vi har indført "klikker-legetime". Og efter legetimen et tydeligt slutsignal.

 

Noget andet er at nogle unghunde skal have hjælp til at falde til ro. Måske rolig nusning af brystet eller et andet ritual. Men at falde til ro kræver også at hunden er "mæt" og ikke fuld af overskudsenergi, mentalt eller fysisk.

 

Jeg havde svært ved at se på min hund om han om aftenen var overtræt, eller om han havde det modsatte, nemlig overskudsenergi. Og jeg bruger stadig af og til nus-på-brystet-testen. Hvis hovedet begynder at nikke eller øjnene at lukke, er han træt, og lægger sig gerne til ro kort efter denne hjælp.

 

Dit problem kan, som andre er inde på, også handle om at hunden ikke helt ved om dit nej gælder eller ej.

 

At få sat tingene i system, og give noget hjerne-leg efterfulgt af tydeligt "Nu er der ikke flere tilbud, så du kan roligt slappe af" tror jeg vil være godt.

[Therese]

Jeg har haft et problem, der mindede om dit, og har haft adfærdsrådgiver på.

 

Det lyder som om din hund får tilstrækkeligt fysisk motion, jeg ville nok supplere med noget hjernearbejde og se om det kunne gøre ham træt og tilfreds på den front også.

Klikkertræning trætter pænt meget, for det kræver at hunden tænker:o)

 

Min energiske unghund tigger ikke om opmærksomhed om aftenen mere, efter at vi har indført "klikker-legetime". Og efter legetimen et tydeligt slutsignal.

 

Noget andet er at nogle unghunde skal have hjælp til at falde til ro. Måske rolig nusning af brystet eller et andet ritual. Men at falde til ro kræver også at hunden er "mæt" og ikke fuld af overskudsenergi, mentalt eller fysisk.

 

Jeg havde svært ved at se på min hund om han om aftenen var overtræt, eller om han havde det modsatte, nemlig overskudsenergi. Og jeg bruger stadig af og til nus-på-brystet-testen. Hvis hovedet begynder at nikke eller øjnene at lukke, er han træt, og lægger sig gerne til ro kort efter denne hjælp.

 

Dit problem kan, som andre er inde på, også handle om at hunden ikke helt ved om dit nej gælder eller ej.

 

At få sat tingene i system, og give noget hjerne-leg efterfulgt af tydeligt "Nu er der ikke flere tilbud, så du kan roligt slappe af" tror jeg vil være godt.

Det er faktisk et ret godt råd at man indfører et signal der betyder at hunden kan slappe af, tror jeg. Schæfere er, så vidt jeg ved, gode til at stresse og det kan det måske godt ende med at hunden her gør, hvis den ikke får hjælp til at lære at slappe af.

[Birgitta]

Det er en måned siden at svangerskabet blev konstateret....

 

Hun er i første trimester. Hvis hun ikke kan klare at gå ture NU med hundene, så bliver det KUN værre i løbet af det næste halve år. Hvis det altså er svangerskabsrelateret.

Hun kunne selvfølgelig være aborttruet, men så burde hun slet ikke gå med hundene hvis hun vil bevare svangerskabet..

 

Hvis det er på grund af en eller anden sygdom, f.eks. gigt, så ER det ikke sagen med så store og krævende hunde.

Og så FÅR farmand altså masser at lave med fuldtidsjob og baby, --og en syg kone. Så vil HAN komme til at forsømme hundene til den tid...

Og så kan situationen blive meget værre.

 

Undskyld, marian889, men... Jeg er her ikke for at være populær. Jeg siger det, jeg mener tjener HUNDENE bedst. Der er faktisk en hund, der lider.

 

--Og det bedste for hundene er at de to voksne ansvarlige mennesker gør deres situation op og får deres prioriteter på plads.

VIL hun have de hunde? Vil HAN? Og hvor langt er de villige/i stand til at gå for at løse situationen?

[Gæst maian889]

Undskyld, marian889, men... Jeg er her ikke for at være populær. Jeg siger det, jeg mener tjener HUNDENE bedst. Der er faktisk en hund, der lider.

 

Det handler ikke om at være populær...

Nu ved vi jo slet ikke hvad årsagene til kortere gåture er... Men det er jo ikke umuligt at have hund og barn.. Handler om indstilling, så i min verden er det på nuværende ikke synd for nogen...

 

Selvfølgelig kan det da godt være det bliver for meget, men man skylder vel sine hunde at gøre forsøget på at løse problemerne inden man overvejer omplacering...

[Birgitta]

Det handler ikke om at være populær...

Nu ved vi jo slet ikke hvad årsagene til kortere gåture er... Men det er jo ikke umuligt at have hund og barn.. Handler om indstilling, så i min verden er det på nuværende ikke synd for nogen...

 

Selvfølgelig kan det da godt være det bliver for meget, men man skylder vel sine hunde at gøre forsøget på at løse problemerne inden man overvejer omplacering...

 

Jeg har da osse selv haft hunde og børn. Samtidig.

 

Men så har jeg osse haft en mand, der var lige så interesseret i hundene som jeg selv. Derfor var det dengang en nødvendighed med to hunde, så der var én til os hver når vi trænede.........

 

Det er IKKE optimalt med en familie, hvor hunden giver problemer så tidligt i svangerskabet.

Det kommer selvfølgelig an på familiens øvrige ressourcer og på, hvad de egentlige problemer drejer sig om.

 

Om der er tale om en kvinde, der overhovedet ikke er interesseret i at have hund og derfor bruger sin graviditet til at få verfet dem ud, eller om der er tale om en familie, der kæmper noget forvirret for at få styr på en situation, der er vokset dem over hovedet... Eller noget helt tredie.

 

I alle tilfælde bør de voksne sætte sig ned og snakke ærligt sammen om, hvad de ønsker. Og hvordan de vil opnå det.

--Det er ikke nok at lappe lidt ved at smide tørfoder ud i græsset.

Hvis overskudet er lille nu, så bliver del meget, meget mindre i løbet af det næste halve år.

Samtale. Nu.

[cs-dumle]

Det vil være en god idé med nogle rigtig lækre godbidder (bedre end tørfoder) pakket lidt i et gammelt tæppe (der gerne må gå i stykker). Mener det er Ammoca herinde fra der har lavet et super smart aktiveringstæppe.

Du kan også give godbidder i en plastflaske. I bunden af en papkasse med legetøj (så han skal snuse sig frem til hvor de er) eller gemme nogen rundt omkring i huset. Så kan han gå og aktiverer sig selv lidt imens du får ordnet vasketøj o.l. og han opbygger en selvtillid ved at være lidt for sig selv og godt selv kunne løse opgaver.

 

Var han også sådan inden du blev gravid?

[skipper-odense]

Jeg har da osse selv haft hunde og børn. Samtidig.

 

Men så har jeg osse haft en mand, der var lige så interesseret i hundene som jeg selv. Derfor var det dengang en nødvendighed med to hunde, så der var én til os hver når vi trænede.........

 

Det er IKKE optimalt med en familie, hvor hunden giver problemer så tidligt i svangerskabet.

Det kommer selvfølgelig an på familiens øvrige ressourcer og på, hvad de egentlige problemer drejer sig om.

 

Om der er tale om en kvinde, der overhovedet ikke er interesseret i at have hund og derfor bruger sin graviditet til at få verfet dem ud, eller om der er tale om en familie, der kæmper noget forvirret for at få styr på en situation, der er vokset dem over hovedet... Eller noget helt tredie.

 

I alle tilfælde bør de voksne sætte sig ned og snakke ærligt sammen om, hvad de ønsker. Og hvordan de vil opnå det.

--Det er ikke nok at lappe lidt ved at smide tørfoder ud i græsset.

Hvis overskudet er lille nu, så bliver del meget, meget mindre i løbet af det næste halve år.

Samtale. Nu.

 

Ej det synes jeg virkelig ikke er fair det der! Hvor læser du at hun vil af med hundene? Hun spørger os til råd herinde og virker glad for de forslag hun får omkring aktivering, det viser da mig at hun er villig til at gøre noget aktivt for at få et bedre forhold til hunden.

 

Hunden får 2 lange ture dagligt, hvis der så bliver lagt noget mental aktivering oveni så har den det imø bedre end rigtig mange andre danske familiehunde!

 

Der er, så vidt jeg ved, indtil flere familier herinde hvor det er den ene part der har hovedansvaret for hunden, hvis bare manden er indstillet på det så bør de vel få mulighed for at få barnet inden du opfordrer dem til at sælge hundene...

[cs-dumle]

Ej det synes jeg virkelig ikke er fair det der! Hvor læser du at hun vil af med hundene? Hun spørger os til råd herinde og virker glad for de forslag hun får omkring aktivering, det viser da mig at hun er villig til at gøre noget aktivt for at få et bedre forhold til hunden.

 

Hunden får 2 lange ture dagligt, hvis der så bliver lagt noget mental aktivering oveni så har den det imø bedre end rigtig mange andre danske familiehunde!

 

Der er, så vidt jeg ved, indtil flere familier herinde hvor det er den ene part der har hovedansvaret for hunden, hvis bare manden er indstillet på det så bør de vel få mulighed for at få barnet inden du opfordrer dem til at sælge hundene...

 

og så er det ikke engang hende der har valgt at have hund! men alligevel forsøger hun at finde en løsning på problemet og det er faktisk flot. Mange andre ville bare have skilt sig af med hunden.

[Gæst spix]

Bliver din hund ikke stresset af hele tiden at skulle holde øje med dig? Den kan jo aldrig lægge sig ned og hvile sig,hvis den konstant er på.

 

Jeg synes det er udmærket med nej øvelsen. den kan man have meget gavn af. Men ud over det ville jeg forsøge at trætte den lidt i løbet af dagen med lidt tricks og opgaveløsninger, og derudover træne bliv øvelsen.

 

Start blidt , med at sætte den af,find et håndtegn du vil bruge og sig bliv samtidig, gå et skridt tilbage og igen frem med en beløning, øg afstanden, øv at hunden sidder i stuen og du går et skridt ud i entreen- så to skridt osv. Tilsidst kan du dække den af og bede den (med den anden hund og måske noget legetøj) blive i eet rum, mens du er i et andet

[Gæst Obelix]

Det lyder godt nok også hårdt med en hund som er over en konstant.

 

Jeg kan tilslutte mig de andre med masser af mental trættende øvelser, godbidder spredt på græsset osv.

 

Jeg ville nok også lære hunden nej øvelsen som andre også foreslår og så lære den at blive i f.eks kurven, måske den så langsomt vænner sig til ikke at følge dig konstant.