Hvad gælder som alene hjemme

[Gæst Clixen]

Hej alle,

 

Der er desværre ingen fremskridt med alene hjemme-øvelserne med min dalmatinerhvalp på 11 uger. Og jeg syntes faktisk, hun er begyndt at vise tegn på separationsangst. Jeg mener selv, at jeg har gjort det samme, som jeg gjorde med mine to andre hunde, der mestrede alene hjemme til UG. Måske jeg har gjort noget forkert denne gang, men det må jeg så råde bod på nu.

 

Vi har købt en hvalpegård til hende, som står i køkkenet. Hun elsker at være derinde, men når lågen lukkes starter hyleriet. Det længste hun har været alene uden hyl i vågen tilstand, er knap 2 minutter. Vi har også en voksen cavalier, som vi har i stuen, når de skal være alene. Køkken og stue er adskilt af en halvvæg, så de kan høre hinanden. Bør vi tage den voksne med os, når vi træner alene hjemme? De skal begge kunne håndtere, at den ene hund engang imellem kommer med os, så den anden er helt alene hjemme.

 

I forbindelse med stuen har vi et kontor. Med døren åben kan man lige ane hvalpegården - og hun kan altså lige ane os. Kan vi "nøjes" med at gå ind i kontoret og lukke døren (og være helt stille), eller vil Maggie kunne fornemme, at vi reelt ikke har forladt huset?

 

Jeg er helt klar over, at hun ikke må være alene hjemme i hvalpegården hvis hun hyler, men er det også synd for hende, at hun klynker/hyler når hun er derinde, når vi er hjemme? Vi taler stille til hende fra kontoret eller stuen, og roser hende når hun er stille. Er hun stille får hun et lille nus eller en godbid, når vi går forbi.

 

Håber I har nogle gode råd, da jeg er ved at blive bims af at være hjemme hele tiden.

[Gæst spix]

Hold da op............den er kun 11 uger. og seperationsangst er altså temmelig tideligt at tale om.

Baseret på resultatet går du for hurtigt frem.

Den måde jeg lærer mine hunde at være alene på er følgende:

 

som helt lille, går jeg ind og ud af hoveddøren i en uendelighed- så den vænner sig til at ud og ind af døren, er noget ligeså almindeligt som alt muligt andet.

jeg er aldrig længere væk end nogle sekunder og jeg er fuldkommen afslappet og ignorerende overfor hunden når jeg kommer ind igen.

lidt efter lidt øger jeg ude tiden, går ud med skrald, fejer indkørelsen osv.

så længe det går godt øges tiden lidt efter lidt....begynder den at reagerer negativt, går jeg et skridt tilbage(men min metode har altid virket ,så det er aldrig gået tilbage)

 

Idag når jeg kommer hjem efter nogle timer,ignorerer jeg stadig hunden, et minut eller to hvorefter jeg sætter mig ned på gulvet og siger pænt og roligt goddag.- aldrig vildt eller noget.

 

en anden øvelse jeg bruger meget bevidst er "bliv"øvelsen- hvor hunden i begyndelsen skal blive en meter væk fra mig et par sekunder, men nu kan jeg sætte ham af på en træstub feks og selv gå videre, i stuen og så gå i kælderen osv osv .Den øvelse mener jeg er fuldkommen elemtær vigtig.

[Gæst Clixen]

OK, separationsangst er måske et stærkt ord at bruge om sådan en lille størrelse!

 

Sådan som du beskriver dine øvelser da din hund var hvalp, var præcis hvad vi gjorde med vores to første hunde. Kort men ofte. Måske vi er gået lidt for hurtigt frem denne gang - hovmod står for fald :-( Skal det være hoveddøren, man går ud af? Kan det bare være lokalet man forlader, og lukker døren? Og der er nogen forskel på, om hun er i hvalpegården eller ligger i fx stuen? Hun bliver nødt til at lære, at være alene i hvalpegården i x antal måneder endnu, da vores cavalier på 6,5 år ikke får fred for hende, hvis de er i samme rum. Men planen er naturligvis, at lade hende være sammen med den voksne lige så snart hun er parat.

[Gæst spix]

jeg ville bruge hoveddøren, for det er den i forlader hunden igennem- jeg ville aldrig lukke indendørsdøre (i den del af huset hvor hunden har adgang- jeg åbner huset langsomt- øger arealet- men så er det også åbnet altid) men derimod med stor kærlighed, tolerance,ro og meget ros træne den usynlige barriere som "bliv" øvelsen er, så den funker inde som ude- min synes det er rigtig sjovt at træne bliv i skoven etc.

Jeg er ikke til hundegårde- bryder mig ikke om dem- og umiddelbart vil jeg mene at man tvinger sin hund til at være isoleret længere end den magter, ved at bruge gården- derved ødelægger man i mine øjne hundens motivation for at kunne være alene i huset.

 

Som skrevet andet sted til dig, ville jeg til enhver tid heller understøtte cavalieren i nejet (nejøvelsen får du alligevel brug for hurtigt) end afskærme de to hunde - før eller siden skal de jo lære at være sammen- evt kunne man sætte en dør op med kattelem som så cavalieren kan gå ind og holde "helle"- en hule af en art.

 

Jeg sætter altid hårdt ind med den basale lydighed de første måneder sådan at når lømmelalderen nås, at det kun er vedligehold og ingen dårlige vaner der skal aflives- så det er efter min mening, nu det store slev skal tages:vuf:

[Gæst Inch]

Hej alle,

 

Der er desværre ingen fremskridt med alene hjemme-øvelserne med min dalmatinerhvalp på 11 uger. Og jeg syntes faktisk, hun er begyndt at vise tegn på separationsangst. Jeg mener selv, at jeg har gjort det samme, som jeg gjorde med mine to andre hunde, der mestrede alene hjemme til UG. Måske jeg har gjort noget forkert denne gang, men det må jeg så råde bod på nu.

 

Vi har købt en hvalpegård til hende, som står i køkkenet. Hun elsker at være derinde, men når lågen lukkes starter hyleriet. Det længste hun har været alene uden hyl i vågen tilstand, er knap 2 minutter. Vi har også en voksen cavalier, som vi har i stuen, når de skal være alene. Køkken og stue er adskilt af en halvvæg, så de kan høre hinanden. Bør vi tage den voksne med os, når vi træner alene hjemme? De skal begge kunne håndtere, at den ene hund engang imellem kommer med os, så den anden er helt alene hjemme.

 

I forbindelse med stuen har vi et kontor. Med døren åben kan man lige ane hvalpegården - og hun kan altså lige ane os. Kan vi "nøjes" med at gå ind i kontoret og lukke døren (og være helt stille), eller vil Maggie kunne fornemme, at vi reelt ikke har forladt huset?

 

Jeg er helt klar over, at hun ikke må være alene hjemme i hvalpegården hvis hun hyler, men er det også synd for hende, at hun klynker/hyler når hun er derinde, når vi er hjemme? Vi taler stille til hende fra kontoret eller stuen, og roser hende når hun er stille. Er hun stille får hun et lille nus eller en godbid, når vi går forbi.

 

Håber I har nogle gode råd, da jeg er ved at blive bims af at være hjemme hele tiden.

 

 

Jeg tror måske også du er gået for hurtigt frem. Hun skal være HELT rolig og tryg ved situationen, inden du begynder at øge tiden. Hvis 2 sekunder i en lukket hvalpegård er det din hvalp kan klare nu, så er det nok dér du skal starte..

Et marvben kan i øvrigt også være god afledning

 

Men hvis hyleriet fortsætter uden fremskridt, så vil jeg råde dig til at søge hjælp.

 

Jeg har selv alene hjemme problemer med min nu 5 mdr. gamle hvalp - og har faktisk haft det fra starten.

Det har været enormt frustrerende, da jeg har brugt flere måneder med daglig træning i og udenfor huset, og har fulgt alle foreskrifter og afprøvet alle råd. Uden resultat. Man føler sig som en stor fiasko, kort sagt

 

For en uges tid siden gav jeg op og indså, at jeg simpelthen ikke kunne klare problemet selv.

Nu har vi en adfærdsbehandler i ryggen, der også mener at min hvalp er lidt af et mentalt særtilfælde - og at hun lider af seperationsangst.

 

Nogle hvalpe er bare mere følsomme end andre, og skal trænes mere intensivt og med lidt andre metoder end mere selvsikre artsfæller :hmm:

[Ulla H]

Hvalpe er så forskellige.

Vil lige fortælle lidt om Freddy. han er født her, har sin mor Debbie, samt hans mormor Molly , der forguder ham som havde hun selv født ham,+3 andre hunde. Dvs han er aldrig alene uden andre hunde.

Det skal lige nævnes, at jeg er pensionist, så går hjemme.

Men har da indkøb, barnebarn og diverse der skal passes udenfor huset.

Freddy har hylet og skreget, trods jeg har fulgt alle regler med kort tid væk og øget langsomt, faktisk måtte jeg lige tage cyklen for at forlænge tiden hen ad træningen.

Nu i et års alderen skriger han ikke mere, men hans reaktion på alenehjemmetræning er da besønderlig. Hans mor, mormor og mormors kusine + de 2 græske har gennemgået et normalt forløb.

Jeg blev tidlig klar over hans problem og har taget det alvorligt.Og blev ved og ved- håber så vi ikke får tilbagefald, for bor i rækkehus.

[Gæst Clixen]

Ja hunde er jo individer, og hvad der virker på én behøver ikke virke på den anden. Vi må væbne os med tålmodighed Inch... jeg håber virkelig adfærdsbehandleren giver bonus.

Og Ulla... jeg håber virkelig ikke, der kommer tilbagefald. Måske det er noget der skal trænges jævnligt og resten af livet - for at holde det ved lige?!

Jeg har selv på fornemmelsen, at lille Maggie er en speciel hund (ja ja, det syntes alle jo deres hunde er men altså sådan på en særlig måde. Det er jo så også det, jeg godt kan lide ved dalmatineren. Jeg må udvise den største tålmodighed, og bruge "babysteps".

Tak for input og jeres erfaring!

[Gæst Afganskmynde]

Hold da op............den er kun 11 uger. og seperationsangst er altså temmelig tideligt at tale om.

Baseret på resultatet går du for hurtigt frem.

Den måde jeg lærer mine hunde at være alene på er følgende:

 

som helt lille, går jeg ind og ud af hoveddøren i en uendelighed- så den vænner sig til at ud og ind af døren, er noget ligeså almindeligt som alt muligt andet.

jeg er aldrig længere væk end nogle sekunder og jeg er fuldkommen afslappet og ignorerende overfor hunden når jeg kommer ind igen.

lidt efter lidt øger jeg ude tiden, går ud med skrald, fejer indkørelsen osv.

så længe det går godt øges tiden lidt efter lidt....begynder den at reagerer negativt, går jeg et skridt tilbage(men min metode har altid virket ,så det er aldrig gået tilbage)

 

Idag når jeg kommer hjem efter nogle timer,ignorerer jeg stadig hunden, et minut eller to hvorefter jeg sætter mig ned på gulvet og siger pænt og roligt goddag.- aldrig vildt eller noget.

 

en anden øvelse jeg bruger meget bevidst er "bliv"øvelsen- hvor hunden i begyndelsen skal blive en meter væk fra mig et par sekunder, men nu kan jeg sætte ham af på en træstub feks og selv gå videre, i stuen og så gå i kælderen osv osv .Den øvelse mener jeg er fuldkommen elemtær vigtig.

 

 

Hvor er jeg enig med dig. Herre gud hvalpen er jo 11 uger. En baby!

 

Det undrer mig mindre og mindre hvorfor hunde udvikler seperations angst med de ejere de har:klap:

[søster lagkage]

Det undrer mig mindre og mindre hvorfor hunde udvikler seperations angst med de ejere de har:klap:

 

det kan være, at jeg misforstår dig, men:

 

hvor i det indlæg som ts starter med, kan du se, at det er hundens ejer, der har givet den separationsangst? eller at inch har givet hendes hund det, eller andre der har skrevet i tråden?

 

jeg er jo enig i, at hvalpen "bare er en baby", og mon ikke den nok skal lære det, men separationsangst ER altså et stort problem for mange - også mange der kæmper hårdt, arbejder rigtigt med det osv. jeg må indrømme, at jeg synes det er lidt ufølsomt over for dem der står og kæmper med et adfærdsproblem, at pege fingre og sige at det bare er deres egen skyld

[Lille Louie]

Det undrer mig mindre og mindre hvorfor hunde udvikler seperations angst med de ejere de har:klap:

 

Wow! Tak....

[Gæst Inch]

Hvor er jeg enig med dig. Herre gud hvalpen er jo 11 uger. En baby!

 

Det undrer mig mindre og mindre hvorfor hunde udvikler seperations angst med de ejere de har:klap:

 

Øh, jo tak..

 

Jeg mener også, at decideret seperationsangst hos en 11 uger gammel hvalp er en diagnose, der er skudt ved siden af. Men der er ingen tvivl om, at det kan udvikle sig ret hurtigt - så jeg forstår udmærket den bekymring TS har

 

Og jeg indrømmer med skam, at jeg selv er skyld i min store hvalps seperationsangst. Jeg har tidligere haft et par ret så selvstændige schæfere, og har derfor ikke den store erfaring med nervøse hunde. Så selvfølgelig skulle det gå galt, da jeg fik en nervøst anlagt lapp

 

Hendes seperationsangst er ikke opstået under en presset alene hjemme træning, men fordi jeg simpelthen har været alt for obs på at give hende gode oplevelser med socialisering - netop fordi hun var nervøs. Fx er jeg ofte trådt imellem hende og frembrusende mennesker og dyr, for at skærme hende mod potentielt dårlige oplevelser.

Men på den måde har jeg vist hende, at der rent faktisk VAR noget at være bange for, og at jeg var hendes "beskytter". Bagslag på de gode intentioner... :damn:

 

Så jo, jeg er en stor klovn, men før jeg fik adfærdsbehandleren ind over, vidste jeg ikke hvordan. Jeg var klar over, at der var "noget" galt, men jeg kunne ikke helt regne ud, hvad det præcis var :hmm:

[Gæst Clixen]

Man skriver jo netop i dette forum for at høre andres mening og erfaringer, og fordi man kere sig om sin hund og dens ve og vel. Lidt ærgerligt at man indirekte bliver kaldt en dårlig hundeejer. At jeg skrev ordet "separationsangst" er da sikkert manglende viden fra min side, for jeg ved tilsyneladende ikke hvad ordet/tilstanden helt præcist indebærer. Jeg erkender uden skam min manglende viden - derfor skriver jeg i dette forum!!! Jeg ved godt en 11 uger hvalp er en baby, og jeg forventer bestemt ikke mirakler, men jeg havde da håbet på mere end 2 minutter alene hjemme efter 3 uger.

Men jeg tager i mod alle råd, erfaringer og forslag med kyshånd, og sorterer som jeg syntes de passer til Maggies temperament og sted i livet

[Gæst mosgaard]

Man skriver jo netop i dette forum for at høre andres mening og erfaringer, og fordi man kere sig om sin hund og dens ve og vel. Lidt ærgerligt at man indirekte bliver kaldt en dårlig hundeejer. At jeg skrev ordet "separationsangst" er da sikkert manglende viden fra min side, for jeg ved tilsyneladende ikke hvad ordet/tilstanden helt præcist indebærer. Jeg erkender uden skam min manglende viden - derfor skriver jeg i dette forum!!! Jeg ved godt en 11 uger hvalp er en baby, og jeg forventer bestemt ikke mirakler, men jeg havde da håbet på mere end 2 minutter alene hjemme efter 3 uger.

Men jeg tager i mod alle råd, erfaringer og forslag med kyshånd, og sorterer som jeg syntes de passer til Maggies temperament og sted i livet

 

Jeg vil gerne beklage på forumets vegne at 'Afghanskmynde' opfører sig så dårligt overfor dig. De fleste som læser denne tråd vil absolut betegne dig som en ganske udemærket hundeejer, hvilket man jo nettop kan konkludere ud fra det faktum at du nettop opretter denne tråd mhp. at få alle former for vejledning (at nogen så skal ha udpenslet at vejledning skal være konstruktivt er jo så noget andet...) Så tro ikke at denne ene formulering er repræsenteret af hele dette forum selvom mange ikke har skrevet. For det er absolut ikke tilfældet, og jeg vil da også håbe Afghanskmynde' er mand nok til at hoste op med en undskyldning.

 

Jeg vil dertil absolut anbefale et frossent marvben med blandet foder,kogende vand og leverpostej i, når i skal udvide tiden. Det er guf og hunden blir så dejlig træt. :blink: Du laver blandingen i en skål, og rører rundt i ny og næ, og når det er blevet godt grumset putter du det i marvbenet og ned i en frysepose og i fryseren. Dagen efter er det klar til brug. Er det et hit, så køb en go bunke ved slagteren så du ikke skal lave et hver aften;)

[Gæst mosgaard]

Dernæst, som du jo selv bemærker... når din hund hyler er det et tegn på at du er gået for hurtigt frem. Sker det, skal du virkelig cutte ned i tiden, da dette helsk skal undgået. Hvis du kan opbygge alenetiden på succeser går det hurtigt frem. Så pas på med at stile for højt selvom det går fremad. Et skridt ad gangen:blink:

[Oskar-løwen]

Jeg havde i sin tid stor held med at øve med en mentalt og fysisk træt hvalp. I de første 3 uger havde jeg ferie. Jeg gik en god morgentur med Oskar, hvor der var indlagt små fodersøg. Morgenmaden fik han spredt på græsplænen. Derefter spiste jeg morgenmad, imens Oskar slappede af og faldt til ro. Så fik han en fyldt kong, og jeg kunne gå roligt ud af døren uden han reagerede. Jeg kom ind igen inden han nåede at blive færdig med sin kong. Dette gjorde jeg i et par uger, og han vænnede sig til, at jeg altid kom tilbage.

Efter de 3 uger skulle jeg på arbejde 3 dage om ugen. Jeg havde på mine arbejdsdage en bekendt, som passede ham i starten. Når jeg hentede ham efter arbejde, var han segnefærdig af træthed. Dette benyttede jeg til alenehjemme træning. Han fik igen en kong, og jeg gik - hurtigt opdagede jeg, at han ikke nåede at tømme sin kong, før han lagde sig til at sove. Herfra kunne jeg stille og roligt forlænge alenehjemme-tiden.

 

Held og lykke med træningen - mon ikke du også oplever, at det lige pludselig går hurtigt fremad

[Gryn]

Hvor er jeg enig med dig. Herre gud hvalpen er jo 11 uger. En baby!

 

Det undrer mig mindre og mindre hvorfor hunde udvikler seperations angst med de ejere de har:klap:

Jeg har lært at hvis man ikke kan svare med noget konstuktivt, så er det bedre at tie stille.

 

TS, held og lykke med træningen, synes det er fint du spørger om råd i stedet for at lade stå til.