Er straf tabu?.

[Ascha]

Jeg har lige læst en tråd om en ung hund der leger voldsomt og bider i sine ejere, hvor stort set alle kaster "ignorèr" kortet på bordet. I andre tråde har folk der er trænere fortalt, at de godt kan blive fly forbandede på deres egen hund,.. og vise den det, men at de ikke anbefaler at gøre sådan noget, til deres kursister. Og så er det at jeg tænker, hvordan kan dèt være?. Og er det egentlig smart, eller kommer de bløde træningsformer på sigt til at lide under denne forsigtighed?. Og er det fordi trænerne tænker for meget på deres eget ry, at andre skal lære at opdrage deres hunde med mere tålmodighed og dårligere værktøjer, end trænerne selv?.

 

.... Bare lidt tanker, jeg synes kunne være interessante at vende med jer.

 

Hvis vi lige vender tilbage til den unge hund der af en eller anden grund leger for voldsomt, så ville en voksen hund vende den anden kind til og forsøge at afværge "legebarnet",... lige indtil det gør ondt. Så falder hammeren, men sekundet efter er det hele glemt igen og tilliden genskabt (forudsat at den voksne hund reagerer normalt). Hvordan kan det så være at det ikke skulle være okay hvis grænsesætteren er tobenet?.

 

Nu er det jo ikke sådan at jeg mener at man skal afstraffe en hund fysisk fordi den f.eks. overhører et nej i en eller anden lydighedsøvelse (det er jo et eller andet sted unaturligt) men i de mere sociale situationer (altså hvor det mere er opdragelse til at kunne fungere sammen med andre), mener jeg faktisk at man får sendt et langt klarere signal ved at reagere prompte med et lille nap i kinden eller lign. og derefter at lade som om ingenting har været hændt.

 

Er det kun mig der løber tør for tålmodighed hvis min hund kommer til at sætte tænderne for hårdt i mig? og er der egentlig nogen herinde der har gennemført metoden, med succes, ved at pakke sig ind og vente til hunden får tænkt sig til, at det positive ikke kommer af at bide?.

 

Skal for en ordens skyld lige sige, at jeg også selv er lidt tilbageholdende med at give de lidt mere "barske" råd, så det er udelukkende for at høre lidt ærlige meninger, uden at det skal hænges op på en hundeejers specifikke situation.

[Lonny]

Luna og Baldur lærte begge ikke at bide alene ved at jeg pev og ignorerede hende, så det kan sagtens lade sig gøre uden straf

 

Og nej, jeg går ikke ind for fysisk straf under nogen omstændigheder, jeg kan ikke se hvordan det skulle gavne min relation med min hund

 

Derimod bruger jeg meget kropsprog og fysisk at fjerne hende fra situationen hvis kropssprog ikke er nok.

[Gæst spitZ]

Jeg det er rigtigt at straf er tabu. Har ingen hund, så det her bliver lige teoretisk fra min side:mrgreen:

 

Jeg går heller ikke ind for fysisk straf, men der er vel flere former for straf, også ud over bare at vende ryggen til/lukke hunden væk. Man kan jo godt bruge sin stemme, eller skubbe hunden væk, uden jeg tror den af den grund vil blive traumatiseret.

Der er jo også forskel på hvilken race man har med at gøre, nogen er nok mere følsomme end andre.

Men altså hvis man skulle behandle sine børn som mange herinde giver udtryk for man bør behandle en hund (aldrig hæve stemmen, aldrig være fysisk), så var der godt nok ikke mange som var egnede som forældre!

 

Ligesom med børn skal man selvfølgelig være blid og forklarende over for en hvalp, men man kan også komme til et punkt hvor det er okay at sige fra efter min mening. Uden at bære nag bag efter, det synes jeg er okay. Men selvfølgelig ikke ved at påføre hunden smerte ved at nive eller slå, men f.eks. skubbe den væk og fortælle den hårdt at her går grænsen.

[Gæst mk101]

På lidt for mange punkter når det gælder opdragelse, er det tabu at sætte grænser. Hvilket i mine øjne både er misforstået og ikke er det samme som at straffe. Men mange er bange for at sige nej til både børn og hunde, og har fået en opfattelse af, at man traumatiserer ved at gøre det.

 

Har familie og veninder der har børn i tumlinge alderen, og jeg tør ikke tænke på, hvor mange gange jeg har hørt, at de er bange for at traumatisere afkommet. Hvilket jeg egentlig finder rystende, for man traumatiserer ikke ved at have regler og rammer. Tværtimod.

 

Selv holder jeg mig også fra, at rådgive i form af positiv straf, men gør det gerne i form af negativ straf. Altså vil jeg aldrig sige, at nogen skal sætte hårdt mod hårdt fysisk i nogen som helst situation, men at det er meget givtigt at lade der være konsekvenser for uønsket adfærd; såsom at blive lukket udenfor fællesskabet en kort periode.

 

Som jeg ser det, er menneskets største fejl vores evne til at bære nag. Når det sættes sammen med alle de hensigter vi tillægger vores hunde, så har vi en halvfarlig cocktail, hvor der bliver gået lidt for hårdt til makronerne. Det er de færreste mennesker, der kan sige fra og straks glemme situationen og være gode venner igen.

 

Så det er årsagen til, at jeg ikke mener, samme reaktion er den bedste når det er tobenet og firbenet, der skal tale sammen. For mig har det at ignorere og lukke ude fra fællesskabet virket ganske fint. Især på den yngste, der kører mere og mere op, når nogen forsøger at "sætte hende på plads" (de andre hunde). Jo mere der bliver sagt fra, jo mere forsøger hun at indynde sig.

[Umulia]

og er der egentlig nogen herinde der har gennemført metoden, med succes, ved at pakke sig ind og vente til hunden får tænkt sig til, at det positive ikke kommer af at bide?.

 

Det må jeg sige ja til. Som jeg også skrev i den anden tråd, bed Vinnie også da vi fik hende. Og det var simpelthen ikke muligt at sige nej eller stop til hende, for det var så tydeligt at hun 100% forventede at blive slået, og det kunne jeg altså ikke holde ud at se på. En Grand Danois der kryber hen ad gulvet er ikke noget kønt syn!

 

Senere fik vi Leroy, og han var bestemt en lille satan, der rev og flåede i stakkels Vinnie, men ikke én gang har jeg set hende knurre eller snappe efter ham, indtil han blev ca. 1 år og hvalpelicensen udløb.

 

Jeg har brugt straf før i tiden. Sådan lærte jeg at træne hund, og troede at det var det eneste rigtige. I dag kan jeg ikke forestille mig en situation hvor jeg ville bruge straf overfor en hund - altså straf i betydningen P+ hvor man udsætter hunden for angst, ubehag eller smerte for at stoppe uønsket adfærd.

[Gæst Lusen]

Jeg bryder sammen og tilstår... jeg har også tabt tråden et par gange og taget i nakken på hunden med ordet "NEJ" hvorefter den har fået lov til at tænke over det.

 

De har ingen traume over det eller er blevet håndsky af den grund.. men jeg holder mig af samme grund også fra at give gode råd når tråde oprettes om netop et sådan emne.

[PinPoynter]

Jeg bryder mig ikke om straf, men der er ting jeg ikke tolererer, og som jeg åbenbart ikke evner at træne væk. Som Sally der er totalt besat af vores ene kat. Hun bliver rost enormt meget hvis hun kun kigger på den, hun bliver rost enormt meget hvis jeg kan kalde hedne væk fra katten og få hende til at lægge sig i hundesengen/sofaen (selvom hun kan kaldes af, stirrer hun stadig, hun er som en b. collie foran en flok får, stirrer intenst og kan IKKE distraheres, selvom hun tydeligt kan høre mig, og lystrer). Men jeg tolerer IKKE at hun snapper efter katten når den springer, eller at hun ikke flytter sig væk fra den når jeg beder hende.

Der tager jeg enten fat i hendes halsbånd og flytter hende fysisk, eller skubber hende væk med foden (noter venligst, jeg sparker ikke. -hvis jeg f.eks har armene fuld af baby).

 

Jeg aner ikke hvordan jeg skal få hende til at slappe af omkring den kat, hun enes fint med den anden kat, som har en helt anden personlighed, og gerne ligger i ske med hundene, dvs Sally får sit behov opfyldt for at nusse denne kat, og "være venner".

[Lenschow]

Tak for et altid relevant emne.

 

Jeg anvender straf i træningen af dyr - herunder negativ straf i klikkertræningen, hvor klikket udebliver, når hunden ikke viser den ønskede adfærd. Kravet skal dog passe til hundens niveau og tolerancen bygges op over tid. Jeg træner ikke dyr for at gøre dem utilpas, men for at gøre dem tilpas. Negativ forstærkning har altid et element af positiv straf over sig - det anvender jeg sjældent, fx hvis en hund trækker, kan jeg finde på at stå helt stille og vente. Så trækker den i sig selv - det er ikke mig, der vælger det, men hunden - i det den så stopper, skal man naturligvis ind og belønne en alternativ adfærd.

 

Positiv straf anvender jeg ikke. alene af den grund, at jeg mener, at det er min opgave at udtænke et alternativ, fordi et ubehag ikke fjerner motivationen for en adfærd, men kun undertrykker den, og fordi straf er svær at bruge korrekt. Ofte times det ikke korrekt og ubehaget skal ofte være så massivt, at jeg simpelthen ikke vil have det godt med det i maven.

 

Jeg har naturligvis i afmagt straffet dyr, men da jeg kan se, at de intet lærte ud over at frygte mig, og jeg selv fik det skide skidt af det, så har je arbejdet massivt på at lære at styre mine følelser i træningssituationer og dagligdagen. jeg mener ikke, at en hel masse følelser hører hjemme i rtræning af dyr.

 

Jeg har skrevet en artikel om hvad jeg mener, der gør en god træner. Den vil jeg gerne poste, hvis I vil se den. Der er naturligvis flere ting, men den opridser nogle af mine erfaringer.

 

Problemet med straf er også, at man ofte straffer mere end en ting. Fx tilliden til ejeren/træneren, og det kommer der ikke en holdbar situation ud af.

 

Time out er der lavet målinger på - ved visse dyr har det samme effekt som elektrisk stød, så det skal anvendes med omtanke. Endelig mener jeg ikke, at man bare kan ignorere sig ud af alverdens ting (negativ straf). Jeg går i stedet altid aktivt ind og forstærker den ønskede alternative adfærd FØR den uønskede optræder. Bider hunden i visse situationer (napperi pga stress/overgearet), så vil jeg se på helheden i hundens liv. Får den sine behov opfyldt? Hvordan er forholdet mellem ejer og hund? Hvilke metoder trænes hunden med? Og en masse andet. Herefter forsyner jeg ejeren med redskaberne til at løse helhedsbilledet. Måske skal der aktivering til, måske mindre straf, måske mindre stressende aktiviteter og måske mindre råben af hunden til dagligt. Herefter belønner ejeren hunden for ikke at bide i situationen. Da det er umuligt både at bide og ikke bide samtidig (nappe - her taler jeg ikke om aggression, som jeg griber anderledes an), og da den adfærd, der følges af en positiv konsekvens vil stige i hyppighed over tid, vil hunden vælge den adfærd, som den belønnes for = ikke at nappe.

 

Hopper en hund op, lærer jeg den at sitte ved synet af det som den hopper op ved. Man kan igen ikke sitte og hoppe samtidig, og hunden vælger adfærden, som betaler sig

 

OSV OSV.

 

Der findes ikke to hunde, der er ens, og ikke to hundeliv, der er ens, ej heller to ens ejere. Derfor er hver enkel situation forskellig og redskaberne skal tilpasses ejeren og hunden.

 

Alt dette sat sammen vil løse problemet, uden brug af straf, og hvis ejeren arbejder målrettet naturligvis. For hvis ejeren ikke deltager, så dur mine redskaber jo ikke. Det siegr sig selv.

 

Så jeg mener faktisk, at der altid findes et alternativ til positiv straf.

 

Iøvrigt er det min oplevelse, at ejere bedre kan lide denne metode end at ignorere eller straffe, for de fleste har dog fået hund, fordi de elsker dem.

 

Ang den beskrevne situation med kattene - den ville jeg gribe an HELT anderledes. Du er i mie øjne ved at bygge en rigtig farlig situation op. I det seneste nummer af Hund& Trøning har jeg skrevet en artikel om, hvordan du kan løse problemet uden at straffe og råbe og skræmme dyrene til at reagere endnu mere voldsomt. Og ja - mit forslag involvere naturligvis også at træne katten.

 

Du kan også finde en minde udgave af artiklen på min hjemmeside www.bricksite.com/nemo eller kontakte mig på mail hvis du vil høre mere.

 

At straffe i en sammenføring kan føre til en mere voldsom reaktion, og jeg har netop haft en adfærdsbehandling, hvor en hund var straffet for at snappe efter katten. Da jeg ankom var situationen spidset voldsomt til. Hunden var straffet for at snappe - i stedet angreb den nu direkte og den havde haft begge hjemmets katte i munden og bidt hul i den ene.

 

Den slags adfærd kan man ikke råbe og sparke sig ud af - og nej - man kan heller ikke bare ignorere den væk. Ejeren skulle ind og ændre på hund og kats oplevelse ved synet af hinanden ved hjælp af en metode, der hedder kontrabetingning.

 

I dag lever de sammen uden problemer. Jeg anvender mad i den slags situationer, da det at spise skaber ro automatisk, og det er ro vi ønsker. Når man spiser, fordøjer man, og når man fordøjer, så "sover" man, Det kender vi fra os selv. Den følelse af tilfredshed, som mæthed afføder i hunden, overføres via træningen til synet af katten - og omvendt, for metoderne virker naturligvis også på katte.

 

 

Jeg er hverken bange for at snakke straf eller andre ting. Jeg bruger det bare ikke selv, da jeg har alle disse alternative redskaber at afprøve - og når de virker, hvorfor så straffe?

 

Det handler ikke om forsigtighed, men om erfaring

 

MVH

[Lenschow]

Og artiklen til de, der måtte finde den interessant:

 

Hvad kendetegner en god træner?

Af Helle Lenschow, www.bricksite.com/nemo

 

 

At træne dyr er ikke en kunst – det er en tillært færdighed, som alle kan tilegne sig men det kræver, at du øver dig. Jo mere du øver dig, jo bedre bliver du til at træne dyr.

 

Udover øvelse kendetegner mentalt overskud og ro en god dyretræner.Mit motto er: "Hvis du ikke kan træne et dyr med respekt, så lad det ligge".

Og jeg mener det i bogstaveligste forstand. Lad være så. Gå ud og gør noget andet, som du er bedre til, og hvor du ikke skader umælende dyr imens. Der er den sjove ting ved respekt, at før du kan give det videre, så kræver det, at du respekterer dig selv. Dette gælder også respekt for dine grænser. Du kan ikke give noget videre, som du ikke har.

 

Overvej hvilke mennesker, som du har respekt for, spejl dig i dem og deres måde at bevæge sig på i verden. Ofte vil du opdage, at de største forbilleder i verden aldrig hæver stemmen, udøver vold eller på anden vis behøver tilkæmpe sig respekt. Alene ved deres rolige væsen tildeles de respekten af andre. Spejl dig i sådanne mennesker.

 

Øv dig i at være opmærksom på dine følelser. Vrede er en naturlig tilstand, men den må ikke eksplosiv vælte ud af dig i en træningssituation - hverken mod elever eller dyr på et hold. Det lærer ingen noget af. Ved at være opmærksom på din indre tilstand, så kan du tilpasse tilstanden, så dine følelser ikke styrer dig under træningen af et dyr.

 

Nogle af vejene til at opnå den mentale ro, som de virkelig dygtige dyretrænere mestrer, udspringer af følgende nøgleord:

 

Forberedelse: Når du træner et dyr, så kender dyret ikke målet for træningen. Dyret ved ikke, hvad anstrengelserne skal munde ud i - det gør kun du. Som træner bør du derfor forberede dig, inden du går i gang med at træne dyret. Sæt dig et mål - hvad skal der ske i dag? Hvad er kravene? Hvornår er du tilfreds? Hvornår vil du stoppe træningen igen?

 

Denne forberedelse betyder, at din tilgang til træningen bliver mere målrettet, mere seriøs og giver dig bedre og hurtigere fremskridt. Samtidig er det væsentlig lettere for et dyr at samarbejde med en træner, som er forberedt end med en, som famler i blinde og forvirrer. Alle virkelig dygtige trænere fører logbøger over deres fremskridt - og fejltagelser. Og alle som en bruger de tid på at forberede sig grundigt, før de får dyret i hånden.

 

Viden: Opdatér din viden praktisk og teoretisk hele tiden. Træning af dyr er et område i rivende udvikling - følg med.

 

Vær ikke bleg for at ændre tidligere metoder eller indstillinger til træning. Husk: Hele verden bevæger sig konstant. Dygtige trænere står ikke stille - de bevæger sig med resten af verden.

 

Positivitet: Din indstilling til det at træne er vigtig. Hvis du har en dårlig dag, så lad hellere være end at risikere at stå og råbe af dyret. Det tager fem minutter at ødelægge en tillid, som er bygget op på fem år. Lad ikke dine luner komme i vejen for et godt samarbejde mellem dig og dit dyr. Træn når du har overskud og tålmodighed. Gå ind i arbejdet med et åbent og positivt sind - det smitter. Husk træning handler ikke om at blive nummer et - det handler først og fremmest om at have det sjovt.

 

Mod: Tro på dig selv. Tro på, at du kan træne det dyr, som sidder/står/ligger/svømmer foran dig. Tro på, at du - med din gode beredelse - er klædt på til at løse opgaven - eller i stand til at bede en anden træner om hjælp. Husk: det er ingen skam at begå fejl. Det er kun en skam ikke at turde indrømme dem. Alle dyretrænere starter et sted, og alle laver fejl. Hvis en træner aldrig laver fejl, så er der ingen mulighed for at udvikle sig og dygtiggøre sig. Indrøm, at det ikke er dyret, der fejler, men dig - træneren. Indrøm, at dyret gør præcis det, som du har lært det at gøre. Tro på at førerfejl er hovedårsagen til problemer i træningen.

 

Vis mod til at grine af dine fejl - og ret dem så - uden at opleve det som et personligt nederlag eller en ærekrænkende fiasko udtænkt af dit dyr for at skade dig.

 

Så er du godt på vej til at blive en rigtig dygtig dyretræner."

Og her er et link til kat og hund problematikken, for de der måtte finde det interessant. Husk dog, at hvis du allerede har et problem, så kan der være andre redskaber, som virker bedre, og at hvert dyr er individuelt og at denne artikel er generel:

http://kattene.blogspot.com/2010/07/at-leve-som-hund-og-kat.html

[PinPoynter]

Din artikel er fin, men ikke rigtig relevant. Vi har IKKE agressionsproblemer mellem de to, katten er ikke bange for hunden, hun gider hende bare ikke. Sally jagter ikke katten, hun stalker den, og hun er KUN interesseret i kontakt, og venskab, men katten er ikke..

Jeg råber og skriger ikke af min hund, jeg beder hende pænt om at komme væk fra katten, i lav rolig tone, og 19 gange ud af 20 reagerer hun fint og første eller anden gang jeg beder hende.

[skipper-odense]

Nu deltog jeg i den omtalte tråd og jeg kan da heller ikke sige mig fri for at jeg har sagt fra overfor skipper da han var i den mest bidelystne periode.

 

Men når man rådgiver fremmede mennesker via nettet så skal man godt nok passe på med at anbefale en straf fordi man ikke kan være sikker på om modtageren opfatter det rigtigt.

 

Fx skriver pinpoynter at hun kan finde på at flytte Sally med foden. Nu gør hun selv opmærksom på at der ikke er tale om et spark. Og jeg er også helt sikker på at der intet voldsomt er i det hun gør. Men hvis nu hun havde givet en nybagt hundeejer et råd om at flytte hunden med foden så aner hun jo ikke om det så bliver til et spark i modtagerens udførsel.

 

 

Jeg håber det gav mening det blev vist lidt rodet og at det var ok jeg brugte dig som eksempel pp og jeg havde altså ingen mistanke til at brugeren i den omtalte tråd ville være voldelig overfor sin hund.

 

Så har jeg vist dækket mig helt ind mod misforståelser

[Gæst MorTilKatja]

Jeg ved ikke om straf er en tabu, men det er unødvendigt..

 

Hvad vil du helst have? At hunden gør som du beder om, fordi den gerne vil.. Eller fordi den er bange for den ellers bliver straffet?

[Lenschow]

ang kat/hund: Helt OK - jeg fortæller dig også bare, at du let kan løse det en gang for alle. Nej det har intet med aggression at gøre - det er korrekt. Det behøver det ikke være. Mit eksempel var heller ikke: Det var netop en jagtadfærd, som var straffet, så det udviklede sig til en mere voldsom jagtadfærd.

 

aggression er for mig en helt anden boldgade.

 

Men hvis du lever fint med denne måde, så brug den. Jeg synes bare du skulle vide, at du ka træne det væk en gang for alle i hundens liv og frigøre tiden til noget mere konstruktivt

 

MVH Helle

[Ascha]

Time out er der lavet målinger på - ved visse dyr har det samme effekt som elektrisk stød, så det skal anvendes med omtanke.

Ja, det var også det jeg havde lidt i tankerne, at folk egentlig straffer uden at tænke over at de straffer, og at det sommetider bliver konflikt på konflikt, fordi folk vælger at bruge f.eks. krossprog (eks. at skubbe væk,.. hvilket i min verden faktisk ikke er særlig positivt) uden at det virker særlig effektivt. Så bliver det bare trukket i langdrag uden at hunden fatter ret meget af det alligevel,... den oplever bare at blive truet hele tiden i en bestemt situation.

 

Jeg ved ikke om straf er en tabu, men det er unødvendigt..

 

Hvad vil du helst have? At hunden gør som du beder om, fordi den gerne vil.. Eller fordi den er bange for den ellers bliver straffet?

Nu er straf jo andet end bare et klask i røven og desuden er det mere ting man ikke vil have at hunden gør, som jeg taler om i tråden. Og ja, man kan da sagtens manøvrere udenom men spørgsmålet er hvad hunden får ud af at ejeren bliver irriteret og måske ovenikøbet oplever mange konfliktsituationer (hvor man f.eks. går ind foran og evt. skubber) fremfor lige at sige fra, et kort øjeblik,.. og så er den potte ude. Ser man på hundene, er det ihvertfald den metode de selv anvender når deres grænser bliver overskredet.

 

Straf i forbindelse med indlæring er selvfølgelig ikke noget jeg går ind for, men i den almindelig omgang med andre, synes jeg klart at man kan gøre hunden en tjeneste ved at melde klart ud og fortælle den, at dèt der, gider man altså ikke med (f.eks. at blive bidt i).

[Dina]

- jeg fortæller dig også bare, at du let kan løse det en gang for alle.

MVH Helle

Jeg bliver nu altid lidt nysgerrig, når folk fortæller, at et problem - der evt. har stået på længe - let kan løses én gang for alle.

 

Hvordan vil du fx løse problemet med, at en hund glad springer op ad folk?

[Gæst Afganskmynde]

Jeg synes at ignorere er en forkert maade at reagere paa og mener at det bare vil laere, hvalpen at bliver ved og bider haardere til.

 

Jeg synes at skrige op, virker effektivt. Og ja, tio vores hanhund reagere selv ved, at give et BRAAL, og det virker ogsaa paa vores hvalp, for at stoppe hvad det var den var igang med. Har ikke fundet det nodvendigt med andre former for straf.

[Gæst spitZ]

Jeg synes at ignorere er en forkert maade at reagere paa og mener at det bare vil laere, hvalpen at bliver ved og bider haardere til.

 

Jeg synes at skrige op, virker effektivt. Og ja, tio vores hanhund reagere selv ved, at give et BRAAL, og det virker ogsaa paa vores hvalp, for at stoppe hvad det var den var igang med. Har ikke fundet det nodvendigt med andre former for straf.

 

At give et BRØL, synes jeg lyder meget voldsomt. Tænker at hunden vel kun stopper fordi den bliver bange for dig, er det ikke en ret hård straf, hvis man ikke først har vist den at det den gør er uønsket, ved at ignorere og aflede den? Synes lidt det lyder som om du straffer den for noget den ikke har fået ad vide er forkert opførsel...

[Gæst Afganskmynde]

At give et BRØL, synes jeg lyder meget voldsomt. Tænker at hunden vel kun stopper fordi den bliver bange for dig, er det ikke en ret hård straf, hvis man ikke først har vist den at det den gør er uønsket, ved at ignorere og aflede den? Synes lidt det lyder som om du straffer den for noget den ikke har fået ad vide er forkert opførsel...

 

 

Det er bl.a saadan at hvalpe laerer bid inhibition paa naturlig vis med hinanden naar de er hos deres hundemor. Jeg efterligner blot hundens naturlige reaktion (Endnu en af Victoris Stillwells guldkorn:5up:).

 

Synes det er fint andre vaelger noget andet. For mig giver det mening og er slet ikke voldsom behandling eller give dem ar paa sjaelen.:hjerte:

[Gæst spitZ]

Det er bl.a saadan at hvalpe laerer bid inhibition paa naturlig vis med hinanden naar de er hos deres hundemor. Jeg efterligner blot hundens naturlige reaktion (Endnu en af Victoris Stillwells guldkorn:5up:).

 

Synes det er fint andre vaelger noget andet. For mig giver det mening og er slet ikke voldsom behandling eller give dem ar paa sjaelen.:hjerte:

 

Ja okay, kan godt være det bare er mig

Vil nu ikke bryde mig om at råbe af min hund for at give den chok, er det ikke bedre at sige fra på en bestemt måde, uden at råbe, hvis ignorering ikke virker? Jeg ville være bange for at min hund mistede tilliden til mig hvis jeg sådan forskrækkede den:hmm:

Gøer hundemødre af deres hvalpe for at lære dem ikke at bide? Har du nogen links til noget materiale omkring det?

[Gæst Afganskmynde]

Ja okay, kan godt være det bare er mig

Vil nu ikke bryde mig om at råbe af min hund for at give den chok, er det ikke bedre at sige fra på en bestemt måde, uden at råbe, hvis ignorering ikke virker? Jeg ville være bange for at min hund mistede tilliden til mig hvis jeg sådan forskrækkede den:hmm:

Gøer hundemødre af deres hvalpe for at lære dem ikke at bide? Har du nogen links til noget materiale omkring det?

 

 

Ja, her fandt jeg en artikel der beskriver faenomenet og som giver mening for mig, og har hjulpet fint. Dog har jeg aldrig fundet det nodvendigt med at tage fat i hvalpen, et hojt YELP er nok efter min mening:

Dog Owner's Guide: "No bite!"

 

Jeg synes faktisk denne artikel er bedre: http://www.clickersolutions.com/articles/spt/SPT_Puppies.htm#BiteInhibition

[Gæst spitZ]

Ja, her fandt jeg en artikel der beskriver faenomenet og som giver mening for mig, og har hjulpet fint. Dog har jeg aldrig fundet det nodvendigt med at tage fat i hvalpen, et hojt YELP er nok efter min mening:

Dog Owner's Guide: "No bite!"

 

Okay, jeg kan godt se hvad der står, men tror nu aldrig jeg vil bruge den metode.

 

Rusker du også dine hvalpe i nakken og holder dem nede indtil de overgiver sig, hvis de ikke stopper efter du har skreget af dem?

 

Edit - læste lige det aldrig havde være nødvendigt for dig

 

-Men teoretisk, ville du gøre det hvis hvalpen ikke stoppede efter første gang, med begrundelsen at moren også gør det?

[Dina]

Vil nu ikke bryde mig om at råbe af min hund for at give den chok, er det ikke bedre at sige fra på en bestemt måde, uden at råbe, hvis ignorering ikke virker? Jeg ville være bange for at min hund mistede tilliden til mig hvis jeg sådan forskrækkede den

Hvis man har en meget forskræmt hund, brøler man naturligvis heller ikke op. Men så er problemet med fx bid og spring nok heller ikke særligt stort.

 

Faktisk tror jeg, at det er en langt værre straf at ignorere en hund fremfor at give et godt, livskraftigt brøl fra sig, når man bliver bidt. Eller besprunget. Og jeg ville ikke frygte, at sådan en frækkert ligefrem ville få et chok af brølet.

 

I det hele taget tror jeg altså ikke, at en hund normalt særligt let mister tilliden til sin ejer, medmindre der er tale om bevidst mishandling som spark og slag.

[Gæst spitZ]

Hvis man har en meget forskræmt hund, brøler man naturligvis heller ikke op. Men så er problemet med fx bid og spring nok heller ikke særligt stort.

 

Faktisk tror jeg, at det er en langt værre straf at ignorere en hund fremfor at give et godt, livskraftigt brøl fra sig, når man bliver bidt. Eller besprunget. Og jeg ville ikke frygte, at sådan en frækkert ligefrem ville få et chok af brølet.

 

I det hele taget tror jeg altså ikke, at en hund normalt særligt let mister tilliden til sin ejer, medmindre der er tale om bevidst mishandling som spark og slag.

 

Tja den tager nok ikke varigt skade af det... Men vil nu ikke bryde mig om at skrige af min hund, det er bare sådan et princip Råber hverken af børn, dyr eller kæreste:mrgreen:

 

Generelt er det vel bare et spørgsmål om hvad man tror på og der er vi jo alle forskellige:-D

Hende der har skrevet artiklen mener også at man ikke bør nusse sin hund for meget, for at den ikke skal tro den er alfa, at den ikke må være i møblerne eller sove i sengen for så bliver den dominant og at en hund som er godt opdraget "will approach you with his head slightly lowered and his ears back or off to the sides. He’ll “shrink” his whole body a little in a show of submission." og den ikke må komme til en med stolt holdning og ørene højt.

Der har jeg det f.eks. lige omvendt, jeg ville være ked af at se min hund komme krybende, jeg ønsker mig en stolt og selvsikker hund:cool:

[Gæst maian889]

Jeg tror nu også der kan gå meget forståelse tabt i skriverier - for et brøl kan jo lyde voldsomt, men hvis det er de lyde jeg har set Victoria Stilwill lave, så er det mere en høj biiip lyd... En lyd som er til for at ændre hundens fokus..

 

Jeg bruger lyd og kropssprog tydeligt og vil ikke kalde det en straf..

 

Synes man skal passe på ikke at blive "straf-forskrækket".. Straf lyder så voldsomt, og der er næppe nogen herinde, som mishandler deres hunde på nogen vis..

 

Men jeg tænker altid på, hvis jeg udelukkende skulle ignorere min hund ville jeg blive vanvittig, han skal altså også vide hvornår nok er nok...

 

Jeg ville hellere ikke afvente lille Oliver skulle holde op med at slå Tobias i hoved med en skovl på legepladsen...

[Gæst Afganskmynde]

Jeg tror nu også der kan gå meget forståelse tabt i skriverier - for et brøl kan jo lyde voldsomt, men hvis det er de lyde jeg har set Victoria Stilwill lave, så er det mere en høj biiip lyd... En lyd som er til for at ændre hundens fokus..

 

Jeg bruger lyd og kropssprog tydeligt og vil ikke kalde det en straf..

 

Synes man skal passe på ikke at blive "straf-forskrækket".. Straf lyder så voldsomt, og der er næppe nogen herinde, som mishandler deres hunde på nogen vis..

 

Men jeg tænker altid på, hvis jeg udelukkende skulle ignorere min hund ville jeg blive vanvittig, han skal altså også vide hvornår nok er nok...

 

Jeg ville hellere ikke afvente lille Oliver skulle holde op med at slå Tobias i hoved med en skovl på legepladsen...

 

Ja, helt sikkert. jeg skriver ogsaa det er min hund Tio der broler, ikke mig selv:-) Er meget enig med dig i det hele,.