Er straf tabu?.

[Gæst spix]

Mht råb eller høj lyd

 

Min hund er frygtøs og har et par gange været på vej ud i et eller andet hvor han bare skal stoppes.

 

Feks da han løb op af en brændestabel ude i skoven (omkring 3 meter høj) og ville springe ned fra den slemme side - isteder for at løbe ned at "trapperne"-

 

jeg har et nødstop - den totale mørkerøde stoplampe - til ham, men når jeg bliver forskækket, som her, så råber jeg nødstoppet istedet for at sige det almindeligt.

Min skjønne hund ved det betyder stop for enhver pris, og det gør han, alle 4 poter står klinet i underlaget -uagtet at jeg råbte. Hunden kan sagtens kapere det og der er absolut ingen forandring at skue på et par brøl.

 

Snarere vil jeg mene at hvis man har den uvane at man råber af sin hund jævnligt, så mister den respekten for en og bliver selektiv hørende.

[Gæst Afganskmynde]

Okay, jeg kan godt se hvad der står, men tror nu aldrig jeg vil bruge den metode.

 

Rusker du også dine hvalpe i nakken og holder dem nede indtil de overgiver sig, hvis de ikke stopper efter du har skreget af dem?

 

Edit - læste lige det aldrig havde være nødvendigt for dig

 

-Men teoretisk, ville du gøre det hvis hvalpen ikke stoppede efter første gang, med begrundelsen at moren også gør det?

 

Nej, jeg er ikke enig i at holde hunden nede og ruske i nakken. den del af artiklen var jeg ikke helt enig i, kun alt det andet, derfor linkede jeg til en anden artikel, den nederste, da jeg havde laest alt ordentligt igennem.

 

Hvis hvalpen bed voldsomt til, ville jeg skrige op og ville fjerne den fra min legemesdel via halsbaand. det betyder ikke jeg staar og raaber og skriger til mine hunde, slet ikke. men et enkelt hojt yelp (skrig) synes jeg virker fint uden at skade hunden psykisk. Maaske jeg skulle tage en video af mig selv, saa man ikk er i tvivl.

[Ascha]

Jeg bliver nu altid lidt nysgerrig, når folk fortæller, at et problem - der evt. har stået på længe - let kan løses én gang for alle.

 

Hvordan vil du fx løse problemet med, at en hund glad springer op ad folk?

Det tror jeg, jeg kan svare på (selvom det ikke lige var mig der blev spurgt). Man tager situationen INDEN den opstår, altså ved f.eks. at lave en lille øvelse inden hunden begynder at tænke over at springe op, og afleder derved hunden så dens "nye" adfærd kan belønnes/ forstærkes.

 

Er det bare en dårlig tillært vane mener jeg da klart at det er bedst at bruge den metode, men er hunden så vild at den slet ikke ænser at det gør nas på andre, så er det at jeg mener at den bør have at vide at den har overtrådt en grænse.

 

Et andet eksempel er hunde der "tager benene" på folk eller bodyslammer andre fremmede hunde. De har åbenbart heller aldrig lært at der er en grænse for hvad man gør ved andre. Det mener jeg at man som ejer bør gøre/ godt kan gøre noget ved,... omend ikke andet så for hundens skyld, for fremmede mennesker og andre hunde bruger altså ikke klikkertræning i de situationer.

[Gæst Miss_menelli]

Straf er jo mange ting - Og det er vigtigt at gøre sig klart når man taler om hunde.

Positiv og negativ straf findes i rigtig, rigtig mange varianter og i rigtig mange grader.

 

I 99,9% af tilfældende så bruger jeg kun negativ straf.

For dem der ikke lige er med på hvad det er, så er det at fratage hunden noget den gerne vil have.

Det kan f.eks være at få en timeout i soveværelset hvis gæsterne gang på gang skal have en hund på skødet - Den form for straf virker super effektivt for så får hunden da slet ikke den kontakt den gerne vil have.

 

Det kunne jo også bruges i det eksempel der er nævnt af TS - Er hunden for vild, så giv den en timeout i et andet rum, hvis ignoreringen ikke virker.

 

Jeg bruger det også når Bamse køre fuldstændig op i en spids på træningsbanen og mener vi skal træne halsgivning - Så bliver han bundet af og bliver dermed frataget det han gerne vil - At træne og få godbidder.

 

Der er nogle få gange hvor jeg bruger positiv straf - Altså påføre mine hunde ubehag. Her tales ikke om fysisk ubehag men simpelthen en verbal røffel og kropssprog. Det bliver brugt i tilfælde hvor hunden gør noget der kan være til skade for den selv eller andre og hvor jeg ikke kan tilrettelægge situationen, så jeg undgår brugen af denne form for straf.

 

I ekstreme tilfælde vil jeg ikke udelukke at tage fat i mine hunde, hvis vi står i en situation hvor det er ekstremt vigtigt at den stopper det den har gang i - NU! Men så virker det dælme også og mine hunde gør det aldrig igen, fordi det i den grad gør indtryk på dem, fordi det er så sjældent de oplever det.

 

Jeg taler også meget med kursister om brugen af straf og de forskellige typer af straf - Mange er ikke klar over, at det at fjerne noget hunden gerne vil have er en straf, ligesom de heller ikke er klar over at positiv straf ikke behøver at være at slå sin hund.

 

Jeg er såmænd ikke så bange for at rådgive om brugen af straf - Jeg vælger bare altid at prøve med den mildeste måde først og det er vigtigt for mig, at hundeførerne kender strafbegreberne, så vi taler samme sprog, før jeg begynder at rådgive om de mindre milde metoder.

 

Nogle hunde kan jo bliver fuldstændig traumatiserede over at blive sat i et rum for sig selv, selvom det betegnes som negativ straf og derfor burde det ikke være skadeligt på papiret-

Så hvis jeg ikke kender hunden, så vil jeg have svært ved at foreslå det.

 

Det samme gælder med positiv straf - Rigtig, rigtig meget kommer an på hunden, så når jeg ikke kender den så vil jeg aldrig anbefale den slags straf fordi man kan gøre meget skade.

 

Så det er altid de helt blide metoder som ikke kan gøre nogen reel skade på hunden jeg foreslår på nettet, hvor jeg ikke kan se og vurdere hunden - Hvorimod det kan være andre ting jeg foreslår på træningsbanen.

[Lenschow]

Jeg bliver nu altid lidt nysgerrig, når folk fortæller, at et problem - der evt. har stået på længe - let kan løses én gang for alle.

 

Hvordan vil du fx løse problemet med, at en hund glad springer op ad folk?

 

 

Det står sådan set i mit første indlæg... prøv at læse det først og spørg så eventuelt igen.

Det er lidt nemmere end at skrive det igen:-)

 

Min kommentar herover var møntet på kat/hund situationen med vægt på kattens læring. Ang hunden - så spiller man ting i på hvordan man ville skulle arbejde med det og hvor længe, men det er klart, at jeg mener, at en aktiv indlæring ved hjælp af positiv forstærkning og kontrabetingning går både hurtigere og er lettere og mere varig end straf. Det bør igen fremgå af mit første indlæg hvorfor - men ellers så spørg bare igen

 

 

MVH

[PinPoynter]

Jeg forstår ikke hvad det er min kat skal lære? Hun er ikke bange, ikke agressiv, løber ikke fra hunden.. hun gider bare ikke nusses (af hunden) eller ligge i ske, og derfor er hunden besat af tanken om at "ae" katten. Katten går langsomt og roligt forbi hunden, løfter aldrig en pote (det ville nok hjælpe hvis hun gjorde!), og hvæser aldrig.

Den anden kat (som tror den er en hund) putter tæt med hundene, finder sig i at Sally groomer hende (bide-nipper med fortænderne på sådan en rigtig NU er vi venner måde), men når Sally er for meget bider katten hende, eller løfter en pote, og Sally stopper med det samme.

Jeg kan jo ikke lære min anden kat at sige fra.

[Dina]

Det står sådan set i mit første indlæg... prøv at læse det først og spørg så eventuelt igen.

Det er lidt nemmere end at skrive det igen:-)

Jeg læste atter dit indlæg og det eneste, jeg kunne finde om spring-op-problemet, var følgende: "Hopper en hund op, lærer jeg den at sitte ved synet af det som den hopper op ved. Man kan igen ikke sitte og hoppe samtidig, og hunden vælger adfrden, som betaler sig".

 

Og du har da helt ret - det er, hvad man helt naturligt ville lære hunden, eftersom den jo ikke kan udføre begge former for adfærd samtidig. Og jeg er enig med dig i, at kontrabetingning er ulige mere sympatisk - og som ekstragevinst uden grimme bivirkninger - end ren straf.

 

Jeg blev bare nysgerrig, fordi du skrev, at et problem "let kan løses én gang for alle".

 

Det er nok som så mange andre i øvrigt udmærkede teorier en sandhed med modifikationer, for "letheden" vil altid være afhængig af, hvilken slags hund der er tale om og ikke mindst, hvor længe det pågældende problem har stået på.

 

Du ved sikkert selv fra fx sportræning (eller en hvilken som helst anden disciplin), at hvis hunden fra start har indlært et uhensigtsmæssigt søgemønster og anvendt dette i lang tid, så kan man snildt lave det om til noget mere hensigtsmæssigt.

 

Men kommer hunden efterfølgende i problemer på et vanskeligt spor, så falder den oftest tilbage i det først indlærte mønster.

 

Dette må vel også gælde for alle andre "øvelser" - som fx uønskede opspring?

[Lenschow]

Jeg forstår ikke hvad det er min kat skal lære? Hun er ikke bange, ikke agressiv, løber ikke fra hunden.. hun gider bare ikke nusses (af hunden) eller ligge i ske, og derfor er hunden besat af tanken om at "ae" katten. Katten går langsomt og roligt forbi hunden, løfter aldrig en pote (det ville nok hjælpe hvis hun gjorde!), og hvæser aldrig.

Den anden kat (som tror den er en hund) putter tæt med hundene, finder sig i at Sally groomer hende (bide-nipper med fortænderne på sådan en rigtig NU er vi venner måde), men når Sally er for meget bider katten hende, eller løfter en pote, og Sally stopper med det samme.

Jeg kan jo ikke lære min anden kat at sige fra.

 

Ganske kort - og generelt, for jeg har jo ikke set dine dyr:-)

 

Ved at kontrabetinge og indlære en alternativ rolig adfærd som du forstærker hyppigt over en periode, og ved i perioden ikke at straffe med i stedet krisehåndtere, så situationen ikke opstår, vil du kunne lære din hund at forholde sig roligt omkring katten - det du gør ved en kontrabetinging er, at du går ind og ændre på hundens oplevelser/følelser ved synet af katten. Du kan endda træne det målrettet, hvor du specifikt lærer hunden at sætte sig ved synet af en løbende kat. Synet af katten bliver i såfald signalet for sit i denne specifikke kontekst.

 

Sideløbende kan du kontrabetinge katten og lære katten en mere rolig omgang med hunden - men måske er det kun nødvendigt at arbejde med hunden her? Det kan jeg ikke rigtig se gennem en skærm:-)

 

Du er velkommen til at sende mig en mail, hvis du vil have det uddybet. Det er en lidt anderledes måde at tænke træning end den mange normalt tænker, hvis de ikke har arbejdet med metoden før.

 

MVH Helle

[Lenschow]

Jeg læste atter dit indlæg og det eneste, jeg kunne finde om spring-op-problemet, var følgende: "Hopper en hund op, lærer jeg den at sitte ved synet af det som den hopper op ved. Man kan igen ikke sitte og hoppe samtidig, og hunden vælger adfrden, som betaler sig".

 

Og du har da helt ret - det er, hvad man helt naturligt ville lære hunden, eftersom den jo ikke kan udføre begge former for adfærd samtidig. Og jeg er enig med dig i, at kontrabetingning er ulige mere sympatisk - og som ekstragevinst uden grimme bivirkninger - end ren straf.

 

Jeg blev bare nysgerrig, fordi du skrev, at et problem "let kan løses én gang for alle".

 

Det er nok som så mange andre i øvrigt udmærkede teorier en sandhed med modifikationer, for "letheden" vil altid være afhængig af, hvilken slags hund der er tale om og ikke mindst, hvor længe det pågældende problem har stået på.

 

Du ved sikkert selv fra fx sportræning (eller en hvilken som helst anden disciplin), at hvis hunden fra start har indlært et uhensigtsmæssigt søgemønster og anvendt dette i lang tid, så kan man snildt lave det om til noget mere hensigtsmæssigt.

 

Men kommer hunden efterfølgende i problemer på et vanskeligt spor, så falder den oftest tilbage i det først indlærte mønster.

 

Dette må vel også gælde for alle andre "øvelser" - som fx uønskede opspring?

 

Åh så er jeg med!

 

Ja det er korrekt - og jo længere tid en vane har stået på, jo lettere at falde tilbage i den. Det er der mikroshaping gør sig gældende for alvor.

 

Let var et dårligt ordvalg - tak for at påpege det. Som udgangspunkt er der ingen problemer, der er lette at løse. Først og fremmest skal man nå ejeren, og det er en utrolig svær disciplin ind imellem. Når man ejeren, er problemet til gengæld nærmest løst - mange gange handler det om at få ejeren til at sige: hvordan får jeg min hund til... i stedet for "hvordan får jeg min hund til at lade være med at..."

 

Herefter kan man træne - og selve træningen tager nu ikke så forfærdelig lang tid, hvis den gribes korrekt an - men det afhænger naturligvis igen af hundens erfaring, samt vaner, og som jeg skrev helheden i hund og ejers relation og liv.

 

Jeg har en video af min gamle hund, der var glad og hoppede op - han lærte at sætte sig på lyden af, at det banker på døren og vente på mit signal til at hilse.

Den er her

[media]

[/media]

 

Vi fjoller lidt i starten og laver naturligvis nogle fejl, men den burde kunne give dig et indtryk af, hvad det er jeg mener:-)

 

Uh jeg savner den hund!

 

MVH

[Dina]

Ja det er korrekt - og jo længere tid en vane har stået på, jo lettere at falde tilbage i den. Det er der mikroshaping gør sig gældende for alvor.

Ja, så kan man da altid håbe, at kun et par af de sidst indlærte småsteps "ryger" og ikke hele adfærden. :slem:

 

Uh jeg savner den hund!

Det kan jeg godt forstå!! Tak for klippet.

[Gæst Stitch]

Nu var det mig der startede tråden der er omtalt. Jeg har overtaget en omplaceringshund som i sit første hjem blev slået, råbt af og generelt blev belønnet med opmærksomhed når han flippede ud :evil:

 

Jeg har tidligere haft bulldogs fra helt små af som aldrig har haft den adfærd som min nye hund har/havde. Og som Umulia så vil jeg under ingen omstændigheder råbe af min hund eller skræmme ham, han har ar nok på sjælen. Jeg vil have en hund som respekterer mig, men som ikke er angst for mig.

 

Men når man rådgiver fremmede mennesker via nettet så skal man godt nok passe på med at anbefale en straf fordi man ikke kan være sikker på om modtageren opfatter det rigtigt.

 

og jeg havde altså ingen mistanke til at brugeren i den omtalte tråd ville være voldelig overfor sin hund.

Præcis - og tror også mange havde det i baghovedet at han var omplaceret fra et virkelig dårligt hjem, så han skulle have en blid gen-opdragelse og så det i mente at han jo kun er 10 mdr.

 

Jeg synes at ignorere er en forkert maade at reagere paa og mener at det bare vil laere, hvalpen at bliver ved og bider haardere til.

 

Jeg synes at skrige op, virker effektivt. Og ja, tio vores hanhund reagere selv ved, at give et BRAAL,

Jeg hylede op første gang han bed mig - det reagerede han slet ikke på, prøvede et par gange til i lign. situationer og der er bare ingen reaktion - så var nødt til at finde et alternativ.

 

Tja den tager nok ikke varigt skade af det... Men vil nu ikke bryde mig om at skrige af min hund, det er bare sådan et princip Råber hverken af børn, dyr eller kæreste:mrgreen:

Nej, nemlig - jeg råber generelt heller ikke medmindre mine grænser i den grad er overtrådt og vedkommende ER blevet gjort opmærksom på dette. Og tror ikke på min hund får mig derud, for han får en lang lunte og han er heldigvis ikke mere ødelagt end ros, godbidder, kærlighed, grænser og opmærksomhed nok skal få ham på rette kurs.

 

Har en enkelt gang mistet tålmodigheden og råbt "SÅ stopper du NU!" og der krympede han sig - og det fik jeg totalt ondt i maven over - den adfærd vil jeg ikke have.

 

I 99,9% af tilfældende så bruger jeg kun negativ straf.

For dem der ikke lige er med på hvad det er, så er det at fratage hunden noget den gerne vil have.

Det kan f.eks være at få en timeout i soveværelset hvis gæsterne gang på gang skal have en hund på skødet - Den form for straf virker super effektivt for så får hunden da slet ikke den kontakt den gerne vil have.

 

Der er nogle få gange hvor jeg bruger positiv straf - Altså påføre mine hunde ubehag. Her tales ikke om fysisk ubehag men simpelthen en verbal røffel og kropssprog. Det bliver brugt i tilfælde hvor hunden gør noget der kan være til skade for den selv eller andre og hvor jeg ikke kan tilrettelægge situationen, så jeg undgår brugen af denne form for straf.

Det er præcis disse metoder (negativ straf) vi gik over til da ignorance ikke fungerede - og de virkede næsten med det samme. Han ved at en løftet pegefinger ikke er der for at bide i - men for at sige stop - han opfatter det ikke truende (han reagerede ellers ved at krympe sig som tidligere nævnt) - men han stopper den dårlige opførsel.

 

Jeg er selv meget glad for at folk herinde forstod hvor jeg ville hen og foreslog blide metoder fordi det er lige i min ånd.

 

Så ved ikke om det med straf er tabu - jeg tror klart at straf som i fysisk/voldelig afstraffelse er tabu fordi det sender et signal. Jeg synes personligt det afspejler afstumpethed og uvidenhed med en sådan opførsel.

 

Altså ser jeg en person som hiver fat i sin hund på en voldsom måde og hunden krymper sig, så tænker jeg klart mit fordi jeg ikke forstår man vælger at opføre sig sådan. Netop fordi jeg straks tænker at dét har hunden prøvet før

 

At man så indimellem taber fatningen og glemmer det med at være blid, det synes jeg ikke man skal dømme alt for hårdt. Indimellem er der bare en masse faktorer som gør at man kan træde ved siden af - jeg kom selv til det en enkelt gang og skreg op fordi min hund bed mig hårdt.

[Ascha]

Nu var det mig der startede tråden der er omtalt. Jeg har overtaget en omplaceringshund som i sit første hjem blev slået, råbt af og generelt blev belønnet med opmærksomhed når han flippede ud :evil:

 

Jeg har tidligere haft bulldogs fra helt små af som aldrig har haft den adfærd som min nye hund har/havde. Og som Umulia så vil jeg under ingen omstændigheder råbe af min hund eller skræmme ham, han har ar nok på sjælen. Jeg vil have en hund som respekterer mig, men som ikke er angst for mig.

 

Præcis - og tror også mange havde det i baghovedet at han var omplaceret fra et virkelig dårligt hjem, så han skulle have en blid gen-opdragelse og så det i mente at han jo kun er 10 mdr.

 

 

Jeg hylede op første gang han bed mig - det reagerede han slet ikke på, prøvede et par gange til i lign. situationer og der er bare ingen reaktion - så var nødt til at finde et alternativ.

 

 

Nej, nemlig - jeg råber generelt heller ikke medmindre mine grænser i den grad er overtrådt og vedkommende ER blevet gjort opmærksom på dette. Og tror ikke på min hund får mig derud, for han får en lang lunte og han er heldigvis ikke mere ødelagt end ros, godbidder, kærlighed, grænser og opmærksomhed nok skal få ham på rette kurs.

 

Har en enkelt gang mistet tålmodigheden og råbt "SÅ stopper du NU!" og der krympede han sig - og det fik jeg totalt ondt i maven over - den adfærd vil jeg ikke have.

 

Det er præcis disse metoder (negativ straf) vi gik over til da ignorance ikke fungerede - og de virkede næsten med det samme. Han ved at en løftet pegefinger ikke er der for at bide i - men for at sige stop - han opfatter det ikke truende (han reagerede ellers ved at krympe sig som tidligere nævnt) - men han stopper den dårlige opførsel.

 

Jeg er selv meget glad for at folk herinde forstod hvor jeg ville hen og foreslog blide metoder fordi det er lige i min ånd.

 

Så ved ikke om det med straf er tabu - jeg tror klart at straf som i fysisk/voldelig afstraffelse er tabu fordi det sender et signal. Jeg synes personligt det afspejler afstumpethed og uvidenhed med en sådan opførsel.

 

Altså ser jeg en person som hiver fat i sin hund på en voldsom måde og hunden krymper sig, så tænker jeg klart mit fordi jeg ikke forstår man vælger at opføre sig sådan. Netop fordi jeg straks tænker at dét har hunden prøvet før

 

At man så indimellem taber fatningen og glemmer det med at være blid, det synes jeg ikke man skal dømme alt for hårdt. Indimellem er der bare en masse faktorer som gør at man kan træde ved siden af - jeg kom selv til det en enkelt gang og skreg op fordi min hund bed mig hårdt.

 

Måske har jeg formuleret mig dårligt i startoplægget, for hvis jeg ville have diskuteret sagen om din hund, havde jeg jo postet mit indlæg i din tråd.

 

Din tråd var, sammen med andre ting jeg igennem tiderne har læst, bare noget der inspirerede mig til at spørge om folks generelle mening. At folk måske sommetider bare vælger at give et standart svar (der ikke kan "misbruges") uden at tænke over baggrunden,.. eller konsekvenserne.

[luckyluna]

Ganske kort - og generelt, for jeg har jo ikke set dine dyr:-)

 

Ved at kontrabetinge og indlære en alternativ rolig adfærd som du forstærker hyppigt over en periode, og ved i perioden ikke at straffe med i stedet krisehåndtere, så situationen ikke opstår, vil du kunne lære din hund at forholde sig roligt omkring katten - det du gør ved en kontrabetinging er, at du går ind og ændre på hundens oplevelser/følelser ved synet af katten. Du kan endda træne det målrettet, hvor du specifikt lærer hunden at sætte sig ved synet af en løbende kat. Synet af katten bliver i såfald signalet for sit i denne specifikke kontekst.

 

Sideløbende kan du kontrabetinge katten og lære katten en mere rolig omgang med hunden - men måske er det kun nødvendigt at arbejde med hunden her? Det kan jeg ikke rigtig se gennem en skærm:-)

 

Du er velkommen til at sende mig en mail, hvis du vil have det uddybet. Det er en lidt anderledes måde at tænke træning end den mange normalt tænker, hvis de ikke har arbejdet med metoden før.

 

MVH Helle

 

Jeg får altså sådan lyst til at sige, i teorien ja.. I henhold til tidligere indlæg hvor du skriver at dette er "let", så synes jeg det virker en smule naivt.

Har sådan en adfærd stået på i længere tid kan det være rigtig, rigtig svært at ændre uanset om man bruger kontrabetingning eller posititv straf.

Så med den slags situationer synes jeg oftere man hjælper ejeren mere kontruktivt med at finde håndterings muligheder i forhold til problemet og at de så arbejder med det til den grad det kan lade sig gøre, istedet for at love dem at det let bare lige løses ved at belønne anden adfærd;-)

 

edit: havde ikke læst tråden færdig før jeg skrev og kan se du har kommenteret på at let ikke var det rigtige ord..

[Siri]

Og er det egentlig smart, eller kommer de bløde træningsformer på sigt til at lide under denne forsigtighed?. Og er det fordi trænerne tænker for meget på deres eget ry, at andre skal lære at opdrage deres hunde med mere tålmodighed og dårligere værktøjer, end trænerne selv?.

 

.... Bare lidt tanker, jeg synes kunne være interessante at vende med jer.

 

Hvis vi lige vender tilbage til den unge hund der af en eller anden grund leger for voldsomt, så ville en voksen hund vende den anden kind til og forsøge at afværge "legebarnet",... lige indtil det gør ondt. Så falder hammeren, men sekundet efter er det hele glemt igen og tilliden genskabt (forudsat at den voksne hund reagerer normalt). Hvordan kan det så være at det ikke skulle være okay hvis grænsesætteren er tobenet?.

 

Nu er det jo ikke sådan at jeg mener at man skal afstraffe en hund fysisk fordi den f.eks. overhører et nej i en eller anden lydighedsøvelse (det er jo et eller andet sted unaturligt) men i de mere sociale situationer (altså hvor det mere er opdragelse til at kunne fungere sammen med andre), mener jeg faktisk at man får sendt et langt klarere signal ved at reagere prompte med et lille nap i kinden eller lign. og derefter at lade som om ingenting har været hændt.

 

Er det kun mig der løber tør for tålmodighed hvis min hund kommer til at sætte tænderne for hårdt i mig? og er der egentlig nogen herinde der har gennemført metoden, med succes, ved at pakke sig ind og vente til hunden får tænkt sig til, at det positive ikke kommer af at bide?.

 

Skal for en ordens skyld lige sige, at jeg også selv er lidt tilbageholdende med at give de lidt mere "barske" råd, så det er udelukkende for at høre lidt ærlige meninger, uden at det skal hænges op på en hundeejers specifikke situation.

 

Årh ha altså! Det er godt nok et ømtåleligt emne du er kommet ind på og samtidig et emne, som jeg mener er vanvittig vigtigt at tage op til diskussion. Jeg har selv set godbidspædagogik vinde indpas med stigende bekymring og oplever rigtig mange hundeejere, der har problemer med deres hunde af den simple årsag at de ikke kan finde ud af at sætte grænser og være konsekvente.

 

Nå, men straf! Straf kan i min verden inddeles i positiv og negativ straf og jeg går ud fra at du taler om positiv straf - altså at tilføre hunden ubehag.

Jeg synes der er en stigende tendens til en markant berøringsangst når det kommer til positiv straf og konsekvens i hundetræningen. Jeg bruger det aldrig selv i træningen af andre og undervisning - men jeg bruger det selv. Om man så vælger at kalde det positiv straf, konsekvent opdragelse eller noget helt tredje - det er jeg ret ligeglad med.

 

Hvis min hund ikke kommer ved inkald - så henter jeg den. Hvis min hund er på får og ikke afdækker ved kommando, så kaster jeg noget efter ham, hvis han får en sit kommando fra dæk og bliver liggende, så går jeg hen og sætter ham op, hvis han får en dækkommando og rejser sig, så går jeg hen og lægger ham ned igen samme sted hvor vi startede.

 

Fællesnævneren for alle de situationer hvor jeg ville bruge en form for positiv straf, er at hunden er bekendt med den indlærte (eller medfødte) adfærd. Der er aldrig tale om nyindlæring. En anden fællesnævner er, at jeg aldrig beder om noget, som hunden ikke kan honorere. Jeg er aldrig unfair. Jeg er heller aldrig ond, bliver aldrig sur og påfører aldrig smerte. Det eneste jeg gør, er at være konsekvent og helt fysisk vise hunden hvad jeg ønsker af den.

 

Et af de eksempler der måske stikker lidt ud, er at kaste noget efter sin hund - som jeg eks. gør hvis han ikke ligger sig, mens han er på får. Men netop her vil jeg faktisk vove at påstå at man kan påføre hunden markant mere ubehag end ellers, fordi hundens tolerancetærskel er markant forhøjet pga. belønningen og instinktet. Og der er altså ikke noget at rafle om. Når hunden har fået en "lie down" - så skal den smide sig! Det er levende dyr og der skal altså være et minimum af kontrol. Det er meget imponerende og fascinerende at se hvordan hundens tolerancetærksler bare komplet ændres på et splitsekund!

[Gæst spix]

Ret enig med siri-:5up: synes iøvrigt positiv straf er et meget mærkeligt ordvalg.

Jeg kan især godt lide du skriver at man ikke skal forlange mere af sin hund end den kan honorere og det er ens pligt som ejer at få afstemt hundens behov (for meget eller forlidt er skidt), med det den udsættes for.

 

Mht godbidsopdragelsen, jeg har delvis anvendt den på denne her hvalp jeg har nu, men det ene udelukker ikke det andet..........man kommer så langt man kan med at fokuserer på det rigtige hvalpen gør, når så den nægter at adlyde indenfor det niveau man har sat,så hjælper godbiderne ikke og der må være en grænsesætning.

 

 

 

Jeg synes oftere det virker somom mange ikke er helt bevidste om hvorlangt hunden må gå- og derfor bliver grænserne glidende og nogle gange usynlige - og det er det der skaber problemer. Eksempelet over alle eksempler er : må hunden være i møblerne eller ej. Egentlig må den ikke, men det er ret hyggeligt, og inden der er gået 1 måned har hunden fået opdraget ejeren til det den gerne vil.

[Ascha]

Årh ha altså! Det er godt nok et ømtåleligt emne du er kommet ind på og samtidig et emne, som jeg mener er vanvittig vigtigt at tage op til diskussion. Jeg har selv set godbidspædagogik vinde indpas med stigende bekymring og oplever rigtig mange hundeejere, der har problemer med deres hunde af den simple årsag at de ikke kan finde ud af at sætte grænser og være konsekvente.

 

Også min erfaring. Og desværre (men det er sikkert ret naturligt), så er vi herinde ret gode til at forstærke,... at sådan gør man, eller sådan gør man bare ikke. På mig virker det til at folk ikke altid tør sige deres mening og tror også en hel del "sidder" på deres problemer fordi de er usikre på hvordan HF vil reagere hvis de åbner munden. Har ihvertfald fået en del PM`er gennem tiden, hvor folk spørger om ting og sager fordi de helst ikke vil have det ud i forum. Det synes jeg faktisk er både synd og lidt ærgerligt.

 

Nå, men straf! Straf kan i min verden inddeles i positiv og negativ straf og jeg går ud fra at du taler om positiv straf - altså at tilføre hunden ubehag.

Jeg synes der er en stigende tendens til en markant berøringsangst når det kommer til positiv straf og konsekvens i hundetræningen. Jeg bruger det aldrig selv i træningen af andre og undervisning - men jeg bruger det selv. Om man så vælger at kalde det positiv straf, konsekvent opdragelse eller noget helt tredje - det er jeg ret ligeglad med.

Ja, det er den positive straf jeg mener (eller hvad vi nu skal kalde det). Og jeg kunne selv have skrevet det du skriver, men ved egentlig ikke om det er særlig smart. Måske tænker vi (os der træner andre ejere) for lidt om dem, siden vi ikke tør instruere dem i hvordan man trækker grænser. Så bliver det ofte til leverpostejsudgaven, f.eks. med time-out metoden, som sikkert ikke gør den store skade, lige indtil folk med alene-hjemme-problemer eller bur-tilvænnings-problemer benytter sig af rådene.

 

Hvis min hund ikke kommer ved inkald - så henter jeg den. Hvis min hund er på får og ikke afdækker ved kommando, så kaster jeg noget efter ham, hvis han får en sit kommando fra dæk og bliver liggende, så går jeg hen og sætter ham op, hvis han får en dækkommando og rejser sig, så går jeg hen og lægger ham ned igen samme sted hvor vi startede.

 

Fællesnævneren for alle de situationer hvor jeg ville bruge en form for positiv straf, er at hunden er bekendt med den indlærte (eller medfødte) adfærd. Der er aldrig tale om nyindlæring. En anden fællesnævner er, at jeg aldrig beder om noget, som hunden ikke kan honorere. Jeg er aldrig unfair. Jeg er heller aldrig ond, bliver aldrig sur og påfører aldrig smerte. Det eneste jeg gør, er at være konsekvent og helt fysisk vise hunden hvad jeg ønsker af den.

Okay, der er jeg så lidt anderledes. Ikke at jeg ikke retter en forkert udført øvelse, men dèr gør jeg mere brug af en negativ straf. Jeg skelner meget mellem om det er en indlært lydighedsøvelse (hvor jeg jo altid kan hænge aben på min egen skulder) og så at sætte grænser på det sociale plan (der kan jeg godt være lidt af en striks kælling). Men jeg hyggetræner jo også bare, så en mindre fejl betyder ikke så meget i min verden.

 

... forresten kaster jeg også ting og sager efter min hund. Nu, fordi han er døv, men tidligere for lige at få ham tilbage til virkeligheden, når han var på afstand af mig. Lidt som når man prikker en anden på skulderen.

[Gæst Miss_menelli]

Også min erfaring. Og desværre (men det er sikkert ret naturligt), så er vi herinde ret gode til at forstærke,... at sådan gør man, eller sådan gør man bare ikke. På mig virker det til at folk ikke altid tør sige deres mening og tror også en hel del "sidder" på deres problemer fordi de er usikre på hvordan HF vil reagere hvis de åbner munden. Har ihvertfald fået en del PM`er gennem tiden, hvor folk spørger om ting og sager fordi de helst ikke vil have det ud i forum. Det synes jeg faktisk er både synd og lidt ærgerligt.

 

Enig i, at det er super ærgerligt.

 

Kunne godt tænke mig nogle eksempler, hvis de kan gives uden at hænge nogen ud?

Men man får jo desværre heller ikke debatten, hvis folk ikke spørger i forum, for det har en selvforstærkende effekt, hvis der ikke er nogen der siger at tingene kan gøres på en anden måde.

 

Ja, det er den positive straf jeg mener (eller hvad vi nu skal kalde det). Og jeg kunne selv have skrevet det du skriver, men ved egentlig ikke om det er særlig smart. Måske tænker vi (os der træner andre ejere) for lidt om dem, siden vi ikke tør instruere dem i hvordan man trækker grænser. Så bliver det ofte til leverpostejsudgaven, f.eks. med time-out metoden, som sikkert ikke gør den store skade, lige indtil folk med alene-hjemme-problemer eller bur-tilvænnings-problemer benytter sig af rådene.

 

Synes ikke jeg har et problem med det i træningssituationer - Og de svar jeg kommer med herinde afspejler ikke hvordan jeg råder IRL.

Du kommer jo selv med et godt eksempel på, hvorfor man skal passe ekstremt meget på med hvordan man råder på et forum. Time-out metoden er mange gange super effektiv, men det kan gå grueligt galt når man afprøver det på en hund med seperations angst.

 

Derfor får mange et leverpostejssvar af mig herinde, hvor det måske ville have været et noget andet svar hvis jeg havde dem på træningsbanen og kender både menneske og hund.

 

Man har også ekstremt svært ved at bedømme det skrevne ord og personen på den anden side af skærmen. Så her holder jeg mig lidt til "livrem og sele" metoden.

 

Kan jo kun tale for mig selv... Men jeg håber og tror da ikke at alle råder på samme måde herinde, som de gør IRL.

 

Okay, der er jeg så lidt anderledes. Ikke at jeg ikke retter en forkert udført øvelse, men dèr gør jeg mere brug af en negativ straf. Jeg skelner meget mellem om det er en indlært lydighedsøvelse (hvor jeg jo altid kan hænge aben på min egen skulder) og så at sætte grænser på det sociale plan (der kan jeg godt være lidt af en striks kælling). Men jeg hyggetræner jo også bare, så en mindre fejl betyder ikke så meget i min verden.

Enig...!

 

... forresten kaster jeg også ting og sager efter min hund. Nu, fordi han er døv, men tidligere for lige at få ham tilbage til virkeligheden, når han var på afstand af mig. Lidt som når man prikker en anden på skulderen.

 

Haha... ja, man må jo bruge de midler man har til rådighed

Kan nu heller ikke se hvad alternativer du har - Ud over ting man ikke må nævne på forum

Det er sådanne ting man ikke tænker over, når man ikke selv har en hund med lidt særlige behov, så ville sgu' nok kigge lidt mærkelig på dig, hvis jeg mødte dig og du kastede ting efter Thailo

Redigeret Marts 14, 2011 af Miss_menelli
Stavespasser

[Ascha]

Enig i, at det er super ærgerligt.

 

Kunne godt tænke mig nogle eksempler, hvis de kan gives uden at hænge nogen ud?

Men man får jo desværre heller ikke debatten, hvis folk ikke spørger i forum, for det har en selvforstærkende effekt, hvis der ikke er nogen der siger at tingene kan gøres på en anden måde.

 

Ja, det er godt nok ikke nemt. Men jeg har næsten hver gang jeg har "provokeret" lidt, ved at fortælle om de mere kontante måder jeg opdrager (ikke at forveksle med træner) min hund på, fået nysgerrige pm`er, hvor folk spørger ind til hvordan og hvorledes. Folk fortæller så om deres egen situation og enkelte gange er jeg blevet bedt om at holde kortene ind til kroppen fordi folk ikke orker at skulle igennem at forsvare deres situation.

 

Af hvad jeg lige husker, så har det været om hvalpeflip, hunde der har trumlet andre i leg og den slags.

 

Synes ikke jeg har et problem med det i træningssituationer - Og de svar jeg kommer med herinde afspejler ikke hvordan jeg råder IRL.

Du kommer jo selv med et godt eksempel på, hvorfor man skal passe ekstremt meget på med hvordan man råder på et forum. Time-out metoden er mange gange super effektiv, men det kan gå grueligt galt når man afprøver det på en hund med seperations angst.

 

Man har også ekstremt svært ved at bedømme det skrevne ord og personen på den anden side af skærmen. Så her holder jeg mig lidt til "livrem og sele" metoden.

 

Derfor får mange et leverpostejssvar af mig herinde, hvor det måske ville have været et noget andet svar hvis jeg havde dem på træningsbanen og kender både menneske og hund.

Jamen, folk får da også en masse leverpostejssvar fra mig, af de samme grunde som du giver. Og jeg ved da heller ikke om det kan gøres anderledes.....

 

Kan jo kun tale for mig selv... Men jeg håber og tror da ikke at alle råder på samme måde herinde, som de gør IRL.

Og så er problemet jo at nogle ikke kommer ud IRL, men henter al deres information herinde, f.eks.

 

Haha... ja, man må jo bruge de midler man har til rådighed

Kan nu heller ikke se hvad alternativer du har - Ud over ting man ikke må nævne på forum

Jeg havde faktisk overvejet hvor meget elhalsbånd kunne skrues ned i styrke.

 

Det er sådanne ting man ikke tænker over, når man ikke selv har en hund med lidt særlige behov, så ville sgu' nok kigge lidt mærkelig på dig, hvis jeg mødte dig og du kastede ting efter Thailo

 

Uhh tro mig,... det gør folk skam også (og så signalerer jeg helt vildt og blodigt til ham, uden at sige en lyd, for at de skal fatte sammenhænge) men heldigvis går der måneder imellem hvor vi klarer os fint uden.

[Gæst Miss_menelli]

Ja, det er godt nok ikke nemt. Men jeg har næsten hver gang jeg har "provokeret" lidt, ved at fortælle om de mere kontante måder jeg opdrager (ikke at forveksle med træner) min hund på, fået nysgerrige pm`er, hvor folk spørger ind til hvordan og hvorledes. Folk fortæller så om deres egen situation og enkelte gange er jeg blevet bedt om at holde kortene ind til kroppen fordi folk ikke orker at skulle igennem at forsvare deres situation.

 

Det er da rigtig ærgerligt det er sådan.

Jeg håber lidt at folk kommer på banen næste gang der melder sig et emne hvor det kunne være relevant - Og at vi kan få en sober debat ud af det!

 

Af hvad jeg lige husker, så har det været om hvalpeflip, hunde der har trumlet andre i leg og den slags.

 

Af ren nysgerrighed, kunne jeg godt tænke mig at vide hvad du gør?

Har nemlig aldrig selv haft problemer med at ignorer og at flytte vovsen ikke virker - Men har jo heller ikke haft nogle af hundene fra de var 8 uger gamle.

Så der kunne da godt være en ting eller to andre kunne få glæde af, når det 3 par bukser er flænset op

 

 

Jamen, folk får da også en masse leverpostejssvar fra mig, af de samme grunde som du giver. Og jeg ved da heller ikke om det kan gøres anderledes.....

 

Tror i hvertfald man skal passe på med det, indtil man har fået en fornemmelse af brugeren.

Ville jo f.eks ikke være nervøs for at råde dig til at prøve noget der indebære chili, fremfor leverpostej.

Men du har været medlem i lang tid, deltaget i mange debatter og luftet dine holdninger nok til, at jeg har en fornemmelse af hvordan du ville føre det ud i livet.

Tror f.eks ikke du mener din hund skal have et godt spark i ribbenene, hvis jeg skriver du gerne fysisk må flytte ham - Ret mig hvis jeg tager fejl

 

Og så er problemet jo at nogle ikke kommer ud IRL, men henter al deres information herinde, f.eks.

 

Ja - Så må vi være bedre til at anbefale folk at komme ud og opleve verdenen og prøve at gå til træning.

Et forum har desværre sine begrænsninger og vi kan nok aldrig kommer ud over, at vi ikke kan nå alle på den rigtige måde.

 

Jeg havde faktisk overvejet hvor meget elhalsbånd kunne skrues ned i styrke.

 

Jeg kan vist endda huske en debat om det

Men man kan vel få sådan noget vibrationsværk og kontrabetinge den rimelig hurtigt, så vibrering = godbidder og for at få godbidder må man jo hen til mor

 

Kunne da godt forstille mig, det kunne være et super redskab i de rigtige hænder.

 

 

Uhh tro mig,... det gør folk skam også (og så signalerer jeg helt vildt og blodigt til ham, uden at sige en lyd, for at de skal fatte sammenhænge) men heldigvis går der måneder imellem hvor vi klarer os fint uden.

 

Hihi... Ville nok kigge endnu mere underligt på dig, hvis du først kastede ting på din hund og bagefter stod og lavede mærkelige fagter :klap:

 

Tror ikke jeg ville fange at Thailo er døv - Ville nok tro du var stum i stedet

[Hewlett]

Jeg blev vildt forarget engang jeg oplevede en fyr kaste sit nøglebundt efter sin Beagle der var på vej over for at hilse på 9uger gamle Ninja.

 

Han prøvede naturligvis ikke at ramme den, men hunden reagerede prompte på forskrækkelsen ved at dække af og tage øjenkontakt til ham ... 1 meter fra Ninja.

 

Idag kan jeg meget bedre forstå meningen med det ... Åååh ja .. Vi snakker for døve teenage-hundeører lige pt.

[Siri]

Også min erfaring. Og desværre (men det er sikkert ret naturligt), så er vi herinde ret gode til at forstærke,... at sådan gør man, eller sådan gør man bare ikke. På mig virker det til at folk ikke altid tør sige deres mening og tror også en hel del "sidder" på deres problemer fordi de er usikre på hvordan HF vil reagere hvis de åbner munden. Har ihvertfald fået en del PM`er gennem tiden, hvor folk spørger om ting og sager fordi de helst ikke vil have det ud i forum. Det synes jeg faktisk er både synd og lidt ærgerligt.

 

 

Ja, det er den positive straf jeg mener (eller hvad vi nu skal kalde det). Og jeg kunne selv have skrevet det du skriver, men ved egentlig ikke om det er særlig smart. Måske tænker vi (os der træner andre ejere) for lidt om dem, siden vi ikke tør instruere dem i hvordan man trækker grænser. Så bliver det ofte til leverpostejsudgaven, f.eks. med time-out metoden, som sikkert ikke gør den store skade, lige indtil folk med alene-hjemme-problemer eller bur-tilvænnings-problemer benytter sig af rådene.

 

 

Okay, der er jeg så lidt anderledes. Ikke at jeg ikke retter en forkert udført øvelse, men dèr gør jeg mere brug af en negativ straf. Jeg skelner meget mellem om det er en indlært lydighedsøvelse (hvor jeg jo altid kan hænge aben på min egen skulder) og så at sætte grænser på det sociale plan (der kan jeg godt være lidt af en striks kælling). Men jeg hyggetræner jo også bare, så en mindre fejl betyder ikke så meget i min verden.

 

... forresten kaster jeg også ting og sager efter min hund. Nu, fordi han er døv, men tidligere for lige at få ham tilbage til virkeligheden, når han var på afstand af mig. Lidt som når man prikker en anden på skulderen.

 

Jeg er også langt strengere, når det kommer til at sætte grænser ift. almindelig opdragelse, som at komme ved indkald, passere andre hunde uden at tage kontakt osv.

Men jeg bruger stadig hvad nogen vil kalde positiv straf i træningen. Kombineret med shaping. Det lyder måske modsatrettet, men i træningen er det jo ikke reel straf. Det er mere sådan en slags "nej - det er ikke rigtigt - det er sådan her i stedet for". Hvis nu eks. min hund bliver ved med at gå i en stå. Og han kender øvelsen. Så bliver jeg ved med at gå tilbage og flytte ham til udgangspunktet. På et tidspunkt fanger han så, at det bare ikke kan betale sig at gå. Her har jeg naturligvis grundigt indlært øvelsen inden.

 

Med min tæppetisser har jeg slet ikke gjort brug af positiv straf i træningen. Men så fik jeg en hanhund, der nogle gange forsøger at snyde mig :blink: Og det kræver altså en lidt anden konsekvens, er min erfaring. Med min tæppetisser bruger jeg det tilgengæld i almindelig opdragelse. Jeg henter hende prompte hvis hun ikke kommer!!

 

Det er faktisk rigtigt, at det med at kaste noget efter hunden, eller prikke til dem, nogle gange er med til at rive dem ud af den sindstilstand de er i. Det er vældig effektivt. Og skal jeg vælge imellem at råbe og skrige af min hund og så kaste et nøglebundt efter den (eller hvad man lige har ved hånden) så ved jeg godt hvad jeg vælger.

 

Personligt er jeg ikke bange for at rådgive folk om positiv straf herinde eller på andre fora - men jeg får tilgengæld tit en masse "spændende" kommentarer retur. Tilgengæld bruger jeg det aldrig på træningspladsen, medmindre der virkelig er tale om en teenagehund. Når jeg underviser, så underviser jeg i DKK regi - og følger naturligvis deres etiske retningslinjer og holdninger til træning af hunde. Det kan jeg da også fuldt ud stå inde for, men personligt bruger jeg også andre metoder.

[Lenschow]

Positiv straf: positiv = at påføre noget - i dette tilfælde et ubehag

 

Negativ straf: Negativ = at fjerne noget - i dette tilfælde et behag/noget hunden gerne vil have

 

Men det er nogle lidt anderledes måder, end de måder vi normalt bruger positiv og negativ. det skal tænkes som plsu og minus, populært sagt.

 

Som ved positiv forstærkning hvor vi opføre hunden noget behageligt - fx en godbid.

 

Den sidste er negativ forstærkning, og her fjerner vi noget ubehageligt, hvorefter lettelsen er med til at forstærke en given adfærd - dvs denne metode involvere positiv straf i en eller anden form, for man kan ikke fjerne et ubehag, uden først at påføre det.

 

Uha mit hoved slår snart krøller af alle disse begreber:-) Jeg håber det står lidt forståeligt, for det er som altid meget nemmere at anvende end at forklare:-)

 

MVH

[PinPoynter]

Kunne da godt forstille mig, det kunne være et super redskab i de rigtige hænder.

kender til flere med doeve border collier som bruger dem med stor succes :5up:

[Ascha]

Af ren nysgerrighed, kunne jeg godt tænke mig at vide hvad du gør?

Har nemlig aldrig selv haft problemer med at ignorer og at flytte vovsen ikke virker - Men har jo heller ikke haft nogle af hundene fra de var 8 uger gamle.

Så der kunne da godt være en ting eller to andre kunne få glæde af, når det 3 par bukser er flænset op

Er ikke helt sikker på hvad du mener, men med Ascha, var det nok at give et lille piv fra mig (så lod hun være med at bruge tænderne), Thailo havde jeg nogle forfærdelige kampe med (mine hænder så også ud som om jeg havde fået kat) indtil jeg fandt ud af at binde ham til et borben, og lige være udenfor hans rækkevidde et par minutter til faldt han til ro, og så blev han sluppet igen.

 

Da han blev lidt ældre og sommetider kammede lidt over i leg og kom til at bide for hårdt, fandt jeg ud af at Ascha stille og roligt lige tog forsigtigt fat over hans mule, men fordi han altid nåede at dreje hovedet, var det som regel i kinden hun fik fat. Sommetider tog hun ikke engang fat, men lavede bare bevægelsen hen mod ham, og det var nok. Den adopterede jeg som den ultimative straf, når han går over en grænse. Jeg tager lige fat med hele hånden, sådan lidt sløset men klemmer ikke hårdere end at jeg lige fornemmer at der er lidt hud imellem mine fingre, og holder max to sekunder. Så er den lille mand sgu godt klar over at hun er sur.

 

Ved ikke helt hvad du mener med at flytte hunden.

 

 

Tror i hvertfald man skal passe på med det, indtil man har fået en fornemmelse af brugeren.

Ville jo f.eks ikke være nervøs for at råde dig til at prøve noget der indebære chili, fremfor leverpostej.

Men du har været medlem i lang tid, deltaget i mange debatter og luftet dine holdninger nok til, at jeg har en fornemmelse af hvordan du ville føre det ud i livet.

Tror f.eks ikke du mener din hund skal have et godt spark i ribbenene, hvis jeg skriver du gerne fysisk må flytte ham - Ret mig hvis jeg tager fejl

 

Helt enig.

 

 

Ja - Så må vi være bedre til at anbefale folk at komme ud og opleve verdenen og prøve at gå til træning.

Et forum har desværre sine begrænsninger og vi kan nok aldrig kommer ud over, at vi ikke kan nå alle på den rigtige måde.

Nej, det ved jeg godt. Jeg bliver bare så ærgerlig over at mange, der ikke går ind for de mere bløde metoder, får nogle rigtig gode argumenter for at det ikke virker, når folk får indtrykket af (og lever efter) at det indebærer at man ikke må sætte grænser eller fortælle hunden at et eller andet den gør, er forkert.

 

 

Jeg kan vist endda huske en debat om det

Men man kan vel få sådan noget vibrationsværk og kontrabetinge den rimelig hurtigt, så vibrering = godbidder og for at få godbidder må man jo hen til mor

 

Kunne da godt forstille mig, det kunne være et super redskab i de rigtige hænder.

 

Hihi... Ville nok kigge endnu mere underligt på dig, hvis du først kastede ting på din hund og bagefter stod og lavede mærkelige fagter :klap:

 

Tror ikke jeg ville fange at Thailo er døv - Ville nok tro du var stum i stedet

 

Til det markeret med rødt: :klap:

 

Et eller andet sted vil jeg hellere have at folk tror jeg er stum eller underlig, end at de tror jeg render rundt og træner hund med elhalsbånd. Og selvom det ikke anvendes som straf er det vel også stadigvæk ulovligt.

 

Anyway, jeg synes ikke det er det helt store problem,... jeg ville ihvertfald ikke være bekymret over at få en døv hund en anden gang. Det er jo helt pinligt at min indkaldsprocent er gået fra 80-85% (i mange situationer) til 99,5% efter at hunden har tabt hørelsen. Det siger jo et eller andet om at jeg har haft kaldt på de forkerte tidspunkter,... noget man ikke kan med en døv hund,... men sådan er der så meget, og forhåbentlig lærer man af det. :blink:

[PinPoynter]

et vibrationshalsbaand er vel ikke ulovligt? det pafoerer ikke ubehag eller smerte?