stress.

[Jane]

Jeg har i et gammelt hundeblad læst en artikel om stress.

 

Det var en meget interesant artikel hvor Lone Greva gør opmærksom på at det er et problem for mange hunde. Hun præcisere det og forklarer at det er når hunden har for mange stresshormoner kørende i kroppen.

 

Hun fortæller at mange lever et fortravlet liv, så egentlig er det ikke så sær at mange hunde bliver stresset.

 

Det der giver hunden forøget niveau af stresshormoner, er at de ikke kan hånterer mange af de situationer de møder i hverdagen.

 

Hun giver en masse gode bud på hvordan vi som hundeejere kan forebygge stress.

 

Næsearbejde: Hunden skal mindst bruge 15 min. før det gavner.

 

Problemløsning: Her er der mange færdig frabikerede aktivitetslegetøj, hvor hunden skal bruge de små grå.

 

Samarbejde/indlæring: Den skal først lære de basale ting. Men både samarbejde og indlæring bør være en kontinurelig forteelse. Når en øvelse er indlært, så er det kun samarbejde det handler om, det derfor vigtig at sætte nye øvelser på. Men pas på det skal ikke være sværere end hunden kan være med.

 

Pas på med vild leg hvis man har en hund der nem stresser.

 

En hund skal have lov til bare at være. Der skal ikke ske noget hele tiden. Det er godt med en stille time hvor hunden bare skal ligge stille. Den bliver fritaget for ansvaret for at bekymre sig om hvad der skal ske lige om lidt.

 

Hunden har brug for overskuelighed i hverdagen og manglen derpå er faktisk årsag til en del stress. Regler er med til at fritage hunden for at tage stilling til alting. Det gør dens verden forudsigelig, hvilket igen giver tryghed og tillid.

 

Lone Greva skriver også noget om tvangshandlinger. det kan være at jage alt der bevæger sig - lysglimt, skyer, ikke eksisterende insekter, bestemte kropsbevægelser der gentages mv.

 

Det var kort genfortalt hvad artiklen indeholdt. Jeg har forsøgt at få det vigtigste med. Der er i artiklen også givet eksempler på hvordan Lone Greva har behandlet hunde med stress og tvangshandlinger.

 

Så er det jeg kommer til at tænke på om vi i den bedste mening nogle gange giver vores hunde for mange stimuli i løbet af en dag. Vi er jo blevet tudet ørene fulde af at hunde skal aktiveres. Men for meget og for lidt fordærver alting.

 

Har vi fået berøringsangst for at gøre noget forkert?.

[linda-hvid]

Det er et godt spørgsmål.

 

Vi var på sjælland i fem dage her i forbindelse med weekenden og der er tror jeg alt den aktivitet blev for meget for Tacco. Han er ellers en meget social hund men på et tidspunkt valgte han at gå ind og lægge sig alene på værelset i flere timer. da jeg på et tidspunkt lige var derinde ville jeg lige nusse ham lidt hvorefter han rejste sig og lagde sig ned i den anden ende af sengen så jeg ikke kunne nå ham. Jeg tror det var hans måde at sige at nu havde han altså lige brug for fred lidt. Det fik han

[Gæst Stinnemus]

Jeg tænker da over at jason ikke skal få stress (især efter at have hørt hvordan det er gået med stakkels groa) og kigger efter tegn, men når det er sagt ja så er det da ikke hver dag det kommer i mine tanker.

 

Jason kan have dage hvor der sker noget fra morgen til aften og han tackler det hele pænt (fx når vi er til udstilling så er der drøn på fra vi stiger på toget til vi kommer hjem igen) og så holder vi en til to dages pause i den forstand at hans ture bliver korte, rolige og med næsearbejde hvis det er det han vil og ingen træningssiuationer i de(n) dag(e) efter.

[Freudika]

Det er jo en problemstilling jeg har haft tæt inde på livet ... Tulle stresser let ... og når hun er stresset opfører hun sig som om hun er understimuleret ... og hvad gør man for at hjælpe en understimuleret hund? man stimulerer den selvfølgelig ... hvad sker der med den stressede hund - der bare får flere og flere opgaver? Den stresser mere ...

 

Vi har aldrig leget vilde lege med Tulle ... aktivering har været fodersøg, hjernearbejde, samarbejde og gåture ... og nok af det ... og pga. Tulles lave stresstærskel - også for meget af det - selvom det ikke har været overdrevet på nogen måde ... 1 fodersøg om dagen, et par gåture - en lang og en kortere - 1-5 træningspas om dagen - af 3-5 minutter ... og så den ugentlige træning (først hvalpemotivation - siden unghundetræning - så Rally og Agility)

 

Da vi så startede ude ved Gudrun stoppede vi fra dag til dag næsten al træning ... eneste aktivering i en periode, var de daglige gåture ... og et sjældent fodersøg ... sammen med foderskiftet og akupunkturen gjorde det tricket ... Tulle er ikke længere steresset - og hun opfører sig ikke understimuleret ... og aktivering i dag er gåturene - et fodersøg en eller to gange om ugen ... en kong et par gange om ugen ... et træningspas om dagen ca. og så selvfølgelig en masse leg med Bella ...

[Gæst anne-marie]

Jeg har i et gammelt hundeblad læst en artikel om stress.

 

Det var en meget interesant artikel hvor Lone Greva gør opmærksom på at det er et problem for mange hunde. Hun præcisere det og forklarer at det er når hunden har for mange stresshormoner kørende i kroppen.

 

Hun fortæller at mange lever et fortravlet liv, så egentlig er det ikke så sær at mange hunde bliver stresset.

 

Det der giver hunden forøget niveau af stresshormoner, er at de ikke kan hånterer mange af de situationer de møder i hverdagen.

 

Hun giver en masse gode bud på hvordan vi som hundeejere kan forebygge stress.

 

Næsearbejde: Hunden skal mindst bruge 15 min. før det gavner.

 

Problemløsning: Her er der mange færdig frabikerede aktivitetslegetøj, hvor hunden skal bruge de små grå.

 

Samarbejde/indlæring: Den skal først lære de basale ting. Men både samarbejde og indlæring bør være en kontinurelig forteelse. Når en øvelse er indlært, så er det kun samarbejde det handler om, det derfor vigtig at sætte nye øvelser på. Men pas på det skal ikke være sværere end hunden kan være med.

 

Pas på med vild leg hvis man har en hund der nem stresser.

 

En hund skal have lov til bare at være. Der skal ikke ske noget hele tiden. Det er godt med en stille time hvor hunden bare skal ligge stille. Den bliver fritaget for ansvaret for at bekymre sig om hvad der skal ske lige om lidt.

 

Hunden har brug for overskuelighed i hverdagen og manglen derpå er faktisk årsag til en del stress. Regler er med til at fritage hunden for at tage stilling til alting. Det gør dens verden forudsigelig, hvilket igen giver tryghed og tillid.

 

Lone Greva skriver også noget om tvangshandlinger. det kan være at jage alt der bevæger sig - lysglimt, skyer, ikke eksisterende insekter, bestemte kropsbevægelser der gentages mv.

 

Det var kort genfortalt hvad artiklen indeholdt. Jeg har forsøgt at få det vigtigste med. Der er i artiklen også givet eksempler på hvordan Lone Greva har behandlet hunde med stress og tvangshandlinger.

 

Så er det jeg kommer til at tænke på om vi i den bedste mening nogle gange giver vores hunde for mange stimuli i løbet af en dag. Vi er jo blevet tudet ørene fulde af at hunde skal aktiveres. Men for meget og for lidt fordærver alting.

 

Har vi fået berøringsangst for at gøre noget forkert?.

 

Det er ting jeg tænker rigtigt meget på i mit liv med hundene

 

Irene L (Ninjamor), som er Lones kollega har skrevet meget om det igennem tiden på debatterne, for lidt er skidt, for meget er skidt, man skal se på sin hund, for grænserne for hvad der er for meget eller for lidt er forskellige

 

Da Mika flyttede ind hos Susi og jeg, var hun syg med lysglimt, sandsynligvis pga understimulering, hun kan stadig bliver optaget af lys, men ikke så det er sygeligt, uha hvor jeg elsker den bette tøs, og når hun er optaget af lys så er hun så nuttet at se på, det vigtigste er at man let kan få kontakt med hende

[Jane]

Det er jo en problemstilling jeg har haft tæt inde på livet ... Tulle stresser let ... og når hun er stresset opfører hun sig som om hun er understimuleret ... og hvad gør man for at hjælpe en understimuleret hund? man stimulerer den selvfølgelig ... hvad sker der med den stressede hund - der bare får flere og flere opgaver? Den stresser mere ...

 

Vi har aldrig leget vilde lege med Tulle ... aktivering har været fodersøg, hjernearbejde, samarbejde og gåture ... og nok af det ... og pga. Tulles lave stresstærskel - også for meget af det - selvom det ikke har været overdrevet på nogen måde ... 1 fodersøg om dagen, et par gåture - en lang og en kortere - 1-5 træningspas om dagen - af 3-5 minutter ... og så den ugentlige træning (først hvalpemotivation - siden unghundetræning - så Rally og Agility)

 

Da vi så startede ude ved Gudrun stoppede vi fra dag til dag næsten al træning ... eneste aktivering i en periode, var de daglige gåture ... og et sjældent fodersøg ... sammen med foderskiftet og akupunkturen gjorde det tricket ... Tulle er ikke længere steresset - og hun opfører sig ikke understimuleret ... og aktivering i dag er gåturene - et fodersøg en eller to gange om ugen ... en kong et par gange om ugen ... et træningspas om dagen ca. og så selvfølgelig en masse leg med Bella ...

 

Jeg tror også det er det der sker mange gange, at vi i misforstået godhed nem kommer til at overstimulere vores hunde.

 

Dejlig at i nu har styr på Tulles stress.

[Gæst T_Martinsen]

Rigtig godt spørgsmål :5up:

 

Jeg er selv meget opmærksom på min hunds signaler, og tænker ikke så meget over, at en hund skal have så og så meget aktivering af den ene eller den anden slags, for at være velstimuleret, men jeg har ikke selv altid kunne se det og "styre" det. Under min uddannelse er jeg ikke et sekund i tvivl om, at Lucky levede et meget stresset liv. Jeg troede jo, at jeg gjorde det rigtige, for man skulle træne nye øvelser, man skulle træne gamle, man skulle lave næsearbejde osv osv, men i det niveau Lucky kørte på, så skulle han slet ikke have alt dette. Det fandt jeg så ud af, da jeg var færdig med uddannelsen, og jeg havde tid til ham og rigtig kunne sætte mig og lægge en plan, for hvad hvor meget og hvorledes han skulle aktiveres.

 

Da først jeg skar gevaldigt ned på al den aktivering, som jo ellers skulle være så godt, så fik jeg noget mere ro på ham.

 

Den fejl har jeg ikke begået med Buddy og er nu meget opmærksom på, hvornår hans grænse er nået.

 

Jeg tror der måske er mange der begår samme fejl som jeg, fordi man netop hele tiden hører om hvor vigtigt denne aktivering er. Jeg synes dog bare at det er mindst lige så vigtigt at pointere at de heller ikke må få for meget, det kan nogle gange godt gå i glemme bogen.

 

Når nogen kommer til mig og spørger, hvad jeg synes der er godt for deres hund, og hvor meget de bør aktivere den, siger jeg, at det kan jeg slet ikke give et konkret svar på på stående fod, for jeg skal se hunden, og vide hvad hvordan og hvorledes den reagere, fordi hunde ikke er ens.

[Jane]

Det er ting jeg tænker rigtigt meget på i mit liv med hundene

 

Det er noget man skal tænke meget over syntes jeg.

Irene L (Ninjamor), som er Lones kollega har skrevet meget om det igennem tiden på debatterne, for lidt er skidt, for meget er skidt, man skal se på sin hund, for grænserne for hvad der er for meget eller for lidt er forskellige

 

Det er meget det jeg tænker på med mit indlæg. Jeg tror den i mange tilfælde kan være svær, lige netop at finde den ballance hvor man giver hunden den rettte dosis stimuli. Måske fordi mange mennesker har en travl hverdag og derfor ikke giver sig tid til at aflæse deres hundes signaler og ej hellere forstår dem.

Da Mika flyttede ind hos Susi og jeg, var hun syg med lysglimt, sandsynligvis pga understimulering, hun kan stadig bliver optaget af lys, men ikke så det er sygeligt, uha hvor jeg elsker den bette tøs, og når hun er optaget af lys så er hun så nuttet at se på, det vigtigste er at man let kan få kontakt med hende

 

Dejlig at Mika er kommet godt over sit problem og nu får lov til at koncentrere sig om at være hund.

[Gæst Ninjamor]

For nogen tid siden blev jeg bedt om at skrive lidt om stress her på forum, og du kan læse det HER

 

"Stress" defineres som den tilstand et individ kommer i, når det sættes i en situation, det ikke kan mestre. Når det føler at det mister kontrollen og ikke kan påvirke situationen.

 

Stress er langt fra kun den overaktivitet vi ser hos hunde og andre dyr.

Evnen til at kunne håndtere stressende situationer og livsvilkår er arvelig og der findes to måder at tackle stress på hos alle arter, som har en rygrad og dermed et nervesystem:

Hos A ses den typiske stressede reaktion vi nok alle har set, hvor hunden, nu det er hunde vi taler om, overreagerer, klatrer på væggene og ikke kan finde ro samt får sænket sin tærskel for aggressivitet m.v.

Her er forhøjede værdier af stresshormonerne adrenalin og noradrenalin i blodet.

Denne "type" stress, den udadrettede, er den som fører til hjerte- kar sygdomme.

 

B typen er den som ikke udadtil viser stresstegn, men i stedet lader til at finde sig i det hele og man kan tro at hunden sagtens kan klare situationen.

Hunden bliver passiv i situationen

B "typen", den indadrettede reaktion, vil have forhøjet indhold af kortikosteroider i blodet.

Det er denne type stress som kaldes "den grå stress" og som kan medføre depression.

 

Sygdomme som især udvikles ved denne type stress er pga. et svækket immunforsvar typisk infektioner.

 

Begge typer stress giver mavesår ved for lang tilstedeværelse.

 

Studier viser med stor tydelighed at det ikke er tilstedeværelsen af stresshormoner som afgør, om et individ bliver stresset eller ej. Det er hundens oplevelse af situationen, som får den til enten at bevare ligevægten eller stresse.

 

Oplever hunden f.eks. en belastende situation, men ved hvordan den skal kontroller situationen - har den godt nok forhøjede værdier af stresshormoner i blodet, men den viser ikke stressadfærd. Og betragtes ikke som "stresset".

 

Oplever hunden derimod en belastende situation, som den ikke kan påvirke (kontrollere) vil den både have forhøjede værdier af stresshormoner i blodet OG vise stressadfærd.

 

Stressadfærd alene kan fortælle om en hund er stresset.

 

Måling af stresshormonindholdet i blodet alene fortæller ikke om hunden er stresset.

 

De hunde som retter deres stress udad er i mindre fare for at blive syge end de hunde som bare "finder sig i det".

Sidstnævnte er en overset gruppe fordi vi hundeejere tager det manglende "oprør" som tegn på at hunden "har lært det", f.eks. at være alene hjemme uden at destruere eller gø.

 

De første hunde vil med langt større sandsynlighed blive hjulpet alene fordi de med deres adfærd er til ærgrelse og bekymring for deres ejere.

 

Sidstnævnte hunde ser jo ud til at have det fint og dermed ændres der ikke på hundens livssituation og den vil fortsat stresse.

Og muligvis blive syg af det og til sidst blive aflivet pga. allergi eller andre sygdomme relateret til at svagt immunforsvar.

 

Netop allergihunde er der al mulig grund til at teste for forhøjede værdier af stresshormoner i blodet.

Det kunne jo være at allergien var et udslag af stress.

 

Det samme gælder hunde som gang på gang får øreinfektion, urinvejsinfektion, furunkulose mm.

 

Redigeret: Linket fungerer ikke, men gå til side 4 under ADFÆRD, der ligger indlægget

Redigeret Juli 20, 2008 af Ninjamor

[Hailey]

HER er linket

[Gæst Ninjamor]

HER er linket

 

Tak. Jeg havde liige lært at lave det, men så vil det ikke alligevel...

[Gæst Stinnemus]

 

"Stress" defineres som den tilstand et individ kommer i, når det sættes i en situation, det ikke kan mestre. Når det føler at det mister kontrollen og ikke kan påvirke situationen.

 

B typen er den som ikke udadtil viser stresstegn, men i stedet lader til at finde sig i det hele og man kan tro at hunden sagtens kan klare situationen.

Hunden bliver passiv i situationen

B "typen", den indadrettede reaktion, vil have forhøjet indhold af kortikosteroider i blodet.

Det er denne type stress som kaldes "den grå stress" og som kan medføre depression.

 

 

Når du siger "finde sig i det" er det så i en situation hvor man ikke kan "rive hunden ud af det" og få den til at koncentrere sig når det kræves af den?

 

For jeg bliver da helt bekymret når jeg læser det og tænker på hvor dygtig jeg syntes Jason var da vi var i Varde og Neumunster for begge dage var der jo aktivitet som han aldrig har prøvet før, men han tog det ganske roligt. Havde fokus 110 % på mig eller hvem der nu krævede hans opmærksomhed og hvis der kom en venlig hund forbi så skulle der snuses, leges og spilles op til den og ellers brugte han meget af iden på enten at holde øje med mig eller bare stå og kigge på det hele (haleposition både lige op i luften, vandret og hængende når vi stod stille længe), han virkede på mig som om han bare stod og sugede det hele til sig når der alligevel ikke skete noget der krævede hans fulde opmærksomhed. Han virkede overhovedet ikke stresset på noget tidspunkt, men rolig og fattet og så ud til at have styr på situationen, men når du nu skriver som du gør bliver jeg da helt urolig over om jeg har læst ham forkert?

[Hailey]

Tak. Jeg havde liige lært at lave det, men så vil det ikke alligevel...

vsl. jeg tror du havde glemt at markere HER før du satte hyperlinks ind

 

Sorry spam

[Jane]

Rigtig godt spørgsmål :5up:

 

Jeg er selv meget opmærksom på min hunds signaler, og tænker ikke så meget over, at en hund skal have så og så meget aktivering af den ene eller den anden slags, for at være velstimuleret, men jeg har ikke selv altid kunne se det og "styre" det. Under min uddannelse er jeg ikke et sekund i tvivl om, at Lucky levede et meget stresset liv. Jeg troede jo, at jeg gjorde det rigtige, for man skulle træne nye øvelser, man skulle træne gamle, man skulle lave næsearbejde osv osv, men i det niveau Lucky kørte på, så skulle han slet ikke have alt dette. Det fandt jeg så ud af, da jeg var færdig med uddannelsen, og jeg havde tid til ham og rigtig kunne sætte mig og lægge en plan, for hvad hvor meget og hvorledes han skulle aktiveres.

 

Da først jeg skar gevaldigt ned på al den aktivering, som jo ellers skulle være så godt, så fik jeg noget mere ro på ham.

 

Den fejl har jeg ikke begået med Buddy og er nu meget opmærksom på, hvornår hans grænse er nået.

 

Jeg tror der måske er mange der begår samme fejl som jeg, fordi man netop hele tiden hører om hvor vigtigt denne aktivering er. Jeg synes dog bare at det er mindst lige så vigtigt at pointere at de heller ikke må få for meget, det kan nogle gange godt gå i glemme bogen.

 

Når nogen kommer til mig og spørger, hvad jeg synes der er godt for deres hund, og hvor meget de bør aktivere den, siger jeg, at det kan jeg slet ikke give et konkret svar på på stående fod, for jeg skal se hunden, og vide hvad hvordan og hvorledes den reagere, fordi hunde ikke er ens.

 

Det er min historie du har skrevet der. Navnene skal bare skiftes ud.

[Gæst Ninjamor]

vsl. jeg tror du havde glemt at markere HER før du satte hyperlinks ind

 

Sorry spam

 

 

Åh ja, naturligvis

[Gæst Ninjamor]

Når du siger "finde sig i det" er det så i en situation hvor man ikke kan "rive hunden ud af det" og få den til at koncentrere sig når det kræves af den?

 

Nej, jeg mener at nogle gange sætter man sin hund i en situation, som den egentlig ikke kan klare, men må finde sig i, som f.eks. at være alene hjemme uden at have lært det godt.

Hunden lægger sig bare, ved udsigt til afskeden, og ser ud til at have det OK, men i virkeligheden har den lært at den ikke kan gøre noget ved sin situation. Den bliver forladt uanset.

 

Den må affinde sig med det og ejeren tror alt er OK fordi hunden ikke piber eller er destruktiv.

 

Hunden har "passivt stress" (mit eget u-autoriserede udtryk) hvor den ikke udtrykker sit manglende velfærd.

 

For jeg bliver da helt bekymret når jeg læser det og tænker på hvor dygtig jeg syntes Jason var da vi var i Varde og Neumunster for begge dage var der jo aktivitet som han aldrig har prøvet før, men han tog det ganske roligt. Havde fokus 110 % på mig eller hvem der nu krævede hans opmærksomhed og hvis der kom en venlig hund forbi så skulle der snuses, leges og spilles op til den og ellers brugte han meget af iden på enten at holde øje med mig eller bare stå og kigge på det hele (haleposition både lige op i luften, vandret og hængende når vi stod stille længe), han virkede på mig som om han bare stod og sugede det hele til sig når der alligevel ikke skete noget der krævede hans fulde opmærksomhed. Han virkede overhovedet ikke stresset på noget tidspunkt, men rolig og fattet og så ud til at have styr på situationen, men når du nu skriver som du gør bliver jeg da helt urolig over om jeg har læst ham forkert?

 

Jeg ved ikke om du har læst din hund forkert, men et udtryk for for stor belastning er blandt andet at hunden efter oplevelsen "ligger død" og bare sover og sover - eller ikke kan finde ro.

[Gæst Stinnemus]

Nej, jeg mener at nogle gange sætter man sin hund i en situation, som den egentlig ikke kan klare, men må finde sig i, som f.eks. at være alene hjemme uden at have lært det godt.

Hunden lægger sig bare, ved udsigt til afskeden, og ser ud til at have det OK, men i virkeligheden har den lært at den ikke kan gøre noget ved sin situation. Den bliver forladt uanset.

 

Den må affinde sig med det og ejeren tror alt er OK fordi hunden ikke piber eller er destruktiv.

 

Hunden har "passivt stress" (mit eget u-autoriserede udtryk) hvor den ikke udtrykker sit manglende velfærd.

 

nej, det er jo ikke sammenligneligt så

 

 

Jeg ved ikke om du har læst din hund forkert, men et udtryk for for stor belastning er blandt andet at hunden efter oplevelsen "ligger død" og bare sover og sover - eller ikke kan finde ro.

 

hmm nej, så har han nok ikke haft stress - han sov selvf. hjem i bilen, men var klar til at lege med de andre hunde da han kom hjem, men lagde sig ind imellem og hvilede i 10-15 min. (han sov dog ikke fast før vi gik ind for os selv og sov) eller gik hen til mig og satte sig og næste morgen var han ganske rolig, legede lidt med tæverne, og gik rundt og snusede til alt det nye (vi var ude på en gård)

[Gryn]

Rigtig godt emne TS tager op her.

Nu er jeg jo som de fleste ved, ejer af en hund med stress.

Vi var røget i den fælde der hedder masser af aktivitet til en Pudel. Problemet var bare at aktiviteterne var forkerte. Det var kaste, trække og andre vilde lege. Vi var i god tro, for Speedy kunne godt styre det, altså falde til ro efter sådan en omgang leg.

Vi har lært at det er bedre at lave næsearbejde, kontaktøvelser og stunder hvor man nusser hunden de steder den godt kan lide. Legen skal styres af os, vi slutter af når vi kan mærke hun er ved at komme ud af selvkontrol.

Hver dag ser jeg ejere der leger kasteleg med hunde, det er nærmest som om det ligger i vi menneskers natur at kaste ting til hunden. den ser jo ud til at have det sjovt, det er nemt for os ejere, og så er det jo også hyggeligt at se hunden spurte afted.

Ville ønske der kom noget mere fokus på stress hos hunde.

[Stjernetosse]

Er der egentlig skrevet nogle gode bøger om stress ved hunde? Jeg vil gerne lære mere om det...

[Jane]

Rigtig godt emne TS tager op her.

Nu er jeg jo som de fleste ved, ejer af en hund med stress.

Vi var røget i den fælde der hedder masser af aktivitet til en Pudel. Problemet var bare at aktiviteterne var forkerte. Det var kaste, trække og andre vilde lege. Vi var i god tro, for Speedy kunne godt styre det, altså falde til ro efter sådan en omgang leg.

Vi har lært at det er bedre at lave næsearbejde, kontaktøvelser og stunder hvor man nusser hunden de steder den godt kan lide. Legen skal styres af os, vi slutter af når vi kan mærke hun er ved at komme ud af selvkontrol.

Hver dag ser jeg ejere der leger kasteleg med hunde, det er nærmest som om det ligger i vi menneskers natur at kaste ting til hunden. den ser jo ud til at have det sjovt, det er nemt for os ejere, og så er det jo også hyggeligt at se hunden spurte afted.

Ville ønske der kom noget mere fokus på stress hos hunde.

 

Jeg tror at rigtig mange gør det i den bedste mening, for som du skriver hunden ser ud til at have det sjovt, hvilket mange af dem nok også har. Problemet er når de kører så meget op at de ikke længere er i stand til at falde ned igen.

 

Jeg tror der er mange grunde til at nogle hunde nemmere får stress end andre. For jer var det for vilde aktiviteter. Men jeg er sikker på at der kan være mange andre årsager, så som at stille for store krav til sin hund og manglene konsekvens hvor hunden ikke ved hvad den må og ikke må og hunde der er understimuleret/overstimuleret.

[Freudika]

Jeg tror at rigtig mange gør det i den bedste mening, for som du skriver hunden ser ud til at have det sjovt, hvilket mange af dem nok også har. Problemet er når de kører så meget op at de ikke længere er i stand til at falde ned igen.

 

Jeg tror der er mange grunde til at nogle hunde nemmere får stress end andre. For jer var det for vilde aktiviteter. Men jeg er sikker på at der kan være mange andre årsager, så som at stille for store krav til sin hund og manglene konsekvens hvor hunden ikke ved hvad den må og ikke må og hunde der er understimuleret/overstimuleret.

 

Og så er sådan en størrelse som stress-tærskel også forskellig fra hund til hund ... som Gryn skriver - så kunne Speedy sagtens tåle det - men Groa kunne ikke ...

 

Hos os lå meget af det i Tulle - ubalancer som er blevet afhjulpet med akupunktur - og så er jeg også blevet meget bedre til at "læse" Tulle og stoppe når jeg synes at hun viser tegn på, at nu er nok nok ...

[Gæst Ninjamor]

Er der egentlig skrevet nogle gode bøger om stress ved hunde? Jeg vil gerne lære mere om det...

 

Jeg tror ikke, der er interesse nok for det.

 

For eksempel skrev jeg på opfordring et indlæg om stress hos hunde for et par måneder siden på dette forum og ikke en eneste reagerede på det.

 

Der er heller ingen reaktion på mit indlæg i denne tråd, udover et enkelt spørgsmål, og mon ikke dette er ret repræsentativt for interessen for emnet?

 

Jeg får ofte reaktioner på mine artikler på min hjemmeside, men jeg har til dato ingen henvendelser fået på grund af artiklen om stress.

 

Jeg tror ikke stress hos hunde generelt interesserer hundeejeren. Først når ens hund har været generet af stress lægges der mærke til fænomenet.

Og mange hundeejere "tror" ikke på, at hunde kan få stress.

 

Martina Nagel og Clarissa von Reinhardt har skrevet en lille udmærket hundeejerbog om emnet. "Stress hos hunde". De to har indsamlet uvidenskabelige observationer og lavet statistikker over disse.

 

Observationerne stemmer fint overens med mine og mine kollegers og bogen burde forefindes i de fleste hundeejeres bibliotek efter min mening

Redigeret Juli 27, 2008 af Ninjamor

[Therese]

Hvilke symptomer er der ved denne her form for stress, som Ninjamor omtaler? Hvordan kan man genkende det?

 

Jeg har jo hørt om stress, men det er mest den slags stress, hvor hunden ikke er til at få kontakt med. Hvor det er meget nemt at genkende. Men "den anden" slags stress lyder sværere at genkende

 

F.eks. i Ninjamors tilfælde med hunden, der ikke bryder sig om at være alene hjemme. Hvis hunden egentlig ikke viser tegn på at være utilpas, hvordan kan man så gøre noget ved det?

 

Puha, tror vi kan lære meget her :5up:

[Gæst Ninjamor]

Hvilke symptomer er der ved denne her form for stress, som Ninjamor omtaler? Hvordan kan man genkende det?

 

Ved at se, virkeligt SE på hunden... Studere de små bitte signaler

Hvis denne hund f.eks. snurrer om på hælen, med lav kropsholdning og hængende hale og går hen og lægger sig når den opfatter den skal efterlades (STORT signal), så har den forstået budskabet, men har det ikke nødvendigvis godt med det.

Ligger den der og følger én med øjnene, men uden at gøre andet - og hvis dette er mønstret, så kan man godt formode, at hunden har lært sig at den ikke kan stille noget op = indlært hjælpeløshed. Og denne hund har et forhøjet kortisolindhold i blodet = den "grå" stress.

Den vil ikke forsøge selv at gøre noget for at ændre sin situation, den har opgivet.

 

Men altså generelt studere hundens kropssprog, den initivtagen og hvordan man bliver modtaget ved hjemkomst.

 

Jeg har jo hørt om stress, men det er mest den slags stress, hvor hunden ikke er til at få kontakt med. Hvor det er meget nemt at genkende. Men "den anden" slags stress lyder sværere at genkende

 

Det er også den første type stress der advares mod generelt.

Den anden type kræver mere viden og erfaring at gennemskue.

 

F.eks. i Ninjamors tilfælde med hunden, der ikke bryder sig om at være alene hjemme. Hvis hunden egentlig ikke viser tegn på at være utilpas, hvordan kan man så gøre noget ved det?

 

Generelt lave noget med hunden som liver den op og specifikt indøve separation forfra og på en anden måde end tidligere.

 

Puha, tror vi kan lære meget her :5up:

 

Bestemt. Stress er langt fra udforsket nok og slet ikke hos hunde.

[Gryn]

Er der egentlig skrevet nogle gode bøger om stress ved hunde? Jeg vil gerne lære mere om det...

Der kommer en af AH i foråret 2009:-)