Når gøen bliver til et seriøst problem...

[Shii]

Vi er nået dertil hvor Dexter (13 uger) gøer så meget at han faktisk ikke længere må bo her... Vi bor i rækkehus, og heldigvis for tiden har vi kun en nabo, men reglerne her er at hunde er velkommende så længe de ikke er til gene for andre...

 

Et krav for os da vi valgte race var en race der ikke gøede særlig meget, hvilket huskys ikke gør (De hyler tilgengæld)... Dexter har bare ikke læst de bøger det står i...

 

Han gøer... RIGTIG meget! Indtil nu har vi gået med ignorerings processen, hvilket ikke har hjulpet en dyt; Tværtimod jeg har måtte ignorere ham i 10-15 min fordi han uafbrudt gøer. Det er super svært f.eks. at starte en leg når han konstant gøer når han bliver en lille smule glad.. selv under træning gøer han konstant...

 

Vi er nu altså nået dertil hvor de andre i vores rækkehuskompleks har sagt at hvis vi ikke får styr på det snart så har vi valget mellem at komme af med ham, eller flytte... Det synes jeg jo er ret drastisk, men det er jo reglerne.

 

F.eks. er vi gået fra at have en hund der sover på gulvet, til at han nu puttes i sengen, simpelthen fordi han bruger 20 minutter på at rende rundt om vores seng og gø, når vi går i seng... Det kan vi ikke have; Eneste måde at stoppe ham er at tage ham i sengen FØR han begynder at gø... Noget som i sidste ende også kan betyde vi ikke kan have ham desværre (Jeg har ufattelig meget allergi, ikke hunde allergi, men f.eks. støvmide allergi så hund i sengen er virkelig et no-go)...

 

Vi er desperate... Alle hvalpe gøer, men det her problem skal fikses hurtigere end hurtigt, for vi risikere at skulle finde et nyt sted at bo asap, eller at han simpelthen bliver fjernet..

 

Jeg synes jo at den mest effektive ting altid har været "bare ignorer det", men det kan vi jo ikke.... Vi har prøvet at aflede opmærksomhed; Men på hvad? Hvis vi giver ham legetøj eller lignende så går han helt i selvsving og gøer endnu mere, og så starter bideriet også, og så er vi jo inde i en dårlig cirkel...

 

Jeg er virkelig grædefærdig over at det er så stort et problem.... Og med stort problem mener jeg at vores boligsituation er truet.... Ingen kan jo sige hvor længe denne fase fortsætter, og havde vi kunne sige "årh bare to uger til så er han mere stille"... Men vi kan jo ikke vide hvor længe det tager at lære ham at lade være

[Gæst mk101]

Ja, jeg ville jo "straffe" mig ud af problemet. Som når folks hunde gør i haven: så snart man gør, bliver man taget ind. Her ville jeg i stedet bare gøre det sådan, at hvis hunden gør, så bliver man fjernet fra fællesskabet.

 

Det skal ikke være en straf, sådan at han skal ud og "tænke over tingene" i flere minutter. Men et spørgsmål om, at han lige når at opdage, at hvis man gør, er der ikke mere sjov.

 

Så uden kommando og stille og roligt (ingen hast eller surhed) ville jeg tage fat i hunden, sætte den om på den anden side af døren. Lige nok til, at den når at tænke "hvad pokker....?!?". Og så lukke den ind igen. Det er et spørgsmål om få sekunder. Der skal absolut ikke gå for længe, for så får man i stedet en hund, der begynder at kradse på døren eller hyle.

 

Det kan kræve et par gentagelser, men hunden vil hurtigt forstå, at hvis man gør, så slutter alt sjovt.

[Shii]

Vi har netop indtil nu aldrig "straffet ham"... Vi bruger ikke engang nej, men simpelthen bare at ignorere ham og at fjerne ham fra hvad han ikke må.... F.eks. hoppede han op på sofabordet med forbenene, og hver gang tog vi ham ned, og afledte opmærksomheden og det har virket fint.

 

Jeg tror vi vil prøve at "fjerne ham" selvom den faktisk ikke helt kan lade sig gøre... Vores overetage er et rum, så for at fjerne ham derfra skal vi faktisk sætte ham nedenunder, og det er jo lidt "voldsomt"..

 

Vi har i dag købt en masse tygge legetøj til ham, fordi han virkelig elsker at gnave, og det holder ham i ro.. Problemet er at han har SÅ let ved at få diarre... På det punkt har vi så tilgengæld fået en husky lige efter bogen... Vi bruger Orijen og startede ud med tror det var en 5 kgs pose, da den var tom skiftede vi jo til en ny, og det fik han diarre af...

[Gæst mk101]

Nogle grænser må en hund jo have. Efter min mening i hvert fald. Ser lidt for godt hvad eftergivende pædagogik har af resultater. Både når man taler to og firbenede.

 

Husk nu også, at hunde tænker i kæder. Så ved at I afleder hver gang han gør, kan han meget vel have lært: gø = underholdning. Med mindre I er helt og aldeles konsekvente i forhold til at ignorere, så kan I i stedet være med til at intensivere hans gøen.

[Gæst mk101]

Vi har netop indtil nu aldrig "straffet ham"... Vi bruger ikke engang nej, men simpelthen bare at ignorere ham og at fjerne ham fra hvad han ikke må.... F.eks. hoppede han op på sofabordet med forbenene, og hver gang tog vi ham ned, og afledte opmærksomheden og det har virket fint.

 

Det her er det jeg mener, når jeg siger hunden tænker kæder. I kan meget vel have lært hunden: op på sofabord - afledning - belønning.

 

Nu siger du godt nok det har virket. Så tænker I ikke siden har oplevet, at han forsøger sig med at gå på bordet?

[sonja77]

Jeg mener også, at nej er fornuftigt at indlære.

 

For nogle hunde - ikke mindst for mange af spidshunderacerne - er gøen selvforstærkende adfærd, og så virker ignorering ikke, tvært imod. Jeg tror ikke, at I skal satse på, at det er noget han vokser fra, eller at han af sig selv lære at stoppe med at gø. Jeg ville derimod være bange for, at han gør mere og mere og bliver sværere og sværere at stoppe, jo mere han får lov til at gø. Jeg ville som mk101 markere, at det er uønsket adfærd.

[Gæst Afganskmynde]

Med en 13 ugers hvalp ville hvalpe traening med andre hvalpe vaere et plus, synes jeg. muligvis ville det nemlig ogsaa vaere med til at afhjaelpe goeriet dvs. socialisering plus hjernegymnastik plus fysisk stimulering er ofte med til at give en glad og tilfreds traet vovse. Og den faar laert at bedre aflaese sine ejers onsker og sprog, og ofte ikke har samme overskud til for megen goeri.

 

[Gæst mk101]

Med en 13 ugers hvalp ville hvalpe traening med andre hvalpe vaere et plus, synes jeg. muligvis ville det nemlig ogsaa vaere med til at afhjaelpe goeriet dvs. socialisering plus hjernegymnastik plus fysisk stimulering er ofte med til at give en glad og tilfreds traet vovse. Og den faar laert at bedre aflaese sine ejers onsker og sprog, og ofte ikke har samme overskud til for megen goeri.

 

 

Hmmm, det er jeg ikke så enig i, kan fungere som løsning på det problem med at gø uafbrudt!

 

Hvalpetræning altid godt, men en overkørt hvalp gør også. Og en velsocialiseret hvalp. Og en velstimuleret hvalp.

 

Det kommer jo an på, hvad der sættes af grænser for adfærd i hjemmet og hvad hunden mener, den får ud af at gø.

 

Ingen af de ting du nævner, mener jeg vil være et reelt løsningsforslag til nævnte problem. Men da meget fine gængse råd.

[Gæst Afganskmynde]

Hmmm, det er jeg ikke så enig i, kan fungere som løsning på det problem med at gø uafbrudt!

 

Hvalpetræning altid godt, men en overkørt hvalp gør også. Og en velsocialiseret hvalp. Og en velstimuleret hvalp.

 

Det kommer jo an på, hvad der sættes af grænser for adfærd i hjemmet og hvad hunden mener, den får ud af at gø.

 

Ingen af de ting du nævner, mener jeg vil være et reelt løsningsforslag til nævnte problem. Men da meget fine gængse råd.

 

 

Ja, det hele skal haenge sammen, ogsaa hvad der sker i hjemmet mht til konkrete graenser - det synes jeg ogsaa.

 

Som "en gylden cirkel" dvs. uden det ene besvaerliggores det andet (og med det mener jeg graenser i hjemmet og traening ude: socialisering, fysisk/psykisk traethed og laere at aflaese sine ejeres sprog bedre m.m.

[Gæst Whippets]

Hjemme hos hos har vi også en kamp om at få stoppet piv/gø/skrigen.. Det ENESTE der virker er at bede vores hund om at forlade det sted den er. Er det i haven så er det ind.. Er det i stuen så er det ud af stuen.. Det virker. Jeg giver hende en fair chance og beder hende stoppe med at larme. Hvis ikke det passer damen så kan hun forlade selskabet ! Så kommer hun tilbage efter noget tid er er musse stille -ellers må hun gå en tur igen og finde et andet rum at ligge i

[Ninjamor]

Ignorering som opdragelsesmiddel virker ikke optimalt. Såvel hvalpe som voksne hunde har behov for at kende de rammer de skal fungere indenfor, hvis de skal føle sig trygge.

 

Hvis Dexter levede samen med et par andre hunde ville de sætte grænser for ham ift. hans adfærd overfor dem og således er det helt naturligt for en hund at opleve grænser. Naturligt og trygt.

Grænseløst er unaturligt og uforståeligt for en hvalp.

 

En hvalp kan ikke opdrage sig selv og oplever den ingen grænser, men udelukkende ignorering, afledning og belønning for ønsket adfærd, vil den dels blive grænsesøgende dels har man som ejer ikke et stopmiddel, hvis det virkeligt bliver alvorligt, dels vil hvalpen blive utryg/stresset.

 

Hvis man udelukkende anvender ignorering for uønsket adfærd og belønning for ønsket adfærd vil hvalpen altid være "på" idet den dermed bliver belønnet mange, mange gange i løbet af dagen, uden egentlig at vide hvorfor, og det skaber forventning om næsten kontinuerlig kontakt og aktivitet - og dermed en hvalp som er "på".

 

Afledning alene lærer ikke Dexter, at der er visse ting som simpelthen ikke accepteres - og det er ikke alt man kan aflede fra.

 

Hvalpe som ikke oplever at få sat grænser for deres adfærd kan lade dette smitte af på deres opførsel overfor andre hunde og det bliver som regel problematisk.

 

Så, som andre også skriver: I er nødt til at sætte grænser for ham, både for han egen skyld, for jeres og for naboernes.

 

Konceptet ignorering og belønning stammer fra træning af øvelser, hvor det fungerer perfekt, men opdragelse er noget helt andet.

[Amocca]

Hos os "straffer" vi os også ud af gøen. Som mange andre hunde, er gøen en selvforstærkende adfærd for Karla, så det skal ikke ignoreres, så bliver hun blot værre og værre....

 

Gør man i haven ryger man øjeblikkeligt ind.

Gør man ude i verden, går jeg ind foran og siger NEJ. Bliver hun ved, fjerner jeg hende fra situationen...

Gør man i stuen får man et NEJ. Bliver man ved bliver man bedt om at gå...

 

Hun er en voksen hund, og er godt klar over reglerne her i huset, men det er fordi hun har lært dem via konsekvens da hun var hvalp.

 

Jeg tror ikke på at laissez faire opdragelse er en løsning - hverken for hunde eller for børn. Man skal vide hvor grænserne er, ellers aner man ikke hvad man har at forholde sig til - og det er ikke spor trygt...

 

En hundehvalp er som et autistisk barn. De har brug for klare rammer for opførsel og adfærd og hvad der sker i givne situationer. Det havde min ihvertfald

 

Under indlæring af øvelser ignorerer jeg gøen - og nedsætter kriterierne. For i disse situationer gør hun kun hvis hun er frustreret og ikke forstår hvad der forventes af hende... Men i opdragelse ignorerer jeg ikke.

 

Det eneste sted gøen er tilladt, er på agilitybanen og så må man gerne sige vov når der kommer nogen.

[Gæst Advantage]

Ignorering som opdragelsesmiddel virker ikke optimalt. Såvel hvalpe som voksne hunde har behov for at kende de rammer de skal fungere indenfor, hvis de skal føle sig trygge.

 

Hvis Dexter levede samen med et par andre hunde ville de sætte grænser for ham ift. hans adfærd overfor dem og således er det helt naturligt for en hund at opleve grænser. Naturligt og trygt.

Grænseløst er unaturligt og uforståeligt for en hvalp.

 

En hvalp kan ikke opdrage sig selv og oplever den ingen grænser, men udelukkende ignorering, afledning og belønning for ønsket adfærd, vil den dels blive grænsesøgende dels har man som ejer ikke et stopmiddel, hvis det virkeligt bliver alvorligt, dels vil hvalpen blive utryg/stresset.

 

Hvis man udelukkende anvender ignorering for uønsket adfærd og belønning for ønsket adfærd vil hvalpen altid være "på" idet den dermed bliver belønnet mange, mange gange i løbet af dagen, uden egentlig at vide hvorfor, og det skaber forventning om næsten kontinuerlig kontakt og aktivitet - og dermed en hvalp som er "på".

 

Afledning alene lærer ikke Dexter, at der er visse ting som simpelthen ikke accepteres - og det er ikke alt man kan aflede fra.

 

Hvalpe som ikke oplever at få sat grænser for deres adfærd kan lade dette smitte af på deres opførsel overfor andre hunde og det bliver som regel problematisk.

 

Så, som andre også skriver: I er nødt til at sætte grænser for ham, både for han egen skyld, for jeres og for naboernes.

 

Konceptet ignorering og belønning stammer fra træning af øvelser, hvor det fungerer perfekt, men opdragelse er noget helt andet.

 

Tak for dette indlæg Ninjamor. Det sætter en masse tanker i gang, samt kaster lys over en masse spørgsmål. Jeg har netop brugt fremgangsmåden med at ignorere alt uønsket adfærd og kun rose det ønskede ved de sidste 2 ankomne af vores hunde. Det er ikke sådan jeg har opdraget vores 1 hund (som vi stadig har) han har fået sat grænser og fået af vide når han har gjort noget jeg ikke ville have. Alt sammen på en rolig og venlig måde, men så han forstod budskabet.

Inden vi fik de sidste 2 hunde, startede jeg på uddannelsen til hundeadfærdsinstruktør og der blev jeg helt pillet fra hinanden, til sidst "forstod" jeg at jeg havde gjort alting galt med vores labrador (selvom han var super dygtig, lydig og 100 % uproblematisk) det var i hvert fald det hun fik mig til at føle og tro. Til sidst stoppede jeg på uddannelsen da jeg simpelthen ikke kunne følge hendes meninger længere og jeg følte mig mere og mere forvirret og splittet.

 

Men fordi jeg var total splittet og forvirret, turede ikke at sige "nej" (man måtte jo for guds skyld aldrig sige nej til hunden) til hundene eller sætte grænser, så det er sådan vores 2 sidste ankommende hunde er blevet "opdraget" og det har resulteret i 2 hunde der altid er PÅ, og let tendens til stress (og ellers opfylder mange af de ting du har skrevet).

Det er 2 dejlige og søde hunde og det fungere som sådan i hverdagen, men kors hvor ville jeg ønske at jeg havde gjort som ved vores første hund, så tror jeg alting havde været lidt nemmer.

 

Så jeg takker for dit indlæg og det har kun bekræftet mig i at jeg gjorde det rigtige med vores første hund og det er rart at have på plads, for det er det jeg selv finder mest rigtig og tryghed ved, fordi det er mig, hvis du forstår. Jeg skal ikke prøve at bruge en metode jeg egentlig ikke selv tror på, men som man har fået trækket ned over hovedet.

[Shii]

Her er blevet noget mere stille efter at vi er begyndt at "skælde ud"

 

Dog har vi opgivet at fjerne ham fra rummet hvis han gøer, han ser det simpelthen som leg når vi forsøger at fjerne ham...

[Ninjamor]

Tak for dette indlæg Ninjamor. Det sætter en masse tanker i gang, samt kaster lys over en masse spørgsmål. Jeg har netop brugt fremgangsmåden med at ignorere alt uønsket adfærd og kun rose det ønskede ved de sidste 2 ankomne af vores hunde. Det er ikke sådan jeg har opdraget vores 1 hund (som vi stadig har) han har fået sat grænser og fået af vide når han har gjort noget jeg ikke ville have. Alt sammen på en rolig og venlig måde, men så han forstod budskabet.

Inden vi fik de sidste 2 hunde, startede jeg på uddannelsen til hundeadfærdsinstruktør og der blev jeg helt pillet fra hinanden, til sidst "forstod" jeg at jeg havde gjort alting galt med vores labrador (selvom han var super dygtig, lydig og 100 % uproblematisk) det var i hvert fald det hun fik mig til at føle og tro. Til sidst stoppede jeg på uddannelsen da jeg simpelthen ikke kunne følge hendes meninger længere og jeg følte mig mere og mere forvirret og splittet.

 

Men fordi jeg var total splittet og forvirret, turede ikke at sige "nej" (man måtte jo for guds skyld aldrig sige nej til hunden) til hundene eller sætte grænser, så det er sådan vores 2 sidste ankommende hunde er blevet "opdraget" og det har resulteret i 2 hunde der altid er PÅ, og let tendens til stress (og ellers opfylder mange af de ting du har skrevet).

Det er 2 dejlige og søde hunde og det fungere som sådan i hverdagen, men kors hvor ville jeg ønske at jeg havde gjort som ved vores første hund, så tror jeg alting havde været lidt nemmer.

 

Så jeg takker for dit indlæg og det har kun bekræftet mig i at jeg gjorde det rigtige med vores første hund og det er rart at have på plads, for det er det jeg selv finder mest rigtig og tryghed ved, fordi det er mig, hvis du forstår. Jeg skal ikke prøve at bruge en metode jeg egentlig ikke selv tror på, men som man har fået trækket ned over hovedet.

 

Selv tak

 

Øj hvor blev jeg ærgerlig over at læse hvad du har "lært" af uddanneren

 

Det er så vigtigt at man gør det man selv føler er rigtigt, men hvor kan det vær svært, når "dygtigere" personer siger noget andet. Jeg har selv oplevet af tillade at al min selvtillid blev taget fra mig på et andet område af en "dygtigere" person. Det sidder endnu i mig at jeg ikke er dygtig på det pågældende område, så jeg kender følelsen.

[Gæst Advantage]

Selv tak

 

Øj hvor blev jeg ærgerlig over at læse hvad du har "lært" af uddanneren

 

Det er så vigtigt at man gør det man selv føler er rigtigt, men hvor kan det vær svært, når "dygtigere" personer siger noget andet. Jeg har selv oplevet af tillade at al min selvtillid blev taget fra mig på et andet område af en "dygtigere" person. Det sidder endnu i mig at jeg ikke er dygtig på det pågældende område, så jeg kender følelsen.

 

Ja det har faktisk også taget mig et par år at komme tilbage igen og fået lysten til at træne igen. Jeg er stadig ret usikker på det hele, men lytter mere og mere til hvad jeg selv føler og det hjælper helt klart.

Jeg fortryder i dag at jeg har betalt så mange penge for at blive "pillet ned", men på den anden side så er det jo mig selv der har tilladt det, og nu må jeg bare prøve at "genskabe" mig selv igen og det er jeg helt klart godt på vej til. Mangler stadig rigtig meget tro på mig selv når jeg træner, men det skal nok komme

Er samtidig ked af at høre om din oplevelse, men hvor er man bare tilbøjelig til at "overgive" sig til en person man tror er dygtig.

[Gæst Stella]

Til trådstarter.

 

Jeg kan sagtens følge din frustraion, hvor må det bare være belastende.

Min hund gør heldigvis meget meget sjælden, tror jeg hørte ham gø første gang da han var et år. Og gud ske tak og lov for det, for lider af kronisk hovedpine og jævnlig migræne, og en gøende hund, kan give mig kraftig hovedpine. Så selvom du ikke får hovedpine kan jeg sagtens følge dig, man bliver jo desparat, særlig når ens sure nabo, står og puster en i nakken.

 

 

Jeg har en meget god veninde, som har en lille spidshund, den gør og gør og gør. Den gør når den skal lærer noget, den gør i leg, når den bliver glad, når der kommer nogen, når der går nogen, når nogen ude på vejen larmer, når den er ude i haven osv. Men bliver sindsyg, jeg elsker virkelig at besøge min veninde og hendes hund, men jeg kan simpelthen ikke klarer i mit hoved at den gør hele tiden.

 

Vi har jævnligt passet hinandens hunde og gør det stadig, men en overgang måtte jeg sige nej til at passe hendes hund, fordi jeg ikke kunne holde dens evige gøen ud.

 

Nu er problemet delvist løst. Hunden ville altid være en race der gør rigtig meget, men så længe min veninde kan holde det ud, så er det jo det vigtigste. Men hun lærte den så at når den lå på et bestemt tæppe, så var der STILLE. Et såkaldt " straftæppe"

 

Så hver gang hun gøede så hed det TÆPPE, og der skulle være helt stille. Ingen ros for at ligge sig på tæppet, ingen opmærksomhed, kun et bestemt NEJ hvis den gøede mens den lå på tæppet.

 

Så er jeg på besøg og begynder hun at gø, så er det TÆPPE, og så klapper hun kaje.

 

Det tog selvfølgelig lidt tid at indlærer. Gør hun ude i haven, er det ind med det SAMME.

 

I dag når jeg passer hende, eller andre gør, så har hun sit tæppe med. Så skal man bare sige TÆPPE og så går hun derhen og er stille, så for hun FRI, når hun er stille efter lidt tid. Gør hun så igen, så er det tilbage på tæppet.

 

 

Håber du kan bruge det. Det kunne hvert fald være en mulig løsning.

 

Desværre, som der allerede er skrevet, hjælper det ikke at ignorere gøen. Ofte bliver det bare værre og værre, og de gør endnu mere og endnu højere for at få opmærksomhed.

 

Din hund tager bestemt ikke skade af at få sat grænser i form af NEJ, SLUT, eller STOP. Din race er i øvrigt en meget hårdfør race, og næppe en af dem som er følsomme og straks kaster sig ned når man siger noget til den.