Hop til indhold

Tror sørme vi skal have hvalp!


Gæst Trinus
 Share

Recommended Posts

Gæst Trinus

Ja, jeg tror sørme vi skal have hvalp i august! Har talt kort med opdrætter - og skal tale med hende igen i aften...

 

Har jo ønsket mig endnu en hund i et stykke tid, og har kredset om både berner, golden og Grand Danois - men så var vi på dyrskue i Odense, og så de dejligste Broholmere :-D

 

Både mand og jeg faldt pladask for racen (han har ellers været svær at overtale til hund nr. 3) - men han var solgt på stedet! Meldte os fluks ind i Broholmerselskabet, skrev til hvalpeanviser, hørte ikke noget og i dag kunne min tålmodighed (eller mangel på samme ikke mere), ringede til hende, og sørme og der ikke blev født et kuld i lørdags, og hvor vi kan få en han hvalp.

 

Jeg svæver på en sky og tør næsten ikke tro det, bare det ikke er for godt til at være sandt. Kan ikke vente til i aften, hvor jeg skal snakke mere med opdrætter :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Trinus

Har snakket med opdrætter i går - det er åbenbart ikke så ligetil, selvom hvalpeanviseren sagde, at der var en hvalp til os.

 

Vi fik en god snak - og hun ville vende tilbage, og lovede ikke at holde os på pinebænken særligt længe, og vi venter og venter....

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Trinus

Altså inden vi meldte os ind i Broholmerselskabet mailet jeg med formanden netop fordi jeg ville sikre mig, en vores nuværende hunde og en Broholmer ville kunne fungere sammen. Vi ville ikke bare kaste os ud i projektet uden at undersøge det nærmere.

 

Vi kender jo vores vapsere, og de kan med alle hunde, men jeg ville være sikker på, at det ikke ville være "synd" for en Broholmer at blive sat sammen med 2 små støvere. De er jo temperamentsmæssigt meget langt fra Broholmeren.

 

Formanden forsikrede os, at det absolut ikke var noget problem, at Broholmeren kan med alle hunde, og bestemt ville trives med vores også.

 

Vi meldte os ind, mailede hvalpeanviseren og bad om at komme på venteliste. Ringede til hende efter et par dage, fik en god snak. Heller ikke hun så nogle problemer i at få en Broholmer ind i flokken! Tværtimod faktisk, hun talte varmt for det. Og sagde så, at der var en hanhund til os nu, og fortalte hvor i landet vi skulle hente ham osv.

 

Så jeg var jo sikker på, at vi skulle have hvalp. Ringede til opdrætter, fik en god snak, hun spurgte meget til, hvorfor vi ville have 3 hunde. Og det forstår jeg godt - og det er helt ok. Jeg svarede, at vi jo simpelthen er meget hundeglade, at vores børn nu er ved at være store og det giver os rum, lyst og overskud til vuf nr. 3. At vi føler, at vi har meget at tilbyde en til hund. Den vil altid have selskab og blive en del af en flok, jeg arbejder ikke fuldtid, har flekstid + hjemmearbejdsplads (som jeg især bruger ved syge børn og syge hunde), hundene er max alene hjemme 5-6 timer i hverdagen, de får opmærksomhed hver især, bliver gået med mindst 2 gange daglig, har fri adgang til fuldt indhegnet have. Alt i alt, hvad jeg betragter som gode hundeliv.

 

Da samtalen sluttede, og jeg spurgte direkte, om der var en hvalp til os, trak hun sig lidt, jeg følte hun tøvede, og som nævnt, ville hun tænke nærmere over det.

 

Igår aftes løb jeg så tør for tålmodighed, og ringede hende op. Hun kunne desværre fortælle, at tæven var blevet sløj, var i kalkunderskud, var gået fra maden og havde feber. Og det var åbenbart allerede galt da jeg talte med hende dagen før. MEN - det kunne jeg jo ikke vide - hun sagde ikke noget om det.

 

Jeg prøvede at spørge ind til, hvornår vi kunne forvente at få endeligt svar - men det kunne hun ikke sige. Hun kunne blot fortælle, at hun endnu ikke havde givet tilsagn til nogle.

 

Hmm, jeg forstår godt at hun er meget ked af, at tæven er sløj, det har vi meget forståelse overfor. Omvendt har vi også brug for afklaring inden alt for længe, vi skal jo også vide, hvad vi skal planlægge efter, om vi skal flytte ferie osv.

 

Alt i alt følte jeg nok lidt, at hun ikke var begejstret for, at vi i forvejen har 2 basser. Men jeg ved det ikke - kan også bare være mig der er paranoid og slidt skuffet fordi anviseren havde ladet os forstå, at vi var helt sikre på en hvalp fra kuldet.......

 

Er forvirret!

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Findus

Ja kan sørme godt forstå at du er forvirret.. Jeg tror dog, at det handler om, at hun er bekymret for tæven og derfor måske er lidt vævende og ved siden af sig selv -ellers synes jeg det lyder som en mærkelig opførsel, for I har jo gjort jer nogle rigtige gode overvejelser omkring hund nr. 3, så forstår heller ikke lige, hvorfor hun skulle være tvivlende om, hvorvidt I egner jer til en hvalp...

 

Er Broholmer stadig temmelig sjælden og derfor svært at finde en opdrætter som planlægger hvalpe i den næste tid?

 

Uanset hvad, så er det da en træls uheldig start I har fået på, håber at I snart får vished og at det hele ender med en lille broholmer på et tidspunkt :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Ja kan sørme godt forstå at du er forvirret.. Jeg tror dog, at det handler om, at hun er bekymret for tæven og derfor måske er lidt vævende og ved siden af sig selv -ellers synes jeg det lyder som en mærkelig opførsel, for I har jo gjort jer nogle rigtige gode overvejelser omkring hund nr. 3, så forstår heller ikke lige, hvorfor hun skulle være tvivlende om, hvorvidt I egner jer til en hvalp...

 

Er Broholmer stadig temmelig sjælden og derfor svært at finde en opdrætter som planlægger hvalpe i den næste tid?

 

Uanset hvad, så er det da en træls uheldig start I har fået på, håber at I snart får vished og at det hele ender med en lille broholmer på et tidspunkt :-D

 

FOr et par år siden var der ca 750 avls bare hunde. Det giver ikke det helt store.

Jeg er "vokset" op med at ventelisten er lang, men sidste år fik en bekendt en hvalp 5 uger efter de havde skrevet sig op til hvalp, mener også at dem inde i odense heller ikke ventede andet en 8 uger.

Og nu tilsagn om en hvalp her.

Samt for et par måneder siden kunne jeg læse på Fb at en opdrætter ikke kunne komme af med en tæve i kuldet.

 

Man det er bare hvad jeg hører, er jo ikke selv inde i alt det der - har jo bare ne lille bastard hund :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Buddha

Hm, æv at du ikke kunne få et rigtigt svar. Sagde hun noget om hvornår i kunne få det? Håber tæven bliver frisk igen rigtig hurtigt...

 

Har aldrig selv snakket med en hvalpeanviser, men de har vel ikke noget at skulle have sagt i forhold til om man kan få hvalp - men når hun nærmest ligefrem siger det, kan jeg da godt forstå at du bliver forvirret.

 

Og så har jeg nok blandet dig sammen med en anden, syntes også jeg sådan huskede broholmere som glade for selskab, men ja, syntes bare du havde skrevet noget om at i jo havde hunde i forvejen.

 

Krydser fingre for jer, ved godt hvor ulideligt det er at være hvalpeskruk!

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Trinus

Buddha - jo den er god nok - det er mig, der har hunde i forvejen.

 

2. stk. PBGV - hanhunde. Og jeg føler også lidt, at det er der skoen trykker fra opdrætters side, men jeg ved det ikke, måske er jeg bare paranoid lige nu og analyserer for meget hele tiden???

 

Nej, hun sagde desværre ikke, hvornår vi kan forvente endelig besked - SUK! Selvfølgelig skal hun have sin tæve på fode igen. Det forstår jeg fuldt ud.

 

Men jeg har også en arbejdsgiver, der rykker mig for hvornår jeg skal holde mine sidste ferieuger, om de skal rykkes eller ej...

 

Og 2 store unger, der konstant spørger, om jeg har hørt nyt. Jeg havde desværre nået at fortælle datteren på 14 at der var en hvalp til os efter jeg havde talt med anviseren - for det sagde hun jo der var.

 

Vi har heller aldrig brugt en anviser før - og selvfølgelig må en opdrætter vel afvise en køber. Men vi har trods alt betalt 450 kr for medlemskab af Broholmerselskabet, som er en forudsætning for overhovedet at komme på venteliste...

 

Hmm ved sgu ikke - giver hende nok til midten af næste uge- ellers må vi bede om, at komme på venteliste igen, for der er vi jo nok pillet af nu, hvor anviseren regner med, at vi har fået hvalp!

 

Altså, vi er helt sikre på, at vi VIL have en Broholmer, men lige nu forstå jeg godt, hvis nogle hvalpekøbere giver op undervejs, og vælger en anden race...

 

Heldigvis har vi vores 2 dejlige basser, tænk hvis man ikke havde hund i forvejen og var ny i hundeverdenen.

Link til indlæg
Del på andre sites

 

Har aldrig selv snakket med en hvalpeanviser, men de har vel ikke noget at skulle have sagt i forhold til om man kan få hvalp - men når hun nærmest ligefrem siger det, kan jeg da godt forstå at du bliver forvirret.

 

 

 

Jeg ville jo mene at når man bliver skrevet på en venteliste, er man også sikret en hvalp.

Ihvertilfalde inde i min logiske verden, men nu har jeg skrevet til en anden opdrætter for at hører, for jeg vil da egentlig gerne vide det, hvis vi ender med at skal have en ...... tavle boholmer en dag :hmm:

(og så skal jeg da også lige til at finde ud af hvor de bedste broholmere er fra og så ellers håbe de er på FB eller andet :engel: )

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Buddha

Altså, vi er helt sikre på, at vi VIL have en Broholmer, men lige nu forstå jeg godt, hvis nogle hvalpekøbere giver op undervejs, og vælger en anden race...

 

Heldigvis har vi vores 2 dejlige basser, tænk hvis man ikke havde hund i forvejen og var ny i hundeverdenen.

 

Forstår godt at du er ærgelig, men nu må du heller ikke give helt op, det er ikke unormalt at man skal enten vente lidt på et født kuld eller på den rigtige opdrætter...

 

Jeg ville jo mene at når man bliver skrevet på en venteliste, er man også sikret en hvalp.

 

Det giver ingen mening i mit hoved - det må da suverænt være opdrætteren som beslutter hvor hendes/hans hvalpe skal hen? Hvalpeanviser kan og skal pege mod dem som har kuld, de må så vidt jeg ved ikke engang sige hvem de vil anbefale over andre.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Trinus

Aslan - Umiddelbart forstod jeg også at man var "sikret" hvalp når man kom på venteliste... Jeg går lige og overvejer, om jeg skal ringe til hvalpeanviseren igen for at høre hvad kutymen er! Og for at høre, om der er andre muligheder for hvalp i nærmeste fremtid hvis det svipser denne gang.

 

Tænker at man som evt. hvalpekøber også må kunne stille nogle krav - det må jo gå begge veje. Altså at man i det mindste har krav på at vide, om der er en hvalp til en eller ej. Eller da i det mindste få at vide, hvornår man kan forvente en endelig afklaring. Vi kan jo ikke vente med besked til hvalpen er klar til at flytte hjemmefra... Tænker umiddelbart atdet da også må være rarest for opdrætteren at få fastlagt, hvem der skal købe ens hvalpe.

 

At skulle have en ny hvalp i familien kræver jo også en del planlægning. Både på privatfronten og arbejdsmæssigt. Hvis vi får ønskehvalpen, skal jeg rykke min ferie et par uger, og det betyder at jeg skal prioritere mine arbejdsopgaver anderledes, og det påvirker mine også mine kolleger i mit team.

 

Hmm - er i vildrede...

Link til indlæg
Del på andre sites

Har lige skrevet med en opdrætter, hvalpe anvisningen er et TILBUD :shock: og ikke dem der bestemmer.

 

Hvilket så giver svar på alle de rygter Martin og jeg har hørt igennem de sidste 3 år :mrgreen:

 

 

 

Ringe til winnie og spørg på ham gutten som jeg skrev til dig i en pm.... (kan ikke huske hans navn nu :oops: )

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Trinus

Hmm, ja så er der ikke noget at sige til, at det er forvirrende.

 

Håber da ikke det ender med, at vi må opgive at få en Broholmerhvalp... :megaked:

 

Tror jeg ringer til Winnie i eftermiddag og hører, om der er andre, der har hvalper pt., eller venter hvalpe. Formanden skrev jo til mig, at der var givet usædvaneligt mange parringstilladelser, og at der derfor kom mange hvalpe i nærmeste fremtid.

 

Hvis det viser sig at opdrætterne har "flere jern i ilden" på en gang, må vi jo gøre det samme som købere :hmm:

 

Blot er jeg lidt nervøs for, at opdrættere og hvalpeanviser alle taler samme indbyrdes, og vi vil jo ikke skade vores chancer...

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Obelix

Det lyder godt nok noget bøvlet med den der venteliste.

 

Jeg kan sagtens se at det selvfølgelig er opdrætter der vælger hvem han/hun ønsker som køber til deres hvalpe, men det er da lidt mærkeligt at hvalpeanviseren så lød så sikker på at der ville være en hvalp til jer :vedikke:.

 

Jeg krydser fingre for at opdrætter blot er nervøs for sin tæve og at i snart får et klart svar om der er en hvalp til jer eller ej :-).

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Trinus

ØV - ingen hvalp til os fra denne opdrætter alligevel. Fik afslag på mail i dag - hun følte ikke at vi have nok plads og tid til en Broholmer (læs, vi har 2 andre hunde). Hun var ikke i tvivl om, at den ville få masser af kærlighed og omsorg hos os - men det var ikke nok for en Broholmer...

 

SUK SUK SUK

 

Nå, men op på hesten igen - jeg kontaktede hvalpeanviseren, og har nu talt kort og mailet med en anden opdrætter, der venter hvalpe i weekenden - og denne gang har jeg indledningsvis spurgt om hans holdning til vores andre hunde - det så han ikke noget problem i.

 

MEN, vi er ikke de eneste interesserede, og han ved selvfølgelig ikke hvor mange - og hvilke køn der kommer, så han bad om en mail - og vender tilbage efter fødslen. Helt fair synes jeg - indtil videre.

 

Har også (takket være Aslan) kontakt med en anden opdrætter, der venter hvalpe medio juli. Skal her holde øje med hjemmesiden, og kontakte hende når de er født!

 

Der er ingen der siger, at det skal være nemt af få hund :confused:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...