For 5 år siden mødte jeg min store kærlighed Malde, en schæferblanding på dengang 6 år. Han boede sammen med den mand jeg nu skal giftes med:)

 

Malde accepterede mig straks som sin mor, og vi elskede hinanden utrolig meget. Lige før påske i år blev Malde dårlig og havde svært ved at trække vejret. Ved dyrlægen blev det konstateret at han havde vand i lungerne. Vi fik medicin til ham, og tog ud igen efter et par dage og fik taget nye billeder. Diagnosen var lungekræft.

 

Jeg græd og græd og kunne ikke samle mig om andet end min dejlige hund. Dyrlægen bad os ringe til ham i løbet af en uge - han ville give os tid til at sige farvel.

 

Min lille dreng blev hurtigt dårlig igen, og fredag - en uge efter det første dyrlægebesøg - ringede vi og bestilte en aflivning i hjemmet til mandag.

 

Lørdag d. 16. april 2011 stod jeg op til en hund der næsten ikke kunne gå eller trække vejret. Vi ringede til dyrlægen, som sagde at vi måtte komme til ham. Vi tog min dreng ud i bilen og kørte afsted. Jeg græd som pisket. Da vi kom ud til dyrlægen kunne Malde selv gå ind. Han gav os begge et hundekram og et kys, og lagde sig ned foran dyrlægen og fik lagt nålen ind. Så var det slut:(

 

Vi fik vores lille dreng enkeltkremeret, og han står i en urne i soveværelset sammen med hans halsbånd. Jeg har ham som baggrund på min telefon, og nusser ham hver dag. Jeg savner ham hver dag, og ville give alt for at have ham tilbage.

 

4 dage efter den frygtelige dag, hentede vi vores lille prinsesse, en schæfertæve. Hun er en fantastisk hund, og jeg elsker hende utrolig meget. Hun er ikke, og bliver aldrig, en ny Malde. Men hun har hjulpet os gennem det sværeste nogensinde, og solen skinner igen hver dag med hende:)

Ja det er hårdt, når vi skal sige farvel:cry:

 

Hvil i fred Malde. Du lyder til at have været en fantastisk dreng:lun:

For 5 år siden mødte jeg min store kærlighed Malde, en schæferblanding på dengang 6 år. Han boede sammen med den mand jeg nu skal giftes med:)

 

Malde accepterede mig straks som sin mor, og vi elskede hinanden utrolig meget. Lige før påske i år blev Malde dårlig og havde svært ved at trække vejret. Ved dyrlægen blev det konstateret at han havde vand i lungerne. Vi fik medicin til ham, og tog ud igen efter et par dage og fik taget nye billeder. Diagnosen var lungekræft.

 

Jeg græd og græd og kunne ikke samle mig om andet end min dejlige hund. Dyrlægen bad os ringe til ham i løbet af en uge - han ville give os tid til at sige farvel.

 

Min lille dreng blev hurtigt dårlig igen, og fredag - en uge efter det første dyrlægebesøg - ringede vi og bestilte en aflivning i hjemmet til mandag.

 

Lørdag d. 16. april 2011 stod jeg op til en hund der næsten ikke kunne gå eller trække vejret. Vi ringede til dyrlægen, som sagde at vi måtte komme til ham. Vi tog min dreng ud i bilen og kørte afsted. Jeg græd som pisket. Da vi kom ud til dyrlægen kunne Malde selv gå ind. Han gav os begge et hundekram og et kys, og lagde sig ned foran dyrlægen og fik lagt nålen ind. Så var det slut:(

 

Vi fik vores lille dreng enkeltkremeret, og han står i en urne i soveværelset sammen med hans halsbånd. Jeg har ham som baggrund på min telefon, og nusser ham hver dag. Jeg savner ham hver dag, og ville give alt for at have ham tilbage.

 

4 dage efter den frygtelige dag, hentede vi vores lille prinsesse, en schæfertæve. Hun er en fantastisk hund, og jeg elsker hende utrolig meget. Hun er ikke, og bliver aldrig, en ny Malde. Men hun har hjulpet os gennem det sværeste nogensinde, og solen skinner igen hver dag med hende:)

 

Ja det er hårdt at mist en en man holder af.

Der er aldrig nogen der kan erstattet andre, men man skal give sig selv love til at komme vider.

 

Hvis man kan gemme og ikke glemme så er det fantastisk.

Det, er virkelig noget frygteligt noget, at miste et dyr, som man holder så meget af. Jeg, føler med jer, og ved hvor hårdt det er, da jeg selv har mistet 2 hunde og min lille Gizmo for 14 dage siden..... Så, ved hvor hårdt det er, men man får det bedre med det med tiden, og accepterer at det bare er sådan.

 

R.I.P Malde

 

Godt, at i nåede at have så meget tid sammen, og han var så glad for dig;)

Det er altid forfærdeligt at miste sin elskede hund. Jeg føler med jer.

God tur over regnbuen Malde.

Fandt lige disse skønne billeder af min elskede dreng:hjerte;

Ja, det er hårdt, når vores elskede hunde må forlade os .

Nååh, hvor er han sød

Godt du har nogle dejlige billeder af ham.

Jeg har måtte tage mig sammen siden i går for at klikke på denne tråd. Jeg har selv haft en schæferblanding, der var mit livs kærlighed. Det er simpelthen så hårdt og urimeligt at de skal herfra igen

 

Jeg vil ønske jer al mulig held og lykke med den lille prinsesse! Og hvil i fred Malde! Dem jeg har mistet står også på en hylde herhjemme.

Hvil i fred, kære Malde.

Og for FANDEN hvor ser han dejlig ud.

Så er det i dag et år siden min lille skat fik fred.

 

Det er stadig svært, men jeg kan efterhånden endelig se tilbage på vores tid sammen med et smil.

 

Han var min dejlige dreng, og jeg savner ham hver eneste dag.

 

Sov sødt, min skat.

det er bare så hårdt at midste sin bedste ven... og ja de er og bliver uerstattelige... men dejligt du har fundet en ny bedsteven