Gizmo har fået minigitis

[Gæst Ckwoer]

Det hele skete alt for hurtigt, torsdag havde vi en sund, glad og ikke mindst rask hund, fredag, stoppede han med at spise og drikke og var sløv og fjern, lørdag ville han stadig ikke drikke eller spise, begyndte at pive voldsomt når vi prøvede at ae ham, Søndag blev det kun være, det var umuligt at tvinge ham til at spise og drikke, han var stadig sløv og fjern, og begyndte til sidst at ryste voldsomt, så vi skyndte os til københavns vagtdyrlæge, her fik vi at vide at der nok var tale om en diskoprolabs eller forstrækt muskel, så vi fik noget smertestillende vi skulle give ham en uge, og så se hvordan det gik.

Men næste dag vågnede vi op til det mest frygtelige syn, Gizmo lå på gulvet og rystede, piv og kunne dårligt bevæge sig, jeg prøvede at give ham det smertestillende, men det måtte jo kun gives ved indtagelse af mad, og vi kunne stadigvæk hverken få mad eller vand i ham, så jeg følte mig komplet magtesløs, prøvede at tage ham med ud så han kunne tisse, men han kunne dårligt stå, og når han prøvede at gå væltede han.

Så jeg ringede desperat til min dyrlæge og sagde jeg var på vej. Det tog dem kun et enkel kig på ham, for at se at den var helt galt, og noget vi straks skulle til en specalist med ham, så vi blev sendt akut til karlslunde dyrehospital for at få ham undersøgt.

På Karlslunde fik vi ham indlagt til test og Ct scanning.

 

Tirsdag morgen blev vi ringet op, her fik vi at vide at de at CT scanningen viste en lille diskoprolabs som de ville råde os til at få opereret, men at de desværre frygtede at det han fejlede var minigitis, tirsdag eftermiddag blev vi igen ringet op, og fik her at vide at Gizmos opereation var gået godt, men at de nu er sikre på at det er minigitis. De kan dog ikke konstatere det 100% da de på CT scanningen har fundet ud af at han er født men en forstørret åbning i kraniet mellem lillehjernen og nervesystemet, som gør at de ikke tør at udtaget den rygmarvsvæske de skal bruge, af frygt for at ramme lillehjernen.

Onsdag fik vi lov til at komme og besøge os, og vi blev overvældet over den lille glade hund der mødte os.

Tordag morgen bliver vi igen ringet op, og bedt om at komme og hente ham hjem da han er utrolig ulykkelig på hospitalet, vi får noget medicin med mod minigitisen og mod evntuel borrelia, TBE og som vi stadig venter svar fra, og vi skal nu igang med et intens genoptræning efter operationen og medicinsk behandling mod menigitis.

 

Som dagene gik, kunne vi kun se fremskridt, utrolig hurtige fremskridt og efter to uger følte vi næsten vi havde fået vores hund 100 % igen. Dog bare en hund som æder drikker og tisser som aldrig før.

Men det varede desværre kun kort, 5 dage efter nedtrapningen af medicinen kommer jeg ud af badet og finder en pivene hund i en krampeligne tilstand, og vi skynder os ud til hospitalet, her får vi at vide at han har fået et epeleptisk anfald, muligvis på grund af for hurtig nedtrampning af medicinen, så vi får den øget igen.

Her to dage efter føler jeg mig så magtesløs, Gizmo går, spiser og bevæger sig fint, men han virker så fjern og trist, og er også begyndt at virke en smule aggresiv, og vil slet ikke lege, han plejer at være skødehund med stort S, men nu vil han helst ligge for sig selv og når vi nærmer os får at kæle eller børste ham, som han normalt ELSKER, så viger han fra os med halen mellem benene, som om vi har slået ham. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gører, jeg savner bare vores lille glade og energiske hund.

 

Er der nogen som har oplevet noget lignende? og som ved hvad vi kan forvente os. vi har nu brugt ca. 30.000, og vores dyrlæge har rådet os om at tage nogle nye test og prøve noget nyt medicin hvis det ikke bliver bedre, men vores recurcer er fuldstændige opbrugte, så vi kan kun krydse fingre for at den nuværende behandling virker, der er vel også grænser for hvor meget vi kan blive ved med at udsætte ham for. jeg aner ikke mine levne råd i øjeblikket.

[Umulia]

Jeg har desværre prøvet noget lignende. Det er helt umuligt at rådgive andre om hvad man skal gøre i den situation, for alle har forskellige grænser. Den eneste rimeligt sikre ledesnor, man kan gå ud fra, er hundens livskvalitet.

Det er naturligt at han reagerer adfærdsmæssigt på de frygtelige smerter han har haft, men hvis behandlingen ellers virker, og han kommer i bedring, vil det sikkert gå over med tiden.

Virker den nuværende behandling ikke, kan jeg godt forstå hvis I vælger at sige stop.

[Flaffy,Zozo,Luna]

Vivi som er bruger herinde, havde en chihuahua med sygdommen. Du kan prøve at søge på hendes indlæg og måske skrive til hende.

 

Rigtig god bedring. Det må være forfærdeligt for jer.

[Gæst Stella]

Det var da skrækkeligt stakkels jer og stakkels jeres vovse. :ae:

 

Håber inderligt for jer alle at han klarer den. Stort trøseknus og mange tanker herfra.

[tantemaier]

Også masser af :ae: herfra og rigtig rigtig god bedring til ham.

[Ulla H]

Sikke dog en omgang. Hvis det er epilepsien , så lever mange hunde fint med det, hvis de behandles, og hvis anfaldene er sjældne uden forebyggende medicin.Hvis de får bugt med minigittisen , kan hunden også bliver 100 % rask , efter det er slået ned.

Kunne forestille mig at de evt epileptiske anfald kom af netop minigittisen.

Har kun kun mødt en hund med dette. Hun var købt i en park, af et par og blev syg dagen efter.Indlagt på KVl og de havde ingen penge.

En dyrlægestuderende bad dem om at redde den, så ville hun overtage den og den kom sig fint.

Problemet er vel også om den medfødte hjernefejl kan lave yderlige ravace.

Du må tale med de specialister på Karlslunde og få deres mening og din hunds chancer.

Hvis din hund er en hanhund vil nogle blive anfaldsfri(epilepsi) ved at kastrere dem. Det har jeg selv oplevet med een hanhund.

Jeg føler virkelig med jer.

Men jeg forventer da ikke, de opererede , hvis de fandt det nyttesløst..