Omplacering hunde søges

[Flaffy,Zozo,Luna]

Jeg ved da når der fx er frivillige danske dyrlæger der tager afsted for at neutralisere, at lokalbefolkningen er begyndt at komme med deres hunde. Det er da et skridt på vejen, så deres hunde ikke laver eller får en masse hvalpe.

 

Der bliver fx skrevet til rejsebureauer osv.

 

Nu er jeg der jo ikke selv, og tror der er lang vej.. Men der skal jo oplysning til også herhjemme, så folk kan se hvad der sker. Tror virkelig ikke der er mange der kan forstille sig, hvor onde mennesker kan være

 

Det er de vildeste historier jeg har hørt/set billeder af. Utroligt de fantastiske frivillige kan klare det. :5up:

 

Jeg er ikke aktiv i foreninger men har fulgt med i mange år, og støtter gerne en god sag.

[Flaffy,Zozo,Luna]

Jeg er meget enig med Capone!

 

Da jeg havde taget beslutningen om at få hund, kontaktede jeg Dyreværnet i Rødovre, fordi jeg gerne ville give en svigtet hund et nyt hjem. Men da jeg snakkede med en af de ansatte, var de bare ikke vildt begejstrede for at ville bortadoptere en hund til mig. Det skyldtes ene og alene, at jeg muligvis ville blive nødt til at gå fra hunden to gange på en dag, da jeg studerer og har et job ved siden af som afløser. I tilfælde af at jeg ville blive kaldt på arbejde på en af mine skoledage (går i skole tre dage om ugen), ville jeg kunne nå at være hjemme min. 2 timer. Men det var altså ikke godt nok, for hunden kunne udvikle alene hjemme-problemer og blive stresset (og det var der åbenbart rigtig stor sandsynlighed for!)

Hun foreslog mig at komme til samtale om at blive plejefamilie i stedet (for så kunne jeg jo også se hvad det ville sige at have hund:roll:). Det var jeg så, men fik også at vide, at det ikke var ret mange hunde de sendte ud til plejefamilier, da de helst vil beholde dem på internatet, og idet jeg frabad mig en hund med alene hjemme-problem (det var før jeg fik sommerferie, og ville derfor ikke kunne træne det optimalt) blev chancerne for en plejehund endnu mindre. Derud over synes jeg faktisk, at det er mærkeligt, at selvom man har en plejehund boende, som man bliver rigtig glad for/vice versa, så er der ingen garanti for at man kan adoptere den, da der kan dukke en familie op, som er mere egnet. Og undskyld mig, men hvor egnet må man lige være, når det kan være bedre for en hund, som allerede har måttet sige farvel til en familie, at den igen skal væk fra mennesker den måske har nået at knytte sig til, fordi en anden familie måske har en større have eller hvad ved jeg.

 

Havde faktisk opgivet tanken om at få hund, da min mor snakkede med mig, og fik mig overbevist om, at en hund sagtens ville kunne overleve at jeg gik to gange.

Og så gik jeg ud og støttede dansk hygge/køkken/blandingsavl og har heldigvis fået verdens bedste hund ud af det. :hjerte:

 

Min hund har det da vist ret så godt, og selvom det er virkelig godt, at hundene hos Dyreværnet ikke bliver bortadopteret for enhver pris og til enhver person, så synes jeg måske at kravene til en adoptivfamilie er lige strenge nok..

Jeg synes de gør et fantastisk arbejde med de hunde, men helt ærligt, så tror jeg de har skræmt mig fra at gå til optagelsesprøve hos dem igen.

 

 

Mht. at Græske Hunde kun importerer hunde med behov for en familie til Danmark, kan jeg altså bevidne, at det ikke passer. Der har i hvert fald været én smutter. :blink:

 

Smuttere er der altid ude i den virkelige verden. Både i DK og andre lande, både med hunde og mennesker.

[Gæst Joey-Salome]

Jeg vil ikke kommentere på hvad vi skal og ikke skal mht. børn og sultende i afrika, det kan man lave en anden tråd om hvis nogen ønsker at diskutere det.

 

Men det jeg har markeret i din tekst syntes jeg du har helt ret i.

Men vi skal ikke tage alle disse hunde til os i Dk, vi skal hjælpe dem i det land de er.

Som du selv skriver, kan man jo så sige at så længe vi bliver ved med at tage hundene fra andre lande til os, lære de jo intet i de lande hvor de ikke kan behandle hundene ordentlig af den ene eller anden grund.

 

Netop Spanien har igennem de sidste 25 år fået øjnene op for hundene ikke er noget man sparker til eller forgifter. (jeg ved godt at det stadig sker nogen steder) men de har faktisk lovgivet ifh. hvordan man har hund.

De har fået en hel del internater og har samarbejde med flere dyrlæger.

 

Det er sjældent at man møder gadehunde i de områder jeg kommer i, hvor der for 25 år siden vrimlede med dem.

spanierne var faktisk meget bange for hundene og havde ikke selv hunde som husdyr dengang, det skal jeg lige love for at det er blevet ændret, nu har de lige så mange familie hunde som vi har:banan:

 

Pga oplysnings arbejde og samarbejde er det lykkedes at få Spaniere til at indse at hunde er et levende væsen som skal behandles ordenligt.

 

Så hjælp med oplysnings arbejde, og kæmp for hundene i det land de er i.

 

Der tager du godt nok fejl om Spanien. Ja, der er familiehunde i Spanien. Men rigtig mange af dem bruges til at fange rotter, til jagt, til at holde vagt eller andet, hvor de er nyttige. Og jagthunde lever en kummerlig tilværelse i små skure og kommer kun ud, når de skal på jagt. Især galgoer og podencoer pines og plages for menneskelig vinding - og kasseres, når de ikke kan bruges længere.

Og grunden til at du ikke ser gadehunde i Spanien er IKKE, at de nu er gode imod dem. Det er det naive billede, folk som ikke kender virkeligheden bag facaden, tager for gode varer.

De har IKKE fået internater - jo, nogle få private internater, hvor få dyrevenlige mennesker hjælper hunde til at få nye hjem, bl.a. i Danmark. Men sådan nogle har der næsten altid været. De internater lever udelukkende af frivilligt arbejde, private donationer og hvad de ellers kan få af hjælp - bl.a. fra den danske organisation Spanske Hunde. Men det er altså få, private ildsjæle, og den almindelige befolkning er stadig kolde i røven overfor hunde. De bliver stadig sparket, hængt, efterladt bundet i pigtråd, brugt til at spille fodbold med (små hunde og hvalpe), smidt i skraldespande etc.

 

Spaniens offentlige, regeringsstøttede internater, som der er kommet i løbet af de sidste 25 år for at undgå gadehunde og vilde hunde, er de såkaldte Killing Stations. Det er IKKE internater. Det er steder med små, aflåste cementrum, hvor hundene sidder uden at få mad - og hvis de har vand er det store sager. Her kan alle indlevere uønskede hunde eller indfangede gadehunde. Hundene skal så sidde der i ti dage obligatorisk, og efter de ti dage får de så ofte lov til at sidde lidt længere, indtil der kommer nogen og slår dem ihjel - inhumant i øvrigt. Der bruges ikke penge på indsprøjtning, de bliver kylet direkte ind i en stor ovn, hængt el. lign. Mens de er på Killing Station sidder de overladt til sig selv, frygten og sulten. Mange hunde og hvalpe begynder at angribe hinanden for at æde hinanden, da de er desperate af sult og angst.

 

De private internater redder så mange hunde, de kan, fra Killing Stations. Men de får ikke lov til bare at befri dem og dermed spare personalet på Killing Stationerne på aflivning af disse hunde. Næh, de skal nu (indført for knap to år siden) betale 40 euro pr. hund, de vil redde fra døden. Regeringen støtter Killing Stations økonomisk, IKKE videreformidlingsinternater, hvor hundene behandles godt.

 

Så længe det er holdningen generelt i lande som Spanien, så længe de som EU-land har lov til sådan noget, så længe deres regering har den holdning, at Killing Stations er vejen frem i stedet for neutralisering, indfangning og videreformidling - så må os, der bryder os om dyr kæmpe for at få ændret de forhold. Spanske Hunde og lignende organisationer laver også et kæmpe politisk oplysningsarbejde, som man også støtter, når man adopterer.

MEN - man kan oplyse fra Herodes til Pilatus ... Danmark er et af de mest oplyste og dyrevenlige lande, og alligevel foregår der masser af dyrplageri, dårlig avl, overproduktion af hvalpe og omplacering med mere herhjemme. Oplysning vil aldrig løse det hele - man må også tage sig af de ofre, der er og altid vil være.

 

Ja, undskyld, men jeg bliver altid virkelig harm, når folk udtaler sig om noget, de tydeligvis ikke ved ret meget om. Og du ved tydeligvis ikke ret meget om forholdene i f.eks. Spanien, så du har det jo nemt ved at sige at det er noget pjat at adoptere og sådan. Men nej - det er netop vejen frem at gøre det. Fordi man er med til at sprede ordet om videreformidling, dejlige hunde som er kommet i gode kår OG fordi man simpelthen støtter den gode måde at håndtere hunde på. Ved at få dem neutraliseret (det bliver alle adoptionshunde) så bestandene kommer ned og få dem i hjem, hvor de er ønskede.

Det var jo også sådan, Kattens Værn herhjemme fik udryddet at det vrimlede med herreløse katte i Danmarks større byer i baggårde og på gaderne - ved indfangning, neutralisering og videreformidling. Oplysning er vigtigt - men man når aldrig de idioter, som ikke VIL oplyses. Så det løser ikke problemet, det er Danmark et udmærket eksempel på.

[Gæst Joey-Salome]

Størstedelen af hjælpen forgår netop i de lande hundene kommer fra. Der er mange hunde der får hjælp på gaden bliver neutraliserede. Det hører man måske ikke så meget om, men det gør vi som er aktive i foreningerne og/eller hjælper.

 

Det er en meget meget lille procent der kommer til DK fremfor de som bliver hjulpet i deres hjemland.

Der bliver lavet demonstrationer skrevet til forskellige instanser osv i hundenes hjemland, der er masser af frivillige der gør det hver dag, og prøver at råbe op!!

 

såå.. den der med alle de hunde der kommer til DK, i stedet for at hjælpe på gaderne er jeg efterhånden lidt træt af at høre på.. For der er der de hjælper mest.

 

Jeg har gadehunde fra grækenland,men også en dansk omplaceringshund, jeg hjælper også gerne i DK har hjulpet masser af danske vildkatte og haft killinger boende osv. Det ene udelukker ikke det andet.

 

Helt rigtigt - folk ved simpelthen ikke noget om alt det arbejde, der gøres lokalt. Der sker en masse ting, som du netop nævner. Jeg ved også, de f.eks. fra WSPA opretter "kattecafeer", hvor vilde katte kommer løbende til, fordi de sætter mad, og så bliver de indfanget, neutraliseret og sat ud igen. Dermed får de så ikke flere killinger, så bestandene kommer ned. Er de syge, får de også anden dyrlægehjælp.

 

Dyrlægen der hvor jeg arbejder har stiftet en forening til støtte til gadehunde, hun rejser ud så ofte hun kan og behandler syge hunde i f.eks. Thailand, Indien etc. - og hun neutraliserer en masse hunde der også, så de ikke får flere uønskede hvalpe. Jeg ved, hun samarbejder med andre dyrlæger på de ture såvel som internaterne og dyreværnsforeningerne.

LANGT det største arbejde gøres lokalt - men folk tror, i deres uvidenhed, at det kun handler om de hunde, der kommer hertil, som de så ser, nogle mennesker har.

 

Nu er jeg lige flabet, men: Det er sjovt, at nogle af dem, som ikke ved ret meget om realiteterne snakker om, at man bør oplyse ... mmmm. I kan jo starte med at oplyse jer selv og sætte jer bedre ind i sagerne, inden i udtaler jer fra en eller anden høj hest om hvad, der er det rigtige.

[Gæst Joey-Salome]

Jeg er meget enig med Capone!

 

Da jeg havde taget beslutningen om at få hund, kontaktede jeg Dyreværnet i Rødovre, fordi jeg gerne ville give en svigtet hund et nyt hjem. Men da jeg snakkede med en af de ansatte, var de bare ikke vildt begejstrede for at ville bortadoptere en hund til mig. Det skyldtes ene og alene, at jeg muligvis ville blive nødt til at gå fra hunden to gange på en dag, da jeg studerer og har et job ved siden af som afløser. I tilfælde af at jeg ville blive kaldt på arbejde på en af mine skoledage (går i skole tre dage om ugen), ville jeg kunne nå at være hjemme min. 2 timer. Men det var altså ikke godt nok, for hunden kunne udvikle alene hjemme-problemer og blive stresset (og det var der åbenbart rigtig stor sandsynlighed for!)

Hun foreslog mig at komme til samtale om at blive plejefamilie i stedet (for så kunne jeg jo også se hvad det ville sige at have hund:roll:). Det var jeg så, men fik også at vide, at det ikke var ret mange hunde de sendte ud til plejefamilier, da de helst vil beholde dem på internatet, og idet jeg frabad mig en hund med alene hjemme-problem (det var før jeg fik sommerferie, og ville derfor ikke kunne træne det optimalt) blev chancerne for en plejehund endnu mindre. Derud over synes jeg faktisk, at det er mærkeligt, at selvom man har en plejehund boende, som man bliver rigtig glad for/vice versa, så er der ingen garanti for at man kan adoptere den, da der kan dukke en familie op, som er mere egnet. Og undskyld mig, men hvor egnet må man lige være, når det kan være bedre for en hund, som allerede har måttet sige farvel til en familie, at den igen skal væk fra mennesker den måske har nået at knytte sig til, fordi en anden familie måske har en større have eller hvad ved jeg.

 

Havde faktisk opgivet tanken om at få hund, da min mor snakkede med mig, og fik mig overbevist om, at en hund sagtens ville kunne overleve at jeg gik to gange.

Og så gik jeg ud og støttede dansk hygge/køkken/blandingsavl og har heldigvis fået verdens bedste hund ud af det. :hjerte:

 

Min hund har det da vist ret så godt, og selvom det er virkelig godt, at hundene hos Dyreværnet ikke bliver bortadopteret for enhver pris og til enhver person, så synes jeg måske at kravene til en adoptivfamilie er lige strenge nok..

Jeg synes de gør et fantastisk arbejde med de hunde, men helt ærligt, så tror jeg de har skræmt mig fra at gå til optagelsesprøve hos dem igen.

 

 

Mht. at Græske Hunde kun importerer hunde med behov for en familie til Danmark, kan jeg altså bevidne, at det ikke passer. Der har i hvert fald været én smutter. :blink:

 

Jeg forstår ikke helt, hvordan du kan ræsonnere, at fordi det danske dyreværn ikke fandt dig egnet til at overtage en af deres internathunde, så du enig i det Capone siger om hunde fra udlandet eller huh??? Øh. Er der ikke blandet nogle ting sammen her? Og prøv at læse, hvad Flaffy,Zozo, Luna og jeg har skrevet om de faktiske forhold i Spanien og andre lande, hvor meget der gøres lokalt i mange lande etc. Vi kan ikke bare gemme os herhjemme og sige "vi må sørge for vores lands hunde først". Vi må også kigge ud over grænserne. Og bruge vores rigdom og velfærd på andre end os selv.

 

Det er da dejligt, at du har en skøn hund og at I passer til hinanden. Og ja, det kan godt synes strengt med alle de krav, de har, og jeg er ikke i tvivl om, at du har givet din hund et godt hjem og havde gjort det samme for en internathund - men hellere at de er lidt for strenge end at internathunde kommer ud til nogle, hvor de er lige så utjekkede, fortryder etc. som mange af dem, der køber hunde andre steder. Jeg ved, at der har været et par tilfælde i Spanske Hunde med folk, som var godkendt til adoption som så alligevel ikke ville have hunden - men det sker UHYRE sjældent, fordi de gør så meget for at sikre sig, at de godkendte hjem er opgaven voksne. Og de er jo nødt til at være strenge. De hunde har været så meget igennem at der så vidt muligt skal være sikkerhed for, at de kommer til et sted, hvor de kan blive, hvor de ikke er for meget alene og hvor der bruges meget tid og kræfter på dem.

 

Jeg har i øvrigt også henvendt mig til danske dyreværnsforeninger og tilbudt frivillig hjælp og arbejde - de kunne ikke bruge mig, for enten var det alt for langt væk fra mit hjem (mange internater ligger langt fra København), eller de kunne kun bruge nogen, der rejste ud af DK eller lign. Så enten ville de bare have penge, ellers var der ikke noget, jeg kunne få lov til, så det var jo temmelig meget renden panden mod muren.

Så jeg kunne sige "Nå, de kan ikke bruge mig, nevermind, så dropper jeg det". Men det gjorde jeg ikke. Nu hjælper jeg Spanske Hunde og foreningen Save The Street Dog (som er min dyrlæges forening, hvor hun og andre dyrlæger rejser ud og behandler og neutraliserer hunde i deres hjemlande) - og jeg har kunnet lave en hel del oplysningsarbejde samt støtte økonomisk her. Jeg har bl.a. været med til at indsamle til og afholde loppemarkeder, hvor vi har samlet tusindvis af kroner ind til medicin og dyrlægeudstyr.

 

Lige nu er jeg selv ved at samle en stor kasse med ting til Animal In Needs internat i Spanien, hvor jeg fik min egen Charlie fra. Det er varme tæpper til hundene til vinter, liner og halsbånd, tyggeben, dækkener, solidt legetøj og andet, de kan have brug for dernede. Altså også lokal hjælp, som gør en forskel i Spanien, ikke her. Ligesom de penge, jeg sender dem hver måned hjælper i Spanien, ikke i DK.

[Gæst Joey-Salome]

Det lyder da dejligt, er er så sket noget i de lande hvor der har været opråb og hvad ?

 

Jeg tror ikke jeg nogensinde bliver træt af at lave opråb når det gælder vores hunde:)

 

Der sker noget hele tiden. Men det er hårdt arbejde op ad bakke i lande, hvor den generelle mentalitet er at dyr bruges til arbejde, og kan man ikke udnytte dem til egen vinding, så er de skrald og fortjener ikke bedre behandling.

Mange steder bliver dem, der driver dyreværnsforeninger og internater opfattet som suspekte/mærkelige af den lokale befolkning, det ved jeg f.eks. sker på mange græske øer. De fatter ikke, at de gider hjælpe dyrene, at de ikke bare afliver dem etc. De fatter ikke, at man kan have det forhold til dyr, som os kælepylreforældre har. Det er svært at være oppe mod den generelle holdning til dyr, når den er som den er i Grækenland og Spanien. Men der sker jo hele tiden små ændringer - det er ikke længe siden, de i Catalonien forbød tyrefægtning f.eks. Det ER bare op ad bakke, det er babysteps, og der vil være mange, der synes, at det er fjollet, nytteløst og dumt. Mentalitetsændringer sker over generationer, det går langsomt. Sådan er det jo desværre.

[Audrey]

Jeg forstår ikke helt, hvordan du kan ræsonnere, at fordi det danske dyreværn ikke fandt dig egnet til at overtage en af deres internathunde, så du enig i det Capone siger om hunde fra udlandet eller huh??? Øh. Er der ikke blandet nogle ting sammen her? Og prøv at læse, hvad Flaffy,Zozo, Luna og jeg har skrevet om de faktiske forhold i Spanien og andre lande, hvor meget der gøres lokalt i mange lande etc. Vi kan ikke bare gemme os herhjemme og sige "vi må sørge for vores lands hunde først". Vi må også kigge ud over grænserne. Og bruge vores rigdom og velfærd på andre end os selv.

 

Det er da dejligt, at du har en skøn hund og at I passer til hinanden. Og ja, det kan godt synes strengt med alle de krav, de har, og jeg er ikke i tvivl om, at du har givet din hund et godt hjem og havde gjort det samme for en internathund - men hellere at de er lidt for strenge end at internathunde kommer ud til nogle, hvor de er lige så utjekkede, fortryder etc. som mange af dem, der køber hunde andre steder. Jeg ved, at der har været et par tilfælde i Spanske Hunde med folk, som var godkendt til adoption som så alligevel ikke ville have hunden - men det sker UHYRE sjældent, fordi de gør så meget for at sikre sig, at de godkendte hjem er opgaven voksne. Og de er jo nødt til at være strenge. De hunde har været så meget igennem at der så vidt muligt skal være sikkerhed for, at de kommer til et sted, hvor de kan blive, hvor de ikke er for meget alene og hvor der bruges meget tid og kræfter på dem.

 

Jeg har i øvrigt også henvendt mig til danske dyreværnsforeninger og tilbudt frivillig hjælp og arbejde - de kunne ikke bruge mig, for enten var det alt for langt væk fra mit hjem (mange internater ligger langt fra København), eller de kunne kun bruge nogen, der rejste ud af DK eller lign. Så enten ville de bare have penge, ellers var der ikke noget, jeg kunne få lov til, så det var jo temmelig meget renden panden mod muren.

Så jeg kunne sige "Nå, de kan ikke bruge mig, nevermind, så dropper jeg det". Men det gjorde jeg ikke. Nu hjælper jeg Spanske Hunde og foreningen Save The Street Dog (som er min dyrlæges forening, hvor hun og andre dyrlæger rejser ud og behandler og neutraliserer hunde i deres hjemlande) - og jeg har kunnet lave en hel del oplysningsarbejde samt støtte økonomisk her. Jeg har bl.a. været med til at indsamle til og afholde loppemarkeder, hvor vi har samlet tusindvis af kroner ind til medicin og dyrlægeudstyr.

 

Lige nu er jeg selv ved at samle en stor kasse med ting til Animal In Needs internat i Spanien, hvor jeg fik min egen Charlie fra. Det er varme tæpper til hundene til vinter, liner og halsbånd, tyggeben, dækkener, solidt legetøj og andet, de kan have brug for dernede. Altså også lokal hjælp, som gør en forskel i Spanien, ikke her. Ligesom de penge, jeg sender dem hver måned hjælper i Spanien, ikke i DK.

 

Jeg ved ikke om det er ubevidst, men hold kæft hvor jeg synes, du er belærende!

 

Jeg er enig med Capone i det hun skriver om, at vi har så mange hunde herhjemme som mangler nye hjem, og at vi burde tage os af dem i højere grad. Min holdning til dette skyldes blandt andet, at jeg har været ude og besøge en plejefamilie med tre græske hunde, og det var bestemt ikke mit indtryk, at disse hunde var blevet hjulpet ved at være blevet fjernet fra deres liv på gaden i Grækenland! Jeg har ikke udtalt mig om hvordan forholdene er i de lande, hundene bliver importeret fra. For at modbevise min tanke, kræver det jo, at man stopper med at importere hunde fra andre lande i en periode, og det sker ikke.

 

Hvis du nu læste hvad jeg skrev, så ville du måske se, at jeg har skrevet, at det er godt, at internatet ikke bare sælger hunde til højre og venstre, men at jeg som studerende med masser af tid nærmest skal stå og føle, at jeg umuligt kan give en hund et godt liv, hvis jeg en gang imellem (og vi snakker nok 2-3 gange om måneden max) vil være nødt til at gå fra min hund for 2. gang, på trods af at jeg godt kan nå at bruge tid med den, inden jeg går, det synes jeg er ret unødvendigt.

 

Jeg havde en veninde, som på trods af at hun gennemgående var/er særdeles uegnet til at have dyr, fik lov til at adoptere en græsk hund med sin kæreste. Han fik skæld ud når han kastede op i bilen, og kæresten havde sparket ham fordi han havde skidt mens han var alene hjemme, hvilket han heller ikke lærte ordentligt.

Det endte gudskelov med, at hunden kom hjem til en dame, som havde adopteret hans bror.

 

En "smutter" bliver til to bliver til mange. Jeg mener ikke, hvad jeg gør uden grund, og finder det ret provokerende at få en løftet pegefinger fra en, som ingen anelse har om hvad jeg ved og ikke ved.

[Gæst Joey-Salome]

Jeg ved ikke om det er ubevidst, men hold kæft hvor jeg synes, du er belærende!

 

Jeg er enig med Capone i det hun skriver om, at vi har så mange hunde herhjemme som mangler nye hjem, og at vi burde tage os af dem i højere grad. Min holdning til dette skyldes blandt andet, at jeg har været ude og besøge en plejefamilie med tre græske hunde, og det var bestemt ikke mit indtryk, at disse hunde var blevet hjulpet ved at være blevet fjernet fra deres liv på gaden i Grækenland! Jeg har ikke udtalt mig om hvordan forholdene er i de lande, hundene bliver importeret fra. For at modbevise min tanke, kræver det jo, at man stopper med at importere hunde fra andre lande i en periode, og det sker ikke.

 

Hvis du nu læste hvad jeg skrev, så ville du måske se, at jeg har skrevet, at det er godt, at internatet ikke bare sælger hunde til højre og venstre, men at jeg som studerende med masser af tid nærmest skal stå og føle, at jeg umuligt kan give en hund et godt liv, hvis jeg en gang imellem (og vi snakker nok 2-3 gange om måneden max) vil være nødt til at gå fra min hund for 2. gang, på trods af at jeg godt kan nå at bruge tid med den, inden jeg går, det synes jeg er ret unødvendigt.

 

Jeg havde en veninde, som på trods af at hun gennemgående var/er særdeles uegnet til at have dyr, fik lov til at adoptere en græsk hund med sin kæreste. Han fik skæld ud når han kastede op i bilen, og kæresten havde sparket ham fordi han havde skidt mens han var alene hjemme, hvilket han heller ikke lærte ordentligt.

Det endte gudskelov med, at hunden kom hjem til en dame, som havde adopteret hans bror.

 

En "smutter" bliver til to bliver til mange. Jeg mener ikke, hvad jeg gør uden grund, og finder det ret provokerende at få en løftet pegefinger fra en, som ingen anelse har om hvad jeg ved og ikke ved.

 

Jeg er da ked af, at du har opfattet mit indlæg sådan. Jeg var bare i tvivl om, hvad du mente, og synes alligevel, der bliver blandet nogle ting sammen her, som intet har med hinanden at gøre. Men du må undskylde, jeg har det også med at blive lidt harsk i spyttet om det her emne, det er bare fordi, det ligger mig så meget på sinde, at jeg bliver følelsesmæssigt påvirket. Jeg ved, hvor stort et arbejde der gøres i f.eks. Spanien og hvor nødvendigt, det er, så når nogen siger noget forkert om det (hvilket Capone gjorde, og du erklærede dig så enig, dog var det lidt uklart for mig, præcis hvad du var enig i), så vil jeg godt lige have afklaret nogle ting og uddybe omkring de forhold.

 

Udover det, så må jeg sige, at i dit tilfælde, ja, der er jeg HELT enig i, at det er noget pjat, at de ikke ville lade dig få en hund. Det forstår jeg slet ikke, faktisk. Der har deres godkendelsesprocedure/regler jo fejlet.

Hvilket jeg også forsøgte at skrive, og yderligere er enig i, da jeg i forbindelse med tilbydelse af frivilligt arbejde herhjemme også bare fik beskeden, at jeg ikke kunne bruges. Men det fremgik ikke tydeligt åbenbart, og det beklager jeg. Håber du kan tage imod en undskyldning - på skrift opstår jo misforståelser af og til.

 

Og det er rigtig ærgerligt at støde på uheldige tilfælde derudover, hvor det ikke virker som om, det har hjulpet det store - at hunde, som kommer hertil ligefrem også kan risikere at blive mishandlet af deres nye ejere, ej, nejnej, det er jo helt utilstedeligt. Men det betyder jo ikke, at det så er sådan overvejende, og at det dermed er en dårlig ting at man kan adoptere fra andre lande. Eller at organisationerne så gør deres arbejde dårligt.

 

Jeg har f.eks. også set eksempler på, at Dyrenes Beskyttelse tog penge for at tage hunde eller katte ind på deres internater og så aflivede dyrene få dage efter, så da der kom nogen og spurgte på dyrene, som havde hørt om, at de manglede nyt hjem, så var de ikke mere. Ligesom Dyrenes Beskyttelse mener, at fundne moderløse killinger bare skal aflives i stedet for at blive flasket op i plejefamilier og have en chance i livet. Og ligesom de har deltaget på danske markeder, hvor der foregik downright dyrplageri af katte, næsebjørne og hunde, hvor de deltagende kredsformænd, som skulle holde opsyn ikke gjorde noget ved det overhovedet. Men derfor ved jeg da godt, at Dyrenes Beskyttelse OGSÅ gør kæmpemeget godt arbejde. Jeg synes bare, det er dybt problematisk, at de har så mange huller i deres organisation og håndtering af dyr, at jeg har droppet at støtte dem nu.

 

Jeg er dog ikke helt enig i den der med at en smutter bliver til to bliver til mange. Fornuftige mennesker lærer som regel af en fejl - så de kan gøre det bedre næste gang. Og jeg ved da, at de f.eks. i Spanske Hunde har haft mange ting oppe og gjort en masse for at undgå flere problemer efterfølgende, når der var folk, de havde godkendt, som alligevel ikke magtede hunden, de fik eller viste sig ikke at være seriøse. Nu kan man jo heller ikke gardere sig fuldstændig - at de får oplysninger om folk og kommer på hjemmebesøg betyder jo, at de ved noget, men de ved jo ikke alt om dem. Så af og til vil nogen have givet et godt indtryk, som desværre ikke holder stik. Det synes jeg bare ikke, man kan klandre foreningerne for. De gør virkelig, hvad de kan. Der er det jo de folk, som har henvendt sig, som er nogle idioter. Og man kan ikke altid gennemskue sådanne folk særlig nemt.

[Hewlett]

 

Da jeg havde taget beslutningen om at få hund, kontaktede jeg Dyreværnet i Rødovre, fordi jeg gerne ville give en svigtet hund et nyt hjem. Men da jeg snakkede med en af de ansatte, var de bare ikke vildt begejstrede for at ville bortadoptere en hund til mig. Det skyldtes ene og alene, at jeg muligvis ville blive nødt til at gå fra hunden to gange på en dag, da jeg studerer og har et job ved siden af som afløser. I tilfælde af at jeg ville blive kaldt på arbejde på en af mine skoledage (går i skole tre dage om ugen), ville jeg kunne nå at være hjemme min. 2 timer. Men det var altså ikke godt nok, for hunden kunne udvikle alene hjemme-problemer og blive stresset (og det var der åbenbart rigtig stor sandsynlighed for!)

Hun foreslog mig at komme til samtale om at blive plejefamilie i stedet (for så kunne jeg jo også se hvad det ville sige at have hund:roll:)

 

Og jeg kan til stadighed undre mig over hvorfor en hund i pleje ville være et bedre match til dig og din situation, end en adopteret hund?

 

For de kan ikke udvikle alene hjemme problemer når de kun er i pleje, eller hva ?? :stupid:

[Audrey]

Jeg er da ked af, at du har opfattet mit indlæg sådan. Jeg var bare i tvivl om, hvad du mente, og synes alligevel, der bliver blandet nogle ting sammen her, som intet har med hinanden at gøre. Men du må undskylde, jeg har det også med at blive lidt harsk i spyttet om det her emne, det er bare fordi, det ligger mig så meget på sinde, at jeg bliver følelsesmæssigt påvirket. Jeg ved, hvor stort et arbejde der gøres i f.eks. Spanien og hvor nødvendigt, det er, så når nogen siger noget forkert om det (hvilket Capone gjorde, og du erklærede dig så enig, dog var det lidt uklart for mig, præcis hvad du var enig i), så vil jeg godt lige have afklaret nogle ting og uddybe omkring de forhold.

 

Udover det, så må jeg sige, at i dit tilfælde, ja, der er jeg HELT enig i, at det er noget pjat, at de ikke ville lade dig få en hund. Det forstår jeg slet ikke, faktisk. Der har deres godkendelsesprocedure/regler jo fejlet.

Hvilket jeg også forsøgte at skrive, og yderligere er enig i, da jeg i forbindelse med tilbydelse af frivilligt arbejde herhjemme også bare fik beskeden, at jeg ikke kunne bruges. Men det fremgik ikke tydeligt åbenbart, og det beklager jeg. Håber du kan tage imod en undskyldning - på skrift opstår jo misforståelser af og til.

 

Og det er rigtig ærgerligt at støde på uheldige tilfælde derudover, hvor det ikke virker som om, det har hjulpet det store - at hunde, som kommer hertil ligefrem også kan risikere at blive mishandlet af deres nye ejere, ej, nejnej, det er jo helt utilstedeligt. Men det betyder jo ikke, at det så er sådan overvejende, og at det dermed er en dårlig ting at man kan adoptere fra andre lande. Eller at organisationerne så gør deres arbejde dårligt.

 

Jeg har f.eks. også set eksempler på, at Dyrenes Beskyttelse tog penge for at tage hunde eller katte ind på deres internater og så aflivede dyrene få dage efter, så da der kom nogen og spurgte på dyrene, som havde hørt om, at de manglede nyt hjem, så var de ikke mere. Ligesom Dyrenes Beskyttelse mener, at fundne moderløse killinger bare skal aflives i stedet for at blive flasket op i plejefamilier og have en chance i livet. Og ligesom de har deltaget på danske markeder, hvor der foregik downright dyrplageri af katte, næsebjørne og hunde, hvor de deltagende kredsformænd, som skulle holde opsyn ikke gjorde noget ved det overhovedet. Men derfor ved jeg da godt, at Dyrenes Beskyttelse OGSÅ gør kæmpemeget godt arbejde. Jeg synes bare, det er dybt problematisk, at de har så mange huller i deres organisation og håndtering af dyr, at jeg har droppet at støtte dem nu.

 

Jeg er dog ikke helt enig i den der med at en smutter bliver til to bliver til mange. Fornuftige mennesker lærer som regel af en fejl - så de kan gøre det bedre næste gang. Og jeg ved da, at de f.eks. i Spanske Hunde har haft mange ting oppe og gjort en masse for at undgå flere problemer efterfølgende, når der var folk, de havde godkendt, som alligevel ikke magtede hunden, de fik eller viste sig ikke at være seriøse. Nu kan man jo heller ikke gardere sig fuldstændig - at de får oplysninger om folk og kommer på hjemmebesøg betyder jo, at de ved noget, men de ved jo ikke alt om dem. Så af og til vil nogen have givet et godt indtryk, som desværre ikke holder stik. Det synes jeg bare ikke, man kan klandre foreningerne for. De gør virkelig, hvad de kan. Der er det jo de folk, som har henvendt sig, som er nogle idioter. Og man kan ikke altid gennemskue sådanne folk særlig nemt.

 

Hvad er det for ting, som ikke har noget med hinanden at gøre?

 

Grunden til at jeg har skrevet det med smuttere er, at Flaffy, Zozo, Luna kommenterede hvad jeg skrev i mit første indlæg, som en forklaring på, hvorfor jeg har det, som jeg har det med eksempelvis Græske Hunde. Først har jeg oplevet en græsk hund komme til nok noget nær det værste hjem man kunne forestille sig. Efterfølgende har jeg mødt tre græske plejehunde, som nok havde været bedre tjent med at blive hjemme i Grækenland.

 

Nu er du tydeligvis mere inde det her emne, end jeg er. Kan du så forklare mig/forstå hvorfor Dyreværnet har en regel om, at plejefamilier ikke har forkøbsret på den internathund de har i pleje?

 

Det forekommer mig så besynderligt, at man vil benytte sig af plejefamilier, som man ikke finder egnede som hundeejere. Og jeg forstår heller ikke hvordan det kan gavne en hund, som allerede har skiftet hjem en gang, at blive smidt videre til en ny familie, fordi denne af visse årsager er fundet bedre egnet end plejefamilien. Jeg finder det naturligvis supervigtigt, at en hund får stillet sine behov bedst muligt, men der er jo også noget om, at hunde er gode til at tilpasse sig, og vil det ikke til hver en tid være bedre for den at blive hos sin plejefamilie (hvis familien ønsker at adoptere selvfølgelig), selvom den måske skal være alene hjemme en time længere, eller ikke kommer i skoven hver eneste dag, frem for at skulle flytte endnu en gang?

(beklager mine lange sætninger. Er vist ikke god til punktum i dag)

[Audrey]

Og jeg kan til stadighed undre mig over hvorfor en hund i pleje ville være et bedre match til dig og din situation, end en adopteret hund?

 

For de kan ikke udvikle alene hjemme problemer når de kun er i pleje, eller hva ?? :stupid:

 

Forklaringen var, at det ikke ville skade hunden, hvis det kun var i en kortere periode. "Så kan man godt gå fra den to gange"

 

 

 

Stakkels Audrey......!

[Gæst Joey-Salome]

Hvad er det for ting, som ikke har noget med hinanden at gøre?

 

Grunden til at jeg har skrevet det med smuttere er, at Flaffy, Zozo, Luna kommenterede hvad jeg skrev i mit første indlæg, som en forklaring på, hvorfor jeg har det, som jeg har det med eksempelvis Græske Hunde. Først har jeg oplevet en græsk hund komme til nok noget nær det værste hjem man kunne forestille sig. Efterfølgende har jeg mødt tre græske plejehunde, som nok havde været bedre tjent med at blive hjemme i Grækenland.

 

Nu er du tydeligvis mere inde det her emne, end jeg er. Kan du så forklare mig/forstå hvorfor Dyreværnet har en regel om, at plejefamilier ikke har forkøbsret på den internathund de har i pleje?

 

Det forekommer mig så besynderligt, at man vil benytte sig af plejefamilier, som man ikke finder egnede som hundeejere. Og jeg forstår heller ikke hvordan det kan gavne en hund, som allerede har skiftet hjem en gang, at blive smidt videre til en ny familie, fordi denne af visse årsager er fundet bedre egnet end plejefamilien. Jeg finder det naturligvis supervigtigt, at en hund får stillet sine behov bedst muligt, men der er jo også noget om, at hunde er gode til at tilpasse sig, og vil det ikke til hver en tid være bedre for den at blive hos sin plejefamilie (hvis familien ønsker at adoptere selvfølgelig), selvom den måske skal være alene hjemme en time længere, eller ikke kommer i skoven hver eneste dag, frem for at skulle flytte endnu en gang?

(beklager mine lange sætninger. Er vist ikke god til punktum i dag)

 

Det var det med, at Capone skrev, at vi skal sørge for vores hunde herhjemme i Danmark, inden vi begynder at tage hunde hertil fra andre lande - som jeg er uenig i, og som er en anden diskussion end det med, at der sker fejl i foreningerne og at de af og til via deres regler laver nogle mærkelige ræsonnementer, som det du var ude for. Som er HELT i skoven.

 

Jeg kender ikke meget til lige Dyreværnet, men jeg synes, det lyder helt idiotisk. Og jeg mener da netop, at plejefamilier bør have forkøbsret - det ved jeg da også, de har i foreningen Hittekilling, f.eks. Det er da bedst for hunden/katten at blive samme sted, hvis den har det godt der. Hvert skift til nyt hjem er svært og forvirrende for dyret, det bør de da også vide i Dyreværnet. Fatter bjælde af det, hvis det virkelig er deres politik.

[Gæst Joey-Salome]

Forklaringen var, at det ikke ville skade hunden, hvis det kun var i en kortere periode. "Så kan man godt gå fra den to gange"

 

 

 

Stakkels Audrey......!

 

Øh. Det giver jo SLET ingen mening. Som i "hvis man kun har den i kort tid gør det ikke noget, at man går fra den, ikke har tid til den, m.m."????!??

Aj, tværtimod, sgu da. Pffffffff.

[Audrey]

Øh. Det giver jo SLET ingen mening. Som i "hvis man kun har den i kort tid gør det ikke noget, at man går fra den, ikke har tid til den, m.m."????!??

Aj, tværtimod, sgu da. Pffffffff.

 

Ja det var, hvad jeg fik at vide. Finder det også meget mærkeligt, og er glad for at jeg valgte at få min egen hund (som jeg så kan mishandle ), for jeg ville knytte mig helt vildt meget til sådan en plejehund, og så vide på forhånd at man ikke ville få lov til at adoptere den, fordi formidlerne i bund og grund ikke synes, at man kan give den de optimale forhold.

 

Man skal også følge et helt bestemt træningsskema, som de udfærdiger på kontoret. Det er da også logisk nok, men det ville jeg godt nok have svært ved! Det ville jo betyde, at hvis de siger, at jeg ikke må lade hunden gå løs, så skal den have snor på, uanset hvor man går med den...

[Gæst labrador]

Kom venner vær med til at hjælpe den lille pekineser til nyt hjem.

[Valhrona]

Mine oplevelser med Dyreværnet (som IKKE er Dyrenes Beskyttelse, hvis nogen skulle være i tvivl) er, at dyrets (i det her tilfælde hundens) tarv kommer i første række. Den familie, som menes at passe bedst til den enkelte hund, er den der bliver valgt. Mange af de hunde der er hos Dyreværnet har en ubehagelig fortid og kan derfor også have separationsangst m.v. Jeg synes nu ikke det lyder helt tosset, at de ikke synes det er en god idé at gå fra hunden 2 gange om dagen. (Det gør vi heller ikke selv hjemme hos os - vovserne vænner sig jo til, at når man kommer hjem, så er man hjemme og går ikke lige bagefter igen - de få gange vi har kørt ud at handle efter at have været hjemme fra arbejde er de blevet smask forvirrede, når vi er kørt igen). Men ja det kan undre, hvis de synes, at kravene til en plejefamilie skal være mindre end til en kommende ejer, for som flere af jer siger, så er det belastning for hunden hver gang den skal skifte hjem.

Og i øvrigt - min holding er, at alle tiltag for at hjælpe dyr til en bedre tilværelse er beundringsværdige - uanset om det er i Danmark, Thailand, Grækenland, Spanien eller andre steder!

[Gæst Missing]

Det er den samme diskution der altid kører herovre. Er det fair at hente hunde fra Irland til nye hjem herovre, når tuwsindvis af engelske hunde bliver aflivet? I sidste ende er det vel "ligemeget" hvor hundene er fra når de får den lilla sprøjte, en død hund er en død hund?

 

:kys:

 

Min hund har det da vist ret så godt, og selvom det er virkelig godt, at hundene hos Dyreværnet ikke bliver bortadopteret for enhver pris og til enhver person, så synes jeg måske at kravene til en adoptivfamilie er lige strenge nok..

Jeg synes de gør et fantastisk arbejde med de hunde, men helt ærligt, så tror jeg de har skræmt mig fra at gå til optagelsesprøve hos dem igen.

 

Hmm min opfattelse er næsten omvendt. At de får lov at komme ud til næsten hvem som helst, bare de har have Jeg har, desværre, set eksempler på ping-pong hunde derude.

 

Jeg er enig med Capone i det hun skriver om, at vi har så mange hunde herhjemme som mangler nye hjem, og at vi burde tage os af dem i højere grad.

 

Men altså, hvis der primært sidder de "forkerte" typer hunde på et internat i forhold til, hvad man kan tilbyde/hvilken hund man vil trives med, så skal man enten støtte mer-produktion eller få en fra et andet land Jeg klikker rigtig godt med mynderne, så jeg vil bestemt gerne have en engang. De sidder sjældent på internaterne. Jeg har haft flere genbrugshunde og ved, hvordan det er at have en hund med bagage. Jeg vil hellere få en spansk mynde, end jeg vil have en dsg fra et internat (fordi jeg ved, at dsg og mig ikke rigtig klikker)

 

 

 

 

Jeg havde en veninde, som på trods af at hun gennemgående var/er særdeles uegnet til at have dyr, fik lov til at adoptere en græsk hund med sin kæreste. Han fik skæld ud når han kastede op i bilen, og kæresten havde sparket ham fordi han havde skidt mens han var alene hjemme, hvilket han heller ikke lærte ordentligt.

Det endte gudskelov med, at hunden kom hjem til en dame, som havde adopteret hans bror.

 

En "smutter" bliver til to bliver til mange. Jeg mener ikke, hvad jeg gør uden grund, og finder det ret provokerende at få en løftet pegefinger fra en, som ingen anelse har om hvad jeg ved og ikke ved.

 

Rædsom, rædsom historie. Men det kunne dog lige så godt være sket for et dansk internat, at de havde omplaceret til samme mennesker. Hvis de vidste, hvad de skulle sige under interviews og hjemmebesøg. De færreste siger vel, at de sparker hunden for at lave noget indendørs.

[Valhrona]

:kys:

Rædsom, rædsom historie. Men det kunne dog lige så godt være sket for et dansk internat, at de havde omplaceret til samme mennesker. Hvis de vidste, hvad de skulle sige under interviews og hjemmebesøg. De færreste siger vel, at de sparker hunden for at lave noget indendørs.

 

Nej du har ret, ingen kan nogenside gardere sig 100 % mod "pæne" psykopater - det kan en almindelig opdrætter heller ikke med hvalpe. Men jeg mener dog stadig, at de hos Dyreværnet gør en hel del for at sikre sig så godt som muligt, at vovsen kommer et godt sted hen. Som sagt holder de møder, hvor dem som kender hunden bedst og en adfærdsbehandler i fællesskab beslutter, hvem af ansøgerne som passer bedst til den pågældende hund. Der var familier med størrer haver end vores og med mere tid hjemme end os, som fik afslag på Goofy. Vi fik ham, fordi vi havde bedre forudsætninger for at give ham en rolig og stabil tilværelse, hvilket han havde brug for efter et noget omtumlet og forvirrende liv, og fordi vi havde erfaring med "den slags" hunde. Der bliver så sandelig spurgt om meget andet end om man har have!

[Gæst Missing]

Nej du har ret, ingen kan nogenside gardere sig 100 % mod "pæne" psykopater - det kan en almindelig opdrætter heller ikke med hvalpe. Men jeg mener dog stadig, at de hos Dyreværnet gør en hel del for at sikre sig så godt som muligt, at vovsen kommer et godt sted hen. Som sagt holder de møder, hvor dem som kender hunden bedst og en adfærdsbehandler i fællesskab beslutter, hvem af ansøgerne som passer bedst til den pågældende hund. Der var familier med størrer haver end vores og med mere tid hjemme end os, som fik afslag på Goofy. Vi fik ham, fordi vi havde bedre forudsætninger for at give ham en rolig og stabil tilværelse, hvilket han havde brug for efter et noget omtumlet og forvirrende liv, og fordi vi havde erfaring med "den slags" hunde. Der bliver så sandelig spurgt om meget andet end om man har have!

 

Det ved jeg. Men jeg kender, som andre, også til eksempler på folk, der har fået hunde derfra, som bestemt ikke skulle have hund overhovedet. Men det er intet stempel af Dyreværnet - nok nærmere bare for at sige, at det kan ske for alle, der formidler hunde (altså ikke bare er græske hunde/spanske hunde osv)

[Valhrona]

Det ved jeg. Men jeg kender, som andre, også til eksempler på folk, der har fået hunde derfra, som bestemt ikke skulle have hund overhovedet. Men det er intet stempel af Dyreværnet - nok nærmere bare for at sige, at det kan ske for alle, der formidler hunde (altså ikke bare er græske hunde/spanske hunde osv)

 

Ja præcis, det er også det jeg siger: "Pæne" psykopater findes desværre overalt. Folk, som gør et godt indtryk og siger alt det rigtige og så i virkelig heden er nogle forbandede dyremishandlere! Det er desværre nok ikke muligt helt at undgå, men hvis man gør alt hvad man kan og lytter til sin intuition, så kan man vel i princippet ikke gøre mere? (Jeg overvejer selv at sætte overvågning op i hjemmene hos mine hvalpekøbere, når den tid kommer, men det går vist ikke ) Det er da også min værste frygt med vores kommende hvalpe. Folk kommer i krydsforhør kan jeg godt meddele!

[Gæst Missing]

Ja præcis, det er også det jeg siger: "Pæne" psykopater findes desværre overalt. Folk, som gør et godt indtryk og siger alt det rigtige og så i virkelig heden er nogle forbandede dyremishandlere! Det er desværre nok ikke muligt helt at undgå, men hvis man gør alt hvad man kan og lytter til sin intuition, så kan man vel i princippet ikke gøre mere? (Jeg overvejer selv at sætte overvågning op i hjemmene hos mine hvalpekøbere, når den tid kommer, men det går vist ikke ) Det er da også min værste frygt med vores kommende hvalpe. Folk kommer i krydsforhør kan jeg godt meddele!

 

Ha ha, du kan prøve at lave en klausul om kamera i hjemmet hos kommende hvalpekøbere, men er risikoen ikke, at du så først tiltrækker nogle spøjse typer?

[Valhrona]

Ha ha, du kan prøve at lave en klausul om kamera i hjemmet hos kommende hvalpekøbere, men er risikoen ikke, at du så først tiltrækker nogle spøjse typer?

 

De får ingenting at vide! :mrgreen: (Okay nu lyder jeg som en skummel type.. - Det er jeg nok også når det kommer til folk, der ikke behandler dyr ordentligt! )

[Gæst Missing]

De får ingenting at vide! :mrgreen: (Okay nu lyder jeg som en skummel type.. - Det er jeg nok også når det kommer til folk, der ikke behandler dyr ordentligt! )

 

Meget skummel type

[Ulla H]

Til Audrey

Jeg er lidt nysgerrig og håber du besvarer den her.

Er din veninde med den græske bosiddende eller var på Amager og havde 2 mindre børn, og var på barsel, da de fik hvalpen????

Jeg har nemlig haft 2 smukke hvalpe hanhvalpe i pleje, hvor den fra Amager endte hos sin bror .

Hvis det er dem, så var manden nok den der drømte mest om hund, og jegisær en lang samtale med kvinder, da hun jo havde mindre børn også. Og børn tager tid.

Denne kvinde mente hun havde stort overskud og især til at lære denne hund alenehjemmetræning.Hun vidste godt at den første lange tid ville blive som med et nyt spædbarn.

Desværre er det sådan at folk kan overkomme det utrolige, når de skal godkendes og inden hunden har drevet dem til vanvid, fordi den altså er en hvalp med hvalpeunoder,og ikke viser taknemmelighed ved at få et nyt hjem.

[Audrey]

Mange af de hunde der er hos Dyreværnet har en ubehagelig fortid og kan derfor også have separationsangst m.v. Jeg synes nu ikke det lyder helt tosset, at de ikke synes det er en god idé at gå fra hunden 2 gange om dagen. (Det gør vi heller ikke selv hjemme hos os - vovserne vænner sig jo til, at når man kommer hjem, så er man hjemme og går ikke lige bagefter igen - de få gange vi har kørt ud at handle efter at have været hjemme fra arbejde er de blevet smask forvirrede, når vi er kørt igen). Men ja det kan undre, hvis de synes, at kravene til en plejefamilie skal være mindre end til en kommende ejer, for som flere af jer siger, så er det belastning for hunden hver gang den skal skifte hjem.

 

Ville du også fraråde en som mig helt at få hund? Eller ville du fraråde mig at få en omplaceringshund? For da jeg havde snakket med hende fra Dyreværnet, sad jeg tilbage med en følelse af skam over at jeg havde overvejet at få hund med de forhold, jeg ville kunne tilbyde.

Og helt ærligt, så tror jeg ikke, at jeg er en dårlig hundeejer, fordi jeg muligvis vil komme til at gå fra min hund to gange på en dag en gang imellem. Som sagt, så er der jo ikke tale om "Hej hunni! Farvel hunni!", men jeg vil være hjemme nogle timer imellem. Det er naturligvis nemmere/mere optimalt hvis man er flere i familien, men sådan er det nu en gang ikke her.

 

Hmm min opfattelse er næsten omvendt. At de får lov at komme ud til næsten hvem som helst, bare de har have Jeg har, desværre, set eksempler på ping-pong hunde derude.

 

Er det hunde fra Dyreværnet?

Jeg har jo også set og hørt om græske hunde, som har skullet skifte hjem igen, og selvfølgelig kan formidlerne ikke se ind i fremtiden, lige så vel som køberen. Der er jo ingen hundeejere, som regner med at hunden skal omplaceres, når de

køber den og jeg ved godt, at de forskellige organisationer gør deres bedste og mere kan man ikke gøre. Men min erfaring er jo så bare, at selvom jeg havde regnet med, at jeg meget gerne måtte adoptere en internathund, så var virkeligheden en anden. (Der blev ikke decideret sagt: "Du må ikke få en af vores hunde", men det var måske kommet op hvis damen ikke havde overbevist mig om, at det var helt forkert af mig at få hund.

 

Men altså, hvis der primært sidder de "forkerte" typer hunde på et internat i forhold til, hvad man kan tilbyde/hvilken hund man vil trives med, så skal man enten støtte mer-produktion eller få en fra et andet land Jeg klikker rigtig godt med mynderne, så jeg vil bestemt gerne have en engang. De sidder sjældent på internaterne. Jeg har haft flere genbrugshunde og ved, hvordan det er at have en hund med bagage. Jeg vil hellere få en spansk mynde, end jeg vil have en dsg fra et internat (fordi jeg ved, at dsg og mig ikke rigtig klikker)

 

Det kan jeg godt forstå. Selvfølgelig skal man ikke bare adoptere en hund fordi "man gør en god gerning", og kan godt forestille mig at mynder ikke er så udbredte på danske internater, men hvis man nu ikke er ude efter en specifik race, tror jeg der er rigtig god chance for at finde en hund, som passer ind i ens liv her i Danmark.

 

Rædsom, rædsom historie. Men det kunne dog lige så godt være sket for et dansk internat, at de havde omplaceret til samme mennesker. Hvis de vidste, hvad de skulle sige under interviews og hjemmebesøg. De færreste siger vel, at de sparker hunden for at lave noget indendørs.

 

Det kunne det sagtens. Men nu har jeg kun erfaringer med Græske Hunde, og desværre kun dårlige...