Omplacering hunde søges

[Audrey]

Til Audrey

Jeg er lidt nysgerrig og håber du besvarer den her.

Er din veninde med den græske bosiddende eller var på Amager og havde 2 mindre børn, og var på barsel, da de fik hvalpen????

Jeg har nemlig haft 2 smukke hvalpe hanhvalpe i pleje, hvor den fra Amager endte hos sin bror .

Hvis det er dem, så var manden nok den der drømte mest om hund, og jegisær en lang samtale med kvinder, da hun jo havde mindre børn også. Og børn tager tid.

Denne kvinde mente hun havde stort overskud og især til at lære denne hund alenehjemmetræning.Hun vidste godt at den første lange tid ville blive som med et nyt spædbarn.

Desværre er det sådan at folk kan overkomme det utrolige, når de skal godkendes og inden hunden har drevet dem til vanvid, fordi den altså er en hvalp med hvalpeunoder,og ikke viser taknemmelighed ved at få et nyt hjem.

 

Nej det er ikke hende. Men det du beskriver er nok grunden til at så mange hunde står til omplacering på internater og DBA/Gul&Gratis..

 

Hunden bor vist nok i Jylland nu, sammen med sin bror. Det er i hvert fald det sidste jeg ved. Det er en del år siden.

[Hewlett]

Mine oplevelser med Dyreværnet (som IKKE er Dyrenes Beskyttelse, hvis nogen skulle være i tvivl) er, at dyrets (i det her tilfælde hundens) tarv kommer i første række. Den familie, som menes at passe bedst til den enkelte hund, er den der bliver valgt. Mange af de hunde der er hos Dyreværnet har en ubehagelig fortid og kan derfor også have separationsangst m.v. Jeg synes nu ikke det lyder helt tosset, at de ikke synes det er en god idé at gå fra hunden 2 gange om dagen. (Det gør vi heller ikke selv hjemme hos os - vovserne vænner sig jo til, at når man kommer hjem, så er man hjemme og går ikke lige bagefter igen - de få gange vi har kørt ud at handle efter at have været hjemme fra arbejde er de blevet smask forvirrede, når vi er kørt igen).

 

Altså, jeg har flere gange prøvet at lade Ninja være alene 2 gange på en dag.

 

Det tager hun absolut ikke skade af. Står bare og glor i gangen når man går, og går så ind og lægger sig i sengen og sover. I hendes verden er alene hjemme tid = Sove tid. Det er meget lang tid siden hun sidst lavede ballade da hun var alene (hvilket gik ud over min fine lædersko ).

 

Vi har sågar formået at glemme at stille en kasse med hendes godbidder væk fra gulvet ude i køkkenet. Den var urørt da vi kom hjem igen, for hun er slet ikke vant til at gå rundt og snuse når hun er alene hjemme, og går kun i køkkenet for at drikke vand.

 

Selvfølgelig går jeg ikke fra hende 2 gange om dagen med supergod samvittighed (sker også max 4 gange om måneden), men jeg ved at hun har det godt og er tryg når vi forlader hende, og at vi kommer hjem til en glad og søvnig hund der strækker sig hele vejen ud i gangen og er helt varm på maven

 

Jeg tror det er de færreste hundeejere der ikke engang imellem er nødsaget til at gå fra deres hund(e) 2 gange om dagen. Gør det én uegnet til at have hund ? Ikke hvis den har lært alene hjemme ordentligt.

[Ulla H]

Mht omplacering af f.eks græske og spanske hunde, kan det slet ikke undgåes.

Folk er ofte for urealistiske mht til deres evner med en hund , der f.eks har lidt i bagagen. Eller en smuk toptunet jagthund.

Og når folk har brændt varm på en hund , der er velbeskrevet dernedefra og ikke må adopterer af forskellige grunde, bliver de ofte møjfornærmede. Måske kan de godt blive godkendt til f.eks mindre eller ældre hund.

Mange med græske hund har hunde i forvejen og det sker, at den nye og de oprindelige slet ikke kan trives sammen. Så må der findes andet hjem til sidstkomne.Det sker da også med de ppolske og spanske og danske vel også.

Nu er der regler i GH med alder for de voksne(25 år), bopæl, mindre børn osv, så jeg håber det hjælper og desuden er hundene nu nøjerer udvalgt end førhen. Og de kan da dispenceres, men hjemmebesøg før adoption er blevet mere grundigt.

[Valhrona]

Altså, jeg har flere gange prøvet at lade Ninja være alene 2 gange på en dag.

 

Det tager hun absolut ikke skade af. Står bare og glor i gangen når man går, og går så ind og lægger sig i sengen og sover. I hendes verden er alene hjemme tid = Sove tid. Det er meget lang tid siden hun sidst lavede ballade da hun var alene (hvilket gik ud over min fine lædersko ).

 

Vi har sågar formået at glemme at stille en kasse med hendes godbidder væk fra gulvet ude i køkkenet. Den var urørt da vi kom hjem igen, for hun er slet ikke vant til at gå rundt og snuse når hun er alene hjemme, og går kun i køkkenet for at drikke vand.

 

Selvfølgelig går jeg ikke fra hende 2 gange om dagen med supergod samvittighed (sker også max 4 gange om måneden), men jeg ved at hun har det godt og er tryg når vi forlader hende, og at vi kommer hjem til en glad og søvnig hund der strækker sig hele vejen ud i gangen og er helt varm på maven

 

Jeg tror det er de færreste hundeejere der ikke engang imellem er nødsaget til at gå fra deres hund(e) 2 gange om dagen. Gør det én uegnet til at have hund ? Ikke hvis den har lært alene hjemme ordentligt.

 

Nu snakker vi ikke "sunde" og velstimulerede vovser, som har haft det som blommen i et æg hele livet, har lært at være alene på en god og hensigtsmæssig måde m.v., men hunde, som har haft en dårlig start på livet. (Goofy blev fundet bundet til et træ i en skov ca. 6 måneder gammel, underernæret og med bidskader i øret. Han kom på internat og fik et hjem hos en ældre mand, som døde. Det fandt man ud af ca 8-10 dage efter, så Goofy og mandens anden hund havde gået hos en død ejer uden mad og drikke) Goofy har en historie, de andre hunde har hver deres mere eller mindre sørgelige fortid. Mange af hundene er skadet for livet og tager "tingene" tungere end en vovse, som altid har haft det godt og kunnet stole på sine mennesker. Det kunne jo være årsagen til, at man stiller nogle lidt store krav til hundenes kommende hjem. Vi har været heldige med Goofy, han ødelægger heller ingenting, når han er alene og han er også varm på maven og gaber og strækker sig, når vi kommer hjem. Nu er der selvfølgelig også 2 hunde i vores hjem, som har stor glæde af hinanden..

[Gæst Missing]

Er det hunde fra Dyreværnet?

 

Ja jeg har oplevet mere end en hund derfra, der er endt i et forkert hjem og endnu engang måtte skifte ejer.

[Valhrona]

Ville du også fraråde en som mig helt at få hund? Eller ville du fraråde mig at få en omplaceringshund? For da jeg havde snakket med hende fra Dyreværnet, sad jeg tilbage med en følelse af skam over at jeg havde overvejet at få hund med de forhold, jeg ville kunne tilbyde.

Og helt ærligt, så tror jeg ikke, at jeg er en dårlig hundeejer, fordi jeg muligvis vil komme til at gå fra min hund to gange på en dag en gang imellem. Som sagt, så er der jo ikke tale om "Hej hunni! Farvel hunni!", men jeg vil være hjemme nogle timer imellem. Det er naturligvis nemmere/mere optimalt hvis man er flere i familien, men sådan er det nu en gang ikke her. QUOTE]

 

Nu arbejder jeg ikke hos Dyreværnet, så jeg har ingen indflydelse på, hvordan de gør. Men nu spørger du mig som person: og nej jeg ville ikke fraråde dig at få en hund. Og hvis det var en omplaceringshund ville det komme helt an på hundens bagage. Det er også mit indtryk, at det er sådan de gør det derude. I min verden er det hundens behov der skal komme først. Måske har du taget det lidt for nær, det der er blevet sagt og overfortolket det? Du sagde jo selv, at du ikke havde fået afslag som sådan. Jeg kunne også sagtens selv tage det meget nær.. Det handler i bund og grund ikke om, hvor stor folks bolig og have er, men om hvordan man imødekommer den pågældende hunds behov (er det en hund med stort behov for fysisk aktivitet, er det "næsearbejde" hunden har behov for, løsning af opgaver, tæt kontakt til familie, behov for rolige omgivelser eller andet - det er jo meget forskelligt fra hund til hund)

[Audrey]

Ja jeg har oplevet mere end en hund derfra, der er endt i et forkert hjem og endnu engang måtte skifte ejer.

 

Måske tiderne er skiftet? Men igen, det er jo hvad man har erfaring med. Som mig, der for eksempel kun har haft uheldige episoder med Græske Hunde, selvom der heldigvis er mange succeshistorier om de hunde.

 

 

Nu arbejder jeg ikke hos Dyreværnet, så jeg har ingen indflydelse på, hvordan de gør. Men nu spørger du mig som person: og nej jeg ville ikke fraråde dig at få en hund. Og hvis det var en omplaceringshund ville det komme helt an på hundens bagage. Det er også mit indtryk, at det er sådan de gør det derude. I min verden er det hundens behov der skal komme først. Måske har du taget det lidt for nær, det der er blevet sagt og overfortolket det? Du sagde jo selv, at du ikke havde fået afslag som sådan. Jeg kunne også sagtens selv tage det meget nær.. Det handler i bund og grund ikke om, hvor stor folks bolig og have er, men om hvordan man imødekommer den pågældende hunds behov (er det en hund med stort behov for fysisk aktivitet, er det "næsearbejde" hunden har behov for, løsning af opgaver, tæt kontakt til familie, behov for rolige omgivelser eller andet - det er jo meget forskelligt fra hund til hund)

 

Nej det blev ikke sagt direkte, men det fremgik altså rigtig tydeligt, at hun syntes det var en meeeeeget dårlig idé, og så ville det jo være mærkeligt hvis jeg stadig ville have hund fra deres internat efter at hun så ihærdigt havde prøvet at spore mig væk fra min idé. Vi nåede slet ikke at komme ind på noget som helst mht. hvilken type hund det skulle være. Da hun havde spurgt ind til alene hjemme var den ligesom lukket for mig. Selvfølgelig blev jeg ked af det, men jeg synes ikke, jeg har været nærtagende i denne situation.

 

Da jeg ringede til DKK for at spørge hvilken race de ville anbefale, fik jeg bare sagt at jeg boede i lejlighed, og at jeg godt kunne lide store hunde, før damen i røret foreslog en labrador.... Der er godt nok en verden til forskel fra to institutioner, som begge har kærlighed til hunde i højsædet. :hmm:

[Valhrona]

Måske tiderne er skiftet? Men igen, det er jo hvad man har erfaring med. Som mig, der for eksempel kun har haft uheldige episoder med Græske Hunde, selvom der heldigvis er mange succeshistorier om de hunde.

 

 

 

 

Nej det blev ikke sagt direkte, men det fremgik altså rigtig tydeligt, at hun syntes det var en meeeeeget dårlig idé, og så ville det jo være mærkeligt hvis jeg stadig ville have hund fra deres internat efter at hun så ihærdigt havde prøvet at spore mig væk fra min idé. Vi nåede slet ikke at komme ind på noget som helst mht. hvilken type hund det skulle være. Da hun havde spurgt ind til alene hjemme var den ligesom lukket for mig. Selvfølgelig blev jeg ked af det, men jeg synes ikke, jeg har været nærtagende i denne situation.

 

Da jeg ringede til DKK for at spørge hvilken race de ville anbefale, fik jeg bare sagt at jeg boede i lejlighed, og at jeg godt kunne lide store hunde, før damen i røret foreslog en labrador.... Der er godt nok en verden til forskel fra to institutioner, som begge har kærlighed til hunde i højsædet. :hmm:

 

Det må man sige - det er som om at en labrador kan alle da have. Der er mange, der glemmer, at en labrador er en jagthund med et stort behov for måde fysisk og mental træning. Mange mennesker tror, at en labrador bare en en godmodig familiehund (hvilket jo også er tilfældet, men der er bare så meget mere til det!) Det kunne jo også være, at Dyreværns-damen og du bare kom skævt ind på hinanden. Jeg vil i hvert fald ikke anbefale folk at blive skræmte over at tage derud, hvis de er på udkig efter en vaps.

[Hewlett]

Nu snakker vi ikke "sunde" og velstimulerede vovser, som har haft det som blommen i et æg hele livet, har lært at være alene på en god og hensigtsmæssig måde m.v., men hunde, som har haft en dårlig start på livet. (Goofy blev fundet bundet til et træ i en skov ca. 6 måneder gammel, underernæret og med bidskader i øret. Han kom på internat og fik et hjem hos en ældre mand, som døde. Det fandt man ud af ca 8-10 dage efter, så Goofy og mandens anden hund havde gået hos en død ejer uden mad og drikke) Goofy har en historie, de andre hunde har hver deres mere eller mindre sørgelige fortid. Mange af hundene er skadet for livet og tager "tingene" tungere end en vovse, som altid har haft det godt og kunnet stole på sine mennesker. Det kunne jo være årsagen til, at man stiller nogle lidt store krav til hundenes kommende hjem. Vi har været heldige med Goofy, han ødelægger heller ingenting, når han er alene og han er også varm på maven og gaber og strækker sig, når vi kommer hjem. Nu er der selvfølgelig også 2 hunde i vores hjem, som har stor glæde af hinanden..

 

Nu er det jo ikke kun hunde der er blevet mishandlet som bliver omplaceret via internatter.

 

Jeg kan ikke se hvorfor man skal diskvalificeres for at kunne adoptere end internathund hvis man har tid til at lære den at være alene hjemme, og derefter kan være nødsaget til at skulle gå fra hunden 2 gange på en dag ca. 2 gange om måneden.

[Audrey]

Det må man sige - det er som om at en labrador kan alle da have. Der er mange, der glemmer, at en labrador er en jagthund med et stort behov for måde fysisk og mental træning. Mange mennesker tror, at en labrador bare en en godmodig familiehund (hvilket jo også er tilfældet, men der er bare så meget mere til det!) Det kunne jo også være, at Dyreværns-damen og du bare kom skævt ind på hinanden. Jeg vil i hvert fald ikke anbefale folk at blive skræmte over at tage derud, hvis de er på udkig efter en vaps.

 

Nej, det var sørme heller ikke mit mål at trashtalke Dyreværnet. De gør et fantastisk arbejde og jeg ville jo selv gerne have støttet det.

 

Nu var det sådan set en labradorblanding jeg gerne ville have, og sådan en jeg endte med at få, men jeg var bange for det var for stor en hund at have i en lejlighed. Jeg har selvfølgelig sat mig ind i hvad typen kræver og nyder at træne lydighed og apport. Vi har for nyligt været ude at gå spor, og det er helt klart noget, vi kommer til at gøre jævnligt. Men ja, labben er blevet fremstillet som en hund alle kan have, og den kræver ingenting af sin ejer. Næh, den løber ikke på væggene hvis den ikke bliver stimuleret, men til gengæld brænder den inde med al den energi og opmærksomhedsbehov den har. Og så er der jo ingen hunde, som er født lydigheds-, alene hjemme- og renlighedstrænet..

Dog tror jeg, at tiderne har ændret sig lidt til, at det er "røvsygt" at eje en labrador (især i sort) fordi sådan en har alle jo, og man vil nu have en anderledes hund med udfordring i.

[Valhrona]

Nu er det jo ikke kun hunde der er blevet mishandlet som bliver omplaceret via internatter.

 

Jeg kan ikke se hvorfor man skal diskvalificeres for at kunne adoptere end internathund hvis man har tid til at lære den at være alene hjemme, og derefter kan være nødsaget til at skulle gå fra hunden 2 gange på en dag ca. 2 gange om måneden.

 

Jeg har heller ikke på noget tidspunkt sagt, at det kun er mishandlede hunde, der er på internat. Men hovedparten af de vovser der er der har en historie, som burde have været anderledes.

Med risiko for at blive beskyldt for at syg i hovedet vil jeg tillade mig at sammenligne en traumatiseret hund med et traumatiseret barn eller en hjemvendt soldat fra en krigszone (for nu at sætte det lidt på spidsen og understrege meningen). Selvom det traumatiserede barn bliver adopteret af en god og velfungerende familie, vil barnet bære sit traume med sig i større eller mindre grad hele livet. Det samme gælder soldaten. Han (eller hun) kan komme hjem til sin lille andedam og leve et normalt og lykkeligt liv, men under overfladen, altså "deep down" vil både barnet, soldaten og hunden have det svært med nogle ting, som for andre "normale" børn, soldater og hunde ikke er noget problem. For nu at holde os til hunden: Hvis den har oplevet ikke at kunne stole på mennesker, at blive efterladt flere dage i træk uden mad og vand eller andet, så vil den alt andet lige tage det tungere at blive forladt (og altså blive meget ked af det flere gange om dagen) end den hund, som altid har vidst, at menneskerne kommer tilbage lige om lidt! Man kan ikke bare forvente, at hundens "tavle bliver vasket ren" fordi den kommer et godt sted hen at være. Den vil have sin bagage og fortid med.

[Valhrona]

Nej, det var sørme heller ikke mit mål at trashtalke Dyreværnet. De gør et fantastisk arbejde og jeg ville jo selv gerne have støttet det.

 

Nu var det sådan set en labradorblanding jeg gerne ville have, og sådan en jeg endte med at få, men jeg var bange for det var for stor en hund at have i en lejlighed. Jeg har selvfølgelig sat mig ind i hvad typen kræver og nyder at træne lydighed og apport. Vi har for nyligt været ude at gå spor, og det er helt klart noget, vi kommer til at gøre jævnligt. Men ja, labben er blevet fremstillet som en hund alle kan have, og den kræver ingenting af sin ejer. Næh, den løber ikke på væggene hvis den ikke bliver stimuleret, men til gengæld brænder den inde med al den energi og opmærksomhedsbehov den har. Og så er der jo ingen hunde, som er født lydigheds-, alene hjemme- og renlighedstrænet..

Dog tror jeg, at tiderne har ændret sig lidt til, at det er "røvsygt" at eje en labrador (især i sort) fordi sådan en har alle jo, og man vil nu have en anderledes hund med udfordring i.

 

Ja det med, at en labrador er en kedelig hund er jeg også stødt på. Synes dog efterhånden det er sjældent at se en sort labbe. Nu er de alle brune. Men det er som om, at hunderacer kommer "på mode". For nogle år siden skulle alle have en Bordercollie (som jo absolut også er en hund, der skal stimuleres). Nu er mit indtryk, at det er Cavalier King Charles, Chihuahua og Aussier der skamavles på (og måske stadig lidt Fransk Bulldog?). Trist at folk ikke sætter sig mere ind i, hvilken hund der passer til deres liv og familie. (Og for god ordens skyld: Jeg er udemærket klar over, at der er masser af ejere af de omtalte racer, som ved hvad de har med at gøre, og som bevidst har valgt den pågældende race - der er også bare mange som ikke har.)

[Hewlett]

Jeg har heller ikke på noget tidspunkt sagt, at det kun er mishandlede hunde, der er på internat. Men hovedparten af de vovser der er der har en historie, som burde have været anderledes.

Med risiko for at blive beskyldt for at syg i hovedet vil jeg tillade mig at sammenligne en traumatiseret hund med et traumatiseret barn eller en hjemvendt soldat fra en krigszone (for nu at sætte det lidt på spidsen og understrege meningen). Selvom det traumatiserede barn bliver adopteret af en god og velfungerende familie, vil barnet bære sit traume med sig i større eller mindre grad hele livet. Det samme gælder soldaten. Han (eller hun) kan komme hjem til sin lille andedam og leve et normalt og lykkeligt liv, men under overfladen, altså "deep down" vil både barnet, soldaten og hunden have det svært med nogle ting, som for andre "normale" børn, soldater og hunde ikke er noget problem. For nu at holde os til hunden: Hvis den har oplevet ikke at kunne stole på mennesker, at blive efterladt flere dage i træk uden mad og vand eller andet, så vil den alt andet lige tage det tungere at blive forladt (og altså blive meget ked af det flere gange om dagen) end den hund, som altid har vidst, at menneskerne kommer tilbage lige om lidt! Man kan ikke bare forvente, at hundens "tavle bliver vasket ren" fordi den kommer et godt sted hen at være. Den vil have sin bagage og fortid med.

 

 

Jamen jeg er helt med på at der findes traumatiserede hunde på mange af de danske internatter.

 

Men mit indlæg var skrevet ud fra Audreys erfaring med at ville adoptere en internathund, og internattets begrundelse for hvorfor de ikke fandt hende egnet.

 

Jeg undrer mig over at de ikke har tænkt "Fedt, én der er interesseret i en labradorblanding - lad os se om vi ikke kan finde en hund til hende, som med den rette alene hjemme træning kan tåle at hun kommer til at gå fra den".

[Audrey]

Jamen jeg er helt med på at der findes traumatiserede hunde på mange af de danske internatter.

 

Men mit indlæg var skrevet ud fra Audreys erfaring med at ville adoptere en internathund, og internattets begrundelse for hvorfor de ikke fandt hende egnet.

 

Jeg undrer mig over at de ikke har tænkt "Fedt, én der er interesseret i en labradorblanding - lad os se om vi ikke kan finde en hund til hende, som med den rette alene hjemme træning kan tåle at hun kommer til at gå fra den".

 

Der var ikke engang tale om nogen specifik race så der var på tidspunktet hvor jeg blev "afvist" ikke nogen begrænsning på udvalget ift. race..

 

Jeg kunne jo også have købt en omplaceringsvov fra DBA, men det var jeg bare ikke tryg ved. Folk siger jo hvad som helst for at komme af med deres hunde.

Halleluja for ansvarsløst hygge-køkken-tavleløst-blandingsopdræt :5up:

[Hewlett]

Der var ikke engang tale om nogen specifik race så der var på tidspunktet hvor jeg blev "afvist" ikke nogen begrænsning på udvalget ift. race..

 

Jeg kunne jo også have købt en omplaceringsvov fra DBA, men det var jeg bare ikke tryg ved. Folk siger jo hvad som helst for at komme af med deres hunde.

Halleluja for ansvarsløst hygge-køkken-tavleløst-blandingsopdræt :5up:

 

Jeg tænker faktisk tit på hvor mange af Ninjas 9 søskende der er blevet omplaceret, eller overhovedet er i live den dag idag.

 

Bliver altid lidt trist ved tanken, for der var den dejligste hanhvalp som helt sikkert var kommet med os hjem hvis det var en han vi havde bestemt os for

[Audrey]

Jeg tænker faktisk tit på hvor mange af Ninjas 9 søskende der er blevet omplaceret, eller overhovedet er i live den dag idag.

 

Bliver altid lidt trist ved tanken, for der var den dejligste hanhvalp som helt sikkert var kommet med os hjem hvis det var en han vi havde bestemt os for

 

Sådan havde jeg det også med en af Audreys brødre. Han var bare SÅ dejlig og var jeg blevet ved beslutningen om en han var der ingen tvivl om hvem det skulle være. Han var jo ved at havne hos en forkert familie, men opdrætterfamilien fortrød heldigvis og fandt en anden køber.

Jeg tænker også nogle gange, at nogle af dem måske vil blive omplaceret eller aflivet pga. sygdom, men tror opdrætter får det at vide hvis der sker noget, og dem er jeg jo i rigtig god kontakt med (læs de passer mit kræ når jeg skal i skole/på arbejde )

[Valhrona]

Jamen jeg er helt med på at der findes traumatiserede hunde på mange af de danske internatter.

 

Men mit indlæg var skrevet ud fra Audreys erfaring med at ville adoptere en internathund, og internattets begrundelse for hvorfor de ikke fandt hende egnet.

 

Jeg undrer mig over at de ikke har tænkt "Fedt, én der er interesseret i en labradorblanding - lad os se om vi ikke kan finde en hund til hende, som med den rette alene hjemme træning kan tåle at hun kommer til at gå fra den".

 

Det har du ret i. Der skal tages udgangspunkt i den enkelte hunds behov.

[Gæst Capone]

Der tager du godt nok fejl om Spanien. Ja, der er familiehunde i Spanien. Men rigtig mange af dem bruges til at fange rotter, til jagt, til at holde vagt eller andet, hvor de er nyttige. Og jagthunde lever en kummerlig tilværelse i små skure og kommer kun ud, når de skal på jagt. Især galgoer og podencoer pines og plages for menneskelig vinding - og kasseres, når de ikke kan bruges længere.

Og grunden til at du ikke ser gadehunde i Spanien er IKKE, at de nu er gode imod dem. Det er det naive billede, folk som ikke kender virkeligheden bag facaden, tager for gode varer.

De har IKKE fået internater - jo, nogle få private internater, hvor få dyrevenlige mennesker hjælper hunde til at få nye hjem, bl.a. i Danmark. Men sådan nogle har der næsten altid været. De internater lever udelukkende af frivilligt arbejde, private donationer og hvad de ellers kan få af hjælp - bl.a. fra den danske organisation Spanske Hunde. Men det er altså få, private ildsjæle, og den almindelige befolkning er stadig kolde i røven overfor hunde. De bliver stadig sparket, hængt, efterladt bundet i pigtråd, brugt til at spille fodbold med (små hunde og hvalpe), smidt i skraldespande etc.

 

Spaniens offentlige, regeringsstøttede internater, som der er kommet i løbet af de sidste 25 år for at undgå gadehunde og vilde hunde, er de såkaldte Killing Stations. Det er IKKE internater. Det er steder med små, aflåste cementrum, hvor hundene sidder uden at få mad - og hvis de har vand er det store sager. Her kan alle indlevere uønskede hunde eller indfangede gadehunde. Hundene skal så sidde der i ti dage obligatorisk, og efter de ti dage får de så ofte lov til at sidde lidt længere, indtil der kommer nogen og slår dem ihjel - inhumant i øvrigt. Der bruges ikke penge på indsprøjtning, de bliver kylet direkte ind i en stor ovn, hængt el. lign. Mens de er på Killing Station sidder de overladt til sig selv, frygten og sulten. Mange hunde og hvalpe begynder at angribe hinanden for at æde hinanden, da de er desperate af sult og angst.

 

De private internater redder så mange hunde, de kan, fra Killing Stations. Men de får ikke lov til bare at befri dem og dermed spare personalet på Killing Stationerne på aflivning af disse hunde. Næh, de skal nu (indført for knap to år siden) betale 40 euro pr. hund, de vil redde fra døden. Regeringen støtter Killing Stations økonomisk, IKKE videreformidlingsinternater, hvor hundene behandles godt.

 

Så længe det er holdningen generelt i lande som Spanien, så længe de som EU-land har lov til sådan noget, så længe deres regering har den holdning, at Killing Stations er vejen frem i stedet for neutralisering, indfangning og videreformidling - så må os, der bryder os om dyr kæmpe for at få ændret de forhold. Spanske Hunde og lignende organisationer laver også et kæmpe politisk oplysningsarbejde, som man også støtter, når man adopterer.

MEN - man kan oplyse fra Herodes til Pilatus ... Danmark er et af de mest oplyste og dyrevenlige lande, og alligevel foregår der masser af dyrplageri, dårlig avl, overproduktion af hvalpe og omplacering med mere herhjemme. Oplysning vil aldrig løse det hele - man må også tage sig af de ofre, der er og altid vil være.

 

Ja, undskyld, men jeg bliver altid virkelig harm, når folk udtaler sig om noget, de tydeligvis ikke ved ret meget om. Og du ved tydeligvis ikke ret meget om forholdene i f.eks. Spanien, så du har det jo nemt ved at sige at det er noget pjat at adoptere og sådan. Men nej - det er netop vejen frem at gøre det. Fordi man er med til at sprede ordet om videreformidling, dejlige hunde som er kommet i gode kår OG fordi man simpelthen støtter den gode måde at håndtere hunde på. Ved at få dem neutraliseret (det bliver alle adoptionshunde) så bestandene kommer ned og få dem i hjem, hvor de er ønskede.

Det var jo også sådan, Kattens Værn herhjemme fik udryddet at det vrimlede med herreløse katte i Danmarks større byer i baggårde og på gaderne - ved indfangning, neutralisering og videreformidling. Oplysning er vigtigt - men man når aldrig de idioter, som ikke VIL oplyses. Så det løser ikke problemet, det er Danmark et udmærket eksempel på.

 

Syntes godt nok du lige går over stregen her, du skal da ikke fortælle mig om hvad jeg ved og ikke ved om dette.

DU kan jo ikke lave om på hvad jeg har set og fulgt med i omkring dette i Spanien igennem mange år.

Nu er Spanien jo realativt stort land, og jeg ved ikke hvad områder du snakker om, men lad være med at sige jeg tager fejl.

 

Jeg har jo selv igennem mange år fulgt det, og været der.

[Gæst Capone]

Helt rigtigt - folk ved simpelthen ikke noget om alt det arbejde, der gøres lokalt. Der sker en masse ting, som du netop nævner. Jeg ved også, de f.eks. fra WSPA opretter "kattecafeer", hvor vilde katte kommer løbende til, fordi de sætter mad, og så bliver de indfanget, neutraliseret og sat ud igen. Dermed får de så ikke flere killinger, så bestandene kommer ned. Er de syge, får de også anden dyrlægehjælp.

 

Dyrlægen der hvor jeg arbejder har stiftet en forening til støtte til gadehunde, hun rejser ud så ofte hun kan og behandler syge hunde i f.eks. Thailand, Indien etc. - og hun neutraliserer en masse hunde der også, så de ikke får flere uønskede hvalpe. Jeg ved, hun samarbejder med andre dyrlæger på de ture såvel som internaterne og dyreværnsforeningerne.

LANGT det største arbejde gøres lokalt - men folk tror, i deres uvidenhed, at det kun handler om de hunde, der kommer hertil, som de så ser, nogle mennesker har.

 

Nu er jeg lige flabet, men: Det er sjovt, at nogle af dem, som ikke ved ret meget om realiteterne snakker om, at man bør oplyse ... mmmm. I kan jo starte med at oplyse jer selv og sætte jer bedre ind i sagerne, inden i udtaler jer fra en eller anden høj hest om hvad, der er det rigtige.

 

Og det er så nok mig du hentyder til:confused:

Fair nok, men jeg kan så oplyse DIG om at jeg tror nu nok jeg ved hvad jeg snakker om.

Men det skal vi nok ikke diskutere her.

Men det er da godt at du er så velbefærdet i Spanien og ved alt om hundene der

[Gæst Capone]

Jeg er da ked af, at du har opfattet mit indlæg sådan. Jeg var bare i tvivl om, hvad du mente, og synes alligevel, der bliver blandet nogle ting sammen her, som intet har med hinanden at gøre. Men du må undskylde, jeg har det også med at blive lidt harsk i spyttet om det her emne, det er bare fordi, det ligger mig så meget på sinde, at jeg bliver følelsesmæssigt påvirket. Jeg ved, hvor stort et arbejde der gøres i f.eks. Spanien og hvor nødvendigt, det er, så når nogen siger noget forkert om det (hvilket Capone gjorde, og du erklærede dig så enig, dog var det lidt uklart for mig, præcis hvad du var enig i), så vil jeg godt lige have afklaret nogle ting og uddybe omkring de forhold.

 

Udover det, så må jeg sige, at i dit tilfælde, ja, der er jeg HELT enig i, at det er noget pjat, at de ikke ville lade dig få en hund. Det forstår jeg slet ikke, faktisk. Der har deres godkendelsesprocedure/regler jo fejlet.

Hvilket jeg også forsøgte at skrive, og yderligere er enig i, da jeg i forbindelse med tilbydelse af frivilligt arbejde herhjemme også bare fik beskeden, at jeg ikke kunne bruges. Men det fremgik ikke tydeligt åbenbart, og det beklager jeg. Håber du kan tage imod en undskyldning - på skrift opstår jo misforståelser af og til.

 

Og det er rigtig ærgerligt at støde på uheldige tilfælde derudover, hvor det ikke virker som om, det har hjulpet det store - at hunde, som kommer hertil ligefrem også kan risikere at blive mishandlet af deres nye ejere, ej, nejnej, det er jo helt utilstedeligt. Men det betyder jo ikke, at det så er sådan overvejende, og at det dermed er en dårlig ting at man kan adoptere fra andre lande. Eller at organisationerne så gør deres arbejde dårligt.

 

Jeg har f.eks. også set eksempler på, at Dyrenes Beskyttelse tog penge for at tage hunde eller katte ind på deres internater og så aflivede dyrene få dage efter, så da der kom nogen og spurgte på dyrene, som havde hørt om, at de manglede nyt hjem, så var de ikke mere. Ligesom Dyrenes Beskyttelse mener, at fundne moderløse killinger bare skal aflives i stedet for at blive flasket op i plejefamilier og have en chance i livet. Og ligesom de har deltaget på danske markeder, hvor der foregik downright dyrplageri af katte, næsebjørne og hunde, hvor de deltagende kredsformænd, som skulle holde opsyn ikke gjorde noget ved det overhovedet. Men derfor ved jeg da godt, at Dyrenes Beskyttelse OGSÅ gør kæmpemeget godt arbejde. Jeg synes bare, det er dybt problematisk, at de har så mange huller i deres organisation og håndtering af dyr, at jeg har droppet at støtte dem nu.

 

Jeg er dog ikke helt enig i den der med at en smutter bliver til to bliver til mange. Fornuftige mennesker lærer som regel af en fejl - så de kan gøre det bedre næste gang. Og jeg ved da, at de f.eks. i Spanske Hunde har haft mange ting oppe og gjort en masse for at undgå flere problemer efterfølgende, når der var folk, de havde godkendt, som alligevel ikke magtede hunden, de fik eller viste sig ikke at være seriøse. Nu kan man jo heller ikke gardere sig fuldstændig - at de får oplysninger om folk og kommer på hjemmebesøg betyder jo, at de ved noget, men de ved jo ikke alt om dem. Så af og til vil nogen have givet et godt indtryk, som desværre ikke holder stik. Det synes jeg bare ikke, man kan klandre foreningerne for. De gør virkelig, hvad de kan. Der er det jo de folk, som har henvendt sig, som er nogle idioter. Og man kan ikke altid gennemskue sådanne folk særlig nemt.

 

Det markerede er jo ingen nyhed, det sker jo ret ofte:damn:

Men navnet forblinder folk.

Det er jo også en af grundene til at folk ikke kan få afvide hvor deres dyr kommer hen.

Når man aflevere sine dyr til disse steder opfordrer jeg folk til at spørge stederne om de kunne finde på at aflive dyret, istedet for at finde nyt hjem.

Jeg har haft en dialog med flere organasitioner om dette, og selv om de siger nej til dette, er der altid etmen, og det men går ud på at man jo altid kan finde på en undskyldning for at aflive dyret, desværre.

[Gæst Capone]

Jeg har heller ikke på noget tidspunkt sagt, at det kun er mishandlede hunde, der er på internat. Men hovedparten af de vovser der er der har en historie, som burde have været anderledes.

Med risiko for at blive beskyldt for at syg i hovedet vil jeg tillade mig at sammenligne en traumatiseret hund med et traumatiseret barn eller en hjemvendt soldat fra en krigszone (for nu at sætte det lidt på spidsen og understrege meningen). Selvom det traumatiserede barn bliver adopteret af en god og velfungerende familie, vil barnet bære sit traume med sig i større eller mindre grad hele livet. Det samme gælder soldaten. Han (eller hun) kan komme hjem til sin lille andedam og leve et normalt og lykkeligt liv, men under overfladen, altså "deep down" vil både barnet, soldaten og hunden have det svært med nogle ting, som for andre "normale" børn, soldater og hunde ikke er noget problem. For nu at holde os til hunden: Hvis den har oplevet ikke at kunne stole på mennesker, at blive efterladt flere dage i træk uden mad og vand eller andet, så vil den alt andet lige tage det tungere at blive forladt (og altså blive meget ked af det flere gange om dagen) end den hund, som altid har vidst, at menneskerne kommer tilbage lige om lidt! Man kan ikke bare forvente, at hundens "tavle bliver vasket ren" fordi den kommer et godt sted hen at være. Den vil have sin bagage og fortid med.

 

Netop derfor syntes jeg det er en dårlig ide at adop. fra andre lande.

Man har ikke en jordisk chance for at vide hvad mange af disse hunde har med i bagagen.

De kan jo virke glade og omgængelige når man har dem på de forskellige steder før de bliver sendt til en anden verden

De får jo mad vand pleje kontakt mm.

Men hvad sker der så når de rammer kloden et andet sted, skal intergreres i en familie, med hus have børn familier bekendte, total nyt miljø mm.

 

Ja jeg har set det flere gange:megaked:

[Valhrona]

Netop derfor syntes jeg det er en dårlig ide at adop. fra andre lande.

Man har ikke en jordisk chance for at vide hvad mange af disse hunde har med i bagagen.

De kan jo virke glade og omgængelige når man har dem på de forskellige steder før de bliver sendt til en anden verden

De får jo mad vand pleje kontakt mm.

Men hvad sker der så når de rammer kloden et andet sted, skal intergreres i en familie, med hus have børn familier bekendte, total nyt miljø mm.

 

Ja jeg har set det flere gange:megaked:

 

Det gælder uanset om det er en hund i Danmark eller en fra Spanien eller Fransk Polynesien! En hittehund er en hittehund, og du aner heller intet om hundens fortid, hvis den bliver fundet bundet til et træ i en skov i Danmark. Og min holding er stadig: Om du giver en udstødt hund fra Danmark, Ungarn eller where-ever så gør du en forskel for den hund det handler om! Det med nyt miljø, ny familie osv. gælder også danske hunde, da de jo med al sandsynlighed ikke kommer fra samme slags omgivelser. Men du har ret i, at der er mange (alt for mange) hunde til formidling i Danmark, så det måske ikke er "nødvendigt" at søge til udlandet, men man kan jo altså godt gå på stranden i Thailand og tabe sit hjerte til en bestemt hund og give den et godt liv.

[Siri]

Det gælder uanset om det er en hund i Danmark eller en fra Spanien eller Fransk Polynesien! En hittehund er en hittehund, og du aner heller intet om hundens fortid, hvis den bliver fundet bundet til et træ i en skov i Danmark. Og min holding er stadig: Om du giver en udstødt hund fra Danmark, Ungarn eller where-ever så gør du en forskel for den hund det handler om! Det med nyt miljø, ny familie osv. gælder også danske hunde, da de jo med al sandsynlighed ikke kommer fra samme slags omgivelser. Men du har ret i, at der er mange (alt for mange) hunde til formidling i Danmark, så det måske ikke er "nødvendigt" at søge til udlandet, men man kan jo altså godt gå på stranden i Thailand og tabe sit hjerte til en bestemt hund og give den et godt liv.

 

Helt enig i det markerede! Det skulle meget nødig være geografi og landegrænser der afgør hvad vi mennesker har lyst til at gøre eller hvem vi har lyst til at hjælpe.

En hittehund er en hittehund! Nogle har mange lig i lasten, andre har færre. Jeg har haft en del græske plejehunde igennem tiden og har en fastboende pt. (hun skal ikke flytte!). Jeg har endnu til gode at opleve hunde med problemer. Jeg tager altid forholdsregler ift. at lufte med kvæl og træne alenehjemme-træning forfra, men indtil videre har alle hunde været glade og nemme.

[Gæst Capone]

Det gælder uanset om det er en hund i Danmark eller en fra Spanien eller Fransk Polynesien! En hittehund er en hittehund, og du aner heller intet om hundens fortid, hvis den bliver fundet bundet til et træ i en skov i Danmark. Og min holding er stadig: Om du giver en udstødt hund fra Danmark, Ungarn eller where-ever så gør du en forskel for den hund det handler om! Det med nyt miljø, ny familie osv. gælder også danske hunde, da de jo med al sandsynlighed ikke kommer fra samme slags omgivelser. Men du har ret i, at der er mange (alt for mange) hunde til formidling i Danmark, så det måske ikke er "nødvendigt" at søge til udlandet, men man kan jo altså godt gå på stranden i Thailand og tabe sit hjerte til en bestemt hund og give den et godt liv.

 

Ja, det har du da ret i hvis vi snakker hittehunde, men dem har vi heldigvis ikke ret mange af i DK

De hunde der omplaceres her i Dk kommer som regl fra et hjem hvor man kan få en hel del oplysninger om netop den hund man ønsker fra et internat, og dermed gør det meget nemmere at udelukke evt nye ejere hvis hunden ikke passer ind i deres .

 

Hvor imod jeg ville syntes at det er noget af en omvæltning for en hund at komme fra gaden i et land hvor man ikke ønsker dem, hvor de selv skal sørge for at få mad, og samtidig undgå at blive mishandlet af mennesker, og så ind og på hos hr. og fru Hansen på Villafjollevej 2 med børn, naboer måske andre dyr.

 

Det må uden diskution være noget sværre at få sådan en hun integreret i familie livet.

[Valhrona]

Ja, det har du da ret i hvis vi snakker hittehunde, men dem har vi heldigvis ikke ret mange af i DK

De hunde der omplaceres her i Dk kommer som regl fra et hjem hvor man kan få en hel del oplysninger om netop den hund man ønsker fra et internat, og dermed gør det meget nemmere at udelukke evt nye ejere hvis hunden ikke passer ind i deres .

 

Hvor imod jeg ville syntes at det er noget af en omvæltning for en hund at komme fra gaden i et land hvor man ikke ønsker dem, hvor de selv skal sørge for at få mad, og samtidig undgå at blive mishandlet af mennesker, og så ind og på hos hr. og fru Hansen på Villafjollevej 2 med børn, naboer måske andre dyr.

 

Det må uden diskution være noget sværre at få sådan en hun integreret i familie livet.

 

Jeg synes desværre jeg har hørt en del historier af den slags fra Danmark. Jeg har også selv en "genbrugshund", som blev fundet i en dansk skov overladt til sin egen skæbne. Fx. hos Dyreværnet står der temmelig tit om hundene, at de er hittehunde, og at de hos Dyreværnet derfor ikke ved noget om hundens fortid, men kun kan vurdere dens adfærd ud fra, hvad de har set i hundens tid på internatet. Jeg vil mene, at en mishandlet hund, som har mistet tilliden til mennesker er lige så farlig (hvis ikke mere) end en hund, som ikke har haft noget forhold til mennesker overhovedet.