Tal mig lige fra at få en hund til ... ;-)

[Gæst sunrise]

Vi kommer tættere og tættere på d. 30. november:vuf:

[Gæst Joey-Salome]

Jaaaaaahhh!!! I morgen er der kun en uge til! Ihhhhh ... jeg fistrer også rundt som en fortravlet nisse for at nå at få gjort alle de ting, jeg skal have ordnet og ikke gider have hængende over hovedet, når han kommer. Så der bare er tid og ro på til at han kan nyde at lære sit nye hjem at kende.

[Gæst Joey-Salome]

5 døgn og 1½ time til ... :banan: :blink:

[Gæst Joey-Salome]

5 døgn og 1½ time til ... :banan: :blink:

 

Okay, hvad sker der. Jeg er så forventningsfuld nu, at jeg ikke kan tælle mere. 6 døgn var det jo. Ih!

[Gæst Joey-Salome]

Ooooookay - NU er der så 5 døgn og 1½ time til. Yay!!!! :banan:

[Gæst Joey-Salome]

Hey, tjek det: De har lavet endnu en minivideo med den vidunderlige titel "Raul, finally adopted after four years waiting!" - YES, det er mig, der er hans heldige mor! Mig!!

- Og så står min lille baby der og hopper for at få lov at slikke nogen på hånden og snakke lidt. Årrrhhhhh ... :hjerte:

 

http://www.youtube.com/watch?v=IwS2aoziLJw

 

under 4 døgn til nu :banan:

[msici]

Hvor ser han bare skøn ud, kan godt forstå du glæder dig:-D

[Doberfan]

Ufatteligt, at ingen har snuppet ham før nu, han ser jo helt vidunderligt skøn ud. Er så glad på hans og dine vegne.

[Gæst Buddha]

Ihh hvor er det dejligt at det er lige om lidt!!

[FrkSmilla]

Ejj, jeg sidder helt og tuder over det. Jeg er så rørt over denne lykkelige udgang på hans 4 årig lange kummerlige internatliv. :kys: Se hvor hans lille hale logrer. Han er sgu bare så sød og fortjener alt det bedste i verden!!!! :lun:

 

De er også søde de andre. Håber også de finder et dejligt hjem. Jeg ville også ønske jeg kunne give sådan et lille myr en chance. Har jo masser af tid og overskud, men desværre også hundeallergi.

[Gæst Joey-Salome]

Ufatteligt, at ingen har snuppet ham før nu, han ser jo helt vidunderligt skøn ud. Er så glad på hans og dine vegne.

 

Nej, det er simpelthen en gåde på linje med dem om Sfinksen og hvorfor Anders And tager et håndklæde om livet, når han står ud af badet, når han nu ellers aldrig har bukser på.

Han er kun sådan cirka verdens smukkeste - sammen med Charlie, seføli, hihihi. Jeg er bare den heldigste hundemor ever. :lun:

[Gæst Joey-Salome]

Ejj, jeg sidder helt og tuder over det. Jeg er så rørt over denne lykkelige udgang på hans 4 årig lange kummerlige internatliv. :kys: Se hvor hans lille hale logrer. Han er sgu bare så sød og fortjener alt det bedste i verden!!!! :lun:

 

De er også søde de andre. Håber også de finder et dejligt hjem. Jeg ville også ønske jeg kunne give sådan et lille myr en chance. Har jo masser af tid og overskud, men desværre også hundeallergi.

 

Årh, altså :kys:. Ja, han er bare glad. Jeg tror, han ved det, vi har sendt ham SÅ mange tanker.

 

Forleden var vi på posthuset for at sende en stor pakke med alle mulige gode ting til hundene på internatet - der var 12 tykke, bløde, vamsede hundetæpper, 5 halsbånd med liner, 25 forskellige legeting, 4 poser tyggeben og en hundeseng i. Og mens jeg stod og udfyldte pakkesedlen, så drønede Charlie om bag disken til damerne og stod og hoppede ved pakkerne til udlandet. Han plejer ALDRIG at løbe derom, han står jo altid lige op ad mig. Det var som om han sagde "halløj, send lige mig ekspres-retur ned til Spanien også, jeg skal altså hente min nye storebror NU!"

 

De fire års internatliv har ikke været luksus, så ja, kummerligt kan man godt kalde det, når det har været så længe, men det har været bedre end den frygtelige tid på killing station og at miste sin familie før det. Stakkels baby. Men nu får vi så chancen for at bruge resten af hans liv på at kompensere for de hårde år.

 

Og ja, de er søde, der er bare så mange dejlige hunde ... dumt OT-spørgsmål: Er din allergi sådan, at du godt kan tåle Smilla, men ikke andre typer hunde? Har bare aldrig før hørt at cavalierer kunne være allergivenlige. Men jeg er ikke så meget inde i hundeallergi, så det er måske bare mig.

[FrkSmilla]

Årh, altså :kys:. Ja, han er bare glad. Jeg tror, han ved det, vi har sendt ham SÅ mange tanker.

 

Forleden var vi på posthuset for at sende en stor pakke med alle mulige gode ting til hundene på internatet - der var 12 tykke, bløde, vamsede hundetæpper, 5 halsbånd med liner, 25 forskellige legeting, 4 poser tyggeben og en hundeseng i. Og mens jeg stod og udfyldte pakkesedlen, så drønede Charlie om bag disken til damerne og stod og hoppede ved pakkerne til udlandet. Han plejer ALDRIG at løbe derom, han står jo altid lige op ad mig. Det var som om han sagde "halløj, send lige mig ekspres-retur ned til Spanien også, jeg skal altså hente min nye storebror NU!"

 

De fire års internatliv har ikke været luksus, så ja, kummerligt kan man godt kalde det, når det har været så længe, men det har været bedre end den frygtelige tid på killing station og at miste sin familie før det. Stakkels baby. Men nu får vi så chancen for at bruge resten af hans liv på at kompensere for de hårde år.

 

Og ja, de er søde, der er bare så mange dejlige hunde ... dumt OT-spørgsmål: Er din allergi sådan, at du godt kan tåle Smilla, men ikke andre typer hunde? Har bare aldrig før hørt at cavalierer kunne være allergivenlige. Men jeg er ikke så meget inde i hundeallergi, så det er måske bare mig.

 

Nej, kummerligt er nok et lidt (meget) forkert udtryk at bruge i den sammenhæng. (). For de gør jo tydeligvis hvad de kan dernede. Og de har jo rent faktisk reddet hundene fra en forfærdelig skæbne. Hundene elsker jo også tydeligvis personalet. Det gør bare ondt at se ham stuvet sammen bag tremmer på meget lidt plads med alle de andre dejlige hunde. Og så i 4 laaange år. Det var det, jeg mente da jeg skrev det (men det forstod du også godt :kys:). Ha ha hvor er det sjovt (og sødt) at Charlie er med nede på posthuset med gaver.

 

Inden jeg fik Smilla havde jeg jo husstøvmideallergi og burde egentlig have fået mig en allergivenlig race (men jeg vidste ikke det var lettere at pådrage sig andre allergier, når man først havde fået een). Jeg havde i forvejen 2 burmeserkatte. Et år efter Smilas ankomst begynder jeg at reagere på kattene (kan ikke få luft). Og kommer så til en allergispecialist, som måler at jeg har allergi overfor hund, kat, hest (dvs alle pelsdyr) og en række planter og husstøvmider. Jeg overvejer så rigtig rigtig meget, om missepigerne vil være bedre tjent med et liv et andet sted. Det er jo ikke 'normale' katte, der kan lide at være udenfor. De vil helst være tæt på deres mennesker og putte med dem hele tiden. Efter ½ års søgen finder jeg det rette hjem. Jeg føler ikke 100% jeg har givet dem fra mig for jeg har stadig forkøbsret skulle der ske noget, så familien ikke kan have dem. Og det var også et krav at vi holdte kontakt. Men det var og er frygtelig svært, for jeg er meget knyttede til dem. Jeg beder en lille bøn for dem hver aften. Og vi har heller ikke fjernet alle deres ting endnu eller kattehavehegnet.

 

Nej Smilla er langt fra allergivenlig. Hun fælder en del. Men vi har gjort en masse (mest rengørings)foranstaltninger og så holder jeg det i ave på den måde. Hun er bla i bad hver uge og får rent sengetøj på hver 2. dag. Og så blive hun støvsuget og striglet hver dag. På den måde reagerer jeg ikke. Men jeg kan godt reagere lidt på andre hunde, specielt hvis de lugter meget af hund eller gisper meget.

 

Så det er noget rigtig møg. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden Smilla, (hun er mit liv. Det er faktisk ikke for meget at sige;-)) så derfor er jeg meget påpasselig med mange ting, så jeg ikke provokerer allergien. Mine forældre vil jo gerne have en voksen hund nu hvor de er gået på pension (de har tidl haft en gravhund, så deres kærlighed er jo 'selvf' faldet på sådan een igen). Men jeg har faktisk tænkt på, om jeg skulle gøre lidt mere i at overtale dem til en allergivenlig hund.Desværre er de bare ikke så vilde med looket på mange af de allergivenlige. Og så har jeg også tænkt på, om jeg skulle foreslå dem en internathund. Men jeg er også bare bange for, de ikke ville kunne magte det, selv om de elsker dyr og er meget gode ved dem (aktiverer dem, har dem med overalt, ordentlig mad, knytter sig meget til dem osv). Men hvis de vil have en genbrugshund (og det vil de jo gerne) kunne det da være dejligt at give en eller anden hund en chance.

[Gæst Joey-Salome]

Nej, kummerligt er nok et lidt (meget) forkert udtryk at bruge i den sammenhæng. (). For de gør jo tydeligvis hvad de kan dernede. Og de har jo rent faktisk reddet hundene fra en forfærdelig skæbne. Hundene elsker jo også tydeligvis personalet. Det gør bare ondt at se ham stuvet sammen bag tremmer på meget lidt plads med alle de andre dejlige hunde. Og så i 4 laaange år. Det var det, jeg mente da jeg skrev det (men det forstod du også godt :kys:). Ha ha hvor er det sjovt (og sødt) at Charlie er med nede på posthuset med gaver.

 

Inden jeg fik Smilla havde jeg jo husstøvmideallergi og burde egentlig have fået mig en allergivenlig race (men jeg vidste ikke det var lettere at pådrage sig andre allergier, når man først havde fået een). Jeg havde i forvejen 2 burmeserkatte. Et år efter Smilas ankomst begynder jeg at reagere på kattene (kan ikke få luft). Og kommer så til en allergispecialist, som måler at jeg har allergi overfor hund, kat, hest (dvs alle pelsdyr) og en række planter og husstøvmider. Jeg overvejer så rigtig rigtig meget, om missepigerne vil være bedre tjent med et liv et andet sted. Det er jo ikke 'normale' katte, der kan lide at være udenfor. De vil helst være tæt på deres mennesker og putte med dem hele tiden. Efter ½ års søgen finder jeg det rette hjem. Jeg føler ikke 100% jeg har givet dem fra mig for jeg har stadig forkøbsret skulle der ske noget, så familien ikke kan have dem. Og det var også et krav at vi holdte kontakt. Men det var og er frygtelig svært, for jeg er meget knyttede til dem. Jeg beder en lille bøn for dem hver aften. Og vi har heller ikke fjernet alle deres ting endnu eller kattehavehegnet.

 

Nej Smilla er langt fra allergivenlig. Hun fælder en del. Men vi har gjort en masse (mest rengørings)foranstaltninger og så holder jeg det i ave på den måde. Hun er bla i bad hver uge og får rent sengetøj på hver 2. dag. Og så blive hun støvsuget og striglet hver dag. På den måde reagerer jeg ikke. Men jeg kan godt reagere lidt på andre hunde, specielt hvis de lugter meget af hund eller gisper meget.

 

Så det er noget rigtig møg. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden Smilla, (hun er mit liv. Det er faktisk ikke for meget at sige;-)) så derfor er jeg meget påpasselig med mange ting, så jeg ikke provokerer allergien. Mine forældre vil jo gerne have en voksen hund nu hvor de er gået på pension (de har tidl haft en gravhund, så deres kærlighed er jo 'selvf' faldet på sådan een igen). Men jeg har faktisk tænkt på, om jeg skulle gøre lidt mere i at overtale dem til en allergivenlig hund.Desværre er de bare ikke så vilde med looket på mange af de allergivenlige. Og så har jeg også tænkt på, om jeg skulle foreslå dem en internathund. Men jeg er også bare bange for, de ikke ville kunne magte det, selv om de elsker dyr og er meget gode ved dem (aktiverer dem, har dem med overalt, ordentlig mad, knytter sig meget til dem osv). Men hvis de vil have en genbrugshund (og det vil de jo gerne) kunne det da være dejligt at give en eller anden hund en chance.

 

Helt enig, og ja, jeg forstod dig godt - livet på internat er hårdt og begrænset og ikke ret spændende for hundene med den begræsede plads og kun få gåture. Og ikke ret megen kontakt til mennesker, når de er så mange hunde. Det er jo ikke ligesom at have en familie. Og derudover er det stressende fordi hundene gør meget hele tiden. Så hårdt ja, men bedre end at leve på gaden eller blive dumpet i ødemarken, overladt til sult, kulde, ensomhed og lede mennesker, som sparker til dem, forsøger at forgive dem, hænge dem eller få dem fanget til en killing station.

 

Vi kommer en del på posthuset, fordi jeg handler meget på nettet, og damerne dernede elsker ham. Han er jo altid så artig og sidder bare ved siden af mig. Men den dag skulle han da liiiiiige ind og snakke lidt med dem. Officielt må der ikke komme hunde på posthuse, men på vores har damerne, som arbejder der bestemt, at de er totalt ligeglade med den regel. :banan:

 

Ah, så forstår jeg bedre. Det var da også hårdt med kattene, forstår dig sørme godt. Ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden Bowie. Mine dyr er også det bedste i mit liv, og det er jeg STOLT af.

Godt det kan lade sig gøre med Smilla, og forstår jer godt mht. til de allergivenlige, de er heller ikke mine yndlings ... men jo bedre end ingenting, og man kommer jo til at elske dem og synes de er vidunderlige, hvis man først har dem.

Du kan mht. at magte internathunde i hvert fald godt hilse dine forældre og sige, at der er ikke mere arbejde end med andre hunde. En hvalp skal gennem alle hvalpefaserne med renlighed og tyggealder og alt det. En voksen genbrugshund skal også lige vænne sig til det nye. Og ingen hunde er mere taknemmelige, lykkelige og omstillingsparate end de spanske. De er stort set aldrig gadehunde, de er som regel tidligere familiehunde, som enten er kommet direkte på internatet eller har været omkring en killing station. Så de kender til livet hos mennesker og elsker det. Og tager bare imod alt med lykkelig logren og gør hvad de kan for at passe ind i familien. :kys:

[Gæst Missing]

Ih jeg glæder mig så meget til du får ham på onsdag :hjerte: Jeg følger troligt med i denne tråd.

[Gæst spitZ]

Wow han er godt nok en smuk hund! Er sikker på du ofte vil blive spurgt hvilken race han er

Glæder mig til at høre mere om ham... Nu er der nærmest-snart kun 3 dage tilbage, hvis man ikke tæller i dag med

[Gæst Joey-Salome]

Wow han er godt nok en smuk hund! Er sikker på du ofte vil blive spurgt hvilken race han er

Glæder mig til at høre mere om ham... Nu er der nærmest-snart kun 3 dage tilbage, hvis man ikke tæller i dag med

 

Tusind tak - ja, jeg glæder mig også til jeg ser ham rigtigt, så bliver det nemmere at lure sig frem til, hvad han er "lavet af". Tror i hvert fald der er noget cocker i ham ...

Med Charlie fik jeg jo rimelig sikkert grundet hans udseende og væremåde sjusset mig frem til, at han er lavet af Podenco Maneto, Golden Retriever og Baskisk Hyrdehund. Der er virkelig ofte folk, som spørger mig om Charlie. De fleste kender ikke baskeren og podencoen, men de synes, det er spændende med hans ophav.

Så det bliver spændende at søge på spanske racer igen og lure farver og aflæse Busters temperament og sådan.

Og ja, jeg tæller virkelig timer nu ... lalalalalalalala, lille bamse.

[Gæst Findus]

Han er altså vild smuk :hjerte: Glæder mig så meget til han kommer hjem til dig, hvor bliver det fantastisk for ham

[Maria84]

Han ser så sød og dejlig ud Godt han skal hjem til dig :klap:

[FrkSmilla]

Helt enig, og ja, jeg forstod dig godt - livet på internat er hårdt og begrænset og ikke ret spændende for hundene med den begræsede plads og kun få gåture. Og ikke ret megen kontakt til mennesker, når de er så mange hunde. Det er jo ikke ligesom at have en familie. Og derudover er det stressende fordi hundene gør meget hele tiden. Så hårdt ja, men bedre end at leve på gaden eller blive dumpet i ødemarken, overladt til sult, kulde, ensomhed og lede mennesker, som sparker til dem, forsøger at forgive dem, hænge dem eller få dem fanget til en killing station.

 

Vi kommer en del på posthuset, fordi jeg handler meget på nettet, og damerne dernede elsker ham. Han er jo altid så artig og sidder bare ved siden af mig. Men den dag skulle han da liiiiiige ind og snakke lidt med dem. Officielt må der ikke komme hunde på posthuse, men på vores har damerne, som arbejder der bestemt, at de er totalt ligeglade med den regel. :banan:

 

Ah, så forstår jeg bedre. Det var da også hårdt med kattene, forstår dig sørme godt. Ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden Bowie. Mine dyr er også det bedste i mit liv, og det er jeg STOLT af.

Godt det kan lade sig gøre med Smilla, og forstår jer godt mht. til de allergivenlige, de er heller ikke mine yndlings ... men jo bedre end ingenting, og man kommer jo til at elske dem og synes de er vidunderlige, hvis man først har dem.

Du kan mht. at magte internathunde i hvert fald godt hilse dine forældre og sige, at der er ikke mere arbejde end med andre hunde. En hvalp skal gennem alle hvalpefaserne med renlighed og tyggealder og alt det. En voksen genbrugshund skal også lige vænne sig til det nye. Og ingen hunde er mere taknemmelige, lykkelige og omstillingsparate end de spanske. De er stort set aldrig gadehunde, de er som regel tidligere familiehunde, som enten er kommet direkte på internatet eller har været omkring en killing station. Så de kender til livet hos mennesker og elsker det. Og tager bare imod alt med lykkelig logren og gør hvad de kan for at passe ind i familien. :kys:

 

 

Jeg synes ogsaa det er dejligt de vil adotere en voksen hund. Isaar nu hvor jeg selv har maaattet ompolacere 2 hojt elskede missedyr. Saa er det rart at vide, at nogen mennesker gladeligt abner deres hjem og hjerte for voksne dyr. Og faktisk har mest lyst til dem. :hjerte: Babyerne skal jo nok blive afsat. Var lige inde og lure paa adotionshundene. De ser saa sode ud allesammen. Vil da helt sikkert lufte tanken for dem.

 

Ja, sjovt med udseende og raaferencer. For i tiden kunne jeg bedst lide de helst korthaarede. Nu synes jeg de er for nogne. Idag foretraaker jeg faner og lange orer (som jeg naasten synes ligner fletninger). Det er skyldes jo selvf min Smilla. :hjerte:

[Gæst Joey-Salome]

Jeg synes ogsaa det er dejligt de vil adotere en voksen hund. Isaar nu hvor jeg selv har maaattet ompolacere 2 hojt elskede missedyr. Saa er det rart at vide, at nogen mennesker gladeligt abner deres hjem og hjerte for voksne dyr. Og faktisk har mest lyst til dem. :hjerte: Babyerne skal jo nok blive afsat. Var lige inde og lure paa adotionshundene. De ser saa sode ud allesammen. Vil da helt sikkert lufte tanken for dem.

 

Ja, sjovt med udseende og raaferencer. For i tiden kunne jeg bedst lide de helst korthaarede. Nu synes jeg de er for nogne. Idag foretraaker jeg faner og lange orer (som jeg naasten synes ligner fletninger). Det er skyldes jo selvf min Smilla. :hjerte:

 

Ja, jeg er klart mest til voksne hunde. Charlie var 2 år, da jeg fik ham, og det var da ret perfekt, så havde han stadig sit lange liv foran sig. Jeg kan godt være ked af, at jeg så nok ikke kan have Buster i heeelt så mange år, omend han sagtens kan have over 10 gode år i sig endnu. Men ham har jeg jo bevidst valgt netop fordi han simpelthen er så skøn og bare skal have et dejligt liv nu. Så jeg tager hans alder med, selvfølgelig. Og det er en glæde at give ham alt det, han har ventet alt for længe på.

Jeg synes, hvalpe er nuttede og alting, men jeg er bare ikke til det der med at de skal tisse en gang i timen, at renlighedstræningen varer helt til de er voksne og at de kommer i tyggealderen, hvor alt skal gnaves og ødelægges - og hvalpetræning og hvad ved jeg. Det giver mig virkelig spat i længden (selvom jeg da godt ved, at fik jeg en hvalp, så ville jeg da leve med det og finde ud af det, jeg vil bare helst være fri for de ting). Sidst jeg havde en kæreste var det en, som for nylig havde fået en hundehvalp. Bevares, hun var megasød og sjov og sådan (det var faktisk en blendheim cavalier), men nuuuuuijjj, ingen nattero, tissepletter og pøller indenfor ustandselig og hvalpe-hyper-humør meget af tiden. Og cavalierer opfatter jeg som en del nemmere hvalpe end mange andre racer. Der fik jeg bare bekræftet, at jeg ikke rigtig magter at få hvalpe, til gengæld er jeg VILD med at få en voksen hund ind og så give den alt det, den har savnet. Se den blomstre op og nyde livet.

Nogle siger, at "med en voksen hund ved man ikke hvad man får" - der er jeg uenig. Med en hvalp ved man ikke helt, hvordan den vil udvikle sig og hvilke udfordringer, der vil komme. En voksen hund er "færdig" og har den så en hård fortid, jamen, så er det det, der skal arbejdes med. Alle hunde giver udfordringer og arbejde af en eller anden slags. Nogle elsker hvalpetiden - og fint, som du siger, hvalpe bliver altid nemmere afsat, så fred da være med, at mange er så vilde med det. Men jeg ville ønske, at flere så på fordelene ved at få en voksen hund. Og især hvis man er lidt ældre kan det også være en god ide at adoptere en voksen hund, da det dels er nemmere at følge med dens energiniveau og dels (hvis man er oppe i årene) så skal man ikke tage ansvar for helt så mange år som ved en lille hvalp.

Charlie skulle komme sig over sin fremmedangst, men det var godt nok en gave til gengæld at få en hund, som blev renlig på få dage, gik eksemplarisk i snor, aldrig har ødelagt noget, lærte at være alene hjemme så nemt som ingenting, kom så nemt ud af det med andre hunde og var rolig og artig derhjemme i stedet for at fise utrætteligt rundt konstant etc.

 

Jeg er også langhårs-fan. Det er mest noget med de nøgne maver, som korthårshunde har ... jeg er vild med alle hunde, men det er nu for mig rarest at nusse en hundemavse med blød pels. Og slaskeører er jeg også totalt fan af, ja. Jeg har altid været mest til spaniels, beagler og settere - det er sjovt, hvad der former ens præferencer. Men så har jeg jo måttet sande, at spaniels og settere for det meste hører til uden for byen, hvor de har mulighed for at brænde mere krudt af på nogle laaaange ture i naturen. Og at mit temperament mere er til selskabs-agtige hunde. Charlie er jo ikke en decideret selskabshund, men han opfører sig som én, hehe. Buster er ikke længere i den unge lømmelalder, og de anbefalede jo fra internatet, at han kom til et roligt og tilbagelænet hjem, så jeg tror, vi vil harmonere perfekt. Vi går tur i to timer om dagen og leger og laver søg og sådan noget, så det er ikke fordi de ikke bliver stimuleret herhjemme. Men vi kan også frygteligt godt lidt det afslappede liv på sofaen - og at sove længe.

[anne-lise hansen]

Jeg springer lige på tråden her - orker ikke at læse alle 18 sider så I må bære over med mig hvis jeg gentager noget der er skrevet før , jeg har 2 hunde ca 25 - 30 kg tunge & 55 - 56 cm høje OG en lejlighed på kun 40 kvadratmeter - det er ikke noget problem , hundene forholder sig nogenlunde rolige herhjemme , leger indimellem lidt men gøer sjældent ( ifølge mine naboer ), Det er jo udenfor lejligheden dine hunde skal have sine oplevelser og jeg tror faktisk at mange " lejlighedshunde " får flere gåture end " havehunde " og at anskaffelsen også ofte bliver overvejet meget mere.

[Gæst Joey-Salome]

Jeg springer lige på tråden her - orker ikke at læse alle 18 sider så I må bære over med mig hvis jeg gentager noget der er skrevet før , jeg har 2 hunde ca 25 - 30 kg tunge & 55 - 56 cm høje OG en lejlighed på kun 40 kvadratmeter - det er ikke noget problem , hundene forholder sig nogenlunde rolige herhjemme , leger indimellem lidt men gøer sjældent ( ifølge mine naboer ), Det er jo udenfor lejligheden dine hunde skal have sine oplevelser og jeg tror faktisk at mange " lejlighedshunde " får flere gåture end " havehunde " og at anskaffelsen også ofte bliver overvejet meget mere.

 

Jamen, det er jo også besluttet, at han kommer - på onsdag. Og vi går mange ture, så no prob.

[Tullemus]

Har ikke været på et par dage, men har gået og talt dagene.

Det er sjovt, som man glæder sig med andre, man aldrig har set, men som man næsten føler, at man "kender".

Hvad tid skal du hente den lille nuser?

[Gæst Joey-Salome]

Har ikke været på et par dage, men har gået og talt dagene.

Det er sjovt, som man glæder sig med andre, man aldrig har set, men som man næsten føler, at man "kender".

Hvad tid skal du hente den lille nuser?

 

I er simpelthen så søde ... ja, vi følger jo med i hinandens hundeliv herinde, og jeg kender godt det du siger. Man føler man kender mange af folkene og deres dejlige hunde herinde. Også selvom vi jo ikke rigtigt gør det.

Vil godt lige sige et kollektivt KÆMPE TAK til alle jer, som følger med og skriver søde ting og bakker op. I aner ikke, hvor det varmer, og hvor dejligt det er at dele glæden. Knus til alle som har skrevet og fulgt med i denne tråd. :kys:

 

Han lander 14.30 ... det er et rigtig rart tidspunkt, synes jeg. Eftermiddag og stadig lyst, og alligevel ikke så lang tid til rolig aftenhygge og putte derhjemme. Han er nok træt, når han kommer, ovenpå sådan en lang og forvirrende tur.