Hvad får Hanhunde ud af at avle?

[Gæst SandraO]

Hej

 

Jeg har fået min første hund, han er nu 7 måneder. Han er en stor basse er blanding af Old English Bulldog og Engelsk Bulldog.

 

Jeg står nu et lille spørgsmål .. skal jeg kastrere ham eller får man selv lidt glæde af ens han hund bliver far til nogle små pus? Jeg ved ikke

engang om nogle ville have lyst til at bruge ham, fordi han er en blanding?

Bare generalt hvad for en Han hund + ejere ud af at avle ? :hjerte:

 

Og hvor STOR forskel er der på han bliver kastrere eller ej ? Jeg bruger Morgan MEGET socialt med andre hunde. Jeg har ham med

på plejehjem, bruger ham til at gå turer med hunde der ikke er van til andre hunde, som skal til at lære det.

Vil jeg kunne få problemer adfærdsmæssigt hvis jeg ikke kastrere ham ? Eller har det ingen forskel om jeg venter i noget tid

og ser om hvordan det går, hvis det så går skidt vil han stadig blive rolig hvis jeg først kastrere ham når han er 2 år ?

[Shii]

Generelt er jeg imod at man avler "bare for at avle"...

Så jeg vil sige; Hverken dig eller ham får noget ud af at han bliver far, udover oplevelsen af at se ham parre en tæve... Thats it..

 

Om du så skal kastrere ham eller ej er op til digsevl.. Hvis han ikke er aggressiv eller sur over andre hanner, eller har en super høj og generende sex-drive, så er det ikke noget jeg synes du skal begive dig ud i.. Vi står i samme situation lige nu med vores 7 mdr. han, og overvejelserne omkring kastration..

[Gæst Michelle w]

Hanhunden får som sådan intet ud af at få hvalpe (de render ikke rundt med drømme om faderskab, og får heller ikke "faderfølelser" overfor hvalpene). Som ejer er det da sjovt at se et kuld hvalpe efter ens hanhund, men det betyder jo ikke at det altid er en god idé at avle.

 

Jeg har intakt hanhund og lige pt ingen planer om kastration. Han er avlsgodkendt, sund og rask osv. Han har lavet et enkelt kuld, og sandsynligvis kommer han ikke til at lave flere, da jeg hverken render til udstillinger, konkurrencer e.l. og ikke selv er opdrætter.

Men han fungerer i det store hele fint som intakt, så medmindre det ændrer sig, ser jeg ingen grund til at kastrere.

 

Nogen ting ER dog nemmere med en kastrat -bl.a. at omgåes tæver i løb. Men man må jo veje for og imod. For mig taler flere ting imod, herunder sænket stofskifte (= risiko for at det er sværere at holde den slanke linie), overproduktion af underuld og så det at han jo er velfungerene, så hvorfor ændre noget og risikere at hunden ikke længere er det?

 

Jeg er på ingen måde imod kastration af hunde der ikke skal bruges i avl -men jeg synes det fortjener overvejelser, og at man sætter sig ind i både de plusser og minusser der er ved indgrebet.

[Gæst Afganskmynde]

Har man blandings hund burde man slet ikke overveje at avle, synes jeg, da man ikke har mulighed for at vurderer/forer kontrol af gener/sygdomstilstande (til trods for at ens hund umiddelbart virker sund og rask) der evt. kan blive fort videre eller finde ud af hvorledes ens hund er i familie relation til en mulig partner.

 

Jeg synes heller ikke man giver noget godt til avlen som en helhed, ved at blande en masse mulige og umulige racer sammen, hvor det ikke er muligt at faa dem stambogsfort og derved have mulighed for at fore kontrol (baade hvad angaar fremtidige hvalpe, men ogsaa sygdomme og genetik).

 

Og saa synes jeg egentligt det er ret lige gyldigt om det er en han hund eller hun hund. Det giver ikke noget, andet end parring og hvalpe.

 

Ens hunde bliver hverken mere traenelige, klogere, sodere eller lykkeligere af den grund.

 

Det eneste det giver er, at tilfredsstille ejerens eget behov.

 

Hvis man er ansvarlig nok hundeejer til at kontrollerer, at ens uneutraliserede han hund ikke kan komme til at parre andre hunner, og den ellers fungerer fint, synes jeg man kan have den intakt.

Hvis man ikke kan staa inde for ovenstaaende 100% i hele sin hunds levetid, bor man neutraliserer. Der skal ikke meget mere til, end lidt moder natur og instinkt, for en ellers trofast han kan smutte i et uheldigt ojeblik med dertil uhensigtsmaessige konsekvenser.

 

Vores han blev neutraliseret som fuldtudvokset og mentalt udviklet 2 aarig hund, og det havde kun fordelagtig indvirkning paa hans temperament.

 

Iovrigt synes jeg din han ser rigtig flot, sod og dejlig ud:lun:, men det er ikke grund nok til at opveje det ansvar det er at bringe flere blandingshvalpe ind i verdenen.

[Ninjamor]

Det er min oplevelse at skal man, og hunden, have størst udbytte af en nutralisering skal denne foretages i en meget ung alder, således at hunden forbliver lidt "hvalpet" = ikke er begyndt at få oplevelsen af at kønsfæller skal trynes, hvis dette ligger til racen/individet.

Dog er jeg meget imod neutralisering som rutinemæssigt indgreb.

 

Jeg kender en hel del servicehunde, som alle er neutraliserede i forholdsvis ung alder. De virker pænt voksne når jeg ser dem første gang, hvilket er omkring 2 års alderen når de skal til eksamen med deres kørestolsbrugende nye ejere.

Det er ikke min oplevelse at disse hunde har problemer med hverken forøget underuld eller lavere stofskifte. Om dette kan være en effekt af den tidlige neutralisering ved jeg ikke noget om.

 

Ved kastration af voksne hanhunde (det hedder også kastration hos tæver hvis alt fjernes) skal man være sikker på, hvordan han oplever omverden, at han er tryg, for ellers er der risiko for at han udvikler frygtsomhed/angst når testiklerne ikke længere er der til at producere testosteron, som styrker selvtilliden. Det fungere som et feedback systen: Jo mere testosteron des større selvtillid des mere tesosteron...

 

Som andre har skrevet får hanhunden selve oplevelsen ud af en parring og intet mere, medmindre han lever sammen med tæven og derfor kan hjælpe til med opdragelsen af hvalpene når den tid kommer. Så mener jeg han får mere ud af det, men ikke mere end hvis han kan opdrage en fremmed hvalp som sættes ind i familien, og han skal selv have det godt for at synes om jobbet.

 

Min datters hanhund virkede som om han helt klart havde stor fornøjelse af at lege/opdrage sit kuld hvalpe. Min egen hanhund syntes ikke det var en fest at have sine egne hvalpe myldrende omkring sig.

 

Ved rutinemæsigt at neutralisere raske hunde mener jeg, man ikke gør racen en tjeneste da opdrætteren derved ikke finder ud af om h*n avler på visse sygdomme. En opdrætter kan i princippet avle på visse sygdomme uden at ane det hvis hvalpene alle neutraliseres.

 

Til dit spørgsmål om Morgan kan få adfærdsproblemer, hvis du ikke lader ham kastrere: Ja, det kan han. Men han kan få nøjagtigt de samme problermer hvis du får ham kastreret!

Ved meget høj sexlyst kan du risikere at han forsøger at strejfe og at han bliver aggressiv overfor andre hanhunde.

[Gæst SandraO]

tak for alt det gode feed back

 

Ang. blandings hunde kan jeg kun sige ros, jeg har i hele mit liv kun hørt/oplevet sundere hunde når de har været blandinger end rene racer. Jeg er selv

opvokset med race hunde og vi har været SÅ uheldige med dem :'( de har fejlet alle de classike ting som lå til racen. Så vi er gået væk fra race hunde

Jeg kan godt lide at man laver blandings hunde HVIS man blander dem rigtigt. F.eks morgan er muskel hund og en ret tung en, jeg ville ikke parre ham og

en anden tung, jeg ville kigge efter en aktiv og lettere bygget hund.

 

Ang. det hvad morgan & jeg får ud af det, ville jeg bare hører om en ville skrive: det er en super skøn oplevelse at se ens hanhund's hvalpe osv. Men siden inden har sagt 100% go for it,

har jeg allerede valgt min beslutning Ville bare hører om jeg ville gå glib af en utrolig sød oplevelse hvis han blev neutraliseret

 

Morgan har i MEGET tidlig alder allerede humbet sin bamse som jeg har snakket med min dyrlæge og hundetræner om, at hvis han KUN humber den bamse er der ingen

grund til at fjerne den, hvilket er tilfællet. Men jeg synes allerede jeg kan mærke han søger MEGET tæverne når jeg er til hundetræf og det tænker jeg meget over.

Han er begyndt at gå rigtig dårligt i snor, hvor før havde jeg ingen problemer (jeg træner at gå i snor med ham, men som min træner siger, han er ved at blive teengerer

så chancen for han lystre er ikke særlig stor Jeg bruger ost, bacon ja alt muligt lækkert han ELSKEDE for bare 3 uger siden, han gider mig ik .. )

Jeg er snart over i jeg endelig gerne vil kasterere ham, han er min første hund og jeg har så meget andet ang. træning jeg skal lærer, så for at hjælpe mig selv til at stadig

forstå min hund 100%, tror jeg det er bedst at kasterer ham HVIS er er store muligheder for han forbliver meget hvalpet

Hvis jeg først begynder at misforstå min egen hunds kropssporg, går det jo i sidste ende udover Morgan, hvilket jeg ikke ønsker

[Gæst Michelle w]

De ting du beskriver som problemer er jo ikke hormonrelateret. At hunden går dårligt i snor, har INTET at gøre med om hunden er intakt eller ej. Det handler om træning/opdragelse.

Har den tidligere gået godt i snor, er det sandsynligt at du selv har "ødelagt" det -og det skal på ingen måde opfattes som et angreb eller noget. Men vi kan lynhurtigt lære vores hunde at man ikke behøver at gå pænt i snor, eller ligefrem at man får noget ud af at trække (f.eks. at man hurtigere kommer hen til den spændende græstot e.l.).

 

Bamsehumperiet som hvalp, er HELT normal hvalpeadfærd. Ofte handler det om overspringshandlinger når hvalpen bliver lidt for overgearet, f.eks. i forbindelse med leg e.l.

Det kan osse komme (igen) når hunden bliver "teenager", hvor hormonerne raser, men med fornuftig opdragelse, stopper det altså igen.

 

Og hundens kropssprog er jo det samme om den er intakt eller ej -så det er det samme sprog du skal forstå uanset

 

I forhold til tæver, handler det i høj grad om opdragelse/træning. At hunden skal lære at arbejde, selvom der er dejlige damer i nærheden (og de er jo altså trods alt kun super lækre et par gange om året). Jeg vil ikke karakterisere hunden(self udelukkende udfra det du beskriver her) som en oversexed hund, eller en hund med hormonrelaterede problemer i det hele taget.

 

Ikke at det skal afholde dig fra at kastrere hvis det er det du ønsker. Men de ting du beskriver er altså helt normale og/eller træningsrelaterede:-)

 

Ninjamor -de hanhunde vi havde da jeg var barn, var alle kastrater. Særligt vores collie lagde EKSTREM meget ekstra underuld. Så meget at vi ikke selv kunne holde det nede, så han røg et smut forbi hundefrisøren 2 gange årligt.

Min bedstemors tæve havde samme problem, og i en grad hvor selv meget hyppig børstning ikke kunne holde filter osv i skak. Den sidste tid de havde hende, klippede jeg hende helt ned for dem med jævne mellemrum.

 

Kastration har visse fordele, og især for tæverne. Men det har osse ulemper som man bestemt bør overveje (ikke at du siger andet). Jeg selv vil helst undgå at kastrere min islænder. Jeg ville være SÅ ked af at få en ødelagt pels som resultat. Det er ikke kun til gene for mig der skal pleje den, men kan osse være det for hunden.

-min tæve derimod, har næsten ingen underuld, så hende kunne man jo håbe på rendte på den bivirkning;-)

[Gæst Afganskmynde]

tak for alt det gode feed back

 

Ang. blandings hunde kan jeg kun sige ros, jeg har i hele mit liv kun hørt/oplevet sundere hunde når de har været blandinger end rene racer. Jeg er selv

opvokset med race hunde og vi har været SÅ uheldige med dem :'( de har fejlet alle de classike ting som lå til racen. Så vi er gået væk fra race hunde

Jeg kan godt lide at man laver blandings hunde HVIS man blander dem rigtigt. F.eks morgan er muskel hund og en ret tung en, jeg ville ikke parre ham og

en anden tung, jeg ville kigge efter en aktiv og lettere bygget hund.

 

Ang. det hvad morgan & jeg får ud af det, ville jeg bare hører om en ville skrive: det er en super skøn oplevelse at se ens hanhund's hvalpe osv. Men siden inden har sagt 100% go for it,

har jeg allerede valgt min beslutning Ville bare hører om jeg ville gå glib af en utrolig sød oplevelse hvis han blev neutraliseret

 

Morgan har i MEGET tidlig alder allerede humbet sin bamse som jeg har snakket med min dyrlæge og hundetræner om, at hvis han KUN humber den bamse er der ingen

grund til at fjerne den, hvilket er tilfællet. Men jeg synes allerede jeg kan mærke han søger MEGET tæverne når jeg er til hundetræf og det tænker jeg meget over.

Han er begyndt at gå rigtig dårligt i snor, hvor før havde jeg ingen problemer (jeg træner at gå i snor med ham, men som min træner siger, han er ved at blive teengerer

så chancen for han lystre er ikke særlig stor Jeg bruger ost, bacon ja alt muligt lækkert han ELSKEDE for bare 3 uger siden, han gider mig ik .. )

Jeg er snart over i jeg endelig gerne vil kasterere ham, han er min første hund og jeg har så meget andet ang. træning jeg skal lærer, så for at hjælpe mig selv til at stadig

forstå min hund 100%, tror jeg det er bedst at kasterer ham HVIS er er store muligheder for han forbliver meget hvalpet

Hvis jeg først begynder at misforstå min egen hunds kropssporg, går det jo i sidste ende udover Morgan, hvilket jeg ikke ønsker

 

Dejligt at du overvejer for og imod og gider hore vores mening herinde, inden du bestemmer dig for evt. at avle paa din blandingshund.

 

Jeg er vokset op med Den blaa avis blandingshunde, og den tradition folger mine foraeldre stadig (de har idag faaet deres lille ny blandings pige hjem).

 

Men vores oplevelse har vaeret lidt anderledes end din, med bl.a en del temperaments problemer og fysiske skavanker (inkontinens og diabetes, cataracts) : Paa trods af det, er mine foraeldre helt klart til blandinger. Jeg synes blandinger er ligesaa skonne og vidunderlige som racerene, og saa er de jo unikke paa en helt speciel maade.

Men man har bedre mulighed ved at sikre sig imod mange ting, hos dem, hvis hvalpe's forfaedre er testet for fysiske (og temperament) skavanker, og dem hvor man kan faa indblik i deres forfaedre 1-3 generationer tilbage.

 

Og hvis man skal bruge sin hund til noget specielt (lydighed/terapi/jagt/agility osv. .kan man ogsaa faa et nogenlunde godt finger pej, om hvorvidt forfaedrene har udvist talent for det ene eller andet, og hvad man sikkert kan forvente sig. Med blandinger er det oftest et uvidst (men spaendende) lotteri.

 

Ja, der saelges fine hvalpe til op til 18.000kr og som viser sig at vaere nogle vaerre skravl, men det er ikke fordi de er racerene, tror jeg. Det er pg.a opdraettere, som avler paa de forkerte.

[Ninjamor]

De ting du beskriver som problemer er jo ikke hormonrelateret. At hunden går dårligt i snor, har INTET at gøre med om hunden er intakt eller ej. Det handler om træning/opdragelse.

Har den tidligere gået godt i snor, er det sandsynligt at du selv har "ødelagt" det -og det skal på ingen måde opfattes som et angreb eller noget. Men vi kan lynhurtigt lære vores hunde at man ikke behøver at gå pænt i snor, eller ligefrem at man får noget ud af at trække (f.eks. at man hurtigere kommer hen til den spændende græstot e.l.).

 

Bamsehumperiet som hvalp, er HELT normal hvalpeadfærd. Ofte handler det om overspringshandlinger når hvalpen bliver lidt for overgearet, f.eks. i forbindelse med leg e.l.

Det kan osse komme (igen) når hunden bliver "teenager", hvor hormonerne raser, men med fornuftig opdragelse, stopper det altså igen.

 

Og hundens kropssprog er jo det samme om den er intakt eller ej -så det er det samme sprog du skal forstå uanset

 

I forhold til tæver, handler det i høj grad om opdragelse/træning. At hunden skal lære at arbejde, selvom der er dejlige damer i nærheden (og de er jo altså trods alt kun super lækre et par gange om året). Jeg vil ikke karakterisere hunden(self udelukkende udfra det du beskriver her) som en oversexed hund, eller en hund med hormonrelaterede problemer i det hele taget.

 

Ikke at det skal afholde dig fra at kastrere hvis det er det du ønsker. Men de ting du beskriver er altså helt normale og/eller træningsrelaterede:-)

 

Ninjamor -de hanhunde vi havde da jeg var barn, var alle kastrater. Særligt vores collie lagde EKSTREM meget ekstra underuld. Så meget at vi ikke selv kunne holde det nede, så han røg et smut forbi hundefrisøren 2 gange årligt.

Min bedstemors tæve havde samme problem, og i en grad hvor selv meget hyppig børstning ikke kunne holde filter osv i skak. Den sidste tid de havde hende, klippede jeg hende helt ned for dem med jævne mellemrum.

 

Kastration har visse fordele, og især for tæverne. Men det har osse ulemper som man bestemt bør overveje (ikke at du siger andet). Jeg selv vil helst undgå at kastrere min islænder. Jeg ville være SÅ ked af at få en ødelagt pels som resultat. Det er ikke kun til gene for mig der skal pleje den, men kan osse være det for hunden.

-min tæve derimod, har næsten ingen underuld, så hende kunne man jo håbe på rendte på den bivirkning;-)

 

Det er rigtigt at der kan blive problemer med pelsen. Der blev ingen øgning af underuld hos min tæve som bev steriliseret, hun fik heller ikke andre bieffekter som inkontinens, men mon ikke det er med så meget andet, at det er individuelt?

 

Lige en bemækrning til markeringen: Vi skal lige være opmærksom på at Morgan er en blanding af ikke specielt samarbejdende racer, som f.eks. hyrdehundene, det kan gøre en afgørende forskel. Ikke at han dermed ikke er trænbar, men det ligger ikke lige for

[Umulia]

Hej

 

Jeg har fået min første hund, han er nu 7 måneder. Han er en stor basse er blanding af Old English Bulldog og Engelsk Bulldog.

 

Jeg står nu et lille spørgsmål .. skal jeg kastrere ham eller får man selv lidt glæde af ens han hund bliver far til nogle små pus? Jeg ved ikke

engang om nogle ville have lyst til at bruge ham, fordi han er en blanding?

Bare generalt hvad for en Han hund + ejere ud af at avle ? :hjerte:

 

Meget kort fortalt: Penge.

Din hund er en blanding af racer, der er populære for tiden. Hvis det stadig er tilfældet om et par år, og hvis din hund stadig er sund og rask, kan du tjene ca. 3000 - 5000 pr. parring (en hvalps pris). Det er derfor de fleste gør det.

 

Det skal på ingen måde være en opfordring, men jeg kan se at emnet ikke har været berørt af andre, og det er trods alt en medvirkende faktor til at der er så meget tavleløs avl.

 

 

Og hvor STOR forskel er der på han bliver kastrere eller ej ? Jeg bruger Morgan MEGET socialt med andre hunde. Jeg har ham med

på plejehjem, bruger ham til at gå turer med hunde der ikke er van til andre hunde, som skal til at lære det.

Vil jeg kunne få problemer adfærdsmæssigt hvis jeg ikke kastrere ham ? Eller har det ingen forskel om jeg venter i noget tid

og ser om hvordan det går, hvis det så går skidt vil han stadig blive rolig hvis jeg først kastrere ham når han er 2 år ?

 

Din hund er stadig hvalp. Hans temperament og adfærd vil ændre sig når han bliver ældre, og hvis han er din første hund, kan du risikere at få dig et par ubehagelige overraskelser undervejs. Bulldogs har tendens til at blive egetkønsaggressive og have en stor kropszone - dvs. han vil ikke længere kunne enes med alle hunde. Andre, for racen typiske karaktertræk, som stædighed, selektiv hørelse mv. vil også blive mere tydelige.

 

Når det gælder adfærd, kan kastration som regel kun bruges forebyggende. Hvis problemerne først er startet, får man enten ingen ændring ud af det, eller en ændring til det værre, så at vente til han er 2 år, er ingen god idé. Hvis du kan lide din hund som han er nu, ville nu være et godt tidspunkt - det er hvis man kun ser på adfærden, for rent fysisk er det ikke så godt for ham.

En Bulldog er først fuldt udvokset i 2-års alderen, og Bulldogs, der bliver kastreret tidligt, får sommetider et lidt pudsigt udseende. Kønskarakterer som hovedbredde og muskulatur stopper med at udvikle sig, så hunden kommer til at se "feminin" eller hvalpet ud. Udfra billederne at dømme er Morgan nu en flot fyr, så det bliver måske ikke det store problem i hans tilfælde. Hvis jeg var dig ville jeg se tiden an til han er 11 - 12 måneder, og træffe beslutningen der. Som andre også har nævnt, har de problemer, du har med ham nu, ikke rigtig noget med kønsmodningen at gøre.

 

Mht. pelsproblemer er det sjældent noget, man mærker til med glatpelsede hunde. Jeg har haft en intakt hanhund med underuld nok til at strikke en sweater om ugen - aner ikke hvad der ville være sket hvis han blev kastreret... Men de steriliserede tæver, jeg har haft, har ikke ændret pels. Jeg tror da gerne på at det kan ses på racer med længere pels, men nu er trådstarters hund jo glathåret, så det er lidt irrelevant...

[Ulla H]

I min optik er en hanhund langt over 2 år, faktisk helst 6 år, før man kan vurderer skavander, evt medfødte sygdomme , temperement, bygning, bevægelser osv.Når yngre hanhund får en chance i avl, er der som oftest pga at en del fra familien har gjort det god, det være sig mht til samarbejde, lydighed, på agilitybanen, rally, udstillingringen eller andet.

[Ulla H]

Mht til hvad hanhunden får ud af avl, mener jeg da at visse hanhunde får noget ud af det.Da jeg selv havde et par, der fik lov at parre sig, var hanhunden da klar på, at Mollys børn også var hans, for de var flokkens par.Og Victor opdragede og beskyttede de små.

Men de fleste hunde har jo ikke dette naturlige parforhold.

[Ninjamor]

Mht til hvad hanhunden får ud af avl, mener jeg da at visse hanhunde får noget ud af det.Da jeg selv havde et par, der fik lov at parre sig, var hanhunden da klar på, at Mollys børn også var hans, for de var flokkens par.Og Victor opdragede og beskyttede de små.

Men de fleste hunde har jo ikke dette naturlige parforhold.

 

Og det er ærgerligt for alle parter

[Umulia]

I min optik er en hanhund langt over 2 år, faktisk helst 6 år, før man kan vurderer skavander, evt medfødte sygdomme , temperement, bygning, bevægelser osv.Når yngre hanhund får en chance i avl, er der som oftest pga at en del fra familien har gjort det god, det være sig mht til samarbejde, lydighed, på agilitybanen, rally, udstillingringen eller andet.

 

Ville ønske at flere havde den indstilling! Mange hanhundeejere kan ikke komme tidligt nok i gang - og det gælder både med og uden tavle.

 

Mht til hvad hanhunden får ud af avl, mener jeg da at visse hanhunde får noget ud af det.Da jeg selv havde et par, der fik lov at parre sig, var hanhunden da klar på, at Mollys børn også var hans, for de var flokkens par.Og Victor opdragede og beskyttede de små.

Men de fleste hunde har jo ikke dette naturlige parforhold.

 

Det var også en af de rigtig gode oplevelser ved Ciceros familie - at de havde både far og mor. At se hanhunden lege med de små, det var altså sødt

Minus var selvfølgelig at det var et ups-kuld og at hanhunden ikke var rigtig voksen endnu, men det taler vi ikke om i denne sammenhæng

[Gæst Michelle w]

Ninjamor -nu er jeg jo selv udstyret med en islænderhan (0 spidshund) så jeg kender skam godt udfordringerne. Ikke desto mindre ER det jo noget der kan læres via træning. Og så lærer hanhundene jo i reglen ret hurtigt at det kun er løbske tæver der dufter rigtigt interessant, mens de andre så i reglen får lov at få fred:-)

 

Ang det at have både far og mor til hvalpene, så tror jeg det er forskelligt hvad hanhundene synes om de små størrelser. Reiki bryder sig ikke synderligt om helt små hvalpe. Ikke at han gør dem noget, men de er bestemt ikke hans kop te, og jeg tror ikke det ville være anderledes om jeg selv havde haft tæven.

Og så er der jo lige den detalje at det sjældent er en god idé at gentage den samme kombination flere gange, så selv hvis man har både han og tæve, ville jeg undre mig hvis de har lavet flere kuld sammen