Hvordan har du det med lederskab?

[bernerazuro]

Ja, jeg er nysgerrig

 

For mit vedkommende, har jeg ikke tænkt mig, at spekulere i lederskabstanker til den store guldmedalje, når jeg får hund. Og har heller aldrig gjort det, hvilket aldrig har givet mig problemer (har så heller ikke været sammen med hunde over længere tid end nogle dage). Jeg vil bare tænke på, at vi skal have et forhold, hvor vi kan holde hinanden ud, hvilket selvfølgelig bl.a betyder at hunden skal lyde mig temmelig godt for mit vedkommende. Nogle mener jo så, at essensen til en lydig hund er lederskab, andre motivation og belønning - nogle mener vist så også begge dele. Der er vel i bund og grund ikke det, som der ikke er nogle, der mener

 

Anders Hallgren skriver i én af sine bøger (mener det er Problemhund og Hundeproblemer) at han forventer lydighed fra sin hund. Godbidden skal ikke være 100% drivkraft, for hunden skal ikke (om man så må sige) se muligheden i at springe godbidden over for denne gang. Men han skriver ikke, hvordan han opnår denne hund.

 

Men kan man vitterligt opnå ALT med godbidder (eller motivationstræning, er måske et bedre ord). Kan man virkelig manipulere en hund så meget med belønninger, at den til sidst vil fravælge alt til fordel for denne belønning, hvis man træner ihærdigt nok? Eller skal der i sidste ende mere måske til?

 

Ifølge Barry Eaton er lederskab mellem hunde og mennesker en gang værre vrøvl, hunde ser os ikke som hunde, ergo er vi ikke indlemmet i deres hieraki - vi er bare en hyggelig samlevsparner, der har nogle sjove påfund Citat: "Flokregler sigter på kommunikation mellem hunde, og siden flokke er artsspecifikke, vil hunde ikke se sig selv som medlemmer af vores menneskeflok."

 

Jeg vil ikke konkludere om hvorvidt lederskab er en dum myte eller om der egentlig er noget om det (tror dog ikke på hakkeordenen!). Men jeg mener, at man ved at opdrage hunden fornuftigt, får en fornuftig hund, ligesom med børn. Dvs. man er konsekvent i sine krav. Om man så får en hund ud af det, som ser én som lederen eller bare som en stabil/pålidelig person, som har nogle sjove påfund - såfremt man bruger godbidder :blink: - dunno.

 

Har dælme ikke erfaring nok, til at komme med nogle udtalelser, men har da forsøgt at give et (lidt uspecifikt) bud. Kom hid, hvad mener du, omkring lederskab, er super nysgerrig

[cs-dumle]

Ja, jeg er nysgerrig

 

For mit vedkommende, har jeg ikke tænkt mig, at spekulere i lederskabstanker til den store guldmedalje, når jeg får hund. Og har heller aldrig gjort det, hvilket aldrig har givet mig problemer (har så heller ikke været sammen med hunde over længere tid end nogle dage). Jeg vil bare tænke på, at vi skal have et forhold, hvor vi kan holde hinanden ud, hvilket selvfølgelig bl.a betyder at hunden skal lyde mig temmelig godt for mit vedkommende. Nogle mener jo så, at essensen til en lydig hund er lederskab, andre motivation og belønning - nogle mener vist så også begge dele. Der er vel i bund og grund ikke det, som der ikke er nogle, der mener

Jeg syntes ikke lederskab er noget man som hundeejer skal tænke meget over, jeg syntes det er bedre at være en god ven hunden kan lave sjove aktiviteter med, en ven der hjælper den til mad, vand og kærlighed, der søger for et hjem og hjælper hunden i svære situationer, en ven der giver hunden mulighed for lidt udfordring og adspredelse i hverdagen, men som også stiller krav til det venskab, som for eksempel med visse regler og at noget adfærd altså er uønsket.

 

Anders Hallgren skriver i én af sine bøger (mener det er Problemhund og Hundeproblemer) at han forventer lydighed fra sin hund. Godbidden skal ikke være 100% drivkraft, for hunden skal ikke (om man så må sige) se muligheden i at springe godbidden over for denne gang. Men han skriver ikke, hvordan han opnår denne hund.

 

 

Men kan man vitterligt opnå ALT med godbidder (eller motivationstræning, er måske et bedre ord). Kan man virkelig manipulere en hund så meget med belønninger, at den til sidst vil fravælge alt til fordel for denne belønning, hvis man træner ihærdigt nok? Eller skal der i sidste ende mere måske til?

Nej, man kan ikke opnå alt med godbidder, men med den rette motivation kan man nå rigtig langt. Hvis Dumle for eksempel får færden af tævehund i løbetid kan jeg vifte nok så meget med godbidder uden det hjælper en døjt, men finder jeg vandapports legetøj har jeg med det samme hans opmærksomhed.

 

Ifølge Barry Eaton er lederskab mellem hunde og mennesker en gang værre vrøvl, hunde ser os ikke som hunde, ergo er vi ikke indlemmet i deres hieraki - vi er bare en hyggelig samlevsparner, der har nogle sjove påfund Citat: "Flokregler sigter på kommunikation mellem hunde, og siden flokke er artsspecifikke, vil hunde ikke se sig selv som medlemmer af vores menneskeflok."

 

Jeg vil ikke konkludere om hvorvidt lederskab er en dum myte eller om der egentlig er noget om det (tror dog ikke på hakkeordenen!). Men jeg mener, at man ved at opdrage hunden fornuftigt, får en fornuftig hund, ligesom med børn. Dvs. man er konsekvent i sine krav. Om man så får en hund ud af det, som ser én som lederen eller bare som en stabil/pålidelig person, som har nogle sjove påfund - såfremt man bruger godbidder :blink: - dunno.

 

Har dælme ikke erfaring nok, til at komme med nogle udtalelser, men har da forsøgt at give et (lidt uspecifikt) bud. Kom hid, hvad mener du, omkring lederskab, er super nysgerrig

[Gæst snevinter]

Når jeg tænker lederskab, tænker jeg 'sund selvsikkerhed'.

 

En leder hund i flokken er for mig derfor, en hund som ikke tromler alle, men derimod en hund som er (i sund balance og) selvsikker nok til ikke at have behov for at gøre det.

 

Egentligt er mit 'lederskab' truet, hvis man skulle tro på 'hunden tager magten' ideen. For min væremåde overfor Vinter er egentlig at give hende sund selvsikkerhed.

 

Derfor får hun oplevelser hun kan magte, og vokse på. Hun får lov til at tage initiativ. Hun får lov til at sove i sengen. Listen er lang. Men læg mærke til 'hun får lov'. I bund og grund er alle disse ting stadig noget jeg bestemmer - næsten alt i hendes liv er på en eller anden måde underlagt mig. Det er ikke fordi jeg vil det sådan, men det er uungåeligt tror jeg.

 

Derfor synes jeg også, blandt andet, at det er underligt at nogle føler at hunden skal holdes nede, fordi den skal vide hvem der bestemmer. For vi bestemmer lige så meget, når den holdes oppe. Jeg synes bare at sidsnævnte metode er mere naturlig for hunden, og bedre for begge parter.

[Gæst milder batmusen]

jeg går ikke og tænker så meget i lederskab i omgangen med mine 2 vuffere

men jeg er ikke enig i tendensen idag at man dårlig nok må tage fat i hunden hvis den overskrider grænsen hvilket idag er synd lidt ligesom med børneopdragelse

jeg synes tendensen til at tillade mærkelige ting fra hundens side er langt ude og forstår godt efterhånden at man går mere og mere op i og holde hunde i snor på lufteture da mange simpelthen ikke har kontrol nok over hunden til at kunne kalde den til sig fordi der feks er en anden hund i nærheden

 

for efterhånden en del år siden gik mange mennesker med deres hunde løse men der var noget mere styr på dem end jeg synes der er idag og i flere situationer end idag igen ligesom med børneopdragelse

børn lære simpelthen ikke ordet nej og det er NEJ de de tigger skaber sig og får lov til at have disse hysteriske anfald vi andre ikke gider høre på offentlig

samme med hunden

 

mine hunde må meget og er meget selvstændigt tænkene men jeg bestemmer i sidste ende hvordan og hvorledes og jeg er ikke nervøs hvis jeg har mine løse og der er andre hunde længere nede af feks marken:engel:

[bernerazuro]

Jeg syntes ikke lederskab er noget man som hundeejer skal tænke meget over, jeg syntes det er bedre at være en god ven hunden kan lave sjove aktiviteter med, en ven der hjælper den til mad, vand og kærlighed, der søger for et hjem og hjælper hunden i svære situationer, en ven der giver hunden mulighed for lidt udfordring og adspredelse i hverdagen, men som også stiller krav til det venskab, som for eksempel med visse regler og at noget adfærd altså er uønsket.

 

 

Præcis sådan noget jeg forestiller mig :5up:

 

 

 

Nej, man kan ikke opnå alt med godbidder, men med den rette motivation kan man nå rigtig langt. Hvis Dumle for eksempel får færden af tævehund i løbetid kan jeg vifte nok så meget med godbidder uden det hjælper en døjt, men finder jeg vandapports legetøj har jeg med det samme hans opmærksomhed.

 

Ups, det var vist mig, der formulerede mig lidt dumt Jeg mente selvfølgelige også andre ting, end godbidder - grunden til at jeg begyndte at skrive belønning, hehe

 

Når jeg tænker lederskab, tænker jeg 'sund selvsikkerhed'.

 

En leder hund i flokken er for mig derfor, en hund som ikke tromler alle, men derimod en hund som er (i sund balance og) selvsikker nok til ikke at have behov for at gøre det. En hund som sagtens kan lade hvalpe hoppe rundt på sig, som lader andre have opgaver og tage initiativ, osv.

 

Egentligt er mit 'lederskab' truet, hvis man skulle tro på 'hunden tager magten' ideen. For religionen i min væremåde overfor hende er egentlig at give hende sund selvsikkerhed.

 

Derfor får hun oplevelser hun kan magte, og vokse på. Hun får lov til at tage initiativ. Hun får lov til at sove i sengen. Listen er lang. Men læg mærke til 'hun får lov'. I bund og grund er alle disse ting stadig noget jeg bestemmer - næsten alt i hendes liv er på en eller anden måde underlagt mig. Det er ikke fordi jeg vil det sådan, men det er uungåeligt tror jeg.

 

Derfor synes jeg også, blandt andet, at det er underligt at nogle føler at hunden skal holdes nede, fordi den skal vide hvem der bestemmer. For vi bestemmer lige så meget, når den holdes oppe. Forskellen er bare, at hunden har et bedre liv når den holdes oppe - og får lov at sove i sengen/soveværelset, tage initiativ, være fræk, osv.

 

Det er vigtigt for mig at Vinter får en sund selvtillid, for at hun selv har det godt, men også for at hendes fortolkning og kontakt med andre mennesker, hunde, oplevelser, bliver en sund eller god kontakt.

 

Og hvad enten vi er en flok eller ej, så er vores hund-menneske forhold kun blevet bedre af, at hun bygges op og ikke holdes nede. Det er utroligt hvad man får igen på alle områder, når man giver og ikke tager.

 

Ok

 

jeg går ikke og tænker så meget i lederskab i omgangen med mine 2 vuffere

men jeg er ikke enig i tendensen idag at man dårlig nok må tage fat i hunden hvis den overskrider grænsen hvilket idag er synd lidt ligesom med børneopdragelse

jeg synes tendensen til at tillade mærkelige ting fra hundens side er langt ude og forstår godt efterhånden at man går mere og mere op i og holde hunde i snor på lufteture da mange simpelthen ikke har kontrol nok over hunden til at kunne kalde den til sig fordi der feks er en anden hund i nærheden

 

for efterhånden en del år siden gik mange mennesker med deres hunde løse men der var noget mere styr på dem end jeg synes der er idag og i flere situationer end idag igen ligesom med børneopdragelse

børn lære simpelthen ikke ordet nej og det er NEJ de de tigger skaber sig og får lov til at have disse hysteriske anfald vi andre ikke gider høre på offentlig

samme med hunden

 

mine hunde må meget og er meget selvstændigt tænkene men jeg bestemmer i sidste ende hvordan og hvorledes og jeg er ikke nervøs hvis jeg har mine løse og der er andre hunde længere nede af feks marken:engel:

 

Tendensen indenfor blød træning, er vist også misforstået. Kan huske en artikel af Morten Egtved, som blev lagt herind, hvor han skrev om misforstået blød træning. For selvfølgelig skal hunden lære hvad "nej" betyder og den skal lære at komme når man kalder. Problemet med blød træning er nok, at det virker uoverskuelig og besværligt at lære hundene tingene ordentligt - med øgning af sværhedsgraden og alt det. Men kender også folk, som ikke går ind for "blød" træning som sådan, som råber og skriger og stamper i jorden, for at få deres hund til at gøre som de siger - og hjælper det? Næh. Ikke desto mindre holder vedkommende fast i det, for ellers får hunden ikke respekt for denne - ja, flot Hunden kommer når du har råbt (hårdt) efter den tre fire gange - og det kun hvis der intet rigtig spændende er. Og så får den ikke engang belønning længere - det skal kun bruges til at lære hunden, hvad det betyder, derefter skal belønningerne væk

 

Så i bund og grund kan man sige, at enten belønner man ønsket adfærd eller straffer uønsket - ellers lærer hunden det aldrig ordentligt. Og jeg ved udmærket godt hvad jeg foretrækker - nemlig belønning. Selvfølgelig kan man også blande, men hvis man straffer hunden hårdt/meget deaktiveres belønningscentret i hjernen. Står skrevet i Klikkertræning for din Hund, hvis jeg husker rigtig.

 

Men ja, inden jeg begynder at snakke alt for mange om ting, jeg ikke har ordentligt forstand på, tror jeg, at jeg stopper igen

[Gæst milder batmusen]

Præcis sådan noget jeg forestiller mig :5up:

 

 

 

 

 

Ups, det var vist mig, der formulerede mig lidt dumt Jeg mente selvfølgelige også andre ting, end godbidder - grunden til at jeg begyndte at skrive belønning, hehe

 

 

 

Ok

 

 

 

Tendensen indenfor blød træning, er vist også misforstået. Kan huske en artikel af Morten Egtved, som blev lagt herind, hvor han skrev om misforstået blød træning. For selvfølgelig skal hunden lære hvad "nej" betyder og den skal lære at komme når man kalder. Problemet med blød træning er nok, at det virker uoverskuelig og besværligt at lære hundene tingene ordentligt - med øgning af sværhedsgraden og alt det. Men kender også folk, som ikke går ind for "blød" træning som sådan, som råber og skriger og stamper i jorden, for at få deres hund til at gøre som de siger - og hjælper det? Næh. Ikke desto mindre holder vedkommende fast i det, for ellers får hunden ikke respekt for denne - ja, flot Hunden kommer når du har råbt (hårdt) efter den tre fire gange - og det kun hvis der intet rigtig spændende er. Og så får den ikke engang belønning længere - det skal kun bruges til at lære hunden, hvad det betyder, derefter skal belønningerne væk

 

Så i bund og grund kan man sige, at enten belønner man ønsket adfærd eller straffer uønsket - ellers lærer hunden det aldrig ordentligt. Og jeg ved udmærket godt hvad jeg foretrækker - nemlig belønning. Selvfølgelig kan man også blande, men hvis man straffer hunden hårdt/meget deaktiveres belønningscentret i hjernen. Står skrevet i Klikkertræning for din Hund, hvis jeg husker rigtig.

 

Men ja, inden jeg begynder at snakke alt for mange om ting, jeg ikke har ordentligt forstand på, tror jeg, at jeg stopper igen

 

 

 

jeg er helt enig folk er gået for vidt med blød hundetræning ikke at jeg mener man skal råbe og skrige slå og sparke men den artikel du nævner med morten egtved er det fra dkk bladet maj udgaven mener den hedder 9 grunde til blødhundetræning ikke fungere jeg er nemlig meget tilhænger af denne artikel synes det lyder meget fornuftigt og er nemlig præcis det vi ser idag:5up:

[Gæst KageKaDeN]

Jeg synes at som "leder" er man ikke sådan en rigtig leder som siger at sådan skal du leve dit liv! Men mere sådan en som hjælper hunden med ting den har svært ved og være der for den hvis den er bange for noget nyt eller noget hehe

[Gæst ThomasTBO]

...Men kender også folk, som ikke går ind for "blød" træning som sådan, som råber og skriger og stamper i jorden, for at få deres hund til at gøre som de siger - og hjælper det? Næh. Ikke desto mindre holder vedkommende fast i det, for ellers får hunden ikke respekt for denne - ja, flot Hunden kommer når du har råbt (hårdt) efter den tre fire gange - og det kun hvis der intet rigtig spændende er. Og så får den ikke engang belønning længere - det skal kun bruges til at lære hunden, hvad det betyder, derefter skal belønningerne væk

 

Jojo, vi havde en hvalp for ikke så længe siden. Hun havde en voldsom mani med at bide i folks bukseben og ankler. Det var så slemt, at mange var direkte fortvivlede og totalt gennemhullede af hvalpetænder. Man forsøgte at lære hende 'nej', men hun havde tilsyneladende allerede sin helt egen hundeordbog, som fortalte at ordet 'nej' betød 'action', så ordet gjorde hende bare vildere og vildere. Stort set den eneste der ikke blev gennemhullet var undertegnede, jeg var forøvrigt også den eneste som aldrig skældte hende ud (havde ingen grund til det) OG den eneste hun hørte efter! Jeg behøvede bare sige hendes navn, så holdt hun op med at gnave i den hun var i gang med, kiggede opmærksomt, kom hen til mig, satte sig ned og sendte mig et spørgende, nysgerrigt, forventningsfuldt blik "hvad skal vi?"

 

Jeg havde brugt mange godbidder og meget kæl (hvilket nogle sikkert synes er 'snyd'), men resultatet var en hund der havde lært, at der næsten altid skete noget godt når vi 'mødtes', når jeg kaldte på hende, var der noget spændende på vej. Det er mere eller mindre definitionen på min form for 'lederskab', at sørge for, at hunden sætter lighedstegn mellem mig og 'noget godt', så opnår man nemlig let og smertefrit en hund, der følger ens anvisninger i meget stor udstrækning (vil man have 100% garanti, må jeg i stedet anbefale en robothund), der er simpelthen en super motivation hos hunden. Og det betyder naturligvis ikke, at hunden hver eneste gang skal overdynges med godbidder for ikke at ophæve virkningen med øjeblikkeligt varsel, for ligesom vi ikke kan kræve 100% robotlydighed af hunden, kan den heller ikke kræve 100% 'gevinstchance' af os... og det gør den heller ikke, men det er klart, at motivationen for at deltage i et lotteri med 90% gevinstchance er større, end hvis chancen er 10%.

[Agnete87]

Nu har jeg efterhånden læst mig til en grusomt masse om hundeopdragelse/afrætning og om lederskab eller venskab både det lyserøde og det mere mørkegrå...

 

Med det lyserrøde mener jeg alle de nyere trænings og lydighedsmetoder der er kommet på markedet, sammen med Irene Jarnved og Andreas Hallgren der leger adam og eva i paradis sammen med alle deres nuttede og "ddyyggttiiggee" hundebørn, jeg får sgu knopper af det pis de noglegange lukker ud de to tosser:damn:

(hvis det ønskes begrunder jeg gerne)

 

Det mere mørkegrå er jo vores allesammens gode hyggeonkel Hr. Millan, som kan give selv min far et halvt hjertestop når han udsætter nogle af hundene for diverse skønhedsbehandlinger med asfalt. Han springer over hvor gærdet er lavest og kigger sig ikke over skulderen bagefter for at se om der ligger en gammel dame og er blevet kørt ned!!! (eller om han får lavet sig en god omgang underkuet og totalt uberængelig hund af det han laver). Millan nu som dobbelt koldbøtte med saltomortale:stupid:

(hvis det ønskes begrunder jeg gerne)

 

Min egen mening om lederskab og opdragelse og alt det der, jeg har blandet det bedste fra begge sider af, og jeg vil ikke lægge skjul på at jeg bruger hånd hvis det er nødvændigt, som i hund der er ved at gøre noget livstruende dumt (freks. hvalp+strømledning= AVAVAV dårlig sammensæting). Hvorimod jeg går ind for at hvalpe ikke behøver at lære alt så hurtigt som muligt, det skal sgu da være sjovt og dejligt at være baby og lege med sine mennesker og andre hunde, træning kan man øve på når der lige er stemning for det...

 

Hilsen Agnete der lige har fundet ud af at DCH går ind for culling:scared:

[bernerazuro]

Nu har jeg efterhånden læst mig til en grusomt masse om hundeopdragelse/afrætning og om lederskab eller venskab både det lyserøde og det mere mørkegrå...

 

Med det lyserrøde mener jeg alle de nyere trænings og lydighedsmetoder der er kommet på markedet, sammen med Irene Jarnved og Andreas Hallgren der leger adam og eva i paradis sammen med alle deres nuttede og "ddyyggttiiggee" hundebørn, jeg får sgu knopper af det pis de noglegange lukker ud de to tosser:damn:

(hvis det ønskes begrunder jeg gerne)

 

Begrundelse, jo tak gerne

 

Det mere mørkegrå er jo vores allesammens gode hyggeonkel Hr. Millan, som kan give selv min far et halvt hjertestop når han udsætter nogle af hundene for diverse skønhedsbehandlinger med asfalt. Han springer over hvor gærdet er lavest og kigger sig ikke over skulderen bagefter for at se om der ligger en gammel dame og er blevet kørt ned!!! (eller om han får lavet sig en god omgang underkuet og totalt uberængelig hund af det han laver). Millan nu som dobbelt koldbøtte med saltomortale:stupid:

(hvis det ønskes begrunder jeg gerne)

 

Også her, vil jeg gerne have en begrundelse, da nogle personer 'desværre' ikke aner hvem Millan er og står for (jeg ved det udmærket, gys og gru )

 

Min egen mening om lederskab og opdragelse og alt det der, jeg har blandet det bedste fra begge sider af, og jeg vil ikke lægge skjul på at jeg bruger hånd hvis det er nødvændigt, som i hund der er ved at gøre noget livstruende dumt (freks. hvalp+strømledning= AVAVAV dårlig sammensæting). Hvorimod jeg går ind for at hvalpe ikke behøver at lære alt så hurtigt som muligt, det skal sgu da være sjovt og dejligt at være baby og lege med sine mennesker og andre hunde, træning kan man øve på når der lige er stemning for det...

 

Ok

 

Hilsen Agnete der lige har fundet ud af at DCH går ind for culling:scared:

 

Hvad er culling?

 

 

PS. Elsker dine billedlige og farverige beskrivelser

[Agnete87]

Begrundelse, jo tak gerne

 

 

 

Også her, vil jeg gerne have en begrundelse, da nogle personer 'desværre' ikke aner hvem Millan er og står for (jeg ved det udmærket, gys og gru )

 

 

 

Ok

 

 

 

Hvad er culling?

 

 

PS. Elsker dine billedlige og farverige beskrivelser

Irene og Anders er gode nok på bunden af søen, men jeg tror bare ikke at de har mødt en problemhund med en stresset-og-opgivende-hundeejers-syn-på-sagen. Ergo de har for meget overskud de 2 til at fatte at man sagtens kan bruge en grime til en hund der trækker samtidig med at man skal trille en barnevogn ved siden af. Anderses bod "alfa syndromet" er meget fin, men jeg håber bare ikke at han bruger de samme metoder til sine børn, for så er de da umulige at være sammen med: "giver du mig lige smørret?" NEJ, for det hedder fucking "må jeg be´ om smørret, tak" lorteunge:???:

 

Skriver på Millan imorgen for skal bare iseng nu, jeg ser nærmest dobbelt:shock:

 

PS. Culling er når man afliver dyr med de forkerte farver/køn/ell. lign. og er noget forbandet svineri:evil:

[Bankov]

Irene og Anders er gode nok på bunden af søen, men jeg tror bare ikke at de har mødt en problemhund med en stresset-og-opgivende-hundeejers-syn-på-sagen. Ergo de har for meget overskud de 2 til at fatte at man sagtens kan bruge en grime til en hund der trækker samtidig med at man skal trille en barnevogn ved siden af. Anderses bod "alfa syndromet" er meget fin, men jeg håber bare ikke at han bruger de samme metoder til sine børn, for så er de da umulige at være sammen med: "giver du mig lige smørret?" NEJ, for det hedder fucking "må jeg be´ om smørret, tak" lorteunge

 

Skriver på Millan imorgen for skal bare iseng nu, jeg ser nærmest dobbelt:shock:

 

PS. Culling er når man afliver dyr med de forkerte farver/køn/ell. lign. og er noget forbandet svineri:evil:

 

DET MED RØDT: Det tror jeg så godt, at du kan regne med at ihvertfald Jarnved har prøvet. Prøv bare at læse hendes artikler om hendes hund Deido

 

DET MED BLÅT: Hvad bygger du den antagelse på?

 

DET MED GRØNT: Det er forhåbentlig bare en joke, ikk?

[Gæst Ninjamor]

Jeg tænker ikke i lederskab, jeg tænker i: Kun jeg kender det samfund min hund skal leve i og derfor er det min pligt dels at beskytte ham, dels at beskytte samfundet...

Dette gøres ved at sætte grænser for hvordan Pelle må opføre sig og sætte grænser for hvordan "omverden" må opføre sig overfor Pelle.

 

Som individ og hundejer har jeg nogle grænser jeg ikke tolererer overtrådt af en/min hund og bliver de det, behøver jeg ikke lige skulle huske på hvad jeg skal gøre - jeg reagerer med et ægte "ninjabrøl" som er særdeles velment.

"Brølet" er afstemt forseelsen.

 

Pelle har muligvis hørt sådanne "brøl" to - tre gange på sine to år.

 

Mine forbud er seriøst ment, de er ikke til diskussion, til gengæld er de få. Pelle må det meste som ikke er til skade for ham selv eller andre eller til irritation for andre eller mig.

F.eks. tolererer jeg ikke at han stormer gennem huset ud i haven frem til hegnet og "kaster håndtegn" efter en forbipasserende hund.

Den tendens har han haft.

Det blev aflært dels via forbud dels via positiv træning på synes at disse hunde.

 

Kattenes mad skal kunne stå på gulvet - også når det er hjemmelavet mad, tun, kylling og andet.

Og det kan det, når jeg er hjemme - også om natten.

 

99.99% af hans opdragelse er sket via positiv forstærkning, men jeg har ikke været bleg for at kommunikere:"SÅ stopper du!" i situationer hvor han har været ved at gå i negativt selvsving.

I disse situationer MENER jeg det af et ærligt hjerte, og det er han ikke i tvivl om.

Straks han reagerer på min udskæld oplever han det modsatte, nemlig den bløde stemme som roser ham til skyerne og Ninjamors bagdel som logrer til ham.

Sådanne situationer har været yderst få, men de har været der.

 

Min erfaring siger, at man ikke kan (og jeg mener heller ikke man skal) belønne sig ud af alt.

 

Hund og hund interagerer heller ikke udelukkende gennem positiv forstærkning. Hunde trækker grænser og det skal vi også.

 

Hunde har brug for at kende omgivelsernes tolerancegrænser ligesom de har behov for selv at sætte grænser, som omgivelserne skal respektere.

 

Pelle og jeg har en meget lavmælt kommunikation med en stor grad af øjenkontakt.

Han har meget frie vilkår og vide rammer.

 

"Frihed under ansvar" kan man nok kalde det.

 

Det ovennævnte gælder opdragelse.

 

Jeg oplever at den bløde opdragelse er ved at gå over gevind. Nogle hundeejere har den opfattelse at ALT skal indlæres operant (hunden prøver sig frem og belønnes når den rammer den ønskede handling) og at hunden aldrig må høre et NEJ.

 

Sådanne hunde er ofte uhyre stressede fordi de altid er "på", de er altid under en form for "træning".

 

I stedet for at afvente at hunden stopper med at klatre rundt på væggene, vil hunden have bedre af at blive hjulpet til ro og afslapning. Dermed tager ejeren ansvar for sin hunds tarv.

 

Det andet er at lade den i stikken synes jeg.

 

Med dette mener jeg ikke, at en hund ikke må prøve sig frem, tværtimod, men hvis den ikke selv kan handle hensigtsmæssigt og efter lang tid stadig ikke kan finde ud af det, skal den have hjælp.

Og det er ejerens pligt. Hunden har ikke andre at vende sig mod.

 

Det var lidt om hvordan jeg oplever begrebet "lederskab".

[Gæst Stampe]

Mmhhh lederskab....

 

Tjaaah jeg mener at for at få en sund og afbalanceret hund kræver det nogle få men meget vigttige ting, en god flok leder, masser kærlighed, masser af positiv træning.

 

Hvad er en god flok leder - det er en der har "tegnet" nogle tydelige grænser for flokken - som pladsere hunden så langt nede at den aldrig seriøst vil prøve at tage førepladsen.

 

Man kan være en god leder på mange måder - nogen er det uden at vide det - for rigtig meget ligger i kropssproget - derfor at folk der er bange for hunde virker som magneter - de udviser et kropssprog der viser de er dominante og derfor vil hunden prøve at "indynde" sig så den ikke kommer i problemer.

 

Folk med problemhunde - har ofte et lederskabs problem.....

 

For hunde betyder kropssproget alt - hunde er ikke født med et sprog - det er noget de lære af andre hunde som hvalpe - og så lære de vores sprog at kende også.....

 

Min er aldrig i tvivl om hvis jeg er sur på hende eller hun har gjort noget godt - jeg hæver sjældent stemmen over hende og hvis jeg gør så er det virkelig fordi der er fare på færde - eller hun har gjort noget meget slemt....

 

Alt handler om balance - så jeg mener et godt lederskab hvor man har sat grænser kombineret med en masse positive træning med godbidder eller bolde eller whatever - får en god afblanceret hund.

 

Og det er HELT tilladt at tage fysisk fat i sin hund og "læse" bogen .....det er bare ikke noget man skal gøre tit - men en gang imellem er det sgu nødvendigt - fat i kindposerne og stir ind i øjnene og "knur" højlydt og dermed har man så etableret sit føreskab - fuldstændig på linie med hvad hundene ville gøre i flok....

 

Man skal aldrig overgøre en dominans ligesom man aldrig skal overgøre den bløde linie...

 

Rene Sjögren er min "mentor" i hundesprog :blink:

[Gæst milder batmusen]

jeg tror sku hverken Irene eller nogen af de andre har haft med de rigtig stærke hunde og gøre

 

tag en rotweiler med det rigtig gammeldags sind den kan ikke opdrages med godbidder ikke engang nogen af de mere stærke hunde racer som er idag og jeg ved selv af erfaring og har set det talrige gange at at sige nej ikke hjælper en døjt på de hunde altid hvis den vil noget andet

de er jo ikke alle hunde som har et blødt sind

jeg tager også fat i mine hvis de ikke hører efter og de ved og har hørt jeg har bedt dem om noget og så de kan mærke det og det er kun schæfere som er en forholdsvis førerblød hund

[Gæst Ninjamor]

Mmhhh lederskab....

 

Tjaaah jeg mener at for at få en sund og afbalanceret hund kræver det nogle få men meget vigttige ting, en god flok leder, masser kærlighed, masser af positiv træning.

 

Hvad er en god flok leder - det er en der har "tegnet" nogle tydelige grænser for flokken - som pladsere hunden så langt nede at den aldrig seriøst vil prøve at tage førepladsen.

 

Det er den gammeldags og unaturlige form for lederskav du ridser op dér

 

Man kan være en god leder på mange måder - nogen er det uden at vide det - for rigtig meget ligger i kropssproget - derfor at folk der er bange for hunde virker som magneter - de udviser et kropssprog der viser de er dominante og derfor vil hunden prøve at "indynde" sig så den ikke kommer i problemer.

 

Den udlægning har jeg godt nok aldrig hørt.

 

Hvis jeg forstår dig korrekt, så mener du at den person som er bange for hunde udviser dominant kropssprog og derfor tiltrækker vedkommende hunde?

 

Folk med problemhunde - har ofte et lederskabs problem.....

 

Mener du med dette at hunden ikke er nederst? Og at dette skaber problemet?

[sonja77]

Man kan være en god leder på mange måder - nogen er det uden at vide det - for rigtig meget ligger i kropssproget - derfor at folk der er bange for hunde virker som magneter - de udviser et kropssprog der viser de er dominante og derfor vil hunden prøve at "indynde" sig så den ikke kommer i problemer.

 

Det er nu ikke min oplevelse - Tyson bliver snarere utryg ved personer, der er bange for hunde, fordi de typisk stivner og stirrer. Han prøver bestemt ikke at indynde sig hos dem, men vil hellere undgå dem.

[Gæst Ninjamor]

Herligt emne

 

tag en rotweiler med det rigtig gammeldags sind den kan ikke opdrages med godbidder ikke engang nogen af de mere stærke hunde racer som er idag

 

Belønning kan være andet end godbidder

 

og jeg ved selv af erfaring og har set det talrige gange at at sige nej ikke hjælper en døjt på de hunde altid hvis den vil noget andet

 

At få en positiv respons på et forbudsord kræver at hunden udover al tvivl har lært ordets betydning.

 

Hvis denne indlæring er sket - og hunden oplever at dens ejer tilfører den noget fornuftigt, hvorfor skulle den så ikke adlyde ejeren?

 

de er jo ikke alle hunde som har et blødt sind

 

Nej bestemt ikke.

Og jo "hårdere" sind des dummere er det i mine øjne at bruge hårde metoder.

 

jeg tager også fat i mine hvis de ikke hører efter og de ved og har hørt jeg har bedt dem om noget og så de kan mærke det og det er kun schæfere som er en forholdsvis førerblød hund

 

Hvis din hund ikke udfører en handling på dit signal så har den enten ikke forstået betydningen eller dens motivation ligger et andet sted.

Er det rimeligt at straffe sig ud af dette?

[Aslan]

Jeg tænker ikke så meget over det.

 

Jeg gør hvad jeg mener er bedst for min lille skat.

 

Guider og hjælper

Sørger for mad og pleje

Sjov og spas samt hygge og afslapning

Osv osv osv

 

 

Kort og kontant :blink:

[Gæst snevinter]

Jeg tror nogle gange (ofte?) at fordi det hedder 'blød metode' så opfattes metoden som en 'vatnisse metode'. Det er det ikke. Hvad enten man bruger hårde eller bløde metoder, bliver der sat grænser for hunden.

 

Nogle skriver ting som: hunden skal sættes på plads, vide at den er i nederste række, skal ikke kunne overtage....

 

Jeg vil gerne spørge: hvad overtager den? hvad er tegnene på at den overtager?

 

Jeg synes, det er en skam at der er sådan en 'frygt' for at hunden hele tiden tænker på mytteri. Sådan ser jeg ikke hunden. Og jeg ser heller ikke beviser for det.

 

Jeg synes, at mange problemer med hunde langt fra har med rang og hierarki at gøre, men derimod med forvirrende eller forkert træning af hunden, konflikskabende adfærd over for hunden, forkert aktivering, o.l.

 

Da min hund var yngre, hoppede hun nogle gange op og bed i snoren og så aggressiv ud på gåturen. Jeg brugte metoden, blandt andet, at holde hende nede mod jorden (desværre).

 

Var det et tegn på at hun ville overtage? Jeg fandt senere ud af, at hun var stresset og ikke kunne håndtere aktiveringen. Jeg skabte mere konflikt ved det jeg gjorde og problemet blev ved med at dukke op.

 

Senere fandt jeg heldigvis ud af en blød løsning og problemet forsvandt.....men hvis hunden pønser på mytteri, hvorfor udnyttede hun så ikke chancen til at overtage nu hvor jeg 'blev blød'?

[Ascha]

 

Folk med problemhunde - har ofte et lederskabs problem.....

 

Hvor jeg glæder mig til den dag, hvor jeg ikke skal høre den sætning mere.

 

 

Alt handler om balance - så jeg mener et godt lederskab hvor man har sat grænser kombineret med en masse positive træning med godbidder eller bolde eller whatever - får en god afblanceret hund.

 

I min verden en det en chef der sætter grænser, ikke en leder.

 

Og det er HELT tilladt at tage fysisk fat i sin hund og "læse" bogen .....det er bare ikke noget man skal gøre tit - men en gang imellem er det sgu nødvendigt - fat i kindposerne og stir ind i øjnene og "knur" højlydt og dermed har man så etableret sit føreskab - fuldstændig på linie med hvad hundene ville gøre i flok....

 

Hvornår har du sidst set en hund tage fat i en anden hunds kinder og stirre den ind i øjnene?.

 

Når du gør det, forhindrer du jo din hund i at svare (ved at vende blikket væk) som er det man ser når hunde truer hinanden.

 

Man skal aldrig overgøre en dominans ligesom man aldrig skal overgøre den bløde linie...

 

Dèr er vi enige.

 

Rene Sjögren er min "mentor" i hundesprog :blink:

Ja, det overrasker mig ikke. Købte hendes "etologi i ord og billeder" på tilbud og tiden er vist løbet fra hende.

[Ascha]

Nu har jeg efterhånden læst mig til en grusomt masse om hundeopdragelse/afrætning og om lederskab eller venskab både det lyserøde og det mere mørkegrå...

 

Med det lyserrøde mener jeg alle de nyere trænings og lydighedsmetoder der er kommet på markedet, sammen med Irene Jarnved og Andreas Hallgren der leger adam og eva i paradis sammen med alle deres nuttede og "ddyyggttiiggee" hundebørn, jeg får sgu knopper af det pis de noglegange lukker ud de to tosser:damn:

 

Når man læser det, der er markeret med blåt, kan man jo komme i tvivl om hvor meget det kan være.

[Lonny]

Rigtig godt svar Snevinter )

 

Jeg går heller ikke op i lederskab, jeg sørger for at min hund er motiveret for det jeg gerne vil have den til (men godbidder eller legetøj eller bare fordi han bliver glad for at være god til noget ) og så sørger jeg får at han for brugt sin energi positiv (lediggang er roden til alt ondt ) ved leg og mentaltræning.

 

Jeg er desværre også en af dem der startede med den "hårde metode" og dette resulterede kun i en masse konflikter, hvorimod den "bløde metode" fordrer samarbejde (men den kræver selvfølgelig også, at jeg så skal bruge tid på at sætte mig ind i hvorfor min hund gør som den gør).

[Gæst snevinter]

Rigtig godt svar Snevinter )

 

Jeg går heller ikke op i lederskab, jeg sørger for at min hund er motiveret for det jeg gerne vil have den til (men godbidder eller legetøj eller bare fordi han bliver glad for at være god til noget ) og så sørger jeg får at han for brugt sin energi positiv (lediggang er roden til alt ondt ) ved leg og mentaltræning.

 

Jeg er desværre også en af dem der startede med den "hårde metode" og dette resulterede kun i en masse konflikter, hvorimod den "bløde metode" fordrer samarbejde (men den kræver selvfølgelig også, at jeg så skal bruge tid på at sætte mig ind i hvorfor min hund gør som den gør).

 

Tak, det var sødt sagt Jeg er desuden enig - det er meget hårdere at bruge en blød metode!! Dog mest i starten.

[Gæst Priceman]

Som tidligere indehaver af 4 stk Rottweiler´s på een gang så gør man sig nogen tanker i forbindelse med at hundene vokser op og bliver mere og mere selvbevidste.

De meget gamle holdninger om rangstiger var da også det første jeg hørte da familien (den der ikke boede her) venner og bekendte hørte at vi ville beholde 3 af hvalpene fra kuldet.

" Du skal huske at hundene ikke må få overtaget" eller

" De skal vide at det er jer der bestemmer" eller

" Du skal sørge for at hundene er nederst i hierakiet fo ellers går det galt"

var nogle af de bemærkninge der typisk fløj om ørene på een.

 

Min egen holdninger var da også på linje med det der var moderne for mange år tilbage men så kom jeg en tur herind. Vorherre på lokum en flok tøser der var her (eller faktisk på jubii). Pladder sentimentale tøser der brugte deres hunde som kærligheds erstatning osv osv.

Men jeg fik både læst og påtalt at det var mig der vart galt på den.

 

Jeg begyndte til træning og fravalgte en træner der opfordrede mig til at pande min hund en på bærret , for er der een ting jeg ikke gør så er det bevidst at pande min hund een på bærret. Hvad jeg gør som refleks på en smerte eller andet kan jeg kun beklage.

 

Men træningen fortsatte andetsteds. Og i Rottweiler klubben mente de at kæde halsbånd og gerne pighalsbånd burde bruges. Kæden kan jeg gå med til når den ikke er sat i kvæk men pighalsbånd finder jeg er unødigt. Træningen i rottweiler klubben var desværre noget kaotisk da vi skiftede træings sted 3-4 gange indenfor et par mdr. Det var Holbæk kommune der ikke havde plads til det nogen steder grunder buggeri på den gamle plads.

 

Med hjælp fra Marianne Bløndal i Nordsjælland så fik vi nogle råd og vejledninger itl hvordan man bruger nogle lidt anderledes metoder til at træne sine hunde.

Det handlede primært om at aktivt bruge hundenes signaler til at øge kontakten og træne dem med. ( det er lidt besværligt at forklare på skrift)

 

Nu nåede jeg ikke at fortsætte træningen med "min" hund Balou da har af sygdomdgrunde måtte aflives kort før han ville være blevet 2 år . Men .. jeg opnåede at få en kontakt til ham (og delvist de andre) der gjorde at det var mig der satte dagsordenen og viste vejen og ham der syntes at det jeg gjorde var det bedste i verden ( min egoistiske fortolkning).

 

Så lederskab for mig er at jeg er beskytteren ,vejlederen, fodermester, resourcefordeleren og den der stiller krav, siger nej og ja. Og også den hunden lægger sig på for at blive kløet på maven.

 

Nu havde vi jo som sagt 5 hunde i alt så alt det voldsomme leg kunne hundene gøre med hinanden og det var en fornøjelse at se dem tale hundsk til hinanden ude i haven.

 

Og det ER anderledes at have 5 hunde. Tex. Freja ,den gamkle tæve, og så 3 tossede hvalpe af en race der er som Rottweilere nu er.

 

Har jeg så afskrevet alle de "hårde" metoder? Jeg mener at der kan være situationer der kræver en muskelkamp for at få en hund i det røde felt ud af det igen. så nej de er ikke afskrevet. Og her tænker jeg på en del af de hunde der ellers ville være på vej til dyrlægen for sidste gang. Om aflivning egentligt så ikke er bedre er en anden debat.

 

Konklution. Lederskab.

Har jeg flyttet mig ? ja.

Har jeg flyttet mig meget ? Det syntes jeg selv.

 

Ville jeg gøre noget anderledes hvis jeg stod med en ny hvalp idag?

Ja der ville ikke være meget tilbage af det jeg gjorde med vores første hund eller med rotterne.

 

 

F..k det blev lidt længere end beregnet og handlede om andet end bare lederskab. Sorry.