En god start uden ferie...

[Gæst Franke]

Så blev vi hundeejere. Vi har talt om det længe, men det er ikke rigtig blevet til noget.

 

Søndag ser vi så (synes vi) den sødeste hvalp på et billede (se profil) og er HELT solgt begge to. Selvom denne hvalp boede 350 km fra os, var der ingen tvivl: vi startede bilen op og kørte afsted.

 

Turen hjem i bilen gik rigtig god, omend vi var lidt sent hjemme. Nikita får nogle store puder, som om formiddagen har været brugt af min nieces hvalp, som vi passede i weekenden. Det virker rigtig godt; hun føler sig tryg og falder hurtigt i søvn.

 

Nu kommer den del, hvor jeg måske bliver slagtet herinde...: hun sov alene i bryggerset....

 

Jeg hørte piveri kl. 6 og lagde mig derfor ned til hende, til hun var faldet i søvn.

 

Meget af dagen i dag er gået med at læse på nettet om, hvad man "gør" og "ikke gør".

 

I nat har vi så valgt at sove i stuen med hende - har haft lidt dårlig samvittighed over for hende, at hun sov alene første nat.

 

Da hun meldte sin ankomst meget pludseligt, har det ikke været muligt for os at tage de 14 dages ferie, der ellers var tiltænkt - kun nogle enkelte dage. Jeg arbejder dog ofte hjemmefra og i lokalområdet, så jeg kan komme hjem forbi og se til hende med jævne mellemrum.

 

Den første uge, bliver hun dog passet i dagtimerne hos en veninde, så der slet ikke er tid alene.

 

Er vi ved at begå den største brøler med vores lille skønhed?

 

Er der andre, der har fået hvalp og ikke havde ferie? I så fald: hvad gjorde I (rigtigt & forkert)?

 

Er der andre råd til, hvordan vidunderet får den bedste start - omstændighederne taget i betragtning.

 

De bedste hilsner fra en superglad "hundefar"

[Tweesa]

Jarh - jeg vil lade være med at "slagte" nogen her.. For sket er sket, ikke så meget mht. hvor hvalpen sover..

Men mere at anskaffe sig en hvalp sådan uden omtanke..

 

Men nu har I den, og I må få det bedste ud af det.. En uge er slet slet ikke nok til at lære hende at være alene, desuden ikke optimalt at hun skal passes hos en veninde i dagtimerne da det vil være svært for hende at finde et sted at "høre" til.. og ligenu hælder hun nok til veninden..

 

Nogle herinde har hunde som først nu, 1 år gamle, kan være alene en halv time - så mit forslag er at I må finde den tid som er nødvendig.. Måske anskaffelsen var skødesløs - det behøver "opdragelsen" ikke være..

Jeg tror der er et par stykker her som kan tale med om hvor frygtelig en hund med seperationsangst er, og de tog endda al den tid som man bliver rådet til..

[Gryn]

Hvor mange timer kommer hun til at være alene i hverdagen?

I skal huske at den tid hun sover i andet rum end jer også tæller som alenetid.

Håber det bedste for jeres lille hvalp.

[Gæst Ina - slettet bruger]

Kunne veninden ikke være i jeres hjem, mens hun passer hvalpen? Det er ret vigtigt at hvalpen lærer sit nye hjem ordentlig at kende, så den ved hvor den hører til. Det er selvfølgelig ikke den bedste løsning, for det er jo jeres hund og jer der skal have et forhåbentlig langt liv med hunden.

Og en anden ting jeg undrer mig over, hvorfor i alverden skal hvalpen sove alene, og ikke sammen med jer? Det er det mest naturlige i sær når man skal op om natten, endda flere gange for at bringe vovsen ud og tisse.

Nu er det jo blevet sådan, men jeg ville ikke selv anskaffe en hund, sådan huj hej, der skal være meget tid afsat til sådan en størrelse.

Hilsen Ina

[Gæst PPP-Pero]

Jarh - jeg vil lade være med at "slagte" nogen her.. For sket er sket, ikke så meget mht. hvor hvalpen sover..

Men mere at anskaffe sig en hvalp sådan uden omtanke..

 

Men nu har I den, og I må få det bedste ud af det.. En uge er slet slet ikke nok til at lære hende at være alene, desuden ikke optimalt at hun skal passes hos en veninde i dagtimerne da det vil være svært for hende at finde et sted at "høre" til.. og ligenu hælder hun nok til veninden..

 

Nogle herinde har hunde som først nu, 1 år gamle, kan være alene en halv time - så mit forslag er at I må finde den tid som er nødvendig.. Måske anskaffelsen var skødesløs - det behøver "opdragelsen" ikke være..

Jeg tror der er et par stykker her som kan tale med om hvor frygtelig en hund med seperationsangst er, og de tog endda al den tid som man bliver rådet til..

 

Helt enig :5up:

 

Jeg er en af dem med en hund med separationsangst. Han er nu 10 måneder gammel og det er først nu han begynder at kunne være lidt alene. Vi havde endda tre ugers ferie da vi fik ham hjem og han havde en stabil hverdag, hvilket din ikke får ved lige pludselig at skulle passes et andet sted.

 

Samtidig har du allerede nu lært din hund at være ked af at være alene - ved at efterlade hende alene i bryggerset uden sin mor og søskende som hun plejer at have hos sig. Tro mig, det kan være slemt nok for hvalpe at sove i ske med en næsten fremmed, men det er trods alt mere trygt end at ligge helt alene i et bryggers

Du er altså allerede nu ved at grundlægge et separationsproblem og tro mig, der er ingen nem og hurtig løsning ud af det!

 

Jeg vil råde dig til hurtigst muligt at finde en langvarig løsning på ikke-eksisterende-ferie-problemet! Det bedste ville selvfølgelig være at I på en eller anden måde får ferie eller får lov til at arbejde hjemmefra i mindst et par uger. Et alternativ (som efter min mening tidligst kan sættes i værk hvis hun først får en uge sammen med jer) er at finde en fast dagpleje, enten en privat eller en hvalpedagpleje.

[luckyluna]

okay, hatten af til trådstarter for at du spør:5up:

 

Mit råd vil være at punkt 1: lader hvalpen sove sammen med jer, men i sin egen kasse, så hun hurtigt får fornemmelsen af tryghed i denne. Hun skal ligge så i nemt kan få en hånd ned til hende, hvis hun bliver urolig.

 

punkt 2: Det ville være super hvis jeres passer kan hjælpe jer lidt med at træne alene hjemme, allerbedst være i jeres hus?

Under alle omstændigheder prøve at opfordre mindst muligt til aktivitet om formiddagen, men tænke i at det er den tid hvalpen skal vende sig til at sove i, når den er alene.

Dette betyder at I/passer skal beskæftige jer mindst muligt med hvalpen, efter hun er blevet luftet og aktiveret en times tid om morgenen. Lad hende gnave på et ben, eller anden rolig aktivitet, meget gerne i sin kasse.

Hun skal selvfølgelig ud at tisse, hvis hun trænger:)

 

Alt i mens hun hygger sig med sit ben eller legetøj, fortsætter man bare med det man er ved. Går lidt ud og ind af døre. Og her er det vigtigt at nå at komme ind igen inden hun bliver ulykkelig eller nærmest opdager i er væk.

Så bare lige ind i et andet rum og tilbage igen med det samme, først uden at lukke døren og så med lukket dør.

Man skal kortsagt opfordre hvalpen til at "være selv" og ikke hænge efter en hele tiden og det går nemmest ved at hvalpen selv opdager at den kan hygge sig meget godt selv.

 

Punkt 3. Når hun er god til at være rolig med sig selv om formiddagen, kan du prøve at adskille jer med at børnegitter eller lignende mellem de rum, henholdsvis dig og din hvalp er i. Når hun kan være rolig med det, kan du forlade huset kortvarrigt. Ingen store afskedsscener eller velkomstscener. Det skal være en dagligdags ting. Gå ud med skraldeposen og kom ind igen.

 

Om I kan nå her til på en uge er svært at sige, det afhænger meget af hvalpen også, men det havde været dejligt med lidt mere tid. Det er ikke sådan at jeres passer efter den første uge her kan komme hjem til hvalpen efter nogle timer, så hun ikke skal være alene så længe?

 

Det er nemlig generelt ikke en god ide, lige at at komme hjem i 5 min og så gå igen. Det forstår en lille hund intet af:-)

[Gæst Franke]

Først og fremmeste tak til jer, der har taget jer tid til at svare.

 

Jeg bør måske opsummere lidt omkring mig selv og mit forhold til hunde.

 

Jeg er opvokset med hund gennem hele min barndom. Dette er således 4. hund, jeg har i min varetægt. For min kone er det på samme måde og dette er hund nr. 3 for hende.

 

"Dengang" var der ikke så meget med at gå fra hunden i 5 sekunder, vende tilbage for så senere at udvide til 10 sek osv. Ingen af vores hunde har lidt af separationsangst og har nogensinde raseret hjemmet ved at være alene hjemme. De har for øvrigt alle sovet alene, men i en tryg kurv med vores dufte i.

 

Vores anskaffelse har på ingen måde været uden omtanke eller skødesløs. Den kom bare uventet, fordi den rette dukkede op før tid. Det kan ske og jeg er 100% sikker på, at vi ikke er de første - ej heller de sidste.

 

Vi sov som nævnt med hende i stuen i nat og der var (heller) ingen problemer der. Vi har flere gange i dag været i et andet rum med lukket dør imellem og der er intet piveri. Den ene gang legede hun blot videre og en anden gang lagde hun sig ud på sin pude i bryggerset - hvilket hun for øvrigt også gør nogle gange af sig selv, når vi sidder i stuen.

 

Hvis man skal være hjemme med sin hund 1 år, før den kan være alene hjemme ½ time, ville ingen med fast arbejde have råd til hund og undskyld mig, men så har der været noget helt andet galt i opdragelsen.

 

Vores veninde kommer her og passer hende, så der går noget tid, inden hun skal være alene i længere tid.

 

Alt for nu - tilbage til arbejdet...

[bernerazuro]

Hvis man skal være hjemme med sin hund 1 år, før den kan være alene hjemme ½ time, ville ingen med fast arbejde have råd til hund og undskyld mig, men så har der været noget helt andet galt i opdragelsen.

 

Helt ærligt, synes du så selv, at du kan tillade at skrive dig noget sådan, uden at kende til de nærmere omstrændigheder omkring PPP-Peros hund

 

Hunde kan altså ikke sættes ind i bokse og tabeller, de er individer.

 

Men held og lykke til med din egen hund

[Stjernetosse]

Først og fremmeste tak til jer, der har taget jer tid til at svare.

 

Jeg bør måske opsummere lidt omkring mig selv og mit forhold til hunde.

 

Jeg er opvokset med hund gennem hele min barndom. Dette er således 4. hund, jeg har i min varetægt. For min kone er det på samme måde og dette er hund nr. 3 for hende.

 

"Dengang" var der ikke så meget med at gå fra hunden i 5 sekunder, vende tilbage for så senere at udvide til 10 sek osv. Ingen af vores hunde har lidt af separationsangst og har nogensinde raseret hjemmet ved at være alene hjemme. De har for øvrigt alle sovet alene, men i en tryg kurv med vores dufte i.

 

Vores anskaffelse har på ingen måde været uden omtanke eller skødesløs. Den kom bare uventet, fordi den rette dukkede op før tid. Det kan ske og jeg er 100% sikker på, at vi ikke er de første - ej heller de sidste.

 

Vi sov som nævnt med hende i stuen i nat og der var (heller) ingen problemer der. Vi har flere gange i dag været i et andet rum med lukket dør imellem og der er intet piveri. Den ene gang legede hun blot videre og en anden gang lagde hun sig ud på sin pude i bryggerset - hvilket hun for øvrigt også gør nogle gange af sig selv, når vi sidder i stuen.

 

Hvis man skal være hjemme med sin hund 1 år, før den kan være alene hjemme ½ time, ville ingen med fast arbejde have råd til hund og undskyld mig, men så har der været noget helt andet galt i opdragelsen.

 

Vores veninde kommer her og passer hende, så der går noget tid, inden hun skal være alene i længere tid.

 

Alt for nu - tilbage til arbejdet...

 

Du kan ikke bare tilskrive det opdragelsen at en hund ikke kan lære at være alene hjemme. Det har kostet Pero's forældre utrolig meget at have en hund med seperationsangst, og de er nået helt enormt langt med ham. Derfor er din kommentar også noget under bæltestedet.

 

I er heldige at I ikke har haft hunde med seperationsangst... Andet er der jo ikke at sige. Fænomenet er ikke nyt, men jeg er overbevist om at for år tilbage erkendte man ikke at det var et problem man måske kunne træne sig ud af.

 

Pga de erfaringer som P-P-P-Pero har gjort sig med Pero giver hun råd, og du bør tage imod dem med kyshånd... Jeg håber for alle at de ikke oplever at have en hund med tilsvarende problemer. Og jeg tager hatten af for hendes arbejde med Pero.

[Gæst Franke]

Derfor er din kommentar også noget under bæltestedet.

 

Min kommentar er på ingen måde ment som under bæltestedet og slet ikke rettet mod specifikke personer. Det kunne jeg aldrig drømme om. Slet ikke når jeg ikke kender noget til det konkrete tilfælde.

 

Måske er jeg gammeldags mht opdragelse, men jeg mener, at det er med hunde som med mennesker: ingen er født til blive voldsmænd eller mordere. Det er noget, der glipper i deres opvækst.

 

Selvfølgelig er der ingen regler uden undtagelser - dette var blot ment for at pointere, at hvis man skulle gå hjemme 1 år for at kunne have hund, ville det være ganske få, der havde råd til det.

 

Dette indlæg er jo ikke lavet for at blive kald "skødesløs" og "uden omtanke", blot for at høre erfaringer.

 

Mht hvorfor hun ikke skal sove i soveværelset er det fordi, der ligger på 1. sal, som er under ombygning og derfor ikke egner sig til hunde ophold

[Aslan]

Selvfølgelig er der ingen regler uden undtagelser - dette var blot ment for at pointere, at hvis man skulle gå hjemme 1 år for at kunne have hund, ville det være ganske få, der havde råd til det.

 

Nu kan man jo godt bruge tid på det UDEN at det tager et år :blink:

[Gæst Luca]

Vi fik vores hvalp da den var 8 uger gammel og den sov kun i soveværelset den første nat, så startede vi med træning af at den skulle sove selv. Vi har også soveværelse på 1 sal, med farlig trappe så derfor er det meget vigtig at den ikke lære at gå op ad den. De første par nætter hvor den peb lidt gik vi ned til den og fik den til at falde til ro og gik så i seng igen--- dette er jeg sikker på har gjort dens alene hjemme træning nemmere.....

Luca kunne fra den var 10 uger være selv hjemme, jeg havde godt nok ferie, men jeg tror ikke det er nødvendigt at have, da en hvalp ligeså godt kan lære hverdagen med det samme. Idag er den 14 uger og kan sagtens være alene 6 timer, hvor vi så er hjemme igen, men sørg selvfølgelig for at gå stille frem, øv med lukkede døre---det hjalp os meget:-P vi startede så med 1 time af gangen og så satte lidt ekstra på hver dag...

Vi gør altid det, at inden vi tager afsted om morgenen drysser vi maden i hele rummet og gangen den opholder sig i, hvilket gør at den er aktiveret et stykke tid og faktisk ikke opdager man smutter og den bliver dejlig træt af det samtidig....

[Ascha]

Min kommentar er på ingen måde ment som under bæltestedet og slet ikke rettet mod specifikke personer. Det kunne jeg aldrig drømme om. Slet ikke når jeg ikke kender noget til det konkrete tilfælde.

 

Ligesom jeg finder det fuldstændig absurd at man anskaffer sig en hund uden at have tid til at sørge for, at den får en ordentlig start i hjemmet. Ganske generelt,... og slet ikke møntet på dig. Undrer mig også over at en opdrætter vil sælge en hvalp på det grundlag.

 

Måske er jeg gammeldags mht opdragelse, men jeg mener, at det er med hunde som med mennesker: ingen er født til blive voldsmænd eller mordere. Det er noget, der glipper i deres opvækst.

 

Men hunde fødes vel med forskellige anlæg, eller?. Og så er der altså nogle der er bedre til at affinde sig med at være ladt alene. Det afhænger også meget af hvilken race man har med at gøre.

 

Dette indlæg er jo ikke lavet for at blive kald "skødesløs" og "uden omtanke", blot for at høre erfaringer.

 

Jeg synes du trækker den til kanten. Du beder os om ikke at være fordømmende men vælger så selv at dømme folk, der har alene-hjemme-problemer, til at have fejlet deres opdragelse af hunden.

 

Måske skulle jeg have holdt min mund, for jeg kan ikke bidrage med noget positivt her, og kan ikke dele ud af erfaringer mht. anskaffelse af hvalp uden en indkøringsperiode. Synes det er lidt besynderligt, men held og lykke med jeres lille hvalp.

[Gæst PPP-Pero]

"Dengang" var der ikke så meget med at gå fra hunden i 5 sekunder, vende tilbage for så senere at udvide til 10 sek osv. Ingen af vores hunde har lidt af separationsangst og har nogensinde raseret hjemmet ved at være alene hjemme. De har for øvrigt alle sovet alene, men i en tryg kurv med vores dufte i.

 

Så har I sørme været heldige med Jeres hunde. Størstedelen af de mennesker, der har hunde med separationsproblemer, har det fordi de har gjort netop som Jer! Eller fordi de har overtaget en hund fra nogen, der har gjort som Jer.

 

Hvis du kigger annoncer på diverse hunde-sites vil du se, at rigtig mange af de unghunde der sælges ikke kan være alene.

Risikoen ved din "opdragelse" er nemlig, at man lige pludselig står med en hormonfyldt teenagehund, som ikke kan være alene selvom den har kunnet som hvalp. Mange hvalpe har slet slet ikke overskud til at gøre ejerne opmærksomme på deres utryghed og derfor tror ejerne at hvalpen er god til at være alene.

 

Hvad ville du gøre hvis du nu var endt med én af de hvalpe, der pev bare du bevægede dig en meter væk fra den? At du ikke engang kunne bevæge dig rundt uden at gøre din hvalp ked af det? At den kun kunne sove hvis den lå på dit skød eller på dine fødder?

 

Vores anskaffelse har på ingen måde været uden omtanke eller skødesløs. Den kom bare uventet, fordi den rette dukkede op før tid. Det kan ske og jeg er 100% sikker på, at vi ikke er de første - ej heller de sidste.

 

Efter min mening er det fuldstændig uden omtanke. Måske ikke set fra dit synspunkt fordi du med succes har "opdraget" dine tidligere hvalpe til at kunne være alene hjemme på kort tid, men folk, der har erfaring med separationsproblemer ved at det er meget risikofyldt!

 

Faktum er, at rigtig, rigtig mange af de hvalpe, der bare bliver efterladt uden at være blevet trænet i det, bare finder sig i det og er ulykkelige for sig selv. Andre hvalpe er kede af det og piver, gøer og hyler uden ejerne aner noget om det fordi de bor i hus.

 

Hvis man skal være hjemme med sin hund 1 år, før den kan være alene hjemme ½ time, ville ingen med fast arbejde have råd til hund og undskyld mig, men så har der været noget helt andet galt i opdragelsen.

 

 

Der er ingen der siger at man skal tage et år fri for at få hvalp! Langt de fleste lærer deres hvalpe at være alene på et par uger eller tre, da det er den tid det tager for størstedelen af hvalpene. Og mindst 14 dages ferie er efter min mening det mindste man kan gøre for sin hvalp. Hvilket du ikke engang har gjort.

 

At du taler om, at det må være opdragelsen den er gal med viser bare hvor uvidende du rent faktisk er når det gælder hunde med separationsproblemer, og jeg synes faktisk slet ikke du kan udtale dig om det når du ikke selv har haft det inde på livet.

 

Hvalpe er IKKE ens og jeg har virkelig svært ved at tro på, at du rent faktisk mener det?!

[Buju]

Først og fremmeste tak til jer, der har taget jer tid til at svare.

 

Jeg bør måske opsummere lidt omkring mig selv og mit forhold til hunde.

 

Jeg er opvokset med hund gennem hele min barndom. Dette er således 4. hund, jeg har i min varetægt. For min kone er det på samme måde og dette er hund nr. 3 for hende.

 

"Dengang" var der ikke så meget med at gå fra hunden i 5 sekunder, vende tilbage for så senere at udvide til 10 sek osv. Ingen af vores hunde har lidt af separationsangst og har nogensinde raseret hjemmet ved at være alene hjemme. De har for øvrigt alle sovet alene, men i en tryg kurv med vores dufte i.

 

Vores anskaffelse har på ingen måde været uden omtanke eller skødesløs. Den kom bare uventet, fordi den rette dukkede op før tid. Det kan ske og jeg er 100% sikker på, at vi ikke er de første - ej heller de sidste.

 

Vi sov som nævnt med hende i stuen i nat og der var (heller) ingen problemer der. Vi har flere gange i dag været i et andet rum med lukket dør imellem og der er intet piveri. Den ene gang legede hun blot videre og en anden gang lagde hun sig ud på sin pude i bryggerset - hvilket hun for øvrigt også gør nogle gange af sig selv, når vi sidder i stuen.

 

Hvis man skal være hjemme med sin hund 1 år, før den kan være alene hjemme ½ time, ville ingen med fast arbejde have råd til hund og undskyld mig, men så har der været noget helt andet galt i opdragelsen.

 

Vores veninde kommer her og passer hende, så der går noget tid, inden hun skal være alene i længere tid.

 

Alt for nu - tilbage til arbejdet...

 

Hvad kunne man have gjort anderledes? Nu ved jeg selvfølgelig godt at du ikke kender til hvordan vi har opdraget vores hunde, men jeg er faktisk oprigtigt interesseret i at få nogle bud på, hvad man kan gøre for at undgå disse alene hjemme problemer.

 

Især når man bor i lejlighed er det nemlig tvingende nødvendigt at ens hund ikke larmer når den er alene, og tro mig, hvis jeg kunne have gjort noget anderledes i opdragelsen, så jeg ikke havde haft det problem, så ville jeg gerne have gjort det.

 

Undskyld hvis dette spm. er ud af en forkert tangent (det er ikke for at stjæle din tråd), men gode råd modtages med kyshånd herfra.

[Gæst Priceman]

Pga de erfaringer som P-P-P-Pero har gjort sig med Pero giver hun råd, og du bør tage imod dem med kyshånd... Jeg håber for alle at de ikke oplever at have en hund med tilsvarende problemer. Og jeg tager hatten af for hendes arbejde med Pero.

 

Nu skal vi vist lige slå koldt vand i blodet.

 

Oprindeligt skrevet af Franke

Hvis man skal være hjemme med sin hund 1 år, før den kan være alene hjemme ½ time, ville ingen med fast arbejde have råd til hund og undskyld mig, men så har der været noget helt andet galt i opdragelsen.

Som en reaktion på:

 

Oprindeligt skrevet af Tweesa

Nogle herinde har hunde som først nu, 1 år gamle, kan være alene en halv time -,,,,

 

Hvorfor tænder så mange af og går i beskytter mode overfor PPP-pero, der slet ikke var emnet i Frankes svar.

 

Om Tweesa talte om PPP-pero har Franke faktisk ikke vidst en skid om.

 

At lytte til ppp-peros råd, om at være hjemme i 3 uger eller mere når hvalpen kommer hjem er da fint nok . Men lige i ppp-peros tilfælde har det åbenbart ikke virket efter hensigten.

Hunde og for den sags skyld mennesker, er ikke født med angst, den kommer af påvirkning udefra.

 

Så hids jer dog lidt ned.

 

Jeg syntes at Franke har handlet fornuftigt og fået en veninde til at se til hunden i det første stykke tid og jeg håber det nok skal gå for både hund og ejere.

[Ascha]

Nu skal vi vist lige slå koldt vand i blodet.

 

 

 

Som en reaktion på:

 

 

 

Hvorfor tænder så mange af og går i beskytter mode overfor PPP-pero, der slet ikke var emnet i Frankes svar.

 

Om Tweesa talte om PPP-pero har Franke faktisk ikke vidst en skid om.

 

At lytte til ppp-peros råd, om at være hjemme i 3 uger eller mere når hvalpen kommer hjem er da fint nok . Men lige i ppp-peros tilfælde har det åbenbart ikke virket efter hensigten.

Hunde og for den sags skyld mennesker, er ikke født med angst, den kommer af påvirkning udefra.

 

Så hids jer dog lidt ned.

 

Jeg syntes at Franke har handlet fornuftigt og fået en veninde til at se til hunden i det første stykke tid og jeg håber det nok skal gå for både hund og ejere.

 

For mit eget vedkommende har det intet med "beskyttermode" at gøre, men den dobbeltmoral der ligger i at bede folk om at undgå at sætte spørgsmålstegn ved, om dèt man har gjort har været hensigtsmæssigt, for så i samme åndedrag at fortælle folk at de problemer de har er selvforskyldt, grundet dårlig opdragelse af hunden.

[sonja77]

Som flere andre har været inde på, er hvalpe forskellige. Nogle har let ved at lære at være alene, andre har ikke. Man kan ikke på forhånd vide, hvordan ens hvalp vil reagere, og derfor mener jeg, at man bør sætte tid af (= tage ferie) til at lære den det ordenligt.

 

Jeg tror, at en del hunde, der ikke har fået lært det ordenligt (= i deres eget tempo) har alene-hjemme-problemer, uden at ejerne er opmærksomme på det. Enten fordi de bor i hus, hvor naboerne ikke er generet af piben/gøen, eller fordi hunden vender det indad og ikke larmer eller ødelægger ting, men "bare" er rigtig ked af det og bange indeni.

 

Jeg har selv en genbrugshund, der lider af separationsangst, fordi de tidligere ejere ikke har været opmærksomme på hans angst og ikke gjorde noget for at træne alene-hjemme med ham. Derfor har jeg nu brugt 2 1/2 måned på at få ham op på 3 minutters alene-tid, hvor han måske kunne have lært at være alene i flere timer på nogle uger, hvis det var gjort ordenligt fra starten!

 

Jeg hører nogle gange det der med, at "i gamle dage" var der ikke de problemer, der lærte hundene det bare uden alt det pyller, og gør jeg nu ikke for meget ud af det. Jeg tror mere, at det handler om, at man er mere bevidst om vigtigheden af at træne det ordenligt i dag, og at der også i gamle dage var hunde, der havde alene-hjemme-problemer - det blev måske bare ikke opdaget eller også ignoreret. Jeg tror kun, at vi skal være glade for, at hundeopdragelse har udviklet sig (ligesom børneopdragelse og alt muligt andet ).

[Gæst Franke]

Med Priceman's indlæg begynder der at komme lidt konstruktiv debat, fremfor en følelsesladet og efter min mening usaglig debat, der bevæger sig væk fra emnet.

 

Jeg er som tidligere skrevet helt overbevist om, at vi ikke er de første i denne situation, men som svarene har været indtil videre, er det da klart, at ingen tør melede sig på banen.

 

Stor ros til Priceman for at "turde" sætte sig "op mod flokken".

 

Ja: jeg er ny herinde og nej: jeg kender intet til Pero - ej heller dens forældre. Jeg har derfor heller ikke på noget tidspunkt udtalt mig om den konkrete sag.

 

Hverken mennesker eller dyr fødes med angst. Det er ganske korrekt noget, der kommer af påvirkninger udefra. Hvis en hvalp / baby føler sig utryg ved noget, skal den vide, at der er trøst at hente i flokken = hos forældrene = hos mig.

 

Det nytter dog heller ikke at pyldre om sin hund / baby, da det vil få den modsatte effekt. Den skal lære, at der kan komme uforudsete hændelser, uden den skal krybe under sofaen og gemme sig.

 

Der er kommet mange svar, men ikke én eneste har spurgt ind til, hvilken race Nikita er. De, der virkelig har sat sig ind i hundeopdragelse ved, at det også har stor betydning, men lad os nu blot lade alt det ligge.

 

Jeg har både lyd og video-overvågning af Nikita, når jeg i weekenden går ud i mit studie for at arbejde og der er hverken hylen eller ødelæggelse. Hun snuser lidt rundt og lægger sig derefter på sin pude, hvor hun er det meste af tiden, når hun er alene.

 

Når hun forlades er det altid med samme ritual, lige som der er fast ritual, når vi går i seng om aftenen. Når hun vil have ro, lægger hun sig selv i bryggerset på sin pude, så hun er ganske tryg derude.

 

Efter en uge, har hun lært "sit" og (næsten) "læg dig" samt at komme når jeg fløjter to gange, men det er jo nok bare held... *S* (og ja - det var en lille provokation...).

 

Go' søndag.

[Bankov]

Franke, nederst i dit første indlæg stiller du en række spørgsmål, men når folk så svarer ærligt, afviser du det og fortæller at du egentlig godt ved at hvad du laver.

Kan du fortælle, hvad det egentlig er, du vil med din tråd?

[Gæst mk101]

Tror grunden til at der ikke er blevet spurgt til racen er, at du i første indlæg nævnte man kunne se hende på din profil. Så der er sikkert andre nysgerrige sjæle ud over mig selv, der har været inde og se den lille lækre brune lab.

 

Min første hund anskaffede jeg mig også lidt "pludseligt". Tanken havde været der længe, og til trods for jeg er vokset op med samme race, var det første gang jeg skulle stå for al træning på egen hånd. Da jeg ringede til den opdrætter jeg havde udset mig, havde de hvalpe på 6 uger, hvoraf jeg fik den ene af de to tæver der endnu ikke var afsat hjem to uger senere.

 

Nu var jeg på det tidspunkt studerende, og tidsrummene hvor jeg var væk fra hjemmet var begrænset til et par forelæsninger og ti arbejdstimer fordelt udover ugen. Som jeg husker det, havde jeg heller ikke taget ferie, men har måske nok ændret en smule på planerne for de første uger. Byttet vagter og andet.

 

Men jeg har også været så heldig at have en hund, der aldrig har haft problemer med at være alene hjemme, og som aldrig har ødelagt noget. Måske fordi opdrætter har avlet glade, veltilfredse og selvsikre hvalpe? Måske har jeg bare været heldig?

 

Hund nummer to er netop kommet ind ad døren for fire uger siden, og her tog vi ferie - fordi vi samtidig afventede at renovering af bad blev gjort færdig. Vi har altså været en tur i sommerhus, og har allerede her (i hvad der ikke er det primære hjem) været i gang med at træne den lille til at være alene hjemme. Både alene og sammen med den gamle.

 

Og her kommer måske min pointe - for den lille brokker sig naturligvis når jeg går. Piber og mugger en smule. Men det tager 30 sekunder og så har hun affundet sig med, at hun ikke skulle være med, og går i hen og lægger sig. Jeg er naturligvis heldig at heller ikke hun har seperationsangst. Men hvis jeg skulle sørge for, at hunden aldrig sagde et kvæk når jeg gik ud af døren, så tror jeg også jeg på nuværende tidspunkt kun ville være oppe på et par sekunder.

 

Så ren sorte skole udmelding: jeg lader hunden brokke sig. Det ville naturligvis ikke være løsningen hvis den havde seperationsangst, for så er der ikke andet at gøre end at tage den lange vej frem til målet. Men kan ikke lade være med at tænke, om vi et forsøg på at undgå vores hunde kede af det, nurser dem i en sådan grad, at vi får lige så forkælede hunde som vi ser børn i curlinggenerationen?

 

En hvalp kan melde sin ankomst pludseligt, og selvom jeg har gået og ventet på hvalp de seneste to år fra min opdrætter, har jeg været meget selektiv med hvilken hvalp jeg ville have. Så først da hvalpen var fem uger gamle var jeg sikker på det var hende jeg skulle have. Så det kan være svært at planlægge ferie ordenligt. Heldigvis har jeg en rar chef og fleksibel arbejdsplads.

 

Franke: jeg syntes I gør hvad I kan i situationen. Der bliver sørget for at hunden får en blid indkørsel, og du vil have mulighed for at stoppe forbi hende i løbet af en arbejdsdag. Egen erfaring er med den store, at hvis jeg kommer hjem for at gå igen, skal jeg være sammen med hende minimum en time. Tror der skal sættes lidt mere tid af til en hvalp. Med hvalpen plejer jeg at stå op to timer før jeg skal ud af døren, for at hun kan få gjort det hun skal, og kan falde til ro når de skal være alene.

 

Og en god fodnote fra tidligere indlæg: al tid væk fra familien tæller med i aleneregnskabet for et socialt dyr som hunden. Den er god at have i baghovedet, når man tæller sammen hvor mange timer om dagen det drejer sig om i alt for den lille ny.

 

Så min egen fodnote: er ikke enig i tanken omkring arv og miljøs betydning for hvorvidt mennesker bliver kriminelle (så eksempelvis meget interessant udsendelse med amerikanske kriminologer). Men lad endelig den ligge. Så selvom ingen bliver født angst, bliver man født med forskelligt temperament, som påvirkes yderligere i den første levetid. Ergo mener jeg at visse hunde kan have større tendens til at have problemer med at være alene hjemme, alt efter forældredyrs temperament og opdrætters arbejde med socialisering.

 

 

 

P.S. Understreger straks at jeg på ingen måde underkender de problemer ejere med seperationsangste hunde har. Og tager hatten af for den indsats der af disse bliver lagt for dagen, for at de kan få en glad hund.

[Gæst Franke]

Kan du fortælle, hvad det egentlig er, du vil med din tråd?

 

Præcis, hvad jeg har beskrevet herover: en debat med udgangspunkt i situationen og ikke en debat om, hvorvidt jeg er "skødesløs".

 

En debat, hvor folk kan forholde til problemstillingen, fremfor forfatteren.

 

En debat, hvor andre, der har været i samme situation, kan fortælle om deres oplevelse.

 

En debat, hvor folk kan komme med gode råd.

 

At man selv ville have gjort det anderledes, er jo for så vidt ligegyldigt for debatten og derfor uden reel betydning for det videre forløb.

 

Jeg er vant til, at når man debatterer, så forholder man sig sagligt til emnet og hvis man ikke har noget konstruktivt at byde på, er der jo ingen grund til at skrive...

 

En tænkt debat: Er der nogen, der har en god madopskrift på banankage med chili?

 

Svar "Hvordan kan du dog finde på at blande bananer med chili?"

 

En tænkt debat: "Jeg har spildt rødvin på min trøje og har prøvet at vaske den, men pletten vil ikke gå af."

 

Svar: "Du skulle aldrig have vasket den - du skulle have drysset salt på pletten og brugt Vanish Oxy Action Super Pro Gold inden, du vaskede den."

 

...og ja: overdrivelse fremmer forståelsen....

[Gæst Priceman]

For mit eget vedkommende har det intet med "beskyttermode" at gøre, men den dobbeltmoral der ligger i at bede folk om at undgå at sætte spørgsmålstegn ved, om dèt man har gjort har været hensigtsmæssigt, for så i samme åndedrag at fortælle folk at de problemer de har er selvforskyldt, grundet dårlig opdragelse af hunden.

 

 

Det er da beskytter mode når man går ind og tager ppp parti for noget som franke slet ikke har vidst en pind om og som ppp slet ikke er inde på andet end at hun har en hund med saperationsangst. Det er Tweesa´s indlæg som Franke reagerer på og finde er lidt voldsom at man kan risikere at skulle have en problem i op til et år.

 

Læs for søren havd der skrives og svares på i stedet for at svine en ny til fordi han har lavet en fejl mht at købe hundehvalp, og ikke have ferie.

 

Alene det at han poster sit spørgsmål herinde er i sig selv at sætte spørgsmål ved hans handling og søger derfor lidt hjælp.

 

Franke stiller 3 sp nederst i sit indlæg.

 

Er vi ved at begå den største brøler med vores lille skønhed?

Hvis vi se bort fra at tiningen kunne have været bedre mht indkøring så ser det ud til at i gør hvad i kan for at det nok skal gå. Men med hunde stilles der ingen garantier.

 

Er der andre, der har fået hvalp og ikke havde ferie? I så fald: hvad gjorde I (rigtigt & forkert)?

Jeg/vi har før fået hund uden at have flere ugers ferie, men havde dog en enkelt hver så det ialt blev til 2 uger.

 

Er der andre råd til, hvordan vidunderet får den bedste start - omstændighederne taget i betragtning.

Som før . Så ser det ud til at det nok skal gå godt. Og så må i jo bruge lidt ekstra tid på at være sammen med hunden og lave gode og sjove ting når i kommer hjem.

 

 

 

Og så i øvrigt Velkommen til hvis du eller har mod på at komme igen. :5up:

[Gæst Franke]

mk101: se nu kommer der konstruktive løsningsforslag samt beretninger fra en, der har været i samme situation. DET er jo brugbart - stor tak for dit indlæg.

 

Mht. race: hun er ikke ren lab, selvom hun ligner meget. Der er 1/4 Dogue de Bordeaux i hende. Kombinationen af de to giver (ifølge de adspurgte, som kender til det) en meget rolig hund, som hviler meget i sig selv.

 

Men nok for nu - har en hund, der skal leges med...:blink:

[Gæst Priceman]

mk101: se nu kommer der konstruktive løsningsforslag samt beretninger fra en, der har været i samme situation. DET er jo brugbart - stor tak for dit indlæg.

 

Mht. race: hun er ikke ren lab, selvom hun ligner meget. Der er 1/4 Dogue de Bordeaux i hende. Kombinationen af de to giver (ifølge de adspurgte, som kender til det) en meget rolig hund, som hviler meget i sig selv.

 

Men nok for nu - har en hund, der skal leges med...:blink:

 

 

Så snart du får tid og mulighed så er der liiiiige tre små krav...

 

Billeder. Billeder. Billeder...

 

peter