Hop til indhold

Træning på børn?


Bagge
 Share

Recommended Posts

Hvordan ville i gribe det an at gøre en usikker hund tryg ved børn?

Hun går på nuværende tidspunkt gø-amok ved synet af børn der er tættere på end ca 10 meter.

Hun er faktsik ret usikker på alt der hedder fremmede mennesker.

Jeg kan godt aflede med guffer eller bare forsøge helt at undgå børn, men det blir det vel ikke bedre af :vedikke:

Forslag modtages med kyshånd :genert:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg vil anbefale dig at kontakte en erfaren adfærdsbehandler, da jeg mener barn/hund problematikken er så vanskelig og skrøbelig at have med at gøre at det bliver alt for risikabelt bare at give nogle råd.

Barn/hund er et af de sværeste problemer at arbejde med fordi børn dels skal turde stille op (og deres forældre turde lade dem stille op) dels er de ikke 100% pålidelige og så er der pludselig ikke en oplagt succes lige om hjørnet. Men du vil altid kunne arbejde på at kontrollere hende i situationen, ignorere børnene.

 

Generelle råd du kan starte op med uden risiko:

 

Gennemgå hendes hverdag og se om der er balance i hendes aktivering/oplevelser, så over/understimulering kan udelukkes

 

Fysisk tjek så smerter som medvirkende årsag kan udelukkes.

 

Hold afstanden til børn over reaktionsafstanden og lad hende iagttage børn på denne afstand, f.eks. en legeplads eller en børnehave. Børn må ikke nærme sig hende. Når hun er blevet lidt træt af det så lav aktiviteter med hende på stedet og gå derfra. Du skal påregne at blive på stedet minimum ½ time og må aldrig forlade stedet hvis hun bliver oprørt. Den stemning hun forlader stedet med er de stemning hun overfører til næste syn af børn og det skal være afslappethed.

 

Næste skridt kan være at hun får en lækker godbid hver gang hun ser på et barn på sikkerhedsafstanden og de ved hun er afslappet.

 

Hvis hun generelt er usikker på fremmede er det væsentligt at du ikke forstærker hendes usikkerhed ved at komme til at stramme op i linen eller virke febrilsk.

 

Ved du hvorfor hun har det sådan, har hun haft nogle grimme oplevelser med fremmede/børn?

 

Muligvis har andre nogle erfaringer at komme med også :-D

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Vi har haft adfærdsbehandler på i forbindelse med alene-hjemme problemer, så stimuleringen skulle gerne være iorden da det var noget af det vi også kiggede på.

Af hvad jeg har oplevet har hun ikke haft dårlige oplevelser med børn/fremmede, hun kommer fra en familie med 5 børn, så hun har da mødt nogle på tæt hold før hvert fald.

Hun har jo helt sikkert haft smerter tidligere (dysplasi i skuldrene og op af den ene skulder) men om det startede der kan jeg faktisk ikke huske, grunden til jeg gerne vil have fixet det nu er hun den anden dag markerede på min mor i forbindelse med en tilspidset situation hvor et barn var indblandet.

 

Du har helt sikkert fat i noget med det med jeg skal passe på når hun er usikker, for så prøver jeg at aflede, men nogen gange tror jeg måske jeg får belønnet for usikkerheden :vedikke:

Link til indlæg
Del på andre sites

jeg har med stort held arbejdet med klikker, jeg er startet på en afstand hvor hunden nok ser men ikke reagerer på børnene, jeg har klikket hunden for at se på børn, dvs hver gang hunden har vent hovedet og har set på børnene har jeg klikket i samme sek. dvs FØR hunden når at reagere på anden måde en det at se på børnene, klik godbid, hunden vender hovedet mod mig ved klik og får godbid eller du stopper godbid ind i mund på hund hvis den er for optaget af at kikke på børnene til at den vil vende hovedet mod dig, bare bliv ved klik hver eneste gang hunden ser på børnene, når hunden ser på børnene og ser retur på dig straks i forventning om at få sit klik og godbid begynder du at gå tættere på, ikke aflede ikke trøste ikke snakke bare gå lidt tættere på og klik hunden for at se på børnene, du skal få hunden til at opfatte børn som et middel til at få dig til at klikkeJ.

Det tager nogle gange lang tid men til sidst er du så langt at du kan stå lige ved siden af legende børn og din hund kikker bare på dem og forventer klik og godbid for det.

Husk hunden skal være i ro når du klikker og den skal kikke på børnene ikke på dig når du klikker.

Når du er helt henne ved børnene lader du et roligt barn holde en portion godbidder, hund kikker på barn du klikker og barnet rækker roligt en godbid frem, fortsæt sådan og byg langsomt mere på, fx barn rækker hånd uden godbid frem du klikker og barn giver godbid fra den anden hånd.

Det er tidskrævende men kan lade sig gøre og du får opbygget en meget positiv reaktion på børn.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Petra007

hvis det var min hund ville jeg få hende tjekket at hun ikke havde smerter! Dernæst vil jeg tage kontakt til en adfærdsbehandler i dit område, der kan hjælpe dig og din søde hund på rette vej! DA det kan være utrolig svært lige at time, hvornår og hvordan forstærkningen skal falde!

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tænker også at du nok skal have lidt hjælp af en der kan se din hund. Og så arbejde med fremmede frygten generelt. Tit er det jo sådan at det ikke er børn specielt der er farlige, det er fremmede mennesker og børn er bare "de værste" fordi de har den der uberegnelige hurtige adfærd i hundes øjne.

 

jeg har selv brugt Kleos metode med succes, men jeg tror der ligger mere generelt usikkerhed/frygt hos din hund?

 

Hun kan jo også meget vel have haft dårlige oplevelser med børn i hendes fortid, når hun har boet med 5 af slagsen...det kan jo virke meget grænseoverskridende på en forsigtig hund!

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er helt sikkert meningen vi skal have hjælp af en adfærdsbehandler, især da der er "så meget galt" med hende. Forstået på den måde hun både har haft (har stadig :vedikke:) smerter, og det har hun højst sandsynligt haft fra hun var helt lille, så det kan da sagtens være smerter fra skuldre forbundet med de mange børn fra avleren, ved det ikke. Plus hun er en følsom hund, så ja hjælp udefra er vejen frem.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ved ikke om man kan langsomt kan vende hende til at lyden af børn er lig med en godbid ? Ligesom fyrværkeri. Hvis det evt. kan bruges har jeg i annonceforumet nogle lydcd til salg. Der er der også lyde af børn der leger, råber, græder osv.

Lydcdén har hjulpet mig med lyden af skud, Bella kikker på mig ved lyden af skud og venter på godbid.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg ved ikke om man kan langsomt kan vende hende til at lyden af børn er lig med en godbid ? Ligesom fyrværkeri. Hvis det evt. kan bruges har jeg i annonceforumet nogle lydcd til salg. Der er der også lyde af børn der leger, råber, græder osv.

Lydcdén har hjulpet mig med lyden af skud, Bella kikker på mig ved lyden af skud og venter på godbid.

 

Lydtræning kan være en god ide, man er bare nødt til først at på udredt præcist hvad det er en hund reagerer på: Er det lydene eller synsintrykkene, bevægelser, hvilke bevægelser, bestemt aldersgruppe, beklædning osv. osv.

 

Det sikreste er først at arbejde med denne hunds almene opfattelse af omverden indgive hende mere tillid til omverden og det kan såmænd lydtræning også være en del af :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Afganskmynde

Specielt usikre hunde og born er generelt ingen god kombination, med mindre den usikre hund allerede har en forkaerlighed for born.

 

Det har din saa ikke. Der behover INGEN umiddelbar daarlig erfaring med born (hvor born har mishandlet hunden paa en eller anden led) overhovedet vaere til grund for at skabe denne mistillid/afsky til boern.

 

Born virker ofte enormt uafballanceret og farlige (de er ukontrolleret i deres adfaerd og lyd og ser ogsaa fysisk anderledes ud end voksne) for hunde, specielt dem der ikke er opvokset med dem, i socialiseringsperioden i hvalpetiden. derfor er det saa vigtigt at folk socialiserer med born i denne mest aktuelle tid.

 

Man kan altsaa ikke fremtvinge en hund til at kunne lide boern, hvis dens individuelle personlighed ikke er til det, men man kan forme dem til at acceptere boerns tilstedevaerelse og lade dem vaere, men man skal samtidig ogsaa sorge for at beskytte sin hund, saa boern ikke faar lov at overskride dens personlige rum f.eks ved at fremmede boern konsekvent ikke faar lov at rore ved hunden.

 

En af mine hunde, en voksen internat cocker som konskvent ikke bryder sig om eller er vant til boern (og som har knurret af og bidt ud efter boern), og som jeg ved, med sikkerhed ville bide mit barn og andres boern, hvis de fik lov at overskride hans graenser. Har udviklet sig til, igennem respekt for hans personlige rum og personlighed, og megen lydighedstraening og desentizing traening at accepterer disse " besynderlige vaesener" og vil ofte lobe hen og hilse paa dem med logrende hale for en kiks uden problemer. Men han tager kontakten selv, aldrig dem. Og boern faar konsekvent ikke lov til at lege med ham, med mindre det er boldkastning, hvor jeg tager bolden fra nemo og de kaster den.

 

Dette er kun muligt fordi jeg kender nemo og hans adfaerd rigtig godt (igennem flere aar) i forskellige situationer og ved hvordan jeg kan forme en situation og forme hans adfaerd (og jeg kan laese ham og kender hans "trickere") ved hjaelp af en raekke midler (lydighed/samarbejde og distrationer) , men jeg kan aldrig aendre ham. jeg kan aldrig tvinge ham igennem lydighedstraening til at sidde og finde sig i at blive haandteret af en person han ikke bryder sig om. Hvis du forstaar forskellen jeg prover at formidle.

 

Det er et respekt baseret forhold. A la du respektere mine graenser ved kun at rore mig naar jeg soger kontakten, aldrig omvendt, og saa respekterer jeg din tilstedevaerelse uden problemer. Denne facon fungerer ud over al forventning imellem mit barn og nemo. Nemo har igennem 4 aar med vores son aldrig bidt ud efter eller bidt min son eller andre, ved brugen af denne tilgang til problemet.

 

MEN.. alle hunde er forskellige, deres trickere er forskellige. Forst og fremmest handler det om at kende dem bedst muligt, og forst derefter kan man bedre forme og tilrettelaegge sin traening. Men afledningsmetoder og intensiver traening der handler om hundens fokusering paa og tilliden til dig er et godt udgangspunkt og starte med og skal gentages i uendelighed indtil det bliver en indgroet vane.

 

Dvs. man skal blive ved med at gaa tur med sin hund, med boern i sigte, men sorge for boern er langt nok vaek, saa hunden kun ser dem og kun mindske afstanden naar ens hund er parat til det. Det er forskelligt hvor hurtigt eller lang tid dette tager, men det kraever repetition og traening for at man ser forbedring.

Link til indlæg
Del på andre sites

Nå øv, det er nok lidt for langt væk - ellers stillede jeg gerne op som figurant :-D

 

Tak :mrgreen:

 

Jeg har jo for længe siden fået lov at øve lidt på Lindas pige, der var umiddelbart ingen problemer dengang da hun var vant til hunde og en meget sød og rolig pige. Håber SkipperOdense stiller op med Alma (Altså på afstand :blink:) Når vi engang når så langt :x:

Link til indlæg
Del på andre sites

så længe du ikke skal tæt på børn er en børnehave hvor børnene leger på legepladsen fin, du er uden for hegnet og går tættere på i dit eget tempo, børnene er jo "lukket inde" så de laver ikke noget dumt:))

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...