Hundebørn vs. menneskebørn

[Gæst Joey-Salome]

Ja, og det første man kunne gøre for at spare penge på det område, var at fyre medarbejdere der har din indstilling til problematikken, for det er da at pisse i bukserne hvis man udsætter folk der burde få hjælp, for at få kørt næsen rundt i: det er din skyld, det hele, istedet.

 

Først var det rygerne, nu er det de fede,.... men om lidt er det måske noget du er årsag til, der bliver socialt accepteret at man mobber andre med, som kommer på agendaen.

 

Der stod noget her med tommetyk ironi og måske en lillebitte smuuuule mobberi af folk, som peger fingre af "samfundsbelastere" mens de selv har bosat sig uden for landets grænser og dermed ikke bidrager til at holde de der hjul i gang og udgifter nede, som de har meget travlt med. Men nevermind. Bare ... nevermind.

Redigeret Februar 9, 2012 af Joey-Salome
fordi ... why bother.

[Ninjamor]

Jep, intet møgfald, men moderen kunne da også lige have prøvet, hun havde været så velkommen. Jeg er en fredelig natur og går i princippet ikke og opdrager på andres børn eller dyr, men de skal ikke overskride mit personlige rum. Gør moderen/ejeren intet ved det så gør jeg selv. Hunde som vedvarende springer op ad mig eller er anmassende på anden måde og børn som er det samme mener jeg, jeg har ret til at sige fra overfor, så det gør jeg. Man skal ikke stå model til alt.

 

Ellers blander jeg mig kun, hvis et lille barn er ulykkelig og forældrene er kolde i måsen overfor det. Jeg kan ikke forstå at en forælder ikke kan høre forskel på hyleri og at barnet er rigtig ked af det

Eller hvis en hundeejer er alt for hård, så må jeg også af med et par ord...

[Ninjamor]

Jeg mener:

 

1) At alt for mange er fede og usunde i dagens Danmark.

2) At 99% af dem kunne komme problemet til livs ved modificere deres kost

3) At det absolut kan være svært at ændre sin livsstil. Men at det er og bliver personens eget ansvar.

4) At dårlig opdragelse og vilkår i livet kan have bidraget til de dårlige vaner. Men det er stadigvæk vedkommendes eget ansvar at ændre dem.5) At det ud over at være ubehageligt for de fede er en stor samfundsmæssig belastning

 

Alle vore valg er vores eget ansvar her i livet, men du overser måske lige årsagsbehandling?

Vi som har en spiseforstyrrelse har det af en årsag og medmindre denne årsag afdækkes og behandles nytter diverse kure ikke i længden. Der skal behandling til før man i den situation kan lægge sin livsstil om.

Det ses blandt andet tydeligt når nogle mennesker efter en fedmeoperation taber sig betydeligt og to år efter er oppe på deres tidligere vægt igen.

 

I dag er vores samfund meget resultatorienteret og sexfixeret, du er kun "god nok" hvis du har succes efter helt præcise kriterier hvilke blandt andet drejer sig om at tjene kassen og så skal du set godt ud = være sexet, igen efter præcise kriterier.

 

Det er der en del som ikke kan leve op til, der kan være "ridser i sjælen" fra opvæksten, bliver stresset af og efterfølgende får en depression.

Lægens behandling af dette er medicin, så du kan klare det. Ikke behandling via årsagsafdækning og hjælp til de traumer der kan ligge i personen og være medvirkende årsag til overvægt, stress og depression.

 

En del af disse mennesker får det aldrig bedre men må leve hele deres liv på tilskudsberettiget medicin. Jeg sidder og tænker på, om vi ikke skal fjerne dette medicintilskud og dermed få flere penge i statskassen? Vi kan jo bare vælge ikke at blive stressede og få depression og spiseforstyrrelser på trods af en ridset opvækst, som man måske ikke engang har erkendt er årsagsmedvirkende til spiseforstyrrelsen mv.

 

Jonas, jeg vil ikke trække "det er fordi du er så ung" kortet, jeg kender heller ikke din alder, men du lyder, som om du ikke har prøvet så meget her i livet med den indstilling at vi fede bare kan tage os sammen, du flasher gennem det markerede.

Jeg skal lige tilføje at jeg på ingen måde føler mig ramt af dine holdninger, jeg tænker bare "hus forbi"...

[Biene]

Det er sikkert rigtigt, at mange lider under spiseforstyrrelser og ikke kan tabe sig. Men når man ser de mængder af sodavand og slik, der bliver købt, tænker man jo, at det hænger sammen med, at der er så mange overvægtige.

 

Da jeg var barn og ung, jeg er født i 41, var folk i almindelighed normalvægtige. Enkelte kunne være lidt for runde, men den ekstreme fedme, man ser i dag fandtes ikke.

Slik og sodavand fik man kun ved særlige lejligheder.

 

Men vi bør da prise os lykkelige over, at børnehaver forbyder det søde. Det er et skridt på vejen.

 

Vi kan dog se, at antirygekampagnen og forbuddet har virket, der er meget færre, der ryger end i gamle dage. Måske skulle man gøre det samme med det usunde.

[Gæst Miss_menelli]

Jeg mener:

 

1) At alt for mange er fede og usunde i dagens Danmark.

2) At 99% af dem kunne komme problemet til livs ved modificere deres kost

3) At det absolut kan være svært at ændre sin livsstil. Men at det er og bliver personens eget ansvar.

4) At dårlig opdragelse og vilkår i livet kan have bidraget til de dårlige vaner. Men det er stadigvæk vedkommendes eget ansvar at ændre dem.

5) At det ud over at være ubehageligt for de fede er en stor samfundsmæssig belastning

 

Oki...

Kan hurtigt blive enige om, at der er for mange fede i DK - Og stort set resten af de rige lande.

Kan også hurtigt blive enige om, at det er usundt og koster penge.

 

Der hvor jeg står af, det er tanken om, at alt er sort/hvidt. At folk bare skal tage sig sammen.

Jeg tror ikke på, at en eneste ønsker at være overvægtig og jeg kender personligt ikke til en eneste som ikke brændende ønsker at tabe sig.

Men hvorfor gør de det så ikke bare?

Hvor er det, at det går galt, siden at folk ikke bare taber sig, siden at 99% burde kunne gøre det. Kan ikke forstille mig, at alle overvægtige har rygrad som en regnorm

Så hvor er det at problemet reelt ligger?

- Vores opvækst, den travle hverdag, manglende viden? Hvor dælen går det galt?

Det er for mig at se, ret vigtigt at kende baggrunden for det, før man reelt kan gøre noget ved problemet, fremfor bare at tro at alle er nogle lade og dovne mennesker der ikke tager sig sammen.

 

Og så er der spørgsmålet som så vidt jeg husker det, startede hele debatten: Er det OK at nogen kommer med negative stikpiller til hvad andre mennesker vælger?

 

Det er sikkert rigtigt, at mange lider under spiseforstyrrelser og ikke kan tabe sig. Men når man ser de mængder af sodavand og slik, der bliver købt, tænker man jo, at det hænger sammen med, at der er så mange overvægtige.

 

Da jeg var barn og ung, jeg er født i 41, var folk i almindelighed normalvægtige. Enkelte kunne være lidt for runde, men den ekstreme fedme, man ser i dag fandtes ikke.

Slik og sodavand fik man kun ved særlige lejligheder.

 

Helt sikkert - Der skal jo noget indenbords af det fede og for lidt motion til, før man bliver fed.

Men når folk nu ved de bliver fede af det og ikke ønsker at være overvægtige, hvorfor køber de så stadig det skrammel?

 

Det er lidt der jeg står af... Så stor en del af befolkningen kan imo bare ikke være dovne og ugidelige

En ting er, at folk har råd til det nu - det havde de ikke på samme måde for 20-30 år siden.

Men er det den eneste forklaring?

 

Men vi bør da prise os lykkelige over, at børnehaver forbyder det søde. Det er et skridt på vejen.

 

Enig - Tror det er er rigtig godt skridt på vejen, fordi at børn, hvis de havde valget.

Men hvad med forældrene... Er det ikke dem i den sidste ende man bør have fat i? Det er jo dem der vælger hvad deres børn skal spise?

 

Vi kan dog se, at antirygekampagnen og forbuddet har virket, der er meget færre, der ryger end i gamle dage. Måske skulle man gøre det samme med det usunde.

 

Alt forbud virker i en vis udstrækning.

Spørgsmålet er så, hvilket samfund man ønsker, for vi kan forbyde os ud af stort set alt. Hvor sætter vi grænsen?

 

Tror den grundlæggende forskel på min personlige holdning og så dem som ønsker forbud mod alt, er at jeg tror på, at man skal kende baggrunden for hvorfor et problem er opstået, for reelt at kunne komme det til livs.

Alternativt, så dukker der bare andre problemer op, som vi også skal forbyde os ud af og det er jeg bare ikke fan af.

[Gæst Jonas]

Jaja, stygge tykke. Hvor svært kan det være. Lad dem spise kage!! Eller ... nånej. :stupid:

 

Nevermind Glistrup. Joachim B. Olsen, er det dig?

 

Enormt intelligent og sagligt bidrag til debatten. Jeg kaster mig i støvet.

[Gæst Jonas]

Alle vore valg er vores eget ansvar her i livet, men du overser måske lige årsagsbehandling?

Vi som har en spiseforstyrrelse har det af en årsag og medmindre denne årsag afdækkes og behandles nytter diverse kure ikke i længden. Der skal behandling til før man i den situation kan lægge sin livsstil om.

Det ses blandt andet tydeligt når nogle mennesker efter en fedmeoperation taber sig betydeligt og to år efter er oppe på deres tidligere vægt igen.

 

I dag er vores samfund meget resultatorienteret og sexfixeret, du er kun "god nok" hvis du har succes efter helt præcise kriterier hvilke blandt andet drejer sig om at tjene kassen og så skal du set godt ud = være sexet, igen efter præcise kriterier.

 

Det er der en del som ikke kan leve op til, der kan være "ridser i sjælen" fra opvæksten, bliver stresset af og efterfølgende får en depression.

Lægens behandling af dette er medicin, så du kan klare det. Ikke behandling via årsagsafdækning og hjælp til de traumer der kan ligge i personen og være medvirkende årsag til overvægt, stress og depression.

 

En del af disse mennesker får det aldrig bedre men må leve hele deres liv på tilskudsberettiget medicin. Jeg sidder og tænker på, om vi ikke skal fjerne dette medicintilskud og dermed få flere penge i statskassen? Vi kan jo bare vælge ikke at blive stressede og få depression og spiseforstyrrelser på trods af en ridset opvækst, som man måske ikke engang har erkendt er årsagsmedvirkende til spiseforstyrrelsen mv.

 

Jonas, jeg vil ikke trække "det er fordi du er så ung" kortet, jeg kender heller ikke din alder, men du lyder, som om du ikke har prøvet så meget her i livet med den indstilling at vi fede bare kan tage os sammen, du flasher gennem det markerede.

Jeg skal lige tilføje at jeg på ingen måde føler mig ramt af dine holdninger, jeg tænker bare "hus forbi"...

 

Jeg forstår ikke hvorfor du skriver som du gør. Jeg skrev jo netop 'At dårlig opdragelse og vilkår i livet kan have bidraget til de dårlige vaner'. Jeg anerkender altså at der kan være alverdens årsager til problemet, men må igen understrege at det udenlukkende er og bliver vedkommendes eget ansvar.

[Gæst Jonas]

Først var det rygerne, nu er det de fede,.... men om lidt er det måske noget du er årsag til, der bliver socialt accepteret at man mobber andre med, som kommer på agendaen.

 

Du har tydeligvis ikke fulgt med i rygestatistikken. Faktum er netop at den hårde, konsekvente og taburiserende politik på rygeområdet har haft en enormt stor effekt.

[Gæst Joey-Salome]

Enormt intelligent og sagligt bidrag til debatten. Jeg kaster mig i støvet.

 

Jonas, da jeg var yngre, så brugte jeg gerne tiiiiiiiimer på laaaaange, fornuftige, saglige og forklarende tirader om sådan noget som det her til folk med holdninger som dig, fordi jeg håbede, at det kunne hjælpe med at de måske så mere nuanceret på det og lærte noget - og åbnede deres sind og menneskesyn bare tre cm. Det skete aldrig. ALDRIG.

Så ja, jeg holder bare kæft og har givet op, bare ærgerligt - jeg gider ikke tale til en dør. Flere andre forsøger bravt her i tråden, men du GØR ikke fatter noget alligevel eller ændrer holdning bare en my. Det ses tydeligt.

Så ja, sorry, at jeg skrev en kort joke. Det er fordi jeg stadig ikke er blevet gammel nok til at folk som du ikke provokerer mig. Dine holdninger, uvidenhed og deraf følgende levevis er mindst lige så samfundsskadelig og bekostelig som så meget andet. Men igen - nevermind. Jeg ved godt, at du ikke lytter anyway. Så jeg bruger lige tiden i stedet på at nusse om mine dejlige hunde. De fortjener min tid mere end du - og der får alle noget ud af det.

[Gæst Jonas]

eller ændrer holdning bare en my

 

Jeg ændrer holdning når jeg finder, eller bliver præsenteret for, en holdning der er mere meningsfuld end den jeg har i dag. Det eneste jeg indtil videre er blevet præsenteret for fra din side er desperate opkast og ligegyldig kællingesnak.

 

og deraf følgende levevis er mindst lige så samfundsskadelig og bekostelig som så meget andet.

 

Hvad er det ved min levevis der er bekosteligt for samfundet?

[Gæst Miss_menelli]

Jeg ændrer holdning når jeg finder, eller bliver præsenteret for, en holdning der er mere meningsfuld end den jeg har i dag. Det eneste jeg indtil videre er blevet præsenteret for fra din side er desperate opkast og ligegyldig kællingesnak.

 

Hvis du ikke kan styre dit sprog, så synes jeg du skal lade være med at svare.

Ignorer listen er ganske god, når man ikke selv kan finde ud af at svare uden at blive grov.

[Gæst Jonas]

Hvis du ikke kan styre dit sprog, så synes jeg du skal lade være med at svare.

Ignorer listen er ganske god, når man ikke selv kan finde ud af at svare uden at blive grov.

 

Jeg synes nu at mit ordvalg var ganske nuanceret og i ret præcise og nøjagtige vendinger beskrev de indlæg som vedkommende valgte at skrive.

[Gæst Miss_menelli]

Jeg synes nu at mit ordvalg var ganske nuanceret og i ret præcise og nøjagtige vendinger beskrev de indlæg som vedkommende valgte at skrive.

 

Oki - Hopper også lige så let og elegant ud af tråden, hvis det er den debatstil du synes du vil føre.

[Dina]

Fordi at det koster os 8 milliarder om året at folk ikke kan lade være med at fylde i hovedet. Penge som vi i høj grad har brug for på andre og væsentligt mere udbytterige områder. Det er jo ikke ligefrem fordi at statskassen bugner.

Livet er dejligt enkelt, ikke? :slem:

[Gæst Valishia]

Hmm bare for at bryde debatten og svare TS... Jeg synes ikke de kan sammenlignes...

Jeg oplever tilgengæld ufatteligt baby-press fra alle sider... Min svigermor sagde allerede fra starten at hun glædede sig til flere børnebørn... Men hverken jeg eller D. Er interesseret i at få børn. Nej jeg er ikke så gammel endnu, men har aldrig haft det der "træk" i æggestokkene... Vi har et vennepar, der fik en datter i september, og må indrømme, at jeg da ikke fik mere lyst til en unge af den grund... Jeg har så også lidt gjort op med mig selv, at børn bare ikke er mig Men kæft det er et tabu at stå ved... Folk er jo sådan uforstående over, at man kan fravælge sådan moget... Men har altså en tante og onkel uden børn... De har altid elsket når vi kom på besøg osv. Men også elsket at vi blev hentet igen... Til gengæld har de kunne besøge deres familie i hele verden... Canada, england, australien m.m. Så livet står ikke stille bare fordi man ikke lige for barnet som ens mor eller svigermor ønsker sig...

Jeg har allerede for 2 år siden gjort det klart for min farmor, at det ikke interesserer mig, med accept tilgengæld. Hun forstod mig godt. (vi har både kræft, dements, forhøjet blodtryk, hypermobilitet, deform kæbestilling hos drengene i familien, og knogleskørhed) så jeg føler ikke, at jeg er værd at avle videre på. Jeg vil alligevel ikke kunne løfte barnet på dårlige dage eller magte dets skrigen m.m.

Men folk står nærmest uforstående og svigermor har sågar spurgt om hun sku købe et blelager, når de var på tilbud.... Øh nej skal du ikke.... Men jeg erstatter ikke børn med hunden.. Hun er stadig "bare" en hund... I mine øjne er hun min familie :blink: Og ville så gerne have et par ponyer også til vognkørsel, men det blir når pengene er der :hmm:

[Gæst Stella]

Hmm bare for at bryde debatten og svare TS... Jeg synes ikke de kan sammenlignes...

Jeg oplever tilgengæld ufatteligt baby-press fra alle sider... Min svigermor sagde allerede fra starten at hun glædede sig til flere børnebørn... Men hverken jeg eller D. Er interesseret i at få børn. Nej jeg er ikke så gammel endnu, men har aldrig haft det der "træk" i æggestokkene... Vi har et vennepar, der fik en datter i september, og må indrømme, at jeg da ikke fik mere lyst til en unge af den grund... Jeg har så også lidt gjort op med mig selv, at børn bare ikke er mig Men kæft det er et tabu at stå ved... Folk er jo sådan uforstående over, at man kan fravælge sådan moget... Men har altså en tante og onkel uden børn... De har altid elsket når vi kom på besøg osv. Men også elsket at vi blev hentet igen... Til gengæld har de kunne besøge deres familie i hele verden... Canada, england, australien m.m. Så livet står ikke stille bare fordi man ikke lige for barnet som ens mor eller svigermor ønsker sig...

Jeg har allerede for 2 år siden gjort det klart for min farmor, at det ikke interesserer mig, med accept tilgengæld. Hun forstod mig godt. (vi har både kræft, dements, forhøjet blodtryk, hypermobilitet, deform kæbestilling hos drengene i familien, og knogleskørhed) så jeg føler ikke, at jeg er værd at avle videre på. Jeg vil alligevel ikke kunne løfte barnet på dårlige dage eller magte dets skrigen m.m.

Men folk står nærmest uforstående og svigermor har sågar spurgt om hun sku købe et blelager, når de var på tilbud.... Øh nej skal du ikke.... Men jeg erstatter ikke børn med hunden.. Hun er stadig "bare" en hund... I mine øjne er hun min familie :blink: Og ville så gerne have et par ponyer også til vognkørsel, men det blir når pengene er der :hmm:

 

 

" ikke værd at avle på " fnis så er vi vist mange andre der burde tages ud af avlen, jo før jo bedre.

 

Den med ponyer til vognkørsel er jeg helt med på.

[Dina]

Hetzen mod rygerne synes jeg er lidt anderledes, da de jo gladeligt slår andre mennesker langsomt ihjel med deres vane,

Det er godt nok noget af en påstand. Det er vel næppe alle rygere, der bor med familien i en telefonbox? Hvis rygerne vælger kun at pulse løs under åben himmel, som mange faktisk gør, så ville jeg da mene, at der er temmeligt langt til alle sider? Så mon ikke faren bliver noget fortyndet?

 

Jeg synes, at det ville være lidt mere relevant at kaste sig over madproducenternes vilde hærgen i E-numre og andet godt. Mennesket har da før i tiden aldrig muteret lige så hurtigt som bananfluer, men nu er det nærmest naturligt, at en alt, alt for stor del af børn har allergi og dræn i ørerne. Det er næppe, fordi de har været udsat for tobaksrøg - i modsætning til min generation, der voksede op i tobakstågerne som fra en polsk fabriksby. Det var helt almindeligt, at husets gæster - iført en havaneser - bøjede sig ned og spurgte os: "Nå, lille ven - og hvordan går det så i skolen?". Gerne efterfulgt af et ordentligt cigarpust lige i børnenæsehøjde.

 

Sundt var det jo nok ikke og ulækkert var det i høj grad, men alligevel hærgedes vi hverken af astma eller allergier.

 

Så lad os vælge vores kampe og rette skytset mod det, der virkelig tæller, ikke mindst for næste generations skyld. Og JA, jeg er en af dem, der kigger, når kunden foran mig lægger sine varer op på båndet (hva' fa'en skal jeg ellers fordrive tiden med, til det bliver min tur?), og jeg bliver inderligt glad, når jeg ser, at de hiver økologiske varer og æg fra fritgående høns op af indkøbskurven. Dog kommenterer jeg det naturligvis ikke.

[Gæst Stella]

Jeg følger med i den serie der kører på dr1 " hjælp vi skal føde " og jeg synes den er god fordi man får det hele med. Men men men uha man får da ikke ligefrem lyst til at blive gravid og føde. De ligger jo der er og er total blottet, alt blufærdighed er skrinlagt og der er ingen vej tilbage. Kan slet ikke sidde stille i sofaen når jeg ser det, får det sådan helt " argh så gør dog noget " de ligger jo bare der og har det så dårligt og underlivet sprækker til højre og venstre og mindst 4 af gangen kigger dem op i missen. Nej nej nej.

Har en veninde som er gravid lige nu, og skal føde til sommer, hun kan ikke tåle at se det program. Jeg forstår hende.

[Gæst Valishia]

" ikke værd at avle på " fnis så er vi vist mange andre der burde tages ud af avlen, jo før jo bedre.

 

Den med ponyer til vognkørsel er jeg helt med på.

Hehe ja vi er nok nogle stykker... Men for dælen jeg synes godt nok der er manglende forståelse for os, der har taget valget og som tydeligvis ikke vil have en forriget livskvalitet med et barn, som vil skrige hver aften pga smerter i ledene (og ja det har både jeg og flere af mine fætre og kusiner som børn gjort)... Det er uforståeligt....

[Dina]

Jeg synes nu at mit ordvalg var ganske nuanceret og i ret præcise og nøjagtige vendinger beskrev de indlæg som vedkommende valgte at skrive.

En dag vil du lære, at man ikke skal sige alt, hvad man tænker. Det hedder: at blive voksen.

[Tullemus]

Nu er jeg jo født i 1945 og jeg husker ikke fra min ungdom, at man så særligt mange rigtigt fede mennesker. Hverken på vej til job eller på jobbet. Det var rimeligt usædvanligt. Jeg boede og København, og hvis jeg tager en strøgtur i dag, så er udsynet et andet.I min ungdom havde vi en model , engelske Twiggy, som vel alle pupertets og unge kvinder drømte om at ligne. Hun var hot covermodel.

Så noget er altså sket med kostvaner, nok efter mødrene måtte på arbejdsmarkedet og velstanden steg.

Jeg foretiller mig dog, at højt BMI faktisk er mere almindelig i lavindkomst grupper end i Whiskybæltet, nord for Københavnstrup..

Og jeg bliver da ked af det, når jeg ser en meget rundt mor med 3-4 ligeså runde børn. Synes det er synd, hvis de skiller sig for meget ud fra kammeraterne.

Fraset det, så er jeg selv blevet overvægtig, dog ikke direkte fed. Spiser nok rimelig sund , er ret vild med grønsager, men elsker rødvin til maden, en rigtig kedelig dårlig drøm-, når man kropligt ikke kan det, man kunne engang pga kroppen..

 

Jeg er fra 1961 og kan heller ikke huske, at der var særligt mange overvægtige mennesker, men vores samfund har også ændret sig markant fra dengang og så til nu.

Der var ikke computere og diverse spillekonsoller som stjål ens tid. Fjernsynet sendte kun 5-6 timer hver aften og der var kun en kanal.

Sodavand var en luksus og ikke noget man fik hver dag.

I mit barndomshjem fik vi kød, kartofler og opbagt brun sovs og det skete da også, at der var lidt grøntsager engang imellem.

Og selvfølgelig spiste vi også slik og ikke kun om lørdagen, men vi fik mere motion og var som regel ude og lege efter skoletid og indtil vi skulle have aftensmad.

Min fars familie var alle kraftigt bygget og jeg kan kun huske at min dejlige farmor altid har været en trivlig dame, men 10 børnefødsler sætter jo også sit præg.

Men jeg mener også, at der ligger noget genetisk i visse former for fedme. Hører selv til i den normale ende, men kan heller ikke spise ubegrænset og slet ikke efter, at jeg er blevet en moden kvinde i sin bedste alder

[Petrine]

Jeg har aldrig fået så meget røg, som nu efter hetzen er startet, før kunne rygerne gå ind i deres rygestue, i toget kunne ryge-passagererne gå ind i rygekupeen etc, nu skal jeg løbe spidsrod mellem horderne af desperate rygere, som ikke-ryger drømmer jeg om dengang folk kunne tænde en smøg i fred og jeg kunne få frisk luft og ikke var tvunget til passivrygning. Snart bliver det forbudt at ryge i sit eget hjem (hvis man har børn eller bor i en ikke-ryger opgang), for mig er det nordkorea, men målet helliger vel midlet :hmm:

[Dina]

Nu er jeg jo født i 1945 og jeg husker ikke fra min ungdom, at man så særligt mange rigtigt fede mennesker. Hverken på vej til job eller på jobbet. Det var rimeligt usædvanligt. Jeg boede og København,

Det var, fordi der ikke var ret mange tykke mennesker. De, der skilte sig mest ud, havde "direktør-vom" og det var slet ikke socialt uacceptabelt.

 

Der var max. en lidt tyk pige i klassen, hvor alle vi andre lignede tændstikker med firkantede hudadskrabede knæskaller. Vi fik jo for pokker hverken slik eller sodavand til hverdag, kun ved højtiderne.

 

Vi spiste simpelthen mere enkelt, men også langt sundere, trods det at vores mødre ikke kunne drømme om at skære fedtet fra kødet. Og vi tilmed fik fedtemadder med groft salt på - noget, der i dag vil få enhver ordentlig mor til at slå syv kors for sig.

 

Joooo, meget har ændret sig, men ikke alt til det bedre. :blink:

[Petrine]

Vi spiste simpelthen mere enkelt, men også langt sundere

 

Jeg voksede op i en lille indavlet landsby, i min klasse var der 3 som blev indlagt pga underernæring, jeg var selv af et format der i dag ville give diagnosen anorexi, så jeg tvivler på det var 'sundere', nok bare mindre portioner og mindre heftigt. Venindens mor havde hørt at grøntsager var sundt, så hun foderede sine børn med grøntsager og ris, intet andet, alle børn fik diagnosen fejlernæret, men de var og er totalt slanke. Men det bliver jo herligt, når Jonas får sin vilje og vi ved lov skal træne intensivt og spise broccoli hver dag, økonomien vil blomstre.

[Gæst Iben B]

har sågar spurgt om hun sku købe et blelager, når de var på tilbud

 

Vorherrebevares :damn: