Hundebørn vs. menneskebørn

[Gæst Stella]

Jeg ved virkelig efterhånden ikke.

Engang var jeg helt hundrede sikker på, at selvfølgelig skulle jeg have børn, det var der slet ingen tvivl om. Jeg elsker børn. Jeg ville have tre. Så kom jeg ned på to, en af hver. Så kom jeg ned på et - helst en pige.

Men nu ... jeg fatter simpelthen ikke, hvordan det skulle lade sig gøre. Der er flere ting i det.

 

For det første har jeg ikke lyst til at få børn med en mand. Jeg tror ikke på den livslange kærlighed mere. Og jeg magter simpelthen ikke risikoen for at blive skilt og så skulle optræde høvisk og pænt for mit barns skyld overfor et eller andet røvhul, som bare har været en skid overfor mig - og som sikkert også vil svigte barnet. Jeg har set det ske så mange gange, også mellem folk man bare aldrig troede ville gå fra hinanden, og jeg er selv vokset op i en skyttegravskrig og det der, det gider jeg bare ikke. Jeg HADER tanken om at en, der bare har røvrendt mig, bollet udenom, svigtet eller whatever skal have aktier i mit barn. Og at han skal have lov til at være alene med min baby, hvor jeg ikke aner, om han husker f.eks. at spænde hende fast i barnevognen, så hun ikke kan falde ud og slå hovedet. Yeah, det har jeg også set ske. Og det der er værre. Og nej, det var ikke tossede junkier eller noget, det var helt almindelige forældre. Så skulle jeg have et barn, så ville jeg nok vælge at blive insemineret. Så kan der komme en eller anden fister og synes, at vi er helt vidunderlige, og så kan han da få lov at være papfar, hvis han altså er en, vi gider. Men jeg har desværre totalt mistet lysten til såvel som evnen til at turde få et barn med en mand. Ligesom jeg fuldstændigt har mistet lysten til at blive gift og alt det der.

 

For det andet, så har jeg pænt svært ved at se, hvordan det økonomisk og praktisk skulle kunne lade sig gøre. Jeg bor i en toværelses på 60 kvm, og her er bare ikke plads til et barn, og jeg har ikke rigtig mulighed for at flytte - og slet ikke råd til det heller. Jow, plads kunne der nok være, hvis man flyttede rundt på alt muligt, men jeg MAGTER ikke at få et barn på så lidt plads og flytte rundt på alt muligt, jeg synes i forvejen, her er trangt, faktisk. Så med mindre jeg lige vinder i Lotto eller sådan noget, så aner jeg ikke, hvordan jeg - alene - skulle lave rammer for at få et barn. Det er svært at få økonomien til at hænge sammen som det er. Skulle jeg have råd til at få et barn, så skulle jeg arbejde meget mere end jeg gør nu. Og det kan jeg ikke holde til. Plus, at hvor skulle tiden til et barn OG hundene og de andre dyr så være?

 

For det tredje, så ... når jeg kigger på, hvordan folk, som har børn, lever, så får jeg mest af alt bare brækfornemmelser. Det HELE er bare sådan noget "vi skal have hverdagen til at hænge sammen". I hvert fald hvis begge arbejder. Og de kommer aldrig i biografen (med mindre det er rædselsfulde, synkroniserede børnefilm), aldrig i teatret, på kunstudstilling, til koncert, læser fede bøger eller noget som helst. De har aldrig fri, rigtigt. Og de ligner som regel lort, især mødrene. Der er ALTID tøjvask og rengøring og køren børn til dit og dat og madlavning og koordinering af alt muligt - plus forældremøder og andet rædsomt. Det er såååå kedeligt. Det hele er skema-agtigt og stressende og praktisk. Og de er ofte så ... nederen. Pludselig handler ALT om dem og deres møg-afkom, og alle skal flytte sig for dem og tage hensyn og bvadr. Bare dem, der bor her i min ejerforening, dem og deres rædsomme, skrigende skodafkom hader jeg.

Min mor, hun kunne til dels det der - hun var alligevel kulturel og politisk aktiv og læste og gik i stiletter og gjorde alt muligt, selvom hun var fraskilt mor til to børn. Men hun har også otteoghalvfjerdstusinde gange så meget energi og overlevelseskraft som jeg, det har vi talt meget om, fordi jeg i maaaange år forsøgte at leve op til alt hun havde udrettet og klarede. Og jeg gik ned med stress over det og var rigtig syg. Og alligevel, så storsvigtede hun faktisk også mig som lille, såeh ... næeh tak, det vil jeg ikke.

 

For det fjerde, så er jeg også skidebange for at få et barn, som ikke kan tåle hundene eller katten. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg ville gøre. Jeg KAN ikke skille mig af med dem, og jeg kan ikke få dem aflivet for et barns skyld - jeg ville jo komme til at hade det barn, altså. Og jeg har heller ikke lyst til at der skulle være mindre tid til mine dyr pga. barnet. I forvejen kunne jeg godt tænke mig at have mere tid til dem. Og jeg synes, det er rigeligt krævende at gå tur med to hunde og holde styr på dem - at skulle trille en barnevogn rundt samtidig, det gider jeg ikke.

 

Og så er der alle de "små" ting - ingen nattesøvn i årevis, nederen hærg af ens krop efter graviditet, og alle de konflikter med trodsalder, teenagealder og blablabla. Og som andre siger, så hader jeg også samfundets normer for børn med computerspil, iscenesættelse af sig selv (Arto, talent-tv og hvad ved jeg) og den slags. Jeg ville blive sådan en rædsom en, som ønsker at mine børn gad høre Bob Dylan og U2, spille brætspil, klatre i træer og se Star Wars og dermed være "sunde" (i følge mig, haha) i stedet for at have Playstation og lytte til MGP ligesom de andre. Sådan en, som holder timelange foredrag for ungerne om hvor for-fær-de-ligt metervarepop og moderne tegnefilm og computerspil er og nægter at give dem plader med producerskabte lorte"bands". Det går jo ikke.

 

Jo, jeg ville gerne have et barn, hvis jeg på nogen som helst måde kunne se det fungere for mig, hvor vi alle sammen kunne være her og være glade. Men det kan jeg ikke. Ikke lige nu. Det kan være, jeg skifter mening en dag. Miraklernes tid er ikke forbi. Så jeg siger ikke aldrig. Jeg siger bare, at jeg har grumme svært ved at forestille mig det lykkes på en måde, som jeg kan holde ud. Og når jeg ikke kan det, så kan jeg ikke forsvare at sætte et barn i verden.

 

 

Jeg synes måske det er lige grov nok at kalde folks børn for møgafkom og skodafkom og sige at mødre ligner lort, og at de er kedelige fordi de ikke intressere sig for politik eller kunst eller går i teateret

[Gæst Lykken]

Jeg synes måske det er lige grov nok at kalde folks børn for møgafkom og skodafkom og sige at mødre ligner lort, og at de er kedelige fordi de ikke intressere sig for politik eller kunst eller går i teateret

 

Her kommer BEDSTE, jo de kan være møgunger, specielt de andres som selvfølgelig er opdraget forkert, Ammehjerne og dagen der på look er ret almindeligt det 1 år:sjov:

Men gud hvor ville jeg ikke undvære et øjeblik:drille:

[PinPoynter]

Jeg tror det er en god ide at du ikke får børn lige nu joey-Salome, men må indrømme at dit indlæg fik mig til at trække på smilebåndet... jeg sidder her med min hærgede krop, har lige sat dagens 2. tøjvask over, og er stadig i pyjamas

Men heldigvis er jeg ret glad for mit liv lige nu, og så længe du er glad som du har det, og os hærgede, skema-lagte mødre er glade som vi har det, går det nok alt sammen.

 

Min største "arrggghh" over børn, er børnefødselsdage... ORKER det simpelthen ikke!! Jeg stoppede selv med at holde fødselsdag for klassen efter jeg blev 9. Kan huske jeg bare sad der og tænkte "den her flok idioter gider jeg simpelthen ikke have i mit hus mere" Og nu hvor jeg er 33, er atraktionen med at have et hav af snottende rollinger overhovedet ikke spor større end den var dengang.

[Petrine]

Sjovt, jeg er SÅ klar til børnefødselsdag for venindens unge, skal nyde at fodre de der øko-spelt-sukkerfri unger med cola og e-numre, det bliver den vildeste børnefødselsdag (men måske ikke i mit eget hjem).

[PinPoynter]

Sjovt, jeg er SÅ klar til børnefødselsdag for venindens unge, skal nyde at fodre de der øko-spelt-sukkerfri unger med cola og e-numre, det bliver den vildeste børnefødselsdag (men måske ikke i mit eget hjem).

 

god ide

[Gæst Lykken]

Sjovt, jeg er SÅ klar til børnefødselsdag for venindens unge, skal nyde at fodre de der øko-spelt-sukkerfri unger med cola og e-numre, det bliver den vildeste børnefødselsdag (men måske ikke i mit eget hjem).

 

Lige netop:evil: jeg kunne klare det en enkelt gang med hver af pigerne, holdt så fødselsdag for min søn:stupid: der var ikke ET sted i huset der ikke rodede, selv skabene havde de leget gemmeleg i:evil:

der efter aftalte jeg med mine børn, de kunne få 200kr (det var meget i 1980) som de selv måtte bruge, eller kunne tage en ven med på Mac d. der kom vi ikke ret tit:fornaermet:

[søster lagkage]

sjovt nok er børnefødselsdagene det jeg glæder mig mest til - har gjort mig pinligt mange tanker om de mange frugt-lagkage-muligheder med et sommerbarn jeg glæder mig selvfølgelig mindre til at ligne lort og være mega nederen

[PinPoynter]

sjovt nok er børnefødselsdagene det jeg glæder mig mest til - har gjort mig pinligt mange tanker om de mange frugt-lagkage-muligheder med et sommerbarn jeg glæder mig selvfølgelig mindre til at ligne lort og være mega nederen

 

du er hermed hyret til at kommer over og være party-planner hvert eneste år, startende fra næste år (regner ikke med at du kan være her inden lørdag ) :klap:

[søster lagkage]

du er hermed hyret til at kommer over og være party-planner hvert eneste år, startende fra næste år (regner ikke med at du kan være her inden lørdag ) :klap:

 

jamen agnes er jo februarbarn? ligesom mig, kun nedtursagtig frugt at putte i lagkagerne. tror du missede pointen i min begejstring (arj, jeg kommer gerne og bager, hvis du giver billetten )

[PinPoynter]

jamen agnes er jo februarbarn? ligesom mig, kun nedtursagtig frugt at putte i lagkagerne. tror du missede pointen i min begejstring (arj, jeg kommer gerne og bager, hvis du giver billetten )

 

i vores supermarked er der blåbær, hindbær, brombær og jordbær, æbler, pærer, bananer, alle slags citrusfrugter, ferskner, friske aprikoser, meloner og nektariner... ved ikke lige hvad mere frugt du har brug for for at bage?

[søster lagkage]

i vores supermarked er der blåbær, hindbær, brombær og jordbær, æbler, pærer, bananer, alle slags citrusfrugter, ferskner, friske aprikoser, meloner og nektariner... ved ikke lige hvad mere frugt du har brug for for at bage?

 

okayokay, så kan du godt sætte søster lagkage i kalenderen som partyplanner. det er mest alle de bær, jeg mangler om vinteren. er jo livsvarigt bitter over, at jeg aldrig kan lave jordbærkage på min egen fødselsdag. stakkels baby. er vist allerede klam og nederen og ukulturella mortype.

[Gæst spitZ]

Lige mit input nr. 2. Min største bekymring ved folk der vælger ikke at få børn er at det betyder at etniske danskere hurtigere bliver en minoritet i landet. Alle beregninger viser at det kommer til at ske som udviklingen er nu, da indvandrene simpelthen får væsentligt flere børn samt at der kommer flere og flere af dem og danskerne får færre og færre. For nogle er denne udvikling måske ikke et problem. Men jeg synes da personligt at det bliver lidt trist når den tid kommer.

 

Undskyld for OT:genert:

 

 

Hvad er etniske danskere? Altså vi er da alle indvandre i Danmark? Er det noget med man skal være i familie med de kongelige for at være dansker eller er det ok hvis ens familie bare har været i landet siden før krigen? Eller måske siden isen trak sig tilbage:mrgreen:

 

Synes da det lyder lidt dobbeltmoralsk, hvis jeg husker rigtigt er du både udvandret og har en udansk kæreste/kone?

[Gæst Missing]

Jeg synes måske det er lige grov nok at kalde folks børn for møgafkom og skodafkom og sige at mødre ligner lort, og at de er kedelige fordi de ikke intressere sig for politik eller kunst eller går i teateret

 

Jeg har 1 stk møgafkom, 1 stk skodafkom, ligner lort og er halvkedelig

[Gæst Jonas]

Undskyld for OT:genert:

 

 

Hvad er etniske danskere? Altså vi er da alle indvandre i Danmark? Er det noget med man skal være i familie med de kongelige for at være dansker eller er det ok hvis ens familie bare har været i landet siden før krigen? Eller måske siden isen trak sig tilbage:mrgreen:

 

Synes da det lyder lidt dobbeltmoralsk, hvis jeg husker rigtigt er du både udvandret og har en udansk kæreste/kone?

 

 

Etnisk dansker er måske et forkert begreb, i en diskussion som denne. Og jeg tvivler på at det kan diskuteres på fornuftig vis over internettet. Men hvis de fleste skal være helt ærlige forbinder de ikke ordet 'dansker' med brun hud, navnet mohammed og religionen islam. Men det kan meget vel være den gennemsnitlige dansker rent statistisk inden for en årrække, hvis udviklingen fortsætter.

 

Hvad angår min udvandring har du ret i at det ikke ligefrem bidrager positivt til statistikken. På en eller anden måde kan jeg også være ligeglad med landets udvikling, da jeg ikke har nogen tanker om at bosætte mig der igen. Nu er situationen dog ret kendetegnende for hvad hele europa står over for, og det er derfor også relevant når man bor i Sverige, hvor problemet angiveligt er endnu større. Hvad angår min kone ville jeg ikke have det store problem med at Danmark primært var udgjort at folk som hende. Den eneste forskel på hende og den mest ærke danske person du kan finde er hudfarve. Rent kulturelt er hun lige så dansk som Pia Kjærsgaard, livretten er flæskesteg og hun kommer fra et land hvis tilflyttere til Danmark laver mindre kriminalitet end danskerne selv. Det tyder nok i virkeligheden på at mit brug af ordet 'etnisk' var skudt ved siden af. Problemet er snarere kulturkløften.

[Lab-lover]

Har lige rundet 35 og overvejer stadig

 

Eks'en ville ikke ha børn, så sagen var afgjort, da jeg ikke ønskede at skifte ham ud..

Han valgte så at skifte mig ud og min nye kæreste er 5 år yngre end mig og vil gerne ha børn.. Med tiden..

 

Tid er snart noget jeg ikke har meget af, men tvivlen er der stadig..

Hvad er det for en verden at sætte børn i?

Vold, mord og global opvarmning er daglig nyhedsstof.

Da jeg var lille, tog jeg selv toget noget af vejen og gik flere km, for at komme til ridning i nabokommunen.

Noget jeg død og pine aldrig ville turde lade små ridepiger gøre i dagens dk

 

Jeg har det fint med min hund og en lille ny kommer til om 3 uger..

De er ikke mine børn, men en sund og fornuftig hobby, der bringer mig rundt i mange lande til udstilling og oplevelser.

 

Jeg har lige set min bedste veninde vende rundt på en 5'øre da hun fik barn. Fra at være hundetosse som mig, er den ene hund afskaffet, da den pludselig var besværlig pga manglende opdragelse. Den anden får aldrig opmærksomhed og er bare i vejen..

 

Tænk, hvis man blev sådan

[Gæst Jonas]

 

Tænk, hvis man blev sådan

 

Ja det kan være skræmmende at tænke på at der måske i virkeligheden er noget der er vigtigere end ens hunde når det kommer til stykket.

[Gæst Stella]

Sjovt, jeg er SÅ klar til børnefødselsdag for venindens unge, skal nyde at fodre de der øko-spelt-sukkerfri unger med cola og e-numre, det bliver den vildeste børnefødselsdag (men måske ikke i mit eget hjem).

 

 

Uha min mor er pædagog og arbejder i en børnehave , hvor kommunen har bestemt af børnene INGEN sukker må få. Det er helt ude i hampen. De må ikke få syltetøj, yogurth, ketchup, remolade, mayonnaise, havregrød eller øllegrød med sukker, ingen kage, alt med sukker er utænkelig. Også på fødselsdage. De har ikke madpakke med, da der er madordning i børnehaven og hende de har ansat er helt forskruet og kan ikke lave andet end spelt og durum boller og sukkerfri dit og dat. Min mor kan nogle gange ikke lide maden, så det er intet under at ungerne ikke kan.

 

Min mor havde så inviteret sin " stue" med hjem på gården hvor hun bor. Og der havde de så fået hjemmebagt kage og saftevand til stort ramaskrig fra lederen i børnehaven.

 

Det er jo vanvid. Tænk at man ikke engang længere kan give sin børn en madpakke med.

 

Dengang jeg gik i børnehave gav min mor mig hver fredag en lille yogurt med til madpakken og en halv rugbrød med pålægchokolde. Den slags må forældrene ikke engang give deres børn i dag. Skræmmende.

 

Så fodrer du bare børnene med noget cola og rigtig kagemand.

[Lab-lover]

Ja det kan være skræmmende at tænke på at der måske i virkeligheden er noget der er vigtigere end ens hunde når det kommer til stykket.

 

Så skal man lade være med at anskaffe sig dyr, hvis de bare er i vejen, når man reproducerer sig..

Det kan næppe komme som et chok for nogle mennesker, at man kan få børn senere i livet

Hunden har sgu ikke bedt om at blive anbragt hos en.. Det vælger man selv

[Gæst Jonas]

Så skal man lade være med at anskaffe sig dyr, hvis de bare er i vejen, når man reproducerer sig..

Det kan næppe komme som et chok for nogle mennesker, at man kan få børn senere i livet

Hunden har sgu ikke bedt om at blive anbragt hos en.. Det vælger man selv

 

Ja jeg er fuldstændig enig. Det var blot en lille provokativ stikpille :slem:

[Gæst Joey-Salome]

Jeg synes måske det er lige grov nok at kalde folks børn for møgafkom og skodafkom og sige at mødre ligner lort, og at de er kedelige fordi de ikke intressere sig for politik eller kunst eller går i teateret

 

Nu var det så specifikt mine naboer, jeg kaldte det - ikke "folk" i al almindelighed. Og det kalder jeg dem, fordi de og deres børns opførsel er til virkelig, virkelig overdreven megen gene for os andre her i foreningen.

Og jeg mente ikke, at alle, som ikke interesserer sig for de ting partout er kedelige - men jeg ved, at JEG ville finde det vildt kedeligt og trist, hvis de interesser, som jeg netop selv har, skulle fise ud af mit liv, fordi jeg fik børn og ikke havde tid. Og det har jeg bare set ske med en del mennesker, pludselig oplever de aldrig mere nogle af de ting, de ellers engang brændte så meget for. Det hele er bare familieliv og arbejde og skemaer og hverdagspligter.

 

Sorry til nogen, som føler sig ramt eller trådt over tæerne. Men ja, jeg synes selvfølgelig, at vi alle skal gøre det, der føles rigtigt for os selv. Og for RIGTIG mange er børn det, og det er også superfjong. Godspeed til jer.

[Gæst Joey-Salome]

Jeg tror det er en god ide at du ikke får børn lige nu joey-Salome, men må indrømme at dit indlæg fik mig til at trække på smilebåndet... jeg sidder her med min hærgede krop, har lige sat dagens 2. tøjvask over, og er stadig i pyjamas

Men heldigvis er jeg ret glad for mit liv lige nu, og så længe du er glad som du har det, og os hærgede, skema-lagte mødre er glade som vi har det, går det nok alt sammen.

 

Min største "arrggghh" over børn, er børnefødselsdage... ORKER det simpelthen ikke!! Jeg stoppede selv med at holde fødselsdag for klassen efter jeg blev 9. Kan huske jeg bare sad der og tænkte "den her flok idioter gider jeg simpelthen ikke have i mit hus mere" Og nu hvor jeg er 33, er atraktionen med at have et hav af snottende rollinger overhovedet ikke spor større end den var dengang.

 

Jamen, det er vi jo også helt enige om. Jeg har jo netop sagt, at som tingene er nu, der skal jeg ikke have nogen.

Og det er da SUPER - bare du er glad, altså! :kys:

 

Ja, brrrrr ... børnefødselsdage er forfærdelige. Hahaha, synes, du lyder som en sej unge.

[PinPoynter]

Nu var det så specifikt mine naboer, jeg kaldte det - ikke "folk" i al almindelighed. Og det kalder jeg dem, fordi de og deres børns opførsel er til virkelig, virkelig overdreven megen gene for os andre her i foreningen.

Og jeg mente ikke, at alle, som ikke interesserer sig for de ting partout er kedelige - men jeg ved, at JEG ville finde det vildt kedeligt og trist, hvis de interesser, som jeg netop selv har, skulle fise ud af mit liv, fordi jeg fik børn og ikke havde tid. Og det har jeg bare set ske med en del mennesker, pludselig oplever de aldrig mere nogle af de ting, de ellers engang brændte så meget for. Det hele er bare familieliv og arbejde og skemaer og hverdagspligter.

 

Sorry til nogen, som føler sig ramt eller trådt over tæerne. Men ja, jeg synes selvfølgelig, at vi alle skal gøre det, der føles rigtigt for os selv. Og for RIGTIG mange er børn det, og det er også superfjong. Godspeed til jer.

Personligt føler jeg mig slet ikke ramt af det du skriver, men jeg synes du skal huske på at børn kun er små i ganske få år, og de hurtigt vokser sig store nok, til at du kan tage dem med på udstilling, få dem passet så du kan komme ud at spise eller i biffen, og før du får set dig om, er de fløjet af reden, og du har igen hele dit liv for dig selv (med/uden partner ) :5up: måske endda med voksne børn som deler dine interesser? Livet stopper jo ikke fordi man får børn. Nu er dine og mine interesser vidst lidt forskellige, men jeg har da næsten kun fået mere tid til mine, efter Agnes kom til, fordi jeg ikke længere arbejder.

[Gæst Joey-Salome]

sjovt nok er børnefødselsdagene det jeg glæder mig mest til - har gjort mig pinligt mange tanker om de mange frugt-lagkage-muligheder med et sommerbarn jeg glæder mig selvfølgelig mindre til at ligne lort og være mega nederen

 

Sådan nogle lagkager kan man jo bare lave til sig selv, sine venner og familie. Mine veninder og jeg er da ret vilde med at lave "hævnere" på hinanden. Det betyder, at man laver en eller anden kageting, f.eks. cheesecake med frugthalløj og andet godt tilbehør, i mængder grænsende til det vamle, og så er man sej, hvis man kan overgå det med noget ENDNU lækrere og mere vammelt næste gang vi hygger.

Jeg har også et vaffeljern med musen fra "Die Sendung mit der Maus" - det er totalt optur at invitere folk til mussevafler og is og stuff ... at æde lækre ting og stille an og traktere behøver man jo ikke børn for. Tværtimod tror jeg ofte, det ville være stressende for mig at jeg SKULLE lave kage eller bage julekager eller whatever, fordi nu var der dit eller dat med børnene. Fødselsdage, kagedag i skolen, blablabla. Det er ret meget nemmere at invitere nogle veninder, fordi man lige har lyst - eller låne et par unger til jublende julebag i december. Jeg har masser af skønne lånebørn. Og jeg ELSKER at være sammen med dem. Men jeg elsker også at sende dem hjem igen og så holde fri til noget andet.

 

Mine hunde får i øvrigt også hundelagkage til deres fødselsdag. Med kylling, leverpostej og flødeskum og kunstfærdigt skrevet navn og hvad ved jeg.

[Gæst Joey-Salome]

Har lige rundet 35 og overvejer stadig

 

Eks'en ville ikke ha børn, så sagen var afgjort, da jeg ikke ønskede at skifte ham ud..

Han valgte så at skifte mig ud og min nye kæreste er 5 år yngre end mig og vil gerne ha børn.. Med tiden..

 

Tid er snart noget jeg ikke har meget af, men tvivlen er der stadig..

Hvad er det for en verden at sætte børn i?

Vold, mord og global opvarmning er daglig nyhedsstof.

Da jeg var lille, tog jeg selv toget noget af vejen og gik flere km, for at komme til ridning i nabokommunen.

Noget jeg død og pine aldrig ville turde lade små ridepiger gøre i dagens dk

 

Jeg har det fint med min hund og en lille ny kommer til om 3 uger..

De er ikke mine børn, men en sund og fornuftig hobby, der bringer mig rundt i mange lande til udstilling og oplevelser.

 

Jeg har lige set min bedste veninde vende rundt på en 5'øre da hun fik barn. Fra at være hundetosse som mig, er den ene hund afskaffet, da den pludselig var besværlig pga manglende opdragelse. Den anden får aldrig opmærksomhed og er bare i vejen..

 

Tænk, hvis man blev sådan

 

Ja, det er godt nok trist. Og det - til Jonas - har sgu da ikke noget at gøre med, hvorvidt ens hunde er det vigtigste i verden - det handler om, at der da STADIG skal være plads til hundene og deres behov. Hundene har ikke valgt at bo hos en, men man har valgt at tage ansvaret for dem - hele deres liv. Det fortjener de at man honorerer, og man kan imo ikke tillade sig bare at afskaffe hunden, fordi man liiiige besluttede sig for at lave en baby. Det er uansvarligt, og så har man da lige bevist, at man ikke egner sig ret godt som forælder, helt ærligt. Hvad så hvis barnet en dag også er i vejen? Sådan noget har jeg INTET til overs for.

 

Og jeg er helt enig med dig, jeg synes også, det er en nederen verden, som er blevet meget forrået - og jeg turde heller ikke bare sende børn af sted, som man gjorde før.

Jeg er i øvrigt lige fyldt 34, så mit biologiske ur har heller ikke meget tid. Men det er der bare ikke noget at gøre ved. Og jeg er godt nok i øvrigt også glad for, at jeg ikke har fået et barn med nogen af mine ekser. Yrk.

[Gæst Joey-Salome]

Personligt føler jeg mig slet ikke ramt af det du skriver, men jeg synes du skal huske på at børn kun er små i ganske få år, og de hurtigt vokser sig store nok, til at du kan tage dem med på udstilling, få dem passet så du kan komme ud at spise eller i biffen, og før du får set dig om, er de fløjet af reden, og du har igen hele dit liv for dig selv (med/uden partner ) :5up: måske endda med voksne børn som deler dine interesser? Livet stopper jo ikke fordi man får børn. Nu er dine og mine interesser vidst lidt forskellige, men jeg har da næsten kun fået mere tid til mine, efter Agnes kom til, fordi jeg ikke længere arbejder.

 

Jeps ... det har du ret i. Og det ville også være FEDT at lære sit eget barn en hel masse og slæbe dem rundt på udstillinger og sådan, ligesom jeg selv blev, og hvilket jeg er totalt taknemmelig og glad for i dag. Det er en af fordelene på min "få-børn-pro-liste", hehe.

Ah ... du arbejder ikke. Så er det også noget andet. Det skrev jeg om i mit indlæg. Jeg kan ikke økonomisk få børn og lade være med at arbejde, så jeg skal være fuldtidsarbejdende mor, hvis jeg skal. Med mindre jeg liiiiiige vinder i Lotto, og det er jo virkelig også sandsynligt, haha. Der er en ret stor forskel der.