Hop til indhold

Hvor længe alene?

Gæst Louise86
 Share

Recommended Posts

Gæst Louise86

Sagen er den, at én i min familie synes at vi er pylrede, fordi vi fik Taiki passet i dag, hvor vi var hjemmefra 5½-6 timer til en fødselsdag.

Det var min mor som passede ham i vores hjem, han sov det meste af tiden og de nåede lige at gå en enkelt tur. Men de hyggede sig. Min mor er førtidspensionist og elsker dyr, men magter ikke selv en hund, så hun er helt vild med Taiki og kalder stædigt sig selv for hans mormor.

Samtidig ville det også være hende som passede ham i tilfælde af, at vi skulle rejse eller være ude længere tid.

Det er 2. gang hun passer ham.

Samtidig synes dette familiemedlem, at vi er fjollede, fordi vi går op i, at Taiki max er alene hjemme i 2 timer ad gangen. Det er ikke svært, for min kæreste arbejder som nattevagt og jeg er studerende, pt. i praktik i en SFO hvor jeg møder om eftermiddagen. Taiki er max alene 1-1½ time om morgenen, i dagene hver 2. uge (tidsrummet fra jeg tager afsted, til min kæreste kommer hjem fra job, han arbejder kun hver 2. uge) - og så hvis vi lige skal i vaskekælderen, købe ind osv.

Han har ingen alene-hjemme problemer, har været tidligt tilvænnet det og selvom han er glad, når vi kommer hjem efter ½ time eller mere, er han ikke synderligt påvirket af det. Vi har nogle gode rutiner.

Taiki har været alene hjemme op til 2½ time en sjælden gang imellem, men jeg tror sagtens at han kunne være alene i længere tid.

Det er simpelthen en prioriteringssag herhjemme, at han ikke er det nu hvor han stadig er en hvalp (og så fordi, at vi er pylrede, så det er også af hensyn til os selv).

Er vi totalt idioter, er det bare lækkert at vi kan gøre det sådan her eller er vi måske bare lidt fjollede hundeforældre. :vedikke:

(Det skal lige siges, at vi altså ikke bare siger "Nå, ok" og lader ham være alene i 8 timer, hvis I synes at vi er lidt fjollede. Men det endte i en lidt heftig debat, hvor jeg nok blev ramt lidt på manchetterne, og her bagefter vil jeg gerne have input udefra hvor der ikke er blandet andet fnidder ind i det)

Link til indlæg
Del på andre sites

Hør lige, hvis jeres hverdag fungerer og det lyder det jo til, så er andre menneskers mening fuldstændig underordnet, med mindre I selvfølgelig spørger til den.

Jeg synes det er en glimrende aftale I har med din mor, jeg gør det samme her og det er til glæde for alle parter.

Mine hunde kan være alene og holde sig 10-12 timer, men hvorfor skulle de dog det når min mor hjertens gerne enten kører her ud og lufter dem, eller er i huset mens jeg er væk.

Så længe hunden lærer hvad der er behov for, sådan at helvede ikke bryder løs den dag det evt. bliver nødvendigt at den skal være alene i længere tid, jamen så er alt jo godt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvis det fungerer for jer, så er i og taiki jo bare super heldige... Her i huset forsøger jeg at ramme en max alenetid på 8 timer og max 3 gange om ugen... Men det kan hænde at vi sniger os op på 10. Ved jeg, at min dag er længere end det - som fx mandage hvor jeg er væk hjemmefra i 14 timer - så bliver de passet af mine svigerforældre.

Jeg ville sagtens kunne efterlade dem i 5-6 timer for at tage til fødselsdag - men jeg gør det sjældent. Har sådan et princip med, at de helst ikke skal være alene i weekenderne, men det sker da af og til...

Det er præcis sådan jeg tænker. Samt, at det jo er godt at han også er tilvænnet pasning af hende, så hvis vi en dag skal rejse, så er der ingen problemer.

Selvfølgelig er andres mening ligegyldig. Men her er tale om et ældre familiemedlem der selv har haft hund, men har kørt en helt anden linje end den, vi har valgt at køre med Taiki. Det blev sådan en dum diskussion, og når det er familie, er det svært bare at være ligeglad (hvilket jeg ellers normalt også er).

Jeg blev irriteret, fordi jeg fik skudt i skoene at jeg var pylret og overreageret, når jeg selv tænker at det er godt og smart, at vi har den ordning. Så vi ikke sidder og tripper, og kigger på uret hele tiden. Og så har jeg ikke påtaget mig ansvaret for en hvalp, bare for at lade den være alene i mange timer ad gangen når jeg skal ud til festivitas --- jeg skal ikke blande mig i hvad andre gør, det er bare min egen holdning til min egen hvalp.

Vi er også præget af, at han for det første kun er 6 måneder. For det andet har han bøvlet med at blive renlig, først pga. nytårsaften og senere pga. blærebetændelse. Derfor er jeg meget OBS på, at han kommer ud tit nok.

Med tiden kan det risikeres, at Taiki skal være alene hjemme op til 5-6 timer om dagen. Når jeg er færdig med studie og får deltidsjob, og hvis min kæreste skifter til dagvagter. Men til den tid er han jo ældre og vi er også mere erfarne, så jeg vil bare gerne være om ham nu, hvor muligheden byder sig og han stadig er en lille fnuller som har brug for sin mor og far lidt oftere end en voksen hund har.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det er præcis sådan jeg tænker. Samt, at det jo er godt at han også er tilvænnet pasning af hende, så hvis vi en dag skal rejse, så er der ingen problemer.

Selvfølgelig er andres mening ligegyldig. Men her er tale om et ældre familiemedlem der selv har haft hund, men har kørt en helt anden linje end den, vi har valgt at køre med Taiki. Det blev sådan en dum diskussion, og når det er familie, er det svært bare at være ligeglad (hvilket jeg ellers normalt også er).

Jeg blev irriteret, fordi jeg fik skudt i skoene at jeg var pylret og overreageret, når jeg selv tænker at det er godt og smart, at vi har den ordning. Så vi ikke sidder og tripper, og kigger på uret hele tiden. Og så har jeg ikke påtaget mig ansvaret for en hvalp, bare for at lade den være alene i mange timer ad gangen når jeg skal ud til festivitas --- jeg skal ikke blande mig i hvad andre gør, det er bare min egen holdning til min egen hvalp.

Enig, det er osse umuligt for mig at sidde i fred og ro et andet sted hvis hundene er alene uden i det mindste lige at komme ud og tisse og snuse lidt.

I min familie har de fleste af os hunde og der bliver derfor talt ret meget hund når vi mødes. Vi gør ikke tingene ens så det blir da til en del meningsudveksling, men egentlig synes jeg ikke det er meget anderledes end at debattere et sted som her. Man har nogle ting man har sat sig ind i og man udtrykker sine overvejelser og argumenter og lytter til andres holdninger til samme.

Prøv at se om ikke du kan oparbejde den samme distance selv om det er et familiemedlem, når du er her inde kan du lukke computeren hvis folk er irriterende at høre på, til familiemiddagen må du så bare lukke samtalen ved at smutte en tur på det lille hus ;-)

Haha ja, eller sige at jeg lige skal strække benene.

Hvis det bare var en meningsudveksling. Det er mere sådan noget belærende noget, hvor de ældre og mere erfarne nok skal lære os unge, hvordan man gør bedst. I øvrigt en person, der insisterer på at skulle gå først ind og ud ad døre, og lade som om vedkommende spiser af hundeskålen inden hunden får mad, for at udvise lederskab. Det er, i mine øjne, en oldnordisk tilgang til hundeopdragelse. Så er det svært at være mig, for det er jo heller ikke populært at sidde til 80 års fødselsdag og sige til folk, at de er uoplyste, arrogante og ikke har styr på en skid. Selvom det er det, jeg tænker.

Link til indlæg
Del på andre sites

Når I er i en position, hvor I har mulighed for at tilpasse jeres hverdag til jeres hund og ydermere har det som en prioritet, så synes jeg at I skal overhøre alle de der mener at I er pylrede.

Selvom hvalpen ganske sikkert kan være alene hjemme i længere tid, så er det ikke nødvendigt i forhold til jeres hverdag og jeres pasningsmuligheder og hvorfor lade hvalpen være alene hjemme i mange timer bare for at vise at den godt kan?

Jeg har i opvæksten af alle mine hunde været heldig nok til at jeg var under uddannelse eller uden job, da de første måneders renlighedstræning og alene hjemme-træning foregik - undtagen med den sidste. Der havde jeg 3 ugers ferie og så skulle hun være alene hjemme (sammen med de andre hunde dog) i 7 timer hver dag. 11 uger gammel.

Pyyyyh, min stakkels samvittighed havde det svært. Hun klarede det fint, har ingen alene hjemme-problemer, blev renlig hurtigt, selvom hun selvfølgelig havde uheld på 7 timer. Men havde jeg haft muligheden, så havde hun heller ikke været alene i mere end et par timer om dagen i de første mange måneder.

Link til indlæg
Del på andre sites

Haha ja, eller sige at jeg lige skal strække benene.

Hvis det bare var en meningsudveksling. Det er mere sådan noget belærende noget, hvor de ældre og mere erfarne nok skal lære os unge, hvordan man gør bedst. I øvrigt en person, der insisterer på at skulle gå først ind og ud ad døre, og lade som om vedkommende spiser af hundeskålen inden hunden får mad, for at udvise lederskab. Det er, i mine øjne, en oldnordisk tilgang til hundeopdragelse. Så er det svært at være mig, for det er jo heller ikke populært at sidde til 80 års fødselsdag og sige til folk, at de er uoplyste, arrogante og ikke har styr på en skid. Selvom det er det, jeg tænker.

Du kan nøjes med at sige at den måde I har valgt at have hund på fungerer rigtig godt, men skulle det vise sig at I i fremtiden får problemer, så skal du sørme nok ringe og bede om hjælp (som I selvfølgelig ikke får brug for) ;-)

Ud over at vedkommende du har talt med muligvis har en noget forældet tilgang til det at være hundeejer, så er det jo helt klassisk at en yngre generation tænker "hold nu kæft gamle, det her ved du ikke noget om", mens den ældre generation tænker "jaja min ven, du blir klogere når du har fået noget mere erfaring". Sådan vil det altid være og vi kan så bare alle sammen øve os på at vælge vores kampe og glide af på det der i bund og grund ikke er vigtigt :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Så længe det passer for jer, ser jeg ingen grund til at i skal ændre det :blink:

Men jeg ville nu være sikker på at den kan være hjemme alene længere, fordi man ved aldrig hvornår det kan blive nødvendigt. Eller om det plutselig bliver til at det er jeres hverdag at hunden må være hjemme alene længere.

Jeg har haft mine hunde hjemme alene noget længere end hvad jeg selv kan lide, men en gang i mellem kan man dessværre ikke undgå det heller. Men jeg synes det er okay at hunden er hjemme alene i en 10 timer så længe den har vand, mulighed for at røre godt på sig og noget at tygge på. Men nu har det jo været at jeg har arbejdet i 8 timer og haft en 2 timers kollektiv tur hjem, eller haft 8 timers arbejdsdag + overtidsarbejde på 2 timer på grund af sygdom. Mit værste tilfælde var når jeg blev kaldet ind til 24 timers vagterne under svineinfluencaen.. Det var heldigvis kun i 2 uger at det skete...Så var min hund op til 16 timer alene, et par gange 18 timer... Forfærdeligt! Tak og lov snork sov han bare hele dagen. Lidt vand, også snorke videre igen. (Overvågningskameraer blev sat op!)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Joey-Salome

Forstår godt det er svært med familie. Er det muligt at glide af på diskussionen ved at sige noget kort som "sådan gør vi nu engang, det er det rigtige for os, og det må være muligt at respektere, også selvom I gør tingene på en anden måde" og så lukke den der?

Tja. Det er ikke altid så nemt. Ellers må man jo bare smutte på toilettet eller få drejet samtalen over på noget andet.

Jeg synes, I gør det rigtige - og det er da bare et kæmpe privilegie at I har mere tid hos Taiki, mens han er hvalp. Og når det går fint med at han er alene i op til et par timer, så har I jo fået etableret en god alene-hjemme-træning, og så er alt jo bare super med det. Der er heller ingen grund til at skulle lave et spring fra 2 timer til 6 timer, så hellere bygge videre i mindre skridt op til flere timer herfra.

Og det da bare er fedt at din mor og Taiki begge får glæde ud af at hun passer ham, når I er væk længere tid - og han dermed også er vænnet til at blive passet af andre.

Jeg kæmper også lidt med mine forældre pt., fordi de giver Marx alt for meget mad og godbidder og rester fra deres egen mad, og han er altså stadig for tyk, ligesom han var, da de adopterede ham. Måske en anden "type" problem, da vi jo faktisk er enige om hovedsagen - at han er overvægtig - men de gør bare ikke nok for at han taber sig. Det har jeg så snakket med dem om, men de giver ham stadig alt for meget. Men altså ... det er ikke min hund, og selvom de så selvvalgt (til forskel fra dig og din kæreste) har inkluderet mig meget i og bedt om råd til hvordan han skulle håndteres, så nu har de fået min mening, og så kan jeg jo ikke gøre mere.

Måske kan du sige til dem, hvis de bliver ved med at ville blande sig (lyder ikke til at I har bedt om deres "råd"), at "ok, nu har I sagt jeres mening - og så er det vel op til os, om vi tager den til efterretning". Og så lukke den der.

Jeg ved det ikke, men det er svært at "mødes på midten" eller snakke sig til enighed og hygge-fordragelighed når man bare ser forskelligt på tingene. Og så må man jo bare kunne skifte emne eller have hver sin mening i fred og ro - det skal der da være plads til.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes det er noget underligt noget, at det familiemedlem vil blande sig på den måde. Jeg kan forstå når nogen vil blande sig for hundens bedre, men når det er den anden vej, kan det godt undre mig.

Måske dit familiemedlem siger som vedkommende gør, fordi h*n synes din kæreste og dig bruger alt for meget tid på at bekymre jer om, om I nu gør det godt nok, om I nu kan tillade jer at være væk osv. osv. Det kan jo være at familiemedlemmet gør det, fordi h*n er oprigtigt bekymret og er af den opfattelse, at 'det er jo kun en hund'? I så fald synes jeg bare at I skal smile og sige, at lige nu, så HAR I ressourcerne til at gøre det som I gør det nu, og så er det jo dejligt får både Taiki og jer.

Når det så er sagt, så går der altså ikke skår af hverken hund eller menneske, hvis menneskerne også får lidt alene-tid ;) (Men så er det jo fedt at mor vil springe til, så Taiko stadig har det fantastisk :hjerte:)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Louise86

Hvis han hed Taiko havde han været en pige! Han hedder Taiki med i til sidst. Fnis. Kæphest much :-D

Joey: Du har ret. Nogle gange er det bare bedre at lade den glide af. Men i min familie er vi meget diskussionslystne, så det er ikke altid at man får lov. Problemet er, at mens vedkommende sidder og kritiserer min holdning til hundeopdragelse, -samliv og alene-hjemme filosofi, har jeg svært ved at tage til genmæle uden at levere en decideret sviner. Vedkommende har haft 2 hunde, og den sidste hund vedkommende havde, var ikke særlig velopdragen, den var meget vild og blev lukket i kælderen når der kom gæster, fordi den var ustyrlig. Samtidig henviser vedkommende til videnskab, der er lige så meget videnskab som Scientology. Men det bliver bare super personligt, så, og det er ikke så godt når man nu er til hygge-tamtam /fest.

Jeg endte med at afslutte diskussionen ret pludseligt ved at sige, at så længe Taiki var velopdragen og ikke led overlast, kunne det vel være ligemeget hvilken metode man brugte. Vedkommende så ikke helt overbevist ud.

Lilleraev: Vedkommende mener jo, at det er for hundens bedste, eller at det er mere praktisk for os, hvis han bare kan ligge alene derhjemme i 5-6 timer mens vi er afsted. Det kan da godt være, at det er mere praktisk, men det er jo hverken fedt for ham eller os.

Dyrenes Beskyttelse anbefaler at hunde kun er alene hjemme 5 timer, det tror jeg ikke er noget de bare har trukket op af en høj hat. Så selvom han sikkert godt KUNNE være alene i den tid, vi var væk, er det ikke noget jeg har lyst til -- men det fatter vedkommende ikke.

Jeg synes, vi får masser af alenetid, for Taiki sover jo stadig rigtig meget i løbet af dagen og vi har været ude at spise et par gange, hvor han var alene hjemme i 2-2½ timer. Vi er så heldige, at der ligger super gode restauranter i nærområdet og sørme også en biograf.

Vi ville så ikke tage ud til "dinner and a movie" uden hundesitter, som tingene er nu - men det fungerer altså godt nok alligevel.

Som sagt, jeg tror godt at Taiki KAN være alene hjemme i længere tid. Det er bare ikke noget, jeg synes at han skal. Og det er her, mit familiemedlem synes at vi er fjollede, for man skal da bare udnytte at hunden kan passe sig selv... Erhm.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har til gode at høre om en hund der har taget skade af at være for meget sammen med sin familie - men hvis han kan henvise til noget litteratur desangående, så er jeg da vældig nysgerrig...

Vores Bella kan også sagtens holde sig i 8+ timer - men det er da ikke noget jeg udsætter hende for bare for sjovs skyld. Og det er da under ingen omstændigheder nødvendigt for at hunden kan udvikle sig.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Joey-Salome
Hvis han hed Taiko havde han været en pige! Han hedder Taiki med i til sidst. Fnis. Kæphest much :-D

Joey: Du har ret. Nogle gange er det bare bedre at lade den glide af. Men i min familie er vi meget diskussionslystne, så det er ikke altid at man får lov. Problemet er, at mens vedkommende sidder og kritiserer min holdning til hundeopdragelse, -samliv og alene-hjemme filosofi, har jeg svært ved at tage til genmæle uden at levere en decideret sviner. Vedkommende har haft 2 hunde, og den sidste hund vedkommende havde, var ikke særlig velopdragen, den var meget vild og blev lukket i kælderen når der kom gæster, fordi den var ustyrlig. Samtidig henviser vedkommende til videnskab, der er lige så meget videnskab som Scientology. Men det bliver bare super personligt, så, og det er ikke så godt når man nu er til hygge-tamtam /fest.

Jeg endte med at afslutte diskussionen ret pludseligt ved at sige, at så længe Taiki var velopdragen og ikke led overlast, kunne det vel være ligemeget hvilken metode man brugte. Vedkommende så ikke helt overbevist ud.

Lilleraev: Vedkommende mener jo, at det er for hundens bedste, eller at det er mere praktisk for os, hvis han bare kan ligge alene derhjemme i 5-6 timer mens vi er afsted. Det kan da godt være, at det er mere praktisk, men det er jo hverken fedt for ham eller os.

Dyrenes Beskyttelse anbefaler at hunde kun er alene hjemme 5 timer, det tror jeg ikke er noget de bare har trukket op af en høj hat. Så selvom han sikkert godt KUNNE være alene i den tid, vi var væk, er det ikke noget jeg har lyst til -- men det fatter vedkommende ikke.

Jeg synes, vi får masser af alenetid, for Taiki sover jo stadig rigtig meget i løbet af dagen og vi har været ude at spise et par gange, hvor han var alene hjemme i 2-2½ timer. Vi er så heldige, at der ligger super gode restauranter i nærområdet og sørme også en biograf.

Vi ville så ikke tage ud til "dinner and a movie" uden hundesitter, som tingene er nu - men det fungerer altså godt nok alligevel.

Som sagt, jeg tror godt at Taiki KAN være alene hjemme i længere tid. Det er bare ikke noget, jeg synes at han skal. Og det er her, mit familiemedlem synes at vi er fjollede, for man skal da bare udnytte at hunden kan passe sig selv... Erhm.

Forstår totalt hvad du mener. Han/hun vil gerne kritisere dig - og gør det, og du opfører dig pænt og forsøger at forklare eller glide af.

Du KUNNE godt kritisere dem den anden vej, som i en nem "nåja, nu havde du selv en hund, der ikke lige vidnede om at du er ekspert i hundeopdragelse (stakkels hund! At skulle spærre den inde alene i kælderen, når der er gæster, fordi de ikke har magtet at træne og håndtere den så den opfører sig rimeligt - hvor råddent!), hmmm?", men lader være, fordi det jo bare ikke er fedt, at det skal blive given-igen-nederen diskussion. Som videre ødelægger stemningen. Det siger jo bare noget godt om dig - du stooper ikke til den level, fordi det ikke tjener noget godt - og det laver dårlig stemning for alle at konfrontere vedkommende med de ting og sætter en diskussion/mudderkastning i gang.

Men samtidig skal du åbenbart bare finde dig i, at de bliver ved med deres stikken til dig, det sucks. Og du gør ikke noget, som skaber problemer for hunden. Man kan ikke bestemme, hvordan andre mennesker er forældre. Og hvad regner den person med? At du siger "gud ja, du har ret, fra nu af vil jeg gøre ALT sådan som du siger og helt droppe det, jeg selv føler for. Ville de så være glade?? Du er ikke dem, og de er ikke dig. Pfffff.

Måske kan det hjælpe, hvis han/hun bliver ved, at sige sådan noget a la - "hør her, så længe Taiki ikke udviser problematisk adfærd i forhold til, at vi ikke bryder os om at lade ham alene længe, så gør vi, som vi finder rigtigst. Og så kan vi tage det her op igen og du kan byde ind med råd, hvis han en dag skulle finde på at lave ballade, som tyder på at vi har gjort noget forkert, okay?" og så ligesom få lukket den der.

Mht. det med Db og de 5 timer - så er det nu altså om dagen i gennemsnit. Man kan godt gå fra en hund i 8 timer uden at DB eller andre dyrevelfærdsorganisationer ville have et problem med det. De anbefaler bare ikke, at man lader en hund alene 8 eller flere timer om dagen, da det så pludselig er en (for foreningerne at se) lidt vel stor procentdel af hundens liv, den er alene. Nå, men det skal vi ikke diskutere her, det var bare en sidenote om deres vejledning der. Og jeg synes så heller ikke, at man skal lade en hvalp, som stadig har en mindre blære og meget behov for sin familie, være alene så længe.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg synes det er noget pjat at blande sig i andres måde at holde hund på den måde... Jeg ville måske også trække lidt på smilebåndet og tænke at i måske er lige vel pylleret, men hellere det end den anden vej rundt... Jeg ville blive decideret skuffet hvis en veninde af min efterlod en hvalp alene i 5-6 timer fordi hun lige skulle til familie fest...

Det er vigtigt at, uanset hvad, hunden lærer at være alene, også i "længere tid", netop fordi man aldrig ved hvad der kan ske, og man måske en dag er tvunget ud i at skulle lade hunden være alene hjemme... Men jeg vil så sige når man først rammer at hunden kan være alene i 3-4 timer, så kan de altså oftest godt være alene "i lang tid"...

Men altså vi har taget fra familie fester osv. tidligt med ordene at nu skulle vi hjem til Dexter for han havde været alene hjemme i 3-4-5 timer... Han er et år, og han får maks lov at være alene i 5 timer, og det er udelukkende sket maks 2-3 gange...

Ikke fordi hunde ikke kan være alene længere tid, eller fordi det er synd for dem, Dexter ligger sig til at sove og jeg tror ærligt han ikke ville bemærke om det var 5 timer eller 8 timer han var alene..

Så jeg tror min holdning er; Ja selvfølgelig er i lidt overbeskyttende og "pylret", men så længe det ikke skader hunden, så ser jeg absolut ingen grund til at ændre på det! Tværtimod er det jo kun dejligt for ham at han ikke skal være alene!

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej,

Mine hunde kan fint være alene hjemme, når vi er til familiesammenkomst, men jeg kører altid hjem efter en 4 timer og lufter og snakker med dem i en times tid og der er ingen tvivl om, at min familie synes jeg er lidt mærkelig ;-) . Har jeg ikke mulighed for at køre hjem får jeg dem passet.

V.H. Sille

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Bernerfan

Jeg synes, at så længe jeres ordning passer for jer, er det SUPER!! Det er da ren luksus for Taiki, at han ikke skal være hjemme mere end som så. Men samtidig er jeg enig med Bambi i, at det måske ville være en god idé at vænne ham til at være alene lidt længere tid også? Så han kan, hvis jeres situation pludselig på en eller anden måde ændrer sig, så det bliver nødvendigt. Men det er selvfølgelig op til jer. :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

altså - er problemet ikke mest at familiemedlemmet er både bedrevidende og irriterende (sjovt som de to ting tit hører sammen) og du er høflig og ikke vil ødelægge den gode stemning?

som alle de andre synes jeg at det er fint at i gør som i synes er det rigtige for begge parter. kunne en løsning være bare fraværende at sige "hm" til alle udgydelser og så indvendigt tænke "flet kebab'en" tanker?

vores kræ er max alene 8 timer om dagen da min mand ofte arbejder hjemme og derudover har vi et par unger i huset, der får tidligt fri. jeg dropper min "hver-anden-dags"-styrketræning den dag hvis jeg er "hundepasser" - af samme grund har jeg investeret i noget udstyr så jeg kan lave de vigtigste øvelser derhjemme :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...