Egenskaberne du ikke valgte din hund ud fra

[Audrey]

Når man køber hund hos en professionel opdrætter, bliver tildelingen af hund (som regel) besluttet af opdrætter (alene eller sammen med køber). Valget er baseret på opdrætters kendskab til sin race og de individuelle hvalpe samt et indblik i, hvad familien kan tilbyde hvalpen og evt. ønsker af egenskaber i denne.

 

Og så er der alle os andre (:slem:), som ikke har haft denne form for grundighed involveret, da vi valgte vores hund. Audrey er f.eks. en blandingshund fra et engangs-amatøropdræt, og jeg måtte selv vælge imellem hende og den anden tilbageværende tæve (ud af fire).

 

Jeg snakkede naturligvis med opdrætter, vi skulle begge være trygge ved hinanden og jeg spurgte lidt ind til de to tæver, jeg kunne vælge imellem, men der var rigtig mange ting, jeg ikke havde tænkt over, da jeg tog min beslutning.

 

Jeg har været så heldig!! :hjerte:

 

Vil prøve at skrive en liste over de detaljer/egenskaber/personlighedstræk etc., som jeg ikke havde in mente, da jeg valgte min hund, men som jeg er blevet så lykkeligt velsignet med:

 

Kælepotte: Da jeg hentede Audrey sagde min opdrætter (heldigvis) at jeg ikke skulle tage det personligt, hvis hun ikke gad det dersens nusse-hejs. Hvis hun ikke havde fortalt mig det, ville jeg havde troet, at min nye hund hadede mig inderligt. Man skulle bare ae hende to gange (og helt ærligt, hvem kan lige holde nallerne fra ny hundebaby?? ), så skred hun! Det har heldigvis ændret sig, og nu må jeg (næsten) altid nusse med hende, når vi sidder i sofaen. :klap: (Hvis det ikke lige passer, kan hun nu nøjes med at flytte hovedet lidt)

 

Ikke skudræd: Jeg har fået en hund, som hverken er bange for fyrværkeri eller skud. Jeg har hørt, at det kan komme med alderen, men at jeg kan vedligeholde hendes manglende frygt, ved ind imellem at lade hende opleve de høje lyde, så hun ikke glemmer.

 

Fairplay: Audrey er en rigtig fredsmægler, især blandt søstrene, som har et mønster, der hedder: 2 mobbere, 1 offer. Hver gang de går i gang, begynder Audrey at vimse rundt om dem, og gør til de stopper deres drillerier. Derudover er hun en hund, som hellere trækker sig end siger fra, og da der indtil videre (7, 9, 13) ikke har været situationer, hvor det har været "nødvendigt" at gå i selvforsvar, er jeg rigtig glad for at vide, at hun aldrig vil være den, som starter en diskussion.

 

Hyggesover: Jeg havde forberedt mig på, at den første hvalpetid ville blive ensbetydende med meeeeget dårlig nattesøvn, afbrudt af en tissetrængende hundehvalp og de første nætter satte jeg vækkeuret til at ringe et par gange hver nat for at være sikker. Men det var der slet ingen grund til. Audrey kunne nemlig sagtens holde sig, og de par gange hun skulle ned (tror kun, det har været i tilfælde af dårlig mave), har hun selv vækket mig. Om jeg så først står op kl. 10 (det sker jo ), ligger hun stadig og bobler, imens jeg er på badeværelset. Hvis det skal være ekstra hyggeligt, tumler vi gerne lidt rundt i sengen, og fjoller, inden vi står op.

 

Stemningsfølsom: Audrey er både enormt skarp til at fornemme en stemning (læs mit humør), men hun kan også trøste mig, hvis jeg brug for det. Vores første hund havde også denne egenskab, men mine forældres nuværende hund er ikke lige så følsom. Derfor havde jeg ikke nogen forventning om, at Audrey ville være det.

 

Afspejling af min egen sindstilstand: Jeg er glad = Audrey er glad, jeg er stresset = Audrey er stresset, jeg er træt = Audrey sover. Hun er så tunet ind på mig og mine vibrationer, at jeg virkelig bliver nødt til at tænke over, hvordan jeg har det (noget jeg ellers har rigtig svært ved pga. ADHD), så jeg så vidt muligt skåner hende for stress og bekymringer, som hun kan tage skade af.

 

Jeg håber, at I gider læse det hele igennem (har prøvet at begrænse mig...), og kommer med eksempler på jeres egne opdagelser.

[Gæst vark]

Jeg var så dum, at falde for en billig bullterrier hvalp via en webannonce. På annoncen stod der hvalpen kommer fra milano(80km fra hvor jeg boede). Men sandheden var en anden. Vi aftaler frem og tilbage, vælger hvalp PER BILLEDE via mail og "avleren" er så flink at køre min hvalp til nærmeste motorvejs udfletning.

 

Nå.

 

Når jeg kommer derud, står manden og konen og venter. Det viser sig de har kørt fra Slovakiet efter meget lidt snak, og jeg går næsten i chok for har jeg nogensinde set billeder af min nye hvalps mor og far?? NEJ!! SHIT tænker jeg, på dette tidspunkt var jeg ikke for oplyst vedrørende "hvalpefarme" men det var hvad der strøg i hovedet. Nå. Beslutter, i ren og skær førstebliks kærlighed at hvalpen(nikki) skal med mig hjem alligevel.

Nikki havde et "halvlukket" øje(medfødt skavank, indskrunken brusk bag øje), en stor stor trommemave(dårlig kost/taget fra mor tidligt), men jeg åd forklaringen råt om at nikki havde fået træk og skulle smøres med noget i øjet?? (i parantes er dyrlægens diagnose som blev taget 2timer efter jeg fik fingrene i hunden).

 

Mit køb af hund har været noget af det mest UANSVARLIGE i verden, og jeg har med 99% sikkerhed bidraget til en hvalpefarm i slovakiets succes.. :( Elsker min hund over alt i verden, men for dælen jeg har været blind og FEDTET. Jeg betalte endog 450euro, og det er ca. prisen på en pedigree bullterrier af høj kvalitet i slovakiet. Jeg fik nada stamtavle, kun lige pas(lovpligtigt hvis de blev stoppet) microchip og de første hvalpevacciner(rabies osv).

 

 

---

 

Nu 4 år efter nikki blev født, sidder jeg seriøst og funderer. Kan nikkis måske ringe "barndom" være skyld i hendes;

"larmfrygt"(fyrværkeri,knallerter,råben osv - hun viser ikke frygt ved at stikke af, men børsterne rejser sig og hun hopper og danser + vil gerne have fat med munden om knallert osv. Har prøvet lidt af hvert op til nytår, båndøvelser osv. men det har kun taget "toppen" af isbjerget - og knallerter/scootere er hun stadig lige så udfarende imod...

[KimC]

I mit tilfælde beror valget af hund for det meste på tilfældigheder.

Min allerførste hund blev født hos min daværende nabo, og det var en bestemt hanhvalp fra det kuld der bare ville bo her hos mig. Og han fik sin vilje.

Så var der Bjørn der blev kasseret som jagthund og som endte som lænkehund, indtil jeg købte ham for en slik. Robust skravl der nåede en pæn høj alder.

Min spinone var et nogenlunde bevidst valg, men desværre blev han kun 5 år.

En hund købte jeg hos en opdrætter af strategiske grunde, en anden overtog jeg af barmhjertighed, selvom jeg dengang egentlig ikke brød mig om racen. Og Lille P som kommer fra en rigtig god opdrætter med laaang venteliste, fik jeg uden venteliste, fordi deres kuld var på ikke mindre end 15 hvalpe. Han var sidste hvalp i kuldet, så der var ikke noget at vælge mellem.

 

Hvis en opdrætter mener at være bedre til at finde den rigtige hund til mig, end jeg selv er, er jeg sådan set skredet. Vi kan snakke om tingene, og udveksle råd, meninger og erfaringer. Måske er nogen hvalpe reserveret, det er så OK. Men jeg har også en mening om hvad jeg vil have. Og alligevel lader jeg tilfældet styre hvad der flytter ind af hunde her... Livet er lidt absurd.

[Ulla H]

Hejsa - jeg undrer mig over ordet professionel. ved godt det stammer fra profession, altså noget ala´arbejde med indtjening, levevej??? Min personlige opfattelse er så at hvis hundeavl er en profession, så kan kun ganske ganske få ,her i DK leve af det. Men jeg tror godt, jeg ved hvad du mener, Audrey.

Jeg ser intet forkert i at prøve at udvælge den hvalp, jeg tror vil passe bedst ind i familien. Med mit sidste kuld var forskellende så små, at de bare blev vejledt. Og det primært ved den køber, der ville udstille. Så må man kigge og vurderer på en anden måde.

Hvis jeg en dag skulle købe racehund igen, så ville det tage mig en krig at vælge forældrene, altså hvem parre med den type og det temperament , jeg vil have og hvordan og hvem ved noget om forældredyrenes forældre og søskende.,

Når jeg vælger en græsk hund ,tager jeg den ubeset, uden anelse om forældre , evt racer indblandet . Jeg beder kun om køn, ca, opvokset størrelse og kort eller halvlangt hårlag pels.

Og den af min nu 7 hunde, der får flest roser for skønhed af fremmede er min græske Snoopy. Velfortjent, for han er da bare dejlig.

[Audrey]

Hejsa - jeg undrer mig over ordet professionel. ved godt det stammer fra profession, altså noget ala´arbejde med indtjening, levevej??? Min personlige opfattelse er så at hvis hundeavl er en profession, så kan kun ganske ganske få ,her i DK leve af det. Men jeg tror godt, jeg ved hvad du mener, Audrey.

Jeg ser intet forkert i at prøve at udvælge den hvalp, jeg tror vil passe bedst ind i familien. Med mit sidste kuld var forskellende så små, at de bare blev vejledt. Og det primært ved den køber, der ville udstille. Så må man kigge og vurderer på en anden måde.

Hvis jeg en dag skulle købe racehund igen, så ville det tage mig en krig at vælge forældrene, altså hvem parre med den type og det temperament , jeg vil have og hvordan og hvem ved noget om forældredyrenes forældre og søskende.,

Når jeg vælger en græsk hund ,tager jeg den ubeset, uden anelse om forældre , evt racer indblandet . Jeg beder kun om køn, ca, opvokset størrelse og kort eller halvlangt hårlag pels.

Og den af min nu 7 hunde, der får flest roser for skønhed af fremmede er min græske Snoopy. Velfortjent, for han er da bare dejlig.

 

Bare for god ordens skyld

 

Med "professionel opdrætter" mener jeg en opdrætter, som avler mere end et kuld racerene hvalpe med stamtavle. :5up: Jeg mente det i øvrigt ikke som noget negativt, at opdrætter spiller en rolle mht. til udvælgelsen af hvalp. Dog ville jeg, som Kim, nok ikke bryde mig om at jeg slet ikke havde noget at skulle have sagt i sagen om, hvilken hvalp jeg skulle have lov til at få med hjem.

 

Jeg havde selvfølgelig nogle formodninger om, hvordan min hund ville være/blive, sådan overordnet set. Jeg valgte blandingen ud fra en tryghed ved, at to racer fra retriever-gruppen (Labrador og Flatcoat) ville harmonere godt sammen, og at der - trods racernes forskellighed- ikke ville dukke de helt store overraskelser op ift. hundens adfærdsmønster. Jeg var f.eks. ikke tryg ved, at anskaffe mig en blanding af Labrador og Schæfer (dem er der ellers nok af derude). Jeg ville nok heller aldrig turde få en hund, jeg vidste så lidt om, som du har vidst om dine grækere, da du fik dem hjem. Det skyldes både min begrænsede erfaring med hunde (Audrey er jo min første "egen" hund), og at jeg bare ikke kan foretage de helt drastiske ændringer, hvilket man jo kan risikere at blive nødt til, hvis man får en hund, man ikke ved ret meget om.

 

Det sjove for mig er, hvor godt Audrey og jeg passer sammen. Meget handler selvfølgelig om, at hun har tilpasset sig mig og sin nye liv her, men der er jo også ting, som hun "selv har med", og det drejer sig dels om hendes sind, dels om de egenskaber hun besidder (hvis man overhovedet kan adskille de to ting..)

[Ulla H]

Jeg har aldrig måtte sige NEJ til en køber ,jeg har godkendt til mine hvalpe. Faktisk har de givet mig ret i den hvalp ,jeg foreslog. Men har da flere gange sagt nej til at sælge en hvalp til interesserede. Og har også haft 1 ste ret på at vente med at vælge hvalp, til de var 7-8 uger.

Da jeg skulle hente Laura i Århus for snart 9 år siden, skulle opdrætteren afleverer hvalpen på min kusines adresse, hvor jeg var. Og her vidste jeg så ikke om han kom med Laura eller hendes søster. Opdrætter bestemte sig først samme morgen. Laura er blue roanfarvet og søsteren blue roan med tan.

[Shii]

Jeg var så dum, at falde for en billig bullterrier hvalp via en webannonce. På annoncen stod der hvalpen kommer fra milano(80km fra hvor jeg boede). Men sandheden var en anden. Vi aftaler frem og tilbage, vælger hvalp PER BILLEDE via mail og "avleren" er så flink at køre min hvalp til nærmeste motorvejs udfletning.

 

Nå.

 

Når jeg kommer derud, står manden og konen og venter. Det viser sig de har kørt fra Slovakiet efter meget lidt snak, og jeg går næsten i chok for har jeg nogensinde set billeder af min nye hvalps mor og far?? NEJ!! SHIT tænker jeg, på dette tidspunkt var jeg ikke for oplyst vedrørende "hvalpefarme" men det var hvad der strøg i hovedet. Nå. Beslutter, i ren og skær førstebliks kærlighed at hvalpen(nikki) skal med mig hjem alligevel.

Nikki havde et "halvlukket" øje(medfødt skavank, indskrunken brusk bag øje), en stor stor trommemave(dårlig kost/taget fra mor tidligt), men jeg åd forklaringen råt om at nikki havde fået træk og skulle smøres med noget i øjet?? (i parantes er dyrlægens diagnose som blev taget 2timer efter jeg fik fingrene i hunden).

 

Mit køb af hund har været noget af det mest UANSVARLIGE i verden, og jeg har med 99% sikkerhed bidraget til en hvalpefarm i slovakiets succes.. :( Elsker min hund over alt i verden, men for dælen jeg har været blind og FEDTET. Jeg betalte endog 450euro, og det er ca. prisen på en pedigree bullterrier af høj kvalitet i slovakiet. Jeg fik nada stamtavle, kun lige pas(lovpligtigt hvis de blev stoppet) microchip og de første hvalpevacciner(rabies osv).

 

 

---

 

Nu 4 år efter nikki blev født, sidder jeg seriøst og funderer. Kan nikkis måske ringe "barndom" være skyld i hendes;

"larmfrygt"(fyrværkeri,knallerter,råben osv - hun viser ikke frygt ved at stikke af, men børsterne rejser sig og hun hopper og danser + vil gerne have fat med munden om knallert osv. Har prøvet lidt af hvert op til nytår, båndøvelser osv. men det har kun taget "toppen" af isbjerget - og knallerter/scootere er hun stadig lige så udfarende imod...

 

 

Er det her din 3. profil herinde Stefano og StefanoFava, og nu denne her? Hvad er grunden til profil skifte så ofte?