Hop til indhold

Hvilken race?.

Gæst doglover
 Share

Recommended Posts

Gæst doglover

Hej alle !

Vi er en familie på 4 (2 børn – 10 og 12 – to voksne), der måske skal have hund. Men der er jo mange ting, der skal på plads: stor eller lille hund, hvilken race, blandingshund, opdrætter, m. el. uden stamtavle? osv.

Vi bor i en stor gård, der deles af flere familier, vores “lejlighed” er på 2 etager, og der er fin plads. Vi har også en fin have, og der er en fælleshave. Vi deler opgang med to andre familier, og når man kommer ind i vores lille entre, skal man op af en ret lang trappe videre op i huset. Det er jo ikke så godt i forhold til hunden.

Kan I anbefale nogle racer der kan leve med den trappe? Vi vil egentlig helst have en lidt større hund, men kan det lade sige gøre med trapperne? Vi har jo om sagt en fin have, der ligger en god skov og park i nærheden, og vores nabo har også hund, så vi ser jo egentlig ikke problemer udover den trappe.

Håber i har erfaringer med forskellige racer, og at I vil komme med råd!

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 66
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Jeg ville ikke anbefale en stor hund, men en mellem hund kunne man nok sagtens få det til at fungere med, jeg ville dog løfte hunden og skåne den så meget som muligt i starten og i voksealderen.

Kan du skrive mere om jerselv? Det er svært at vide hvad i er for mennesker, det er tydeligt at i har de "ydre rammer" i orden, og sagtens kan tilbyde en hund en god tilværelse.

Skal i dyrke sport med den? Agility? Lydighed?

Jeres børn er faktisk så gamle at måske en af dem kunne have lyst til at gå til træning med hunden... Jeg startede til træning da jeg var 10 år, og det gav et super godt sammenhold!

Skal det være en aktiv hund, eller en doven hund, en hyggetrold eller en mere selvstændighund...

Er der ting i bare VED I ikke "gider" arbejde med, f.eks. gøeri eller hyrden, og den slags?

Om det skal være tavle eller ej, er noget som kun i kan bestemme! Der er fordele og ulemper ved begge dele! Min personlige holdning er at som første gangs ejer får man en hel del mere hjælp fra opdrætteren hvis man vælger med stambog... (Og man vælger en god opdrætter)... Pengene man giver ud som måske er "ekstra" ved at købe en racehund får man altså igen ved f.eks. at have en opdrætter i baghånden altid, man er f.eks. også sikret bedre i forhold til hvis man har købt en syg hvalp. (DKK vejleder med hvordan det skal ordnes om der skal startes sag op osv.. Ved privat står man alene med det)...

Nå der er masser af ting at tænke over, det er super at se at i har taget det første skridt og er kommet herind! Velkommen!

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst doglover

Hej Shii, tusind tak for dit svar og din venlighed.

Selvfølgelig kan jeg fortælle mere om os. Vores datter er meget aktiv og intelligent. Hun interesserer sig meget for hunde, og hun skal gå til hundetræning med hunden, i hvert fald mens den er hvalp. Vores søn er lidt mere indendørs foran skærmen, men jeg er sikker på, han vil få glæde af hunden og komme med ud at gå. Vi er en ret aktiv familie, men vi nyder også at slappe af indendørs, så hunden skal ikke være overaktiv.

Vi er førstegangshundeejere, så hunden skal nok ikke være lige så krævende som Borderen. En mellemstor hund har også været i vores tanker, og det vil nok fungere bedst med en i border collie størrelse og derunder. Helst ikke en i Chihuahua størrelse.

Da vi bor i et "fælleskab" med mange naboer, skal hunden helst ikke gø hele tiden, men det kan jo tilvænnes.

Kom endelig med flere råd om familievenlige mellemstore hunde!

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har en Labrador/Flatcoat-blanding på 2. sal. Til gengæld har jeg kun en etage at gøre godt med, så der er ikke andre trapper hun skal forholde sig til. Nu kan jeg ikke rigtig vurdere, hvor mange trappetrin I har, men hvis I når frem til, at det ikke er for mange at udsætte en hund for, tænker jeg, at en mellem-pudel måske var værd at kigge nærmere på?

Link til indlæg
Del på andre sites

Det lyder dejligt at i vil involvere børnene!

Der er mange gode mellemstørrelse hunde, desværre har jeg ikke super meget erfaring med mange forskellige racer, så derfor vil det stadig kræve at i tager et mere dybegående kig på hvad racen indeholder.

Mine første tanker er f.eks. en Löwchen, det er dog nok mere en lille hund, men den virker til at ville passe til jer... Så vidt jeg ved er de ikke per defination meget gøende, men der er vidst nogle af dem der godt kan lide deres egen stemme! :lol:

En mellempuddel ville også være en mulighed, og vær ikke skræmt, man kan klippe dem i super søde frisure, så de ikke ligner den "klassiske" puddel, hvis det skulle skræmme jer. (Søg på hvalpeklip på google f.eks.)

Måske en Shetland sheepdog kunne være noget; Men de gøer vidst meget?

bobby-pudel-10-02-2010-a.jpg

Shii jeg begynder lissom at fornemme, at vi to er nogenlunde lige skruptossede med krøllebøllerne.. :lol:

Link til indlæg
Del på andre sites

Amen jeg kunne sagtens forestille mig en lille puddelbasse bo hos os :lol: Det er simpelthen bare sådan en "all arounder" der passer ind alle steder! :lol: Ej pjat.. Men de ER gode familie hunde, man skal lige huske at tjekke om forældredyrene har tjekket for diverse racerelaterede sygdomme for der er vidst lidt skidt i nogle linier...

Men alle de pudler jeg kender til har været fantastiske...

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst stenshoej

pudler passer bare ind alle steder..

er også begyndt at vurdere storpuddel som nr. 2 hund.. for at skåne gemalen for alle de dersens hundehår som han ikke kan fordrage :lol:

men umiddelbart vil jeg ikke tro sheltie ville være det rigtige bud. alle de sheltier jeg kender gøer en hel del.

måske en cocker? en lille robust corgi?

hvad ønsker i af hunden? reserveret eller udadvendt? ifht evt. naboer?

selvstændig eller pleasende (følger jer)

Link til indlæg
Del på andre sites

Afhængug af hvordan i har det med pelspleje, så er pudel også en race jeg gerne anbefaler. Et plus er at de ikkefælder! Ellers er jeg jo dansk svensk gårdhund - har selv to styks dansk svensk blandinger - men de fælder! Som om pels ville gå af mode imorgen :roll: og deres hår har modhager, så de kan ikke brstes af, men skal pilles af... Det skal man lige være opmærksom på! De kan også godt lide deres egen stemme, men det kan trænes....

Hvis man kan leve med fælderiet, så får man en intelligent, lærenem og aktiv ven for livet.... :-)

Ellers kunne en krohmforlænder eller en cocker spaniel måske være noget i kunne overveje ar kigge nærmere på...

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst PeterS

Et bud kunne være en kooikerhondje. Vores er en dejlig udadvendt, glad og intelligent hund, som er meget aktiv.

Han er dog også samtidigt meget glad for at slappe, når vi slapper af.

I det hele taget tilpasser han sig meget vores tempo - altså er vi aktive er han med, slapper vi af, gør han det også.

Racen bliver omkring 40 cm - og for hannerne op til omkring 15 kg.

Det er en følsom og reserveret hund, som lige skal have lov til at se mennesker og dyr an - hvis han får lov til det, bliver han tilgengæld hurtig glad for andre :-)

MEN du får ikke en meget frembrusende hund, som fx. en labrador jo er. Det skal man sætte pris på.

Spørg endelig, hvis du vil vide mere :-)

Peter

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst stenshoej

Jeg synes at have opfattet at rigtig mange kooikere i dag er nervøst anlagte, og lettere tendens til at være skarpe.

det er måske ikke en smart kombi at have sammen med en familie hvor der hele tiden sker noget, venner der render ind og ud, naboer man skal tage stilling til osv.

har en følelse af at dagens kooiker måske bedre passer ind i familier hvor der ikke er så mange ting de hele tiden skal tage stilling til.

måske jeg tager fejl ;)

Link til indlæg
Del på andre sites

DSG er bestemt også et godt bud, fældningen som eneste minus... (Men alle hunde har jo minusser! og de fleste af dem fælder jo!) Jeg har selv haft en, jeg synes dog at de har en tendens til at være super aktive, og jeg er altid lidt forbeholden overfor hele terriergruppen, fordi de virker lidt mere "på" altid (Dog kan de jo sagtens slappe af)...

ahh ja, kooikerhondje er bestemt også et godt bud, bortset fra at de kan være ret reserveret overfor fremmede, og jeg kunne forestille mig hvis man bor på en gård med mange mennesker kunne det måske godt være et minus...

Det er lige præcis den holdning som foreligger hos mange :-(

Jeg skal lige sige, at jeg udtaler mig omkring racen efter kun 1 måneds erfaring - så jeg ved af gode grunde ikke hvordan Buddy udvikler sig, når han bliver voksen.

MEN vores oplevelse er, at han er tillidsfuld overfor alle mennesker, som ikke buldrer ind i ham. Det synes jeg er en meget charmerende egenskab - altså at han selv bestemmer tempoet i hans kontakt med andre.

Vi har selv børn (6 og 7 år) - og han har ALTID været glad for børn. I vores familie sker der også noget hele tiden - ofte venner på besøg - og i øjeblikket håndværkere i haven - og der er altså kun positive oplevelser :-)

Det der var vigtigt da vi valgte, var at opdrætteren skulle have børn - og være seriøs omkring at socialisere ham til alt muligt - og det er gået rigtigt godt!

Faktisk så godt, at han løber langt væk fra os, når vi er ude at gå (hvor man jo ellers ofte hører, at hvalpen helst vil være tæt på sin ejer pga tryghed) - det har buddy så ikke læst :-)

Han er ekstremt tillidsfuld og kælende - og smider sig gerne på ryggen for at blive nusset - også for søde fremmede

Så en pragtfuld hund (indtil videre :-))

Peter

Link til indlæg
Del på andre sites

Problemet med kooikeren (generelt set der vil jo altid være nogle der falder udenfor) er at de (ligesom min egen race, husky'en) altså ER reserveret, og egenskabet opstår, udfra min erfaring omkring 8-10 mdr.s alderen....

Vores hund direkte fravælger folk hvis de tager kontakt til ham før han har "sagt okay" til det. Og i vores hus har vi simpelthen besluttet at når vi har gæster har han ikke halsbånd på, for folk kan finde på at holde ham i halsbåndet når de vil kæle ham (For de ved jo at ellers går han), og man kan bare se PANIK når en fremmede forsøger at holde ham....

I mine øjne bunder det i en dårlig oplevelse som hvalp... Så jeg tror at man med en reserveret hunderace skal være lidt mere på dupperne omkring hvordan man lader fremmede forholde sig til dem... Da Dexter var 4-5-6 mdr. kunne alle kæle med ham, og snakke med ham... Men jo ældre han blev jo mere forbeholdende blev han, også selvom det blev trænet...

Fordelen ved en reserveret hund er så også at vi aldrig har skulle træne ham fra f.eks. at hoppe op af gæster, for han kommer jo slet ikke hen til dem (medmindre han kender dem godt), og man slipper for hele den der stress ved at sige hej til sine gæste rimens hunden fiser rundt imellem benene på folk :lol: (Det kan trænes væk jo, men vi har jo aldrig behøvet at træne det).

Link til indlæg
Del på andre sites

DSG er bestemt også et godt bud, fældningen som eneste minus... (Men alle hunde har jo minusser! og de fleste af dem fælder jo!) Jeg har selv haft en, jeg synes dog at de har en tendens til at være super aktive, og jeg er altid lidt forbeholden overfor hele terriergruppen, fordi de virker lidt mere "på" altid (Dog kan de jo sagtens slappe af)...

ahh ja, kooikerhondje er bestemt også et godt bud, bortset fra at de kan være ret reserveret overfor fremmede, og jeg kunne forestille mig hvis man bor på en gård med mange mennesker kunne det måske godt være et minus...

En DSG er ikke en terrier men en pincher ;-) Men jo, de er aktive hunde... Men med to store børn i familien og et ønske om at gå til træning / lave noget med hunden, så ser jeg absolut ikke det som et problem i denne familie (set ud fra den korte opridsning af familien som beskrives her)... Begge mine kræ kan bruge en hel dag i sofaen på at gasse den under et tæppe, en dag brugt på havearbejde og rengøring hjemme, eller en hel dag på træningspladsen / til træf / på skov- og strandtur osv. De tilpasser sig hvad jeg siger vi laver....

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst stenshoej

Jeg synes når man skal anbefale race, se gå gennemsnittet.

der er altid nogle der falder udenfor, men dem kan man ikke begrunde ud fra.

selv kunne jeg sagtens anbefale en toller til mange kommende hvalpeejere. men da jeg ved hvordan racen har udviklet sig, og hvordan den typiske toller i dag, uheldigvis er, så gør jeg det ikke. selvom jeg selv har haft et pragteksemplar, som ikke var bange for noget som helst.

Jeg udtaler mig omkring min personlige oplevelse - og da jeg bare er en glad hundeejer, er det den baggrund jeg kan udtale mig på. Jeg kender ikke racen som helhed - og det fremgår da også klart af mine idlæg, at det er personlig oplevelse.

Enig i, at kooikeren er reserveret - og som jeg skriver skal man sætte pris på den egenskab - hvilket jeg gør :-)

Hvis man gør det, mener jeg, at man får en dejlig familiehund for den aktive familie.

Peter

Link til indlæg
Del på andre sites

En DSG er ikke en terrier men en pincher ;-) Men jo, de er aktive hunde... Men med to store børn i familien og et ønske om at gå til træning / lave noget med hunden, så ser jeg absolut ikke det som et problem i denne familie (set ud fra den korte opridsning af familien som beskrives her)... Begge mine kræ kan bruge en hel dag i sofaen på at gasse den under et tæppe, en dag brugt på havearbejde og rengøring hjemme, eller en hel dag på træningspladsen / til træf / på skov- og strandtur osv. De tilpasser sig hvad jeg siger vi laver....

Den hund jeg startede med at træne med da jeg var lille var en DSG blanding, så jeg er helt enig i at det ville være en super god mulighed.... Jeg husker ham bare som værende 100% på så snart der var brug for det. Og det er jo en super egenskab!

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tænker sådan noget som en toller (nova scotia duck tolling retriever) eller en stabyhoun måske?

Nok skal i gå uden om racer med lang ryg og som ellers har tendens til rygproblemer pga trappen. Der er også en lagotto, hvis i er til krøller. Men hvis i ikke havde trappen og tænke på, hvad kunne i så allermest tænker jer og hvorfor?

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst doglover

Hej alle, tak for de hurtige og grundige svar.

Jeg fortæller gerne mere om os, og besvarer jeres mange gode spørgsmål - så bliver det også lettere for jer at rådgive :-)

Det vi forventer af hunden er en imødekommende, mild og glad hund med lidt hjerne ;-)

Det skal ikke være en sofavarmer, da vores datter er aktiv og vil ud at lege, løbe og gå med hunden, og jeg også selv nyder at gå lange ture. Vores søn er som sagt lidt en skærmnørd, så det vil blive godt at få ham med ud. Han er også en kærlig og dyreglad dreng, der vil få stor glæde af at tumle rundt med hunden - at få en glad kammerat.

Vores søn er 10 og vores datter er 12, så vi regner med at børnene kommer til at være meget med til at træne og gå med hunden.

Vi nyder dog også at slappe af indendøre, så hunden skal ikke være overaktiv.

Især mændene i familien vil nyde hvis hunden også kan slappe lidt af og ligge sig på deres fødder, mens de ser en god film.

Mange af de racer i tilbyder er gode idéer, især cockeren da naboens hund også er en cocker - måske de kunne lege sammen.

Af hensyn til hvor vidt vi vil gå til agility, ralley og den slags med hunden, regner vi med i hvert fald at gå til hvalpetræning med hunden og tage den med til hundetræf oppe i den nærliggende park hver søndag. (Datteren drager allerede trofast derop hver eneste uge uden hund) Hviv vores datter så får smag for træningen og ellers kan presse det ind i hendes skema, kan det være hun begynder til agility, ralley, spor eller andet med hunden.

Hvis vi boede i stort hus med stor have, ville vi nok helst have en Golden retriever, labrador eller måske en stor Berner senne. Hvis jeg havde tid og erfaring til en krævende hund, kunne en Border collie også være noget.

Kom endelig med flere idéer, råd og erfaringer - forummet er åbent for alle!

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst 1stkholm

Vil i kun træne det første års tid med hunden, eller vil i træne med den hele dens liv? for ellers kunne en brugshund måske være noget :) De har noget mellem ørerne, men måske for stor i forhold til hvad det lyder som om at i søger.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg begynder at tænke papillon, den er nem at bære op ad trappen, datter kan nemt 'overskue' den, den kan klare eksamensperioder, hvor der ikke sker noget på hundefronten, hvis den er ordentligt socialiseret kan den lide alle mennesker, og når datter flytter hjemmefra er den ikke større end hun kan tage den med. Og så er de virkeligt dygtige til næsten al slags træning.

En papillon kunne væe en super mulighed. Har to søstre på mit ene begynderhold med hver deres papillon - vil tro pigerne er omkring 12 og 14.... De er så dygtige

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg begynder at tænke papillon, den er nem at bære op ad trappen, datter kan nemt 'overskue' den, den kan klare eksamensperioder, hvor der ikke sker noget på hundefronten, hvis den er ordentligt socialiseret kan den lide alle mennesker, og når datter flytter hjemmefra er den ikke større end hun kan tage den med. Og så er de virkeligt dygtige til næsten al slags træning.

Jeg tænke faktisk også at foreslå en papillon... Men jeg har kun erfaringer fra at min moster har haft dem de sidste mange år, og hendes har altid været sådan lidt.. små skøre... Men hun har da haft dem sammen med dagplejebørn osv... så jeg tror sagtens de ville kunne være super.. Og jeg har set rigtig mange dyrke agility med dem!

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...