Hop til indhold

Søndagsoplevelser


AnneMangetal
 Share

Recommended Posts

I dag har Bella haft debut som eventmodel:-) Min mand kører motorsport, og skulle i dag til løb på Ring Djursland, og jeg havde lovet at komme ud med Bella. Det er meningen at hun skal have en Julius K9 sele med teamets navn på. Men først skulle vi se om hun kunne kapere rigtig mange mennesker, løbende børn og larmende biler.

 

Jeg havde fyldt godbidtasken med entrecot og havde en tube makrelguf ved hånden. Og prinsessen tog det bare i stiv pote! Selv fanklubbens børn kunne ikke påvirke hende (dog var hun meget interesseret i deres pølsehorn:mrgreen:).

 

Vi var oppe og se min mand køre første heat, og heller ikke når vi var tæt på banen viste Bella tegn på stress. Tværtimod synes hun vist at det var lidt hyggeligt at blive klappet af så mange mennesker:-)

 

Men det var en varm dag, så på turen hjem besluttede jeg mig for et stop i Skæring så prinsessen kunne få en dukkert. Halvvejs mod stranden mødte vi så Thorvald, en stor, fjollet rottweiler/dogo argintino dreng på 3 år. Hold op, hvor de fik leget! De drønede rundt og da vi kom til vandet, fik de badet og gravet huller til den store guldmedalje.

 

Vel hjemme igen er prinsessen gået kold på græsplænen under æbletræet. Det har vist været en lang dag for hende, men lur mig om ikke hun er glad og tilfreds:-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...