Tudeprinsessen

[Gæst Line]

Hej alle sammen

 

Hvor er det dejligt med et forum med så mange gode råd til os nye hundeejere

 

Mit spørgsmål drejer sig om min lille nye cavalierhvalp Karla på 8 uger og 3 dage:hjerte: vi fik hende hjem i onsdags, og jeg synes det går rigtig fint med mange af de ting, jeg havde frygtet, bl.a. renlighedstræning. Takket være gode råd herinde er hun mandsopdækket, og kommer ud mindst en gang i timen (når hun da ikke går hvalpe-kold i sin kurv i flere timer) så uheldene når ikke at ske:rolleyes:

 

mit spørgsmål drejer sig om, når vi tager det lille pus ud for at tisse mm. hun sætter sig ofte ned, kigger forventningsfuldt på os og klynker og piber længe. hun går altid ind mellem vores ben og sætter sig, og er man heldig at kunne ignorere hende længe nok begynder hun som regel at snuse rundt, og gøre det vi kom ud for:rolleyes: dog ofte afbrudt af mere piben...

 

Men nogle gange vil hendes piven ingen ende tage, og hun får således ikke gjort det, hun skal, også selvom hun tydeligvis har lagt an til det indenfor lige inden vi går ud.

 

Hvordan skal jeg reagere på hendes tuden? Det gør så ondt at ignorere hende, men det nytter jo heller ikke at belønne hendes klynke-adfærd, som jeg helst så hurtig væk.

 

På forhånd mange tak for hjælpen

 

Og så er jeg jo klar over, at hvalpespørgsmål kræver billeder, så der kommer selvfølgeligt lige et par

[Amocca]

Hvor er hun sød Hvis I er sikre på, at hun ikke har blærebetændelse, så det rent faktisk gør ondt at tisse, så tænker jeg, at det blot skyldes at hun er en usikker lille sjæl... går i altid det samme sted hen og tisse? hvis ikke, så ville det nok være en god ide her i starten, så hun kan føle sig tryg der hvor skal tisse og lave... Min den ældste var i lettere panik de første par gange hun blev båret ud... hun havde været vant til at tisse på trægulve og da hun skulle tisse på græs, kunne hun slet ikke overskue det... (men hun er også lettere autistisk mht hvilket underlag hun kan og ikke kan tisse på hun kan fx kun tisse på græs og til nød på jord. Man kan IKKE tisse på asfalt, stier o.lign )

 

Jeg ville ignorere eller aflede klynkeadfærden (i tissesituationen nok det første, da hun nok ellers glemmer hvad hun egentlig skulle)... så det ikke bliver en dårlig vane... men mon ikke hun vokser fra det med erfaringen om at der sker intet farligt derude...

[Annette]

Guuuud, hvor er hun skøn.

[Ulla H]

Hun er da en bedårende lille Blenheim.

Hvis hun er vant til at komme med moderen og søskende ud for at gøre sig ren, så er det virkelig svært at turde dette uden beskyttelse. Vælg de samme steder , hvor hun før har haft succes og fortsæt der og bagefter udvid hendes territorium langsomt. Og vælg så ikke stederm, hvor du ved , mange andre voksne hunde afsætter deres efterladenskaber.

Faktisk er rigtig mange små hvalpe bange for at forrette deres nødtørft der, hvor de voksne har gjort det, de små vil simpelthen ikke gøre opmærksom på deres tilstedeværelse, de er for små og uden tævens beskyttelse. Det ligger genetisk i dem, og i naturen ville den jo aldrig i den alder være væk fra sin mor.

Så tryghed og langsom tilvænning er det optimale. Og så er cavaliere jo ikke verdens overhund, de er ofte lidt konfligtsky eller i hvertfald ikke en - Her kommer jeg hund.

[Tullemus]

Velkommen til ...og nøøøøj, hvor er hun bare nuttet, den lille

[Gæst Line]

Mange tak for jeres svar

Ja hun er nok lidt den ængstelige type uden for hjemmets vægge men ellers en dejlig og glad hvalp. Hun piber aldrig mens hun besørger, men kun når hun sidder og ser lidt ængstelig ud ved situationen, så tror ikke det er blærebetændelse el. lign, der er problemet... så snart hun tør snuse rundt er alt glemt :slem:

Jeg er lidt roligere efter jeres svar - vi besøger kun det samme sted, og jeg har ladet hendes efterladenskaber ligge, så hun kan lugte, at hun har været der før.

Tror heller ikke regn er hendes kop te, hvilket kan have medført ekstra meget ynk i formiddags før jeg skrev... som om jeg gad stå i regnen (med feber, i pyjamasbukser) :slem: men hvad gør man ikke for sine kære små

Vi fortsætter arbejdet og håber på tørvejr indtil verden er lidt mindre skræmmende.

Mange tak for hjælpen - det er nok ikke sidste gang jeg bekymrer mig her inde