Sidste kritiske fase

[Anne E]

Så er Iso blevet 26 måneder, og jeg venter stadig på den 3. kristiske fase!!

Helt ærligt har jeg ikke rigtig mærket noget til de forrige kritiske faser, så venter faktisk på det store "brag"... men er det muligt at nogle hunde kan komme gennem disse faser helt ubemærket??

Hvad er jeres erfaringer??

[Aussiepower!]

Jeg har endnu aldrig haft problemer med "lømmelalder" og hvad der nu ellers kommer under de forskellige faser.. Min tanke er at de faser, eller rettere de måder de kommer til udtryk på, i mange tilfælde er/bliver lidt hvad man selv gør det til..

 

Den teori bliver jo så modbevist den dag jeg står med teenagehunden fra helvede Men ind til da, forbliver det min holdning, at meget af det, er/bliver hvad man selv gør det til

 

Så du behøver ikke nødvendigvis at gå og vente på et brag eller en mental nedsmeltning :blink:

[Ascha]

Helt enig med Aussiepower, jeg har heller aldrig bemærket noget ved mine hunde. Tror måske det bliver udnyttet lidt til at undskylde at der er noget der halter lidt, når vi taler opdragelse. Ønsker ikke at stikke til nogen, men jeg synes ofte det er folk der er af den overbevisning at al uønsket adfærd bare skal ignoreres, der har oplevelser med disse perioder.

[Gæst Buddha]

Kommer der flere :scared:

 

Jeg synes nu godt jeg har kunnet mærke forskel i testosteron-indholdet på mine. Motor især har også haft korte perioder hvor han blev vildt bange for ganske normale ting. Syntes det var lidt morsomt.

[Umulia]

Cicero (11 mdr) er begyndt at vise større interesse for andre hunde. Det er vel sådan noget, der hurtigt kan udvikle sig til trækken og gøen, hvis det ikke bliver taget i opløbet. I går var jeg ved at havne i et gadekær med cyklen, fordi han pludselig ville ind i en have. Jeg har altid godbidder med, og træner pæn og ordentlig passage forbi haver med hunde - hvis jeg altså når at opdage dem. Det gjorde jeg ikke lige i det tilfælde

 

Om man vil opfatte det som et "problem" eller ej kommer vel an på forventninger og nok også erfaring. Det er jo en naturlig del af hundens udvikling, som man er forberedt på hvis man har været der før.

 

Jeg tror at de hundejere, der har de største problemer med "lømmelalder" er dem, der har tendens til at tro at deres lille hvalp vil være hvalp altid - altså "det har den aldrig gjort før"-typen. For dem kommer det uden tvivl som en større overraskelse end det gør for vi andre.

[Aussiepower!]

Kommer der flere :scared:

 

Jeg synes nu godt jeg har kunnet mærke forskel i testosteron-indholdet på mine. Motor især har også haft korte perioder hvor han blev vildt bange for ganske normale ting. Syntes det var lidt morsomt.

 

Ja okay, nogle af mine har også haft sådan en spøgelesalder der i mellem 6 og 9 mdr. ca. hvor de er blevet nemmere forskrækket over ting. Og Chivas havde da også en periode i 7 mdrs. alderen hvor han blev lidt mere rastløs end ellers, men de ting har jeg nu ikke tillagt større betydning, selvfølgelig ændre de sig jo med tiden, det høre jo med til at blive voksen, lissom for os andre

 

Men den der frygtede lømmelalder, har jeg stadig aldrig oplevet

 

Jeg tror at de hundejere, der har de største problemer med "lømmelalder" er dem, der har tendens til at tro at deres lille hvalp vil være hvalp altid - altså "det har den aldrig gjort før"-typen. For dem kommer det uden tvivl som en større overraskelse end det gør for vi andre.

 

Det tror jeg du kan have meget ret i.

[Gæst stenshoej]

Har ikke oplevet nogen stor ændring med Nissan, andet end at han blev lidt småbange for ting han udmærket kendte.

nu er han bare hormonbombe som synes alle damer skal humpes, men jeg kan fint koncentrere sig i lang tid af gangen.

 

Mærkede det med robin i form af koncentration.

det vendte fra den ene uge til den anden, hvor han pludselig ikke kunne huske noget af det han havde lært til træning.

[Ninjamor]

Den tredje fase du nævner, er ikke en såkaldt kritisk fase, som hentyder til, at der kan ske en drastisk ændring hos hvalpen hvis den kommer ud for noget voldsomt. Sådanne kritiske faser indtræffer i overgangen mellem to udviklingsfaser tidligt i hvalpens liv.

Det du tænker på må være det tidspunkt i den unge hunds liv, hvor den er blevet mentalt voksen, man har skrevet mange steder, at dette sker omkring 22 måneders alderen, men det er naturligvis kun på papiret for sådan noget kan ikke tidsbestemmes. Det omtales som den psykiske modning.

 

Det der menes kan være en "risiko" her er, at hvis hunden, når den er blevet psykisk moden endnu ikke har indordnet sig under ejerens grænsesætning og regler, er den nu så tilpas moden at den vil lægge meget energi i at få klarlagt hvem der er "boss", altså en noget forældet måde at se på hunds og ejers relation på. Det tror jeg ikke du behøver at tænke over, når du ikke har mærket noget til Isos udviklingsfaser i unghundetiden.

 

Til dit spørgsmål: Jeg har ikke oplevet hverken "lømmelalder" eller "trodsighed" overfor grænsesætning/regler fra nogle af mine hunde. Der har været noget hormonfnidder, hvor hundene har kunne have svært ved at koncentrere sig ind imellem, men aldrig andet og intet der har givet problemer eller besvær.

 

Jeg oplever, at hvis relationen er på plads allerede fra hvalp, behøver en ung hund ikke bruge energi på at "spille op" senere i sin udvikling. Det er muligvis det du også oplever

[Anne E]

Tusind tak for jeres svar søde mennesker... jeg ånder lettet op, og håber på at Iso bare er og bliver lige så skøn som han er nu )

[Gæst Buddha]

Selvfølgelig bliver Iso ved at være skøn

 

Ved ikke, jeg tænker lømmelalder som der hvor (og nu er det jo så fordi jeg har hanhunde) testosteronen godt kan køre noget ekstra og derfor gakker de måske lidt mere ud engang imellem. Samtidigt tror jeg det er faser hvor de bliver mere voksne/unghunde og dermed får mere selvtillid fordi de ligesom har lært at verden ikke er farlig og de faktisk godt kan en helt masse selv.

 

Men har nu heller aldrig set ting jeg kunne tro handlede om at tage min plads eller sådan. Men stædige kan de da godt finde på at være

 

 

Voodoo synes jeg ikke det har været så udtalt med, men der var dog en periode hvor han blev noget ekstra døv når han løb fri, for der var jo måske en fugl eller noget som lugtede ekstra godt. Synes det er ved at gå væk igen, heldigvis. Og han gik fra at ELSKE godbidder til virkelig at være ligeglad med dem. Men det tror jeg har noget med alle hormonerne at gøre (og så at der kan være løbetid i ens nabolag).

[Anne E]

Ja lige dèr kan jeg nikke genkendende... i nogle uger gad Iso slet ikke have guffer!!