Hop til indhold

Alternativ indlæring af næseprøve


Lykkeliv
 Share

Recommended Posts

Hilfe!

 

Jeg har et par kursister på mit prøvehold, som kæmper en del med næseprøven. Den klassiske indlæringsmodel har ikke fungeret - enten fordi hundene overhovedet ikke er motiverede for pinden, eller FOR motiverede og forveksler øvelsen med apport og undlader at bruge næsen. Det er mit indtryk i hvert fald.

 

Jeg har også prøvet at sætte hundene på en kæmpe mængde pinde, for ligesom at fremme søget, uden held, og også forsøgt at smide en godbid under den korrekte pind, også uden succes, da fokus så flytter sig totalt fra pinden til maden.

 

I kan jo ikke problemløse på de konkrete hunde, det ville kræve en mere udførlig beskrivelse end jeg kan give. Men jeg vil gerne høre hvilke tilgange I har haft til jeres indlæring af øvelsen og hvilke tilgange I kender til? Jeg løber nemlig snart tør for ideer og har i dén grad brug for inspiration

Link til indlæg
Del på andre sites

Min gamle er overfokuseret på synet og næsepinden. Så da vi skulle indlære det, gik hun efter den første pind. Prøvede bunkemetode - næsen blev ikke brugt. Prøvede at lægge flere pinde i skjul, sådan at hun alene skulle gå efter næsen. Det gik nogenlunde, men så snart de kom frem igen, gik hun endnu en gang på synet.

 

Så skiftede jeg taktik og lagde næsepindene på rad og række, og lagde stykker af frikadelle (som jeg brugte som belønning) mellem pindende. Så fokus var alene på, at hun skulle ud og finde godbidder og tilbage uden pind. Da det kørte efter et par gange, begyndte jeg at lægge pind (med heftig frikadelle stank) ud i græs, så den var godt skjult og sendte hende så ud efter den.

 

Og så langt tror jeg egentlig det var vi nåede inden vi gik til LP1, hvor det var noget af et sats om hun ville tage den. Det gjorde hun og prøven var i det hele taget en fest.

 

Har ikke siden fået trænet det, men tager den snart op igen, da jeg har ambitioner om en LP2 til november. Men har en følelse af, at ovenstående var det der gjorde, at hun knækkede koden. Med til historien hører i øvrigt at hunden er døv, og det er derfor ret svært at få lavet en super timet belønning.

Link til indlæg
Del på andre sites

Som stjernetosse har mysla (som overhovedet ikke er motiveret for ret meget der indvolvere at bruge næsen) lært det ved at jeg gemte den i højt græs..

 

Men faktisk startede jeg med grankogler. Fandt en grankogle, nulrede den lidt mellem hænderne og legede lidt med hunden og så kastede jeg den ned i en bunke grankogler og jublede når hun kom med den rigtige.

Så byggede vi egentlig bare videre på den. Jeg smed også hurtigt et signal på der betyder find noget der lugter af mig.

Så har gemt nøgler, telefon og hvad jeg ellers havde på mig i græs som hun skulle finde.

 

Næseprøven var derefter nem for hende:)

  • Like 1
Link til indlæg
Del på andre sites

Nu vil jeg ikke forsøge at kloge i emnet (for jeg er slet ikke så dygtig som dig). Men jeg har tidligere printet en god artikel ud fra hund & træning af Christina Ingerslev, som jeg har fundet frem og måske kan du bruge lidt derfra. (Måske kender du den allerede).

 

Inden forfatteren går igang med selve bunkemetoden eller én af de andre 2 metoder hun skildrer (dvs ''Ikke apporterbare genstande'' eller ''Alle pinde med fært'') træner hun med 1 pind og forstærkning af søgeadfærd.

 

 

Begynd med en næseprøvepind, som du viser hunden mens du holder den i hånden. Klik for at hunden ser på pinden elller dutter. Gentag nogle gange til hunden har forstået hvad det handler om. Har man en apportglad hund skal man sørge for at klikke inden den tager den i munden. Hold pinden om på ryggen/ i lommen så snart du ikke er klar til at klikke. På nuværende tidspunkt er det mest af alt en touch hunden udfører, da den ikke nødvendigvis snuser til pindene endnu, men det er helt ok.

 

Pinden lægges derefter på jorden og klikker for at hunden dutter. Når det går godt er næste trin at gemme pinden i lidt græs eller indendøre bag et stoleben. Det er nu hunden skal bruge sin næse til at finde genstanden. Klik også gerne for at hunden går rundt og søger. Det er søgeadfærden der skal forstærkes.

 

Hunden er allerede nu ved at lære at markere en pind, der bærer førerens fært. Klik og beløn for at hunden dutter på pinden med næsen, når den har fundet pinden. Begynd at sætte komando på f.eks søge, når hunden villigt går ud for at lede efter pinden. Træningen med én pind er en god lejlighed til at stimulere hundens søgeadfærd. Vores erfaring er at træningen med én pind er en rigtig god måde at få hunden sporet ind på at bruge sin næse...

 

Dernæst kommer kommer 1 af de 3 metoder opridset ovenfor.

 

Hvis hunden er særlig apportglad (metode 2 er måske relevant at skrive ned her):

 

Efter at du har arbejdet med at hunden søger efter en enkelt genstand (se ovenstående) placerer du 5-6 IKKe apportbare genstande et par meter fra hunden (fx mursten, gamle syltetøjsglas, ølflasker eller lign). Placer derefter næseprøvegenstanden mellem de andre genstande. (Gerne bag en af de udlagte genstande, så hunden ikke kan se næseprøve genstanden med det blotte øje). Send nu hunden ud for at søge, således at du i begyndelsen klikker idet hunden finder genstanden, ikke når den er kommet ind på plads med genstanden). Når det går godt kan du begynde at bytte de ikke apporterbare genstande ud med mindre og mindre genstande og efterhånden lægge nogle andre næseprøvepinde ind imellem de store genstande. Meget gradvist bytter du alle genstandene ud med næseprøvepinde.

 

 

Lykkeliv, jeg ved ikke om du kan bruge det til noget. Om ikke andet blev jeg selv lidt klogere af at citere fra hendes artikel ;-)(oktober 2009). Smilla har kun lært det til 'husbehov'...

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...