Hop til indhold

Hvilken race passer til mig?


Gæst Sidsel53
 Share

Recommended Posts

Kære Sidsel

 

Velkommen til HF :vinken:

.. Og sikke en start du har fået dig!

 

Til at starte med:

Stor respekt for at du bare stiller spørgsmål og er ærlig omkring, hvordan hundens liv egentlig kommer til at se ud.

Der er mange, der har evig god tid til hunden, inden de anskaffer sig den, og alligevel ender den med at passe sig selv.

 

Når det så er sagt:

Jeg har selv drømt om min egen hund siden jeg kunne sige vov, men har altså måtte vente til jeg flyttede sammen med min kæreste og vi var to til at klare tingene.

Jeg boede for mig selv i 6 år, og har også levet på en udeboende SU, og har aldrig nogensinde haft økonomi til en hund - På trods af at jeg altid har været sparsommelig, ikke shoppet eller gået i byen.

 

Jeg vil råde dig til:

Prøve at lave et budget over, hvor langt 5000 kr. rækker.

Jeg har levet efter et budget siden jeg var 17, og jeg kan da nævne de ting, som du skal få pengene til at række til:

Husleje, vand/varme, el, indboforsikring, licens, tv, internet, mobil, medicin, mad.. Og så er der ikke tænkt på sjov!

Og til hunden er der:

Foder, godbidder/tyggeben, forsikring, årlig sundheds tjek/vaccination, opsparing til nyt legetøj, sele, line, kurv/puder, og hvad der nu ellers skal skiftes ud engang imellem.

 

Så derfor kan jeg kun sige.. Veeeeeent!

Jeg er ikke i tvivl om, at du ville en hund det bedste, men for både din egen og hundens skyld - Så vent!

Du er stadig igang med studierne, og du kommer til at gå glip af virkelig meget, hvis du er afhængig af en hund (som egentlig er en hund, der er afhængig af dig).

Hvad når der skal knokles til langt ud på aftenen med studierne? Opgaver, fremlæggelser, osv.?

Når du skal være i en studiegruppe.. De kan jo ikke vente på, at du skal aktivere din hund i nogle timer.

Studieture? Studiefester? Og hvad der ellers ikke følger med studielivet :)

 

Jeg tror, at de fleste herinde kender til passionen om at få sig en hund, og hvor inderligt man ønsker det!

Så lyt også til "de kloge hoveder", uanset hvor hårde de end kan lyde :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

  • Svar 79
  • Created
  • Seneste svar

Top Posters In This Topic

Jeg er selv studerende og jeg har hund. :-D

 

1) En SU rækker ikke særlig langt. Jeg får handikaptillæg af forskellige årsager. Dette betyder også, at jeg ikke har brug for at arbejde ved siden af studiet. Men de fleste af mine medstuderende - dem som ikke har børn - arbejder ved siden af, for at få det til at løbe rundt.

Arbejdstiden skal lægges oven i den tid, din hund er alene.

 

2) Udgifter du skal huske at medregne, er ikke bare husleje (inkl. el, vand og varme) og mad. Der er også transport, kontaktlinser/briller, bøger (en stor udgiftspost, især hvis du vil læse videre efter HF!), frisør, tøj, forsikringer (indbo-, ulykkes- og ansvarsforsikring), tandlæge hvert halve år (lad være med at skrotte denne post, det bliver dyrt i længden!), medicin af forskellig art m.m.

Det er DYRT at bo for sig selv!

 

3) Udgifterne til hunden kommer oven i. Hvor dyrt maden er bestemmer du selv, men du får hvad du betaler for. Men udover mad, skal du tænke over træning, tæpper, kurv m.m., liner og seler, og evt. frisør til hunden hvis du vælger en pelsplejekrævende hund og ikke selv har evnerne.

 

Derudover skal hunden forsikres. Selvfølgelig kan du nøjes med en ansvarsforsikring, som er lovpligtig (så den kan du ikke vælge fra). Men jeg (og min bankrådgiver!) har været lykkelig for en sundhedsforsikring, der dækker mange af de større omkostninger ved sygdom. Der er så en selvrisiko på 600 kroner, men alt derover dækker forsikringen med 80%.

Jeg har en aftale med min bank om, at jeg kan låne penge af dem til udbetalingen for dyre dyrlægeregninger, fordi de har set min forsikring og hvor meget den dækker. Alt efter hvad der så er tilbage at skulle betale, dækker jeg enten som et alm. lån i banken eller betaler med SU-lån.

 

Så sent som i går, var jeg glad for min forsikring. Vi tog nemlig på hospitalet med hunden, som haltede slemt og havde smerter. 1150 kroner for konsultation, fordi det var en søndag. Og dette beløb dækker bare, at dyrlægen ser på hunden og finder ud af, OM der er noget galt. Oven i kommer så anden behandling.

 

Hvis Taikis ben var brækket, kunne vi have risikeret en operation i omegnen af 15.000 kroner. Oven i kommer så efterbehandling, genoptræning osv. Men fordi jeg har en solid totalforsikring til 2200 om året, ville jeg kun selv skulle betale 3600 kroner af de 15.000 for operationen og der kommer også tilskud på efterbehandlingerne, genoptræningen m.m. (og jeg får gratis Falck kæledyrstransport både til hospitalet/dyrlægen og hjem, hvilket er guld når man ikke selv har bil).

 

Så du skal tænke over:

- Kan jeg lægge 15.000 kroner på dyrehospitalet når jeg henter min hund fra en operation?

- Har jeg råd til en forsikring, der dækker størstedelen af den udgift eller skal jeg selv til lommerne?

- Har jeg råd til de 3600 kroner, det vil koste mig når forsikringen har dækket ... oven i kommer prisen for efterbehandlingerne?

 

Det er en dårlig idé at få en hund, man ikke har råd til at tage sig af når den bliver syg eller kommer til skade. For det er umuligt at forhindre det 100%, jeg er selv en mega pylremor og alligevel har vi haft en del udgifter pga. hundens helbred.

 

 

4) Vi har allerede være inde på tiden hjemmefra. Men med mindre du får en god aftale i stand, så er det slut med byture fredag. Det er slut med cafébesøg efter skoletid. Introtur på den videregående uddannelse efter HF er også bye-bye. Studieture ligeså, med mindre du har råd til en pension. Ferie? Ikke uden hunden eller råd til en pension. Spontane shoppeture med veninderne? Nope, de skal planlægges, så du kan nå ud med hunden inden.

-Især mens hunden er lille, er du meget begrænset, fordi den ikke kan holde sig særlig lang tid af gangen.

 

Vi er to, jeg bor sammen med min kæreste. Ellers havde det været helt umuligt. Hvis vi går fra hinanden, har jeg heldigvis så lidt tid tilbage på min uddannelse til pædagog, at jeg godt kan være "mærkelig hundedame" i den resterende tid, og kun bruge tid sammen med hunden når jeg ikke er på studiet. Det er helt seriøst den realitet jeg har i vente, hvis jeg bliver single, fordi mit studie tager meget tid og hvad der tilbage, har min hund brug for, hvis han ikke skal splitte alting ad i frustration over manglende aktivering, motion og kontakt. Og jeg valgte endda den magelige hvalp i kuldet...

 

Derudover så ved jeg allerede nu, at jeg skal have deltidsarbejde når jeg er færdig. Dvs. at selv hvis jeg er alene til den tid, så er hunden maks alene hjemme 5 timer om dagen. Og jeg har et stærkt netværk i min familie, hvor min mor gerne passer, det samme gælder min søster når hun har tid.

Men den eneste grund til, at jeg rent faktisk også engang imellem kan hygge med en øl i studiebaren med mine medstuderende, er fordi jeg har en kæreste som er hundefar. Ellers var det direkte op på cyklen og hjem, efter 6 timer på seminariet.

 

 

 

Jeg kan virkelig godt forstå dit ønske om hund. Men det kræver virkelig meget af en. Man laver hele sin livsstil om og møder ikke så megen forståelse fra sine jævaldrende. Og jeg er endda 26 år, men selvom folk omkring mig begynder at få børn og blive mere sat, er der stadig dem som synes det er tosset, at jeg efter 4 timer i skolen styrter hjem for at gå med hunden.

Men det er så heller ikke deres tapet eller sofa-indmad, som hunden aktiverer sig selv med, hvis han er for længe alene hjemme og begynder at kede sig (det er ikke sket endnu - fordi jeg er "crazy doglady" og virkelig er på mht. min hund).

 

 

5) Hvor er du om 2 år, efter HF? Hvor er du om 5-10 år? En del hunderacer kan blive ret gamle. Det betyder, at man skal kaste et blik i krystalkuglen og spørge sig selv, om man også har tid til den når man er færdig med alle uddannelser og kommer i arbejde. Et almindeligt 37 timers arbejde er ikke et sjovt hundeliv, for med transport er det hurtigt 45 tiner om ugen, som hunden reelt er alene - og det er bare når du arbejder, oven i kommer så hvis du i weekenden skal ud uden hund, eller når du skal købe ind.

Også her kan meget løses ved, at man evt. til den tid har en partner, som kan hjælpe og overlappe, så hunden er mindre alene.

Men du skal virkelig tænke dig grundigt om, hvad du kan tilbyde en hund - ikke bare nu, men også om nogle år når dine livsvilkår ændrer sig.

 

 

 

Jeg ville også gerne have haft hund som 20 årig, men jeg ventede og det er jeg glad for. For ikke nok med, at jeg har hund nu ... så er jeg faktisk også ret god til det, hvis jeg selv skal sige det!

Jeg har brugt tiden på at forberede mig; læse hundebøger, undersøge racer, besøge kenneler/opdrættere, granske økonomi, shoppe dyrlæger osv. Så jeg var 100% klar, da det endelig var.

Det har betydet, at der ikke var nogen ups-løsninger. Og jeg har bare kunne nyde tiden med min hund, selvom det har været hårdt engang imellem som det er, når de er små.

Og jeg ved, at vi skal blive gamle sammen, uanset hvad der sker.

Link til indlæg
Del på andre sites

Har ikke rigtig noget at tilføje, ud over bemærkningen " et skravl til 500 kr i dba" da var en underlig ting at skrive:confused:

En hund behøver da absolut ikke være behæftet med diverse fejl og mangler, bare fordi den ikke koster en formue.

Jeg har selv købt et styk skravl(prismæssigt) for 2 år siden - og han har mig bekendt ingen fejl og mangler, ud over munden ikke altid kan holde mundvand inde, og numsen lækker af til lidt luft.

Heldigvis for de mange omplaceringshunde, er det ikke alle der med det samme tænker skravl, når de ser en pris under 10.000- bare lidt øf fra en lykkelig ejer af en 1500 kr's hund:o

Link til indlæg
Del på andre sites

Har ikke rigtig noget at tilføje, ud over bemærkningen " et skravl til 500 kr i dba" da var en underlig ting at skrive:confused:

En hund behøver da absolut ikke være behæftet med diverse fejl og mangler, bare fordi den ikke koster en formue.

Jeg har selv købt et styk skravl(prismæssigt) for 2 år siden - og han har mig bekendt ingen fejl og mangler, ud over munden ikke altid kan holde mundvand inde, og numsen lækker af til lidt luft.

Heldigvis for de mange omplaceringshunde, er det ikke alle der med det samme tænker skravl, når de ser en pris under 10.000- bare lidt øf fra en lykkelig ejer af en 1500 kr's hund:o

 

 

Nogle gange tror jeg at visse brugere med vilje misforstår.

 

Så lad mig prøve én gang til...... Jeg mener, uanset hvad hund man køber, at man skal bløde ca. 5.000 kr. for indkøb af hund, foder, tæpper, legetøj, halsbånd/sele, snor, godbidder m.m.

 

TS vil gerne have en papillion eller lingende mindre race. Sådan en ville jeg personligt aldrig købe til 500 kr - og da slet ikke som hvalp. Det er imo ikke forsvarligt!

 

Min tidligere hund kostede i øvrigt 500 kr. da min mand købte ham. Men kurv, foder og grej var ikke gratis (heller ikke for 12 år siden.....):-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share




×
×
  • Tilføj...