Hunden tisser på vores ting, muligvis for at straffe os

[Gæst Møller]

Jeg vil høre om nogen af jer herinde har haft det problem, at hunden tisser på ting for at straffe ejeren.

Jeg har en to år gammel chihuahua som jeg har arvet da han var 1½ år. Vi er nummer fem sted han bor, og det er han selvfølgelig præget af.

Han er begyndt at tisse på vores ting, og han gør det typisk på noget der tilhører den der ikke er hjemme. I dag var det en bog der lå på min datters seng. Han er ked af hun er væk om dagen efter en lang sommerferie.

Han har også tisset et par store højtalere ihjel, tror han gjorde det når jeg gik fra ham. Han er normalt kun alene få timer, og det er måeke kun 1-2 gange om ugen, ellers har jeg ham med mig.

 

Når man viser ham det han har tisset på er det som om han godt ved det er galt, han kryber langs gulvet og er meget trist. Men det kan også være han reagerer på den måde vi taler når vi konfronterer ham.

Skal lige pointere meget kraftige at vi aldrig har slået ham, eller skældt ud så han er blevet bange. Men jeg ved han er blevet slået et eller flere af de andre steder han har været. Han er en sart lille sjæl, og han har det svært ind imellem. Er bange for så mange ting, og jeg tror han går i en evig angst for at jeg også skal forsvinde for ham, for han følger mig overalt.

 

Har tænkt på om det ville hjælpe at få ham neutraliseret, men har slet ingen erfaring med det.

Håber at der måske herinde blandt alle jer hundemennesker måske er nogen der har en mening om mit problem.

 

Når han tisser op af ting der kan vaskes af, tja.. så må jeg igang med kluden, men denne gang var det en bog min datter lige har købt til universitetet, og det var en pebret en af slagsen.

 

Vi kan ikke være vrede på ham, kun lige npr vi opdager det, men så ser man på hans øjne så forsvinder vreden som dug fra solen.

[korvis]

Jeg vil høre om nogen af jer herinde har haft det problem, at hunden tisser på ting for at straffe ejeren.

Jeg har en to år gammel chihuahua som jeg har arvet da han var 1½ år. Vi er nummer fem sted han bor, og det er han selvfølgelig præget af.

Han er begyndt at tisse på vores ting, og han gør det typisk på noget der tilhører den der ikke er hjemme. I dag var det en bog der lå på min datters seng. Han er ked af hun er væk om dagen efter en lang sommerferie.

Han har også tisset et par store højtalere ihjel, tror han gjorde det når jeg gik fra ham. Han er normalt kun alene få timer, og det er måeke kun 1-2 gange om ugen, ellers har jeg ham med mig.

 

Når man viser ham det han har tisset på er det som om han godt ved det er galt, han kryber langs gulvet og er meget trist. Men det kan også være han reagerer på den måde vi taler når vi konfronterer ham.

Skal lige pointere meget kraftige at vi aldrig har slået ham, eller skældt ud så han er blevet bange. Men jeg ved han er blevet slået et eller flere af de andre steder han har været. Han er en sart lille sjæl, og han har det svært ind imellem. Er bange for så mange ting, og jeg tror han går i en evig angst for at jeg også skal forsvinde for ham, for han følger mig overalt.

 

Har tænkt på om det ville hjælpe at få ham neutraliseret, men har slet ingen erfaring med det.

Håber at der måske herinde blandt alle jer hundemennesker måske er nogen der har en mening om mit problem.

 

Når han tisser op af ting der kan vaskes af, tja.. så må jeg igang med kluden, men denne gang var det en bog min datter lige har købt til universitetet, og det var en pebret en af slagsen.

 

Vi kan ikke være vrede på ham, kun lige npr vi opdager det, men så ser man på hans øjne så forsvinder vreden som dug fra solen.

 

Stakkels lille hund... En hund tisser aldrig "for at straffe", sådan kan en hund simpelthen ikke tænke, så slå det ud af hovedet med det vuns. Som du selv skriver så lyder det som om han er en lille bange og usikker hund, og hans tisseri har helt sikkert noget med usikkerhed/angst at gøre. Jeg skal ikke gøre mig klog på det, men der er flere herinde der ved meget om det, så jeg håber at nogen af dem kommer med et brugbart svar.

[Ulla H]

For mig lyder dit indlæg som du har en temmelig nervøs lille vovse, der slet ikke kunne finde på at straffe jer. Han gør det nok rimelig ubevidst i stress og afmagt.Hans liv har været et omvandrende cirkus uden for meget tryghed og ingen at stole på og knytte sig til.

Jeg ville helt lade være at konfronterer ham med hans problem, alene for at han kan få så meget selvtillid, at han magter lidt tid alene hjemme uden panik. Hans problem er velkendt for adfærdsbehandlere, mange usikre hunde har det problem.

Hvis han kunne trives med det ville jeg købe et lille hyggebur til ham og have det stående et sted han kan lide at ligge og lave det til hyggehule, altså med åben dør. Så kan få sit legetøj og godbidder derind og I kunne måske langsomt vænne han til at have døren lukket indimellem. og kun i kort tid i starten, bare 2 min og øg tiden, når I er hjemme. Men aldrig så lang tid at han panikker.Måske kunne han så senere være i buret , så kun tæpper skal vaskes ved uheld.

Samtidig kunne i låne lidt bøger om sjove øvelser med hunde og lære ham lidt trick, så han får styrket sin positive tilknytning og selvtillid ved ros.

Jeg håber virkelig at i får løst problemet og vis ikke i dit kropssprog, at du bliver skideirreteret over hans uheld, han er som et urenligt mindre skolebarn med pzykiske ubalancer i sindet.

Jeg har også overtqget en mindre hanhund med samme problem, godt nok snart 30 år siden. Han blev helt renlig.

[AnneMangetal]

Jeg kunne ikke have skrevet det bedre end Ulla:-)

 

Jeg synes du skal prøve at kigge på nogle af de tråde om kastration. Jeg ved at mindst en bruger herinde har fået kastreret en lille, nervøs hanhund med rigtig godt resultat.

[Ulla H]

Jeg synes kastration er for risikabelt, især fordi de kun har haft den et halvt år. Og måske kunne en bedring netop være på vej , for i den alder tager tingene lidt længerer tid. Og sådan en lille vovse er jo stort set fuldvoksen i 9 mdrs alderen , hvor de større stadig er pupertetshunde.

[Petrine]

Jeg fik kastreret min meget nervøse papillon og det har været komplet succes, hvor han før fik nappet lidt i mennesker i ny og næ (angstbid) og genrelt var rystende nervøs nærmer han sig noget meget mere normalt efter han blev kastreret. Held og lykke med din lille hund, med tålmodighed skal han nok blive en dejlig og renlig hund.

[Gæst Møller]

Tak for jeres svar, rart at vide at han ihverttilfælde ikke forsøger at straffe os.

Det med et lille bur har vi ikke prøvet, men han startede med at have sin lille kurv under et lavt bord, og der gemte han alle sine ting. Problemet var så at når vi nærmede os bordet blev han vred. Det var blevet hans revir, og han tålte ikke vi gik over hans grænse. Dyrlægen sagde at vi straks skulle få ham ud derfra, og sætte hans kurv i det åbne rum, og lære ham at vi kunne fjerne tind derfra. Lige så snart kurven var flyttet ud, så var han ligeglad med at vi tog noget, eller løftede ham selv op derfra. Dyrlægen mener at han nok bliver utryg når han ikke kan komme væk.

Jeg vil gerne pointerer at vi aldrig har skældt ham ud, kun vist ham det han har tisset på og set hans reaktion. Vi er enige om herhjemme at han ikke kan tåle skæld ud i sådanne situationer, han skal mærke tryghed og kærlighed fra os uanset hvad han så gør.

Det har aldrig været svært at lade være med at skælde ud, for man kan se på ham med det samme at han er ked af det han har gjort.

Vi har haft ham i 8 mdr, og han er blevet en hel anden hund i den tid, sød, kærlig og fuldstændig uimodståelig. Han snerrer og bider ud hvis han bliver presset, og vi må sige til folk der kommer her at de først må røre ham når han kommer til dem, og at de ikke må tage ham op, for så føler han sig truet.

[Potemis]

Du skriver at i har vist ham hvor han har tisset? Det behøver i nok ikke fortsætte med man ville heller ikke tage et barn med hen til sengen og påpege at barnet havde tisset i sengen igen..

Jeg synes at børne og hundeopdragelse er ens på mange overordnede punkter. F.eks. omkring tisse-upsere.. jeg gør aldrig noget mod min hund, som jeg ikke ville gøre ved et lille barn.

Men man kan godt have følelsen af at de kan gøre ting med vilje. Cookie tissede under min fars stol, hver eneste nat i de 14 dage de passede hende for mange år siden. Han har aldrig gjort hende noget, men han var heller ikke vildt interesseret i hende dengang.

Senere da en eks begyndte at arbejde mange timer hver dag, tissede hun under hans stol, hver nat. Jeg tror hun var forvirret, men tørrede bare op og begyndte at give mere opmærksomhed og en ekstra tissetur

 

Jeg håber i får løst det

[Ninjamor]

Tak for jeres svar, rart at vide at han ihverttilfælde ikke forsøger at straffe os.

Det med et lille bur har vi ikke prøvet, men han startede med at have sin lille kurv under et lavt bord, og der gemte han alle sine ting. Problemet var så at når vi nærmede os bordet blev han vred. Det var blevet hans revir, og han tålte ikke vi gik over hans grænse. Dyrlægen sagde at vi straks skulle få ham ud derfra, og sætte hans kurv i det åbne rum, og lære ham at vi kunne fjerne tind derfra. Lige så snart kurven var flyttet ud, så var han ligeglad med at vi tog noget, eller løftede ham selv op derfra. Dyrlægen mener at han nok bliver utryg når han ikke kan komme væk.

 

Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at I begyndte at forestille jer, at jeres lille hund var stor som en rottweiler og anvendte denne forestilling i alt hvad I gør med/ved ham. Ingen løfter en rottweiler, den er simpelthen for stor og tung. Det er for en hunds skyld en rigtig god ide at lade den have et sted hvor den altid, altid, ved den har "helle". Dette sted bør være sovestedet/sovestederne.

Jeg vil anbefale jer at stoppe med at løfte ham væk fra kurven og i det hele taget løfte ham væk/op medmindre han selv er med i løftet, dvs. at han får et signal til at han bliver løftet, så han kan gøre sig klar til det.

Især med en ukendt baggrund er tryghed og forudsigelighed et krav når en hund skal omstille sig og blive tryg i det nye hjem.

 

Jeres hund har tydeligvis ikke det der skal til for at være tryg når han er alene, så en strukturet træning af dette vil gavne alle. Et øjeblik af gangen når han er træt og tilfreds efter gode aktive ture hvor han får brugt alle sine sanser.

Hunde som forlades uden de har et "skema" at rette sig efter har som regel større problemer mmed at være alene end hunde, som ved, de skal være alene 5 dage i træk i f.eks. 6 timer. Deres uge er forudsigelig og forudsigelighed giver tryghed.

 

 

Jeg vil gerne pointerer at vi aldrig har skældt ham ud, kun vist ham det han har tisset på og set hans reaktion. Vi er enige om herhjemme at han ikke kan tåle skæld ud i sådanne situationer, han skal mærke tryghed og kærlighed fra os uanset hvad han så gør.

Det har aldrig været svært at lade være med at skælde ud, for man kan se på ham med det samme at han er ked af det han har gjort.

 

Dette er en almindelig misforståelse. Din hund er ikke ked af hvad han har gjort, det er garanteret glemt for længst, men han reagerer på din/jeres reaktion og kropssprog i situationen ved at vise neddæmpende signaler for at mildne jeres reaktion.

Hvis hunde oplever dette ifm. deres mennesker lige er kommet hjem, kommer de en en mega konflikt mellem at være lettet over ikke længere at være alene og frygten over menneskenes reaktion. Dette resulterer meget ofte i endnu mere usikkerhed og utryghed med øget urenlighed.

 

Vi har haft ham i 8 mdr, og han er blevet en hel anden hund i den tid, sød, kærlig og fuldstændig uimodståelig. Han snerrer og bider ud hvis han bliver presset, og vi må sige til folk der kommer her at de først må røre ham når han kommer til dem, og at de ikke må tage ham op, for så føler han sig truet.

 

Det er rigtig fint I holder gæster fra ham og ellers undgår han føler sig presset

Små hunde inviterer desværre til at blive behandlet som krammebamser som gæster vil have op og dette gør mange små hunde aggressive i situationen simpelthen fordi de forsvarer sig mod bare at blive svuppet op fra gulvet og miste al egenkontrol i situationen.

 

Hvad hedder han?

[Gæst Møller]

Min hund hedder Anton, og er selvfølgelig den sødeste og krligste chihuahua i denne verden.

 

Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at I begyndte at forestille jer, at jeres lille hund var stor som en rottweiler og anvendte

denne forestilling i alt hvad I gør med/ved ham. Ingen løfter en rottweiler, den er simpelthen for stor og tung. Det er for en hunds skyld en rigtig god ide at lade den have et sted hvor den altid, altid, ved den har "helle". Dette sted bør være sovestedet/sovestederne.

Jeg vil anbefale jer at stoppe med at løfte ham væk fra kurven og i det hele taget løfte ham væk/op medmindre han selv er med i løftet, dvs. at han får et signal til at han bliver løftet, så han kan gøre sig klar til det.

Især med en ukendt baggrund er tryghed og forudsigelighed et krav når en hund skal omstille sig og blive tryg i det nye hjem.

 

Vi bruger netop det med at folk skal se ham som en stor hund, og ikke en man bare løfter op fordi han er sød. Vi tager ham selv kun op når han kommer og hopper op af os, eller hvis han begynder at halte når vi går tur, så bliver han båret hjem. Vi er enige om herhjemme at han er en hund og skal behandles som sådan.

Det er dyrlægen der har sagt at vi skal lære ham at vi godt kan tage ham op fra kurven, det er hans sted men med den dominans han har skal vi hele tiden være opmærksomme på at det er os der bestemmer.

Når han ligger i sin kurv ved vi han vil have fred, det respekterer vi, men som sagt ind imellem tager vi ham op. Vi vækker ham stille og roligt, og gør han opmærksom på at nu tager vi ham, og det har han ikke noget imod.

Pga. hans dårlige hofte løfter vi ham nok mere end normalt, løfter ham op af trapperne til 1 sal. løfter ham op i sengen og sofaen mm.

 

Jeres hund har tydeligvis ikke det der skal til for at være tryg når han er alene, så en strukturet træning af dette vil gavne alle. Et øjeblik af gangen når han er træt og tilfreds efter gode aktive ture hvor han får brugt alle sine sanser.

Hunde som forlades uden de har et "skema" at rette sig efter har som regel større problemer mmed at være alene end hunde, som ved, de skal være alene 5 dage i træk i f.eks. 6 timer. Deres uge er forudsigelig og forudsigelighed giver tryghed.

 

Jeres hund har tydeligvis ikke det der skal til for at være tryg når han er alene, så en strukturet træning af dette vil gavne alle. Et øjeblik af gangen når han er træt og tilfreds efter gode aktive ture hvor han får brugt alle sine sanser.

Hunde som forlades uden de har et "skema" at rette sig efter har som regel større problemer mmed at være alene end hunde, som ved, de skal være alene 5 dage i træk i f.eks. 6 timer. Deres uge er forudsigelig og forudsigelighed giver tryghed.

 

Når han er alene er han ked af det, han lægger sig foran døren og venter på at vi kommer hjem. Det er ikke sådan at han tisser når han er alene, det er i andre situationer, når vi bare tuller rundt herhjemme. Jeg tror han er bange for at blive forladt, da han har prøvet det så mange gange efterhånden. Hvis ikke han kan se mig bliver han ulykkelig og leder efter mig. Det sted han boede fra hvalp der var han alene hver dag mens ejeren var på arbejde, det havde han lært og det gik godt. Han er ikke understimuleret, da han går ture, blever leget med og har forskelligt aktivitetslegetøj.

 

Med hensyn til at vise ham hvor han har tisset, så reagerer hgan så snart vi tager tingen op. Feks. i går da det var en bog, med det samme min datter kom ud med bogen krøb han sammen på gulvet, og ingen af os havde sagt noget til ham. Han vidste godt hvad det var, og da han så hoppede op til mig og lugtede til bogen, lagde han ørerne ned og kiggede meget skræmt på mig. Når jeg har tørret op efter ham, så kommer han krybende hen til mig, uden jeg selv har kaldt på ham, så det er mere den måde jeg viser ham tissesteder på.

Jeg snakker med ham, og siger vel også det er noget skidt eller sådan noget, men jeg konfronterer ham ikke direkte med det.

[Gæst Møller]

Jeg har så ikke lige kunnet finde ud af det med at citere et andet indlæg i det jeg lige har skrevet, men jeg håber i kan finde hoved og hale i det.

[Ninjamor]

Min hund hedder Anton, og er selvfølgelig den sødeste og krligste chihuahua i denne verden.

 

Vi bruger netop det med at folk skal se ham som en stor hund, og ikke en man bare løfter op fordi han er sød. Vi tager ham selv kun op når han kommer og hopper op af os, eller hvis han begynder at halte når vi går tur, så bliver han båret hjem. Vi er enige om herhjemme at han er en hund og skal behandles som sådan.

 

Fint

 

Det er dyrlægen der har sagt at vi skal lære ham at vi godt kan tage ham op fra kurven, det er hans sted men med den dominans han har skal vi hele tiden være opmærksomme på at det er os der bestemmer.

 

Det bør læres som et samarbejde og med en hund som gerne vil. Dyrlæger er som regel ikke adfærdsrdågiver og det dyrlægen tolker som dominans lyder ikke som sådan. Dominans = selvtillid og hvis Anton følte han skulle forsvare sine ting under bordet er det tegn på usikkerhed, hvilket ikke harmonerer med dominans.

 

Når han ligger i sin kurv ved vi han vil have fred, det respekterer vi, men som sagt ind imellem tager vi ham op. Vi vækker ham stille og roligt, og gør han opmærksom på at nu tager vi ham, og det har han ikke noget imod.

Pga. hans dårlige hofte løfter vi ham nok mere end normalt, løfter ham op af trapperne til 1 sal. løfter ham op i sengen og sofaen mm.

 

Hvis I vækker ham og tager ham op af kurven pga det dyrlægen sagde, så er der ingen grund til det.

 

 

Når han er alene er han ked af det, han lægger sig foran døren og venter på at vi kommer hjem. Det er ikke sådan at han tisser når han er alene, det er i andre situationer, når vi bare tuller rundt herhjemme. Jeg tror han er bange for at blive forladt, da han har prøvet det så mange gange efterhånden. Hvis ikke han kan se mig bliver han ulykkelig og leder efter mig. Det sted han boede fra hvalp der var han alene hver dag mens ejeren var på arbejde, det havde han lært og det gik godt. Han er ikke understimuleret, da han går ture, blever leget med og har forskelligt aktivitetslegetøj.

 

Så separationsproblemet er først opstået efter I fik ham?

 

Med hensyn til at vise ham hvor han har tisset, så reagerer hgan så snart vi tager tingen op. Feks. i går da det var en bog, med det samme min datter kom ud med bogen krøb han sammen på gulvet, og ingen af os havde sagt noget til ham. Han vidste godt hvad det var, og da han så hoppede op til mig og lugtede til bogen, lagde han ørerne ned og kiggede meget skræmt på mig. Når jeg har tørret op efter ham, så kommer han krybende hen til mig, uden jeg selv har kaldt på ham, så det er mere den måde jeg viser ham tissesteder på.

Jeg snakker med ham, og siger vel også det er noget skidt eller sådan noget, men jeg konfronterer ham ikke direkte med det.

 

OK. Når han selv kommer hen med den holdning du beskriver, så er det for at formilde jer. Jeg ville ignorere ham totalt og synge højt mens jeg gjorde rent, så han hurtigt opdager at han ikke behøver blive usikker på min reaktion.

Børnegitre eller lignende kan holde ham ude af de rum I ikke selv opholder jer i. På den måde opdager I, når han vil til at tisse og kan få ham ud

[Gæst Møller]

Fint

 

 

 

Det bør læres som et samarbejde og med en hund som gerne vil. Dyrlæger er som regel ikke adfærdsrdågiver og det dyrlægen tolker som dominans lyder ikke som sådan. Dominans = selvtillid og hvis Anton følte han skulle forsvare sine ting under bordet er det tegn på usikkerhed, hvilket ikke harmonerer med dominans.

 

Jeg tror at det dyrlægen mente var at han prøver at få magten. Ved at skabe sig et sted hvor vi ikke må komme føler han at det er ham der bestemmer og det vil få ham til at prøve andre steder i huset også. Han er nok en forkælet lille en, men han sover altså i vores dobbeltseng om natten, og i starten bed han ud efter os hvis han havde lagt sig og vi ville flytte ham. Det gør han ikke mere, og finder sig i at blive løftet ned fra hovedpuden hvis han har indtaget den først. Der tror jeg han har fundet ud af at det er os der bestemmer, og det accepterer han, ligesom han nu accepterer at vi også kan komme til hans kurv.

Her talt om adfærdsbehandler til ham, men har har gjort så store fremskridt og er blevet så glad mens vi har haft ham, så det har vi sat lidt i bero igen.

 

 

 

 

 

Hvis I vækker ham og tager ham op af kurven pga det dyrlægen sagde, så er der ingen grund til det.

 

Vi vækker ham aldrig for at tage ham op, hverken i kurv eller andre steder han sover. Hvis vi ønsker at tage ham op, så taler vi til ham, kæler med ham og så tager vi ham op. Hvis vi bare ville løfte ham mens han sover vil han blive forskrækket og knurre eller bide ud efter os, det vil så resultere i en hund der er ked af det, for det bliver han når han har snerret og hapset.

 

 

 

 

Så separationsproblemet er først opstået efter I fik ham?

 

Vi kender kun den sidste ejer han har haft, og der var han kun i knap en måned. Men som vi har forstået så har han været alene det første sted mens ejeren var på arbejde. De flyttede så til en anden lejlighed og der kom en kæreste ind i billedet og det kunne han ikke med. Han begyndte at gø meget, og måtte væk ellers skulle de flytte fra lejligheden.

Han blev så sat til gratis afhentning på nettet, efter at have været omplaceret nogle steder hvor de opgav at have ham, sikkert fordi han begyndte at bide.

Der hvor han var sidst kunne han godt være alene, det vil sige han var aldrig alene for der var tre andre hunde.

I starten optog jeg ham når vi gik, kun lyd, men det gav et billede af hvordan han var. Han hylede og gøede konstant. Så trænede jeg med ham, med at gå ganske kort og så lade det blive mere og mere. Nu piber han og "græder" men der er ikke meget pause, han lægger sig bestemt ikke til at sove mens jeg er væk. Når jeg kommer hjem kan jeg se han sidder ved døren, men det kan godt være han styrter derud når han hører bilen.

Har forsøgt med legetøj med godbidder i, det er han glad for, men han lader det ligge til jeg kommer hjem og så leger han med det.

 

 

 

 

OK. Når han selv kommer hen med den holdning du beskriver, så er det for at formilde jer. Jeg ville ignorere ham totalt og synge højt mens jeg gjorde rent, så han hurtigt opdager at han ikke behøver blive usikker på min reaktion.

Børnegitre eller lignende kan holde ham ude af de rum I ikke selv opholder jer i. På den måde opdager I, når han vil til at tisse og kan få ham ud

 

Vil prøve med at synge, så han ikke misforstår mit kropssprog. Nogen gange når han har tisset et sted, så går han selv derhen flere gange indtil vi opdager det, og så bliver han trist.

Vi har børnegitter som vi flytter lidt rundt med. Bla. har vi sat et på trappen til 1 sal da han gik op i soveværelset når han var alene, men blev så ivrig at han faldt ned af trappen når vi kom hjem. Bruger det også når vi er deroppe, da han styrter ud over trappen hvis der sker noget spændende nedenunder.

[Ulla H]

Til trådstarter.

Du skriver et sted.

Pga hans dårlige hofter bliver han båret en del.????Hvilken diagnose har han, for hvis man har smerter og nogen f.eks vil flytte løfte en, måske lidt for hunden uforberedt, så gør det måske yderlige nas.

Så min tanke er også, er det kronisk, uopretteligt eller noget der kan lettes ved f.eks massage , ledmanipulation.

Hunde med smerter har ofte et for os uhensigsmæssig reaktionsmønster.

[Gæst Møller]

Til trådstarter.

Du skriver et sted.

Pga hans dårlige hofter bliver han båret en del.????Hvilken diagnose har han, for hvis man har smerter og nogen f.eks vil flytte løfte en, måske lidt for hunden uforberedt, så gør det måske yderlige nas.

Så min tanke er også, er det kronisk, uopretteligt eller noget der kan lettes ved f.eks massage , ledmanipulation.

Hunde med smerter har ofte et for os uhensigsmæssig reaktionsmønster.

 

Vi har fået ham undersøgt hos dyrlægen, og hun siger han har en løs hofte. Han kan ikke tåle at gå på sten eller i blødt sand, så får han meget ondt. Vi har smertestillende til ham, men bruger det ikke fast.

For at skåne hans hofte bærer vi ham op af trapperne, når han giver lov til det. Som regel stopper han og venter, men han er også hurtig til selv at smutte op, når han ikke vil bæres.

Vi er godt klar over at hans humør afhænger af hvordan har har det i hoften, men det er let at se når han har det skidt, for så halter han mere end normalt. Når vi går tur og han begynder at halte, kan det hjælpe at tage ham op og lige lægge en flad hånd på hofter, så er det som om den går på plads og han er klar igen.

Har overvejet om han evt. kan opereres. Men det er ud i fremtiden, da vi ikke kan aflevere ham på et dyrehospital endnu. Han er så angst for fremmede, og for at jeg pludselig forsvinder at det kun vil sætte ham tilbage, og det har han ikke brug for.

 

Han er en hund med mange lig i lasten, og det har været et stort arbejde med ham, og det bliver det også fremover. Men vi fortryder ikke et sekund:hjerte:

[Bjæf]

Jeg har ikke noget nyt at tilføje, men jeg vil ønske jer alt mulig held og lykke med den lille fyr. Han lyder til at have fortjent det bedste