Manse blir kastreret!

[Manse]

Så er det idag Manse er under kniven... Håber virkelig det er den rigtige beslutning jeg har truffet!

 

Jeg fik ham kemisk kastreret i juli, for at se hvordan han reagerede.

Manse var utrolig glad for tæver, så meget at vi til sidst ikk kunne hilse på dem, da han næsten "voldtog" dem, og selvom de fleste tæve ejere sagde at de nok skulle sige fra, synes jeg ikk om, at sætte dem i den situation, hvor det ville være nødvendigt at sige fra. Så det endte med at jeg valgte at vi hverken skulle hilse eller lege.

da han så fandt ud af at hanner jo også han en tisser som kunne slikkes på, gjorde han da bare det... Og diverse tispletter skulle slikkes op!!

så jeg valgte at få ham kemisk kastreret, som bare har hjulpet så meget, nu vil han gerne lege normalt igen, og han er blevet til at komme i kontakt med som jeg altid har haft problemer med:-D han er også begyndt at slappe lidt mere af på gåturene.

 

Men så kom den store beslutning... Skulle jeg lade ham blive kastreret??

Manse har altid været en lidt usikker hund, men med tiden og en masse træning, er vi nået der til at hvis folk ikk fare i hovedet på ham, er det okay at blive nusset af fremmede. Men børn kan han stadig ikk lide.

Jeg har jo altid fået at vide at man ikk må kastrere en usikker hund, for så kan de blive mere usikre, så håber virkelig ikk at jeg har truffet den forkorte beslutning

 

Håber nogen af i andre kan komme med nogen gode oplevelser ved at kastrere en usikker hund!

[Therese]

Jeg kan ikke, men krydser fingre

[AnneMangetal]

Petrine har gode erfaringer med det:-) Hun har ikke været i AOI i dag, så måske hun kommer forbi senere.

 

Sådan et sidespørgsmål - hvad er det lige Manse er blanding af? Og hvor gammel er han? Jeg fisker fordi jeg mødte en rottweiler/dogo argintino blanding i Skæring ved Århus på et tidspunkt. Den hed også Manse, og var en stor, glad dreng. Den legede med Bella, og ejerne var vildt glade for at der endelig var en anden stor hund der gad (om måtte) lege med ham:-)

[Shii]

I mine øjne kommer det an på hvorfor hunden er usikker...

 

I dit tilfælde synes jeg kastration lyder (lød nu hvor det er gjort hehe) som en god hjælp til at forbedre situationen... Egentlig skrev jeg "løsning" først, men kastration er ikke en færdig løsning på problemer...

 

Som du selv skriver vil det betyde at han har lettere ved at holde fokus, og det betyder at han forhåbentlig vil blive bedre til at læse mennesker og hunde.

 

Jeg TROR at nogen hunde er så "fanget" af deres næse og lugte, at de simpelthen ikke får læst andre hunde (og menneskers) signaler godt nok... Det leder ofte til konflikter pga. misforståelser. (De hunde som totalt ignorere andre hunde og bare f.eks. humper dem)...

Og jeg tror simpelthen det er deres instinkt der bare er så stort, og derfor kanen kastration i nogle tilfælde hjælpe hunden på vej til at være mere opmærksom på signalerne den anden hund sender.

 

Dertil sagt kan man også opleve at en usikker hund bliver mere usikker, da det jo er testoteronen der bliver fjernet. MEN.. I mine øjne kommer det an på hvad problemet som sagt er...

[Manse]

Petrine har gode erfaringer med det:-) Hun har ikke været i AOI i dag, så måske hun kommer forbi senere.

 

Sådan et sidespørgsmål - hvad er det lige Manse er blanding af? Og hvor gammel er han? Jeg fisker fordi jeg mødte en rottweiler/dogo argintino blanding i Skæring ved Århus på et tidspunkt. Den hed også Manse, og var en stor, glad dreng. Den legede med Bella, og ejerne var vildt glade for at der endelig var en anden stor hund der gad (om måtte) lege med ham:-)

 

Så håber jeg at Petrine kommer forbi

 

Manse er lige blevet 3 år, og han er en blanding af mops og dansk svensk gårdhund

[Petrine]

Jeg er her nu! Fønix blev kastreret for snart ½ år siden, han var ultranervøs, usikker, bange for alt (og alle), jeg var virkeligt i tvivl, pga alt det folk siger om at kastrere usikre hanhunde, men det har været 110% succes, kan ikke sige en eneste ting negativt efter han er blevet kastreret. Ville ønske jeg havde gjort det for længe siden.

 

I tirsdags blev Zamzam kastreret, det er meget nyt, MEN hvor han før gik bagerst og var sløv og langsom og ikke rigtigt gad gå ture (eller rettere, han elskede at gå ture, men kunne bruge en time på at gå 500 meter, fordi alt skulle tjekkes og han lige skulle stå stille og filosofere over livet), har han været ude at gå langt i går, han gik forrest, han havde flexsnoren trukket HELT ud, han ville bare fremad, var vågen og opmærksom på omgivelserne. Kan selvfølgelig være negativt, at han nu trækker i snoren, men for mig er det stor succes, jeg håber det holder og ikke er fordi han nu er skæv af smertestillende og som en detaljer er han blevet spontant renlig efter operationen (håber også det holder)

 

I min familie / omgangskreds bliver alle kastreret og jeg har endnu ikke oplevet noget negativt efter det, så jeg håber du også bliver glad for det :5up: men det er frygteligt at sidde og vente, mens han bliver opereret :ae:

[AnneMangetal]

Så håber jeg at Petrine kommer forbi

 

Manse er lige blevet 3 år, og han er en blanding af mops og dansk svensk gårdhund

 

Åh nej, nu griner jeg så jeg får helt ondt i maven:lol: På dit avatarbillede ligner han en stor hund:stupid: Hold kæft, hvor er jeg blond:lol:

[Therese]

Åh nej, nu griner jeg så jeg får helt ondt i maven:lol: På dit avatarbillede ligner han en stor hund:stupid: Hold kæft, hvor er jeg blond:lol:

Så er vi to Jeg sad og tænkte på, at så måtte hendes avatarbillede være af en tidligere hund, for den var jo aaaaalt for stor til kun at være mops/gårdhundeblanding...

[Manse]

I mine øjne kommer det an på hvorfor hunden er usikker...

 

I dit tilfælde synes jeg kastration lyder (lød nu hvor det er gjort hehe) som en god hjælp til at forbedre situationen... Egentlig skrev jeg "løsning" først, men kastration er ikke en færdig løsning på problemer...

 

Som du selv skriver vil det betyde at han har lettere ved at holde fokus, og det betyder at han forhåbentlig vil blive bedre til at læse mennesker og hunde.

 

Jeg TROR at nogen hunde er så "fanget" af deres næse og lugte, at de simpelthen ikke får læst andre hunde (og menneskers) signaler godt nok... Det leder ofte til konflikter pga. misforståelser. (De hunde som totalt ignorere andre hunde og bare f.eks. humper dem)...

Og jeg tror simpelthen det er deres instinkt der bare er så stort, og derfor kanen kastration i nogle tilfælde hjælpe hunden på vej til at være mere opmærksom på signalerne den anden hund sender.

 

Dertil sagt kan man også opleve at en usikker hund bliver mere usikker, da det jo er testoteronen der bliver fjernet. MEN.. I mine øjne kommer det an på hvad problemet som sagt er...

 

 

Jeg ved ikk hvorfor han er så usikker. Altså han kommer jo fra en hvalpefabrik, ja der var ikk en klokke der ringede da jeg først havde fået øje på lille søde Manse. Og han var 12 uger da jeg købte ham, så de første 3 måneder af hans liv er han sikkert ikk blevet socialiseret på noget som helst! Jeg tror det stammer derfra, men vi er som sagt kommet godt efter det, med masser af træning og søde mennesker som har givet ham tid og plads til at se dem an

 

men jeg ved så også godt at en kasteration ikk er løsningen på hele problemet, og vi skal selvfølgelig træne videre og videre, men hvis det kunne få ham til at slappe af, og ikk være på vagt ville det være fedt!

 

men det kan jo desværre jo også gå den anden vej og han så blir mere usikker...

[Manse]

Åh nej, nu griner jeg så jeg får helt ondt i maven:lol: På dit avatarbillede ligner han en stor hund:stupid: Hold kæft, hvor er jeg blond:lol:

 

Så er vi to Jeg sad og tænkte på, at så måtte hendes avatarbillede være af en tidligere hund, for den var jo aaaaalt for stor til kun at være mops/gårdhundeblanding...

 

hehe, nej han er nu ikk så stor. Selvom han selv tror det, engang imellem :slem:

[Manse]

Jeg er her nu! Fønix blev kastreret for snart ½ år siden, han var ultranervøs, usikker, bange for alt (og alle), jeg var virkeligt i tvivl, pga alt det folk siger om at kastrere usikre hanhunde, men det har været 110% succes, kan ikke sige en eneste ting negativt efter han er blevet kastreret. Ville ønske jeg havde gjort det for længe siden.

 

I tirsdags blev Zamzam kastreret, det er meget nyt, MEN hvor han før gik bagerst og var sløv og langsom og ikke rigtigt gad gå ture (eller rettere, han elskede at gå ture, men kunne bruge en time på at gå 500 meter, fordi alt skulle tjekkes og han lige skulle stå stille og filosofere over livet), har han været ude at gå langt i går, han gik forrest, han havde flexsnoren trukket HELT ud, han ville bare fremad, var vågen og opmærksom på omgivelserne. Kan selvfølgelig være negativt, at han nu trækker i snoren, men for mig er det stor succes, jeg håber det holder og ikke er fordi han nu er skæv af smertestillende og som en detaljer er han blevet spontant renlig efter operationen (håber også det holder)

 

I min familie / omgangskreds bliver alle kastreret og jeg har endnu ikke oplevet noget negativt efter det, så jeg håber du også bliver glad for det :5up: men det er frygteligt at sidde og vente, mens han bliver opereret :ae:

 

tusind tak, for to gode oplevelser, lige hvad jeg trængte til at høre. Hold da op hvor har jeg bare tænkt og tænkt om det nu er det rigtige jeg har gjort, vil jo ikk ødelægge ham mere end han er i forvejen

Jeg håber virkelig at vi får den samme effekt her, det ville være så fedt!

 

Ja, det har været 6 lange timer, skal hente ham nu her kl 14, håber han har opført sig pænt!

Hele hytten er gjort rent, tænkt så er jeg for engangs skyld hundefri og så vælger jeg at gøre rent

[Gæst]

Min hund Jack var voldsom usikker overfor andre hunde han ikke kendte og han var udfarende på gåtur uden en chance for kontakt. Hans angst var kommet af flere voldsomme overfald af store hanner. Han startede med at vise tegn som 10 måneder lige så langsomt og jeg prøvede træning og adfærdsbehandling. I samarbejde med min adfærdsbehandler valgte jeg at få det gjort, da han var 1,5år. Jeg fik med det samme en rar, træningsvillig hund som kunne bevare fokus. Kampen er ikke slut endnu for os, men jeg fortryder det ikke. Min hund kan hygge sig og ikke stresse over den mindste ting og han er begyndt at hvile så meget i ham selv nu at balanceøvelser kan trænes. Jeg håber det bedste for manse

[Gæst Stella]

Min cocker spaniel som desværre er død nu, blev kasteret da han var omkring 1,5 år gammel og det var det bedste jeg kunne gøre for ham. Han blev en hund der pludselig kunne lærer at gå løs, han kunne komme med i hundeskoven, han kunne slappe af og ikke stresse over tæver og sidde i vinduet og hyle dagen lang, som han gjorde når han kunne lugte tæver. Han fik det bare så meget bedre med sig selv.

 

 

Nu er det snart 3 uger siden jeg fik min nye cocker spaniel kastreret og jeg venter spændt på hvad det slutlige resultat bliver. Rigtig mange frarådene mig det, men har hele tiden selv været sikker på at det var det rigtige, lige indtil dagen efter det var gjort, så gik jeg næsten i panik og tænkte ARGH er det nu også det rigtige.

 

Men det tror jeg det er, jeg er sikker på at han ville få det bedre med sig selv og et bedre liv.

[Manse]

Min hund Jack var voldsom usikker overfor andre hunde han ikke kendte og han var udfarende på gåtur uden en chance for kontakt. Hans angst var kommet af flere voldsomme overfald af store hanner. Han startede med at vise tegn som 10 måneder lige så langsomt og jeg prøvede træning og adfærdsbehandling. I samarbejde med min adfærdsbehandler valgte jeg at få det gjort, da han var 1,5år. Jeg fik med det samme en rar, træningsvillig hund som kunne bevare fokus. Kampen er ikke slut endnu for os, men jeg fortryder det ikke. Min hund kan hygge sig og ikke stresse over den mindste ting og han er begyndt at hvile så meget i ham selv nu at balanceøvelser kan trænes. Jeg håber det bedste for manse

 

Fedt at det har hjulpet på Jack, håber vi får den samme effekt

[Manse]

Min cocker spaniel som desværre er død nu, blev kasteret da han var omkring 1,5 år gammel og det var det bedste jeg kunne gøre for ham. Han blev en hund der pludselig kunne lærer at gå løs, han kunne komme med i hundeskoven, han kunne slappe af og ikke stresse over tæver og sidde i vinduet og hyle dagen lang, som han gjorde når han kunne lugte tæver. Han fik det bare så meget bedre med sig selv.

 

 

Nu er det snart 3 uger siden jeg fik min nye cocker spaniel kastreret og jeg venter spændt på hvad det slutlige resultat bliver. Rigtig mange frarådene mig det, men har hele tiden selv været sikker på at det var det rigtige, lige indtil dagen efter det var gjort, så gik jeg næsten i panik og tænkte ARGH er det nu også det rigtige.

 

Men det tror jeg det er, jeg er sikker på at han ville få det bedre med sig selv og et bedre liv.

 

Din gamle hund lyder lidt som Manse, han reagerede meget kraftig på tæver som gik udenfor imens han var inde, det var til at få en fis af! Men den kemiske har hjulpet en del, så håber det bedste nu!

 

Lige nu sidder jeg også og tænker: hvorfor gjorde du det? Jeg håber virkelig jeg har truffet den rigtig beslutning for ham... Jeg tror han har lidt ondt, han går og små piver lidt og kan ikk rigtig finde ro...

[Petrine]

Jeg tror han har lidt ondt, han går og små piver lidt og kan ikk rigtig finde ro...

 

:ae: Zamzam var ulykkelig, ørerne, der plejer at stå næsten lodret op, hang nede på kinderne af ham, halen var helt nede, uf han var trist, men allerede i morgen er det bedre, Zamzam tissede først kl 22 om aftenen, men næste morgen ville han ud at gå tur og var glad igen (jeg giver stadig smertestillende, selvom han ikke ser ud til at have smerter, helre være på den sikre side)

[Manse]

:ae: Zamzam var ulykkelig, ørerne, der plejer at stå næsten lodret op, han nede på kinderne af ham, halen var helt nede, uf han var trist, men allerede i morgen er det bedre, Zamzam tissede først kl 22 om aftenen, men næste morgen ville han ud at gå tur og var glad igen (jeg giver stadig smertestillende, selvom han ikke ser ud til at have smerter, helre være på den sikre side)

 

Tak, så er jeg mere rolig. Her er halen også helt nede, og han ser vildt ulykkelig ud. Han har dog været ude og tisse, og har også både spist og drukket lidt :5up:

Men det er ikk sjovt at se ham ha det sådan, han gider ikk engang gå efter mig som han plejer..