GD der hopper op...

[lilleraev]

Marley har fået sig den uvane at hoppe op..... :stupid:

Jeg prøver aaaaalt muligt forskelligt for at stoppe ham i at gøre det.

Satte kommando på, beder ham sætte sig istedet når jeg kommer ind ad døren. Sætter mig på hug, siger NEJ, osv osv. Men det er ligesom om at det faktisk bare er det FEDESTE at hoppe op... Og nu er det så sjovt at han ikke kun gør det når jeg kommer hjem, men også fuldstændig umotiveret når vi er på tur.

Jeg har lidt en idé om at det er kærestens Husky der har lært ham uvanen, men hun er jo ikke så stor og det har han trænet hende til at gøre når han kommer hjem fra arbejde...

Hmmm... what to do???

[Gæst 1stkholm]

Træning træning og træning.

 

Prøv at vende ryggen til og ignorere hunden, og når den er rolig, så roser du den og hilser på den.

 

Nogen hunderacer kan bare være mere tungnemme end andre, specielt "molos/mastiff typen".

[Ninjamor]

Skab en situation du har kontrollen over... Når du kommer hem kan du prøve at have lækre guffer i hånden, stikke hånden op i snuden på ham og vise at du triller gufferne på gulvet. Herefter kan du sætte dig på en stol og hilse afdæmpet på ham der.

 

På turen kan du sørge for at han er beskæftiget af andet, så han ikke får tanke.

 

Sideløbende kan du indlære et signal til at han skal stille sig op af dig, med forpoterne så højt han kan. Det ligner "hoppe". Øv hoppe op signalet og indlær en slutning på det. f.eks. ordet "slut", som du derefter kan bruge hvis han forsøger at hoppe op.

Det er i det hele taget en god ide at have et slutsignal, om man anvender når noget er overstået f.eks. når en træningslektion er færdig. Dette slutsignal kan bruges til at stoppe anden adfærd også.

[fhk2507]

Hvordan griber man det an, hvis det ikke er en selv de hopper op af??

Hvis jeg står og snakker med en, så kan Homer godt finde på at hoppe op af dem, specielt hvis de snakker til ham. Han bliver så glad og kan ikke styre sig. han er 8 måneder og det jo ikke sjovt at en stor hund hopper op af en.

[Ninjamor]

Hvordan griber man det an, hvis det ikke er en selv de hopper op af??

Hvis jeg står og snakker med en, så kan Homer godt finde på at hoppe op af dem, specielt hvis de snakker til ham. Han bliver så glad og kan ikke styre sig. han er 8 måneder og det jo ikke sjovt at en stor hund hopper op af en.

 

Måden jeg selv gør det på er et mix af indlært forbudsord og ros/belønning for at høre efter og decideret træning af passering og hilse.

 

Hilse, lærer hunde superhurtigt ved at man er to personer, en hunden gerne vil hoppe op ad (figuranten) og en selv med hunden i line.

 

Hovedtræk: Man går imod hinanden og fig. må gerne vise hunden at h*n holder lækre godbidder i navlehøjde. Mens man nærmer sig hinanden siger man "hej" osv. til hinanden. Hunden ignoreres.

 

Stop op på en afstand så hunden kan nå at hoppe op ad fig. i line. Hundens ejer er fra nu af passiv.

 

Hunden hopper op og straks tager fig. hænderne på ryggen og står passivt.

 

Ejer bliver stående på stedet så hunden ikke kan nå om bagved fig.

 

Straks hunden hopper ned belønner fig. og man går videre.

 

Jeg har endnu ikke oplevet at en hund skulle opleve dette mere end 5 - 6 gange (unge hvalpe højst tre gange) før de husker, at det er det at sidde der indbringer belønningen.

(Teoretisk vil hunden lære at skulle hoppe op for at kunne hoppe ned, men det er ikke det der sker)

 

Fig. kan evt. lige før hunden kan nå ham, tage hænderne på ryggen, så vil hunden huske at den skal sætte sig for at blive belønnet.

 

Derfra som al anden træning. På et tidspunkt introducerer ejeren signalet "hilse" eller andet signal så hunden lærer at hilse betyder sæt dig så bliver du belønnet.

 

Derfra varieret belønning, derfra belønningen kommer fra ejer og til sidt behøves ingen belønning eller ejer kan give ind imellem.

[Hopsa]

Træning træning og træning.

 

Prøv at vende ryggen til og ignorere hunden, og når den er rolig, så roser du den og hilser på den.

 

Nogen hunderacer kan bare være mere tungnemme end andre, specielt "molos/mastiff typen".

 

Træning, træning, træning...... men hvordan?

 

At vende ryggen til resulterer ofte i at der lander 60 kilo hund i nakken.

At en hund hopper op og bliver ved er ikke = tungnem, hunden har bare ganske hurtigt regnet ud af at hopperiet afføder en reaktion. Det er nemlig en lille smule svært ikke at reagere på en eller anden måde når hunden har samme størrelse som en selv.

 

 

Jeg er enig med Ninjamor i den med godbidder på gulvet, eller bare i hånden da hånden jo befinder sig i hovedhøjde med hunden. Problemet er så selvfølgelig hvis Marley som mange andre grander vil skide på de godbidder. For det meste er det netop den fysiske kontakt der har størst værdi for racen. Men er han til noget ellers?

Gider han trækkeleg, bold eller i den stil?

 

Jeg fik en ung hund hjem i foråret og han hoppede konstant og tyggede i arme og hænder. Da han flyttede miljø og samtidig fik opfyldt sit behov for fysisk kontakt og fik lært værdien i at samarbejde, så stoppede det meste hopperi af sig selv, det sidste blev pillet af ved at have hånden fyldt med små godbidder som han fik når han stod i ro med alle 4 ben i jorden. Ikke kun ved hjemkomst, men osse under gåture eller leg på marken.

[Shii]

Herhjemme har vi altid lært Dexter at det var ok at hoppe op ved hilse ritualet, men efter at vi har fået nummer to, så duer det bare ikke.

 

Nu ignoreres de med succes, til jeg har sat mig i en stol eller i sofaen, og så får de lov at hilse, det har resulteret i så snart jeg kommer hjem, vimser Penny hen og står forventningsfuldt i sofaen

 

Vi har trænet det ved ignorering af hopperiet, og når vi så havde fået kæmpet os vejen til stolen/sofaen, så selv sagt hej og givet opmærksomhed... Der gik ikke mange dage med den rutine før det virkede...

 

Med hensyn til udenfor aner jeg desværre ikke nogle gode råd...

[Lonny]

Træning, træning, træning...... men hvordan?

 

At vende ryggen til resulterer ofte i at der lander 60 kilo hund i nakken.

At en hund hopper op og bliver ved er ikke = tungnem, hunden har bare ganske hurtigt regnet ud af at hopperiet afføder en reaktion. Det er nemlig en lille smule svært ikke at reagere på en eller anden måde når hunden har samme størrelse som en selv.

 

Enig, og en del hunde vil rent faktisk intensiverer hopperiet hvis man forsøger at ignorer det. Det gjorde min gamle hund f.eks., han blev usikker når man sådan forsøgte at ignorerer hans kontaktforsøg, og der forsøgte han så endnu mere på at få kontakt, og så havde vi den onde cirkel...

 

Så er helt enig med dig og Ninjamor, der skal en mere aktiv handling til end bare at ignorer. Rent faktisk syntes jeg at det er sjældent jeg hører at folk overhovedet har succes med at ignorerer i forbindelse med hopperi, måske fordi at hopperiet i mange tilfælde er belønning i sig selv og derfor ikke behøver forstærkning :hmm:

[lilleraev]

Skab en situation du har kontrollen over... Når du kommer hem kan du prøve at have lækre guffer i hånden, stikke hånden op i snuden på ham og vise at du triller gufferne på gulvet. Herefter kan du sætte dig på en stol og hilse afdæmpet på ham der.

 

På turen kan du sørge for at han er beskæftiget af andet, så han ikke får tanke.

 

Sideløbende kan du indlære et signal til at han skal stille sig op af dig, med forpoterne så højt han kan. Det ligner "hoppe". Øv hoppe op signalet og indlær en slutning på det. f.eks. ordet "slut", som du derefter kan bruge hvis han forsøger at hoppe op.

Det er i det hele taget en god ide at have et slutsignal, om man anvender når noget er overstået f.eks. når en træningslektion er færdig. Dette slutsignal kan bruges til at stoppe anden adfærd også.

 

Jeg har lært ham slut. Det var faktisk en glimrende idé! Havde ikke lige koblet den sammen med denne situation. Men ih, jeg får bare sådan lidt ondt i maven når jeg bruger 'slut' kommandoen, for han dropper ALT hvad han har og står som om han har lavet en stor fejl.. Mener du stadig at det er ok at bruge den i hverdags situationer og ikke kun når der er noget der er helt slut?

 

Træning, træning, træning...... men hvordan?

 

At vende ryggen til resulterer ofte i at der lander 60 kilo hund i nakken.

At en hund hopper op og bliver ved er ikke = tungnem, hunden har bare ganske hurtigt regnet ud af at hopperiet afføder en reaktion. Det er nemlig en lille smule svært ikke at reagere på en eller anden måde når hunden har samme størrelse som en selv.

 

 

Jeg er enig med Ninjamor i den med godbidder på gulvet, eller bare i hånden da hånden jo befinder sig i hovedhøjde med hunden. Problemet er så selvfølgelig hvis Marley som mange andre grander vil skide på de godbidder. For det meste er det netop den fysiske kontakt der har størst værdi for racen. Men er han til noget ellers?

Gider han trækkeleg, bold eller i den stil?

 

Jeg fik en ung hund hjem i foråret og han hoppede konstant og tyggede i arme og hænder. Da han flyttede miljø og samtidig fik opfyldt sit behov for fysisk kontakt og fik lært værdien i at samarbejde, så stoppede det meste hopperi af sig selv, det sidste blev pillet af ved at have hånden fyldt med små godbidder som han fik når han stod i ro med alle 4 ben i jorden. Ikke kun ved hjemkomst, men osse under gåture eller leg på marken.

 

Lige præcis! Ignorering hjælper absolut intet - og nej, godbidder er ikke særlig interessant - jeg har altid forsøgt at lege tingene ind med ham, det virker lidt bedre (trækkeleg).

Kontakt øvelser og klikker bruger vi, og Marley er rigtig dygtig til at holde kontakt, men derfra stopper min klikker-viden. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af det, det giver ingen logik inde i mit hoved selvom alt hvad jeg læser om det bare gør mig endnu mere motiveret til at prøve, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af det! Vil du forklare i step-to-step hvordan jeg kan videreføre det? Jeg er godt med på at man skal klikke når han udfører opgaven, men jeg er ikke med på hvordan man får ham motiveret i rette retning, og slet ikke hvordan han kan free-style til at gøre ting. Fysisk kontakt får han masser af, men gad vide om han synes det er for lidt efter jeg er flyttet sammen med kæresten? Eller om han vitterligt bare hopper fordi huskyen gerne må?

 

Enig, og en del hunde vil rent faktisk intensiverer hopperiet hvis man forsøger at ignorer det. Det gjorde min gamle hund f.eks., han blev usikker når man sådan forsøgte at ignorerer hans kontaktforsøg, og der forsøgte han så endnu mere på at få kontakt, og så havde vi den onde cirkel...

 

Så er helt enig med dig og Ninjamor, der skal en mere aktiv handling til end bare at ignorer. Rent faktisk syntes jeg at det er sjældent jeg hører at folk overhovedet har succes med at ignorerer i forbindelse med hopperi, måske fordi at hopperiet i mange tilfælde er belønning i sig selv og derfor ikke behøver forstærkning :hmm:

Jeps, har prøvet at ignorere - det hjalp slet ikke. Og mht. at holde ham beskæftiget på ture, så er det altså et splitsekund det drejer sig om - mellem to rigtig gode græstotte, hvor han lige kan vende sig om, hoppe op og fortælle mig at det bare er det fedeste i verden..

[Ninjamor]

Jeg har lært ham slut. Det var faktisk en glimrende idé! Havde ikke lige koblet den sammen med denne situation. Men ih, jeg får bare sådan lidt ondt i maven når jeg bruger 'slut' kommandoen, for han dropper ALT hvad han har og står som om han har lavet en stor fejl.. Mener du stadig at det er ok at bruge den i hverdags situationer og ikke kun når der er noget der er helt slut?

 

Det skal ikke siges hårdt bare som en konstatering af at nu er der ikke mere at hente.

Selv bruger jeg det sammen med at jeg viser mine håndflader og laver en "glattende" bevægelse med hænderne, i starten for at vise at der ikke er flere godbidder at komme efter og efterhånden virker det også i andre situationer med kontakt.

 

Er han ellers vant til at blive stoppet/få sat grænser?

 

Hvis min hund gjorde noget virkeligt, virkeligt uønsket, det kunne være at hoppe op og dutte mig på næsen, er jeg ikke bleg for at fortælle så det ikke kan misforstås at det ikke er i orden med mig. Skulle han så stoppe alt og se betuttet ud ville det være OK med mig. En skideballe der ikke gør indtryk er langt værre end en som virker.

 

En hvalp/unghund som irettesættes af en voksen hund bliver også lidt stille i det uden dens verden går i stykker af det

Det handler bare om at gøre indtryk ikke om at gøre hunden bange for sig

[lilleraev]

Han er sådan en blød dreng, som altid har stoppet ALT hvad han havde gang i hvis jeg hviskede et nej. Jeg har kun 2 gange behøvet at være lidt streng ved ham - og det er måske derfor jeg lidt får dårlig samvittighed når jeg bruger slut kommandoen.

Han har lært slut fra når han leger for vildt med Emma, den lille hund han boede sammen med indtil jeg flyttede sammen med min kæreste. Nu bruger vi slut når han er lidt for fræk ved hans husky.

[Lonny]

Jeg sidder og tænker på, at hvis han er uintereseret i godbidder, og du ikke ønsker at bruge "slut", så var det måske en idé at fratage ham den belønning han søger når han hopper op, nemlig nærhed.

 

Det vil sige, at hver gang han hopper op, så vender du dig om og går væk fra ham og bliver dybt optaget af noget andet end ham? Evt. gå hen og begynd at vande blomster eller noget andet der på en tydelig måde viser ham, at du er ikke sur, men du gider ham bare ikke når han hopper op

[Hopsa]

Lige præcis! Ignorering hjælper absolut intet - og nej, godbidder er ikke særlig interessant - jeg har altid forsøgt at lege tingene ind med ham, det virker lidt bedre (trækkeleg).

Kontakt øvelser og klikker bruger vi, og Marley er rigtig dygtig til at holde kontakt, men derfra stopper min klikker-viden. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af det, det giver ingen logik inde i mit hoved selvom alt hvad jeg læser om det bare gør mig endnu mere motiveret til at prøve, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af det! Vil du forklare i step-to-step hvordan jeg kan videreføre det? Jeg er godt med på at man skal klikke når han udfører opgaven, men jeg er ikke med på hvordan man får ham motiveret i rette retning, og slet ikke hvordan han kan free-style til at gøre ting. Fysisk kontakt får han masser af, men gad vide om han synes det er for lidt efter jeg er flyttet sammen med kæresten? Eller om han vitterligt bare hopper fordi huskyen gerne må?

 

Jeg har slet ikke brugt klikkertræning i sammenhæng med uønsket adfærd, har jeg nævnt det et sted eller?

Hvis han ser en værdi i at lave trækkeleg med dig, så ville jeg give ham det tilbud i stedet for at hoppe. Bind et par knuder på et viskestykke og inviter ham til at tage fat i det, træk med ham og ros ham for at holde fast. Lad ham få kluden så han kan være stolt og give en lille sejrsrunde. Marley for afløb for sit overload og du får ham ikke i hovedet og ingen behøver at blive irettesat

Kluden skal så enten befinde sig lige inden for døren så du kan ta' den frem med det samme.

 

Ift. en stop-kommando han ikke reagerer så hårdt på, så kan du prøve at bruge farvel i stedet. Det virker blødere og kan trækkes endnu blødere i a'et, jeg bruger det til mine når du lige skal gi' mig noget plads.

[AnjaCS]

Når hunde hopper op, er det ofte fordi de vil have kontakt. Kontakten er belønning, og belønningen falder omgående da mennesket siger nej, stop, skubber eller går andet.

 

Det der virkede bedst på min Basse, var at droppe al kontakt, når hun hoppede op. Jeg stoppede øjeblikkelig øjenkontakt, og fjernede mine hænder og stoppede med at ae hende.

Når alle fire poter igen rørte jorden, klikkede jeg, og klappede hende på siden. Klappet var belønningen, for hendes ønske var kontakt.

jeg klappede kun lidt, frem for den vilde kæle-hilsen, for ikke at få hende mere oppe at køre. Hunde som hopper op, kommer rigtig hurtigt op at køre, og man skal derfor være forsigtig ved at belønne for entusiastisk.

 

Når hun var afslappet og ikke længere forsøgte at hoppe op, gik jeg videre med gøremålene, for at bryde den situation, hvor hun følte trang til at hoppe.

[Ninjamor]

Han er sådan en blød dreng, som altid har stoppet ALT hvad han havde gang i hvis jeg hviskede et nej. Jeg har kun 2 gange behøvet at være lidt streng ved ham - og det er måske derfor jeg lidt får dårlig samvittighed når jeg bruger slut kommandoen.

Han har lært slut fra når han leger for vildt med Emma, den lille hund han boede sammen med indtil jeg flyttede sammen med min kæreste. Nu bruger vi slut når han er lidt for fræk ved hans husky.

 

Bløde drenge skal også have sat grænser!

Du er nødt til at glemme at få dårlig samvittighed bare fordi du vil opdrage din hund og sætter personlige grænser. Det dur altså ikke.. Det nytter jo ikke, at du på den ene side ikke vil have en stor tung hund op i hovedet og på den anden side ikke vil trække en grænse som hunden forstår.

 

Muligvis, MULIGVIS, er du faldet i den fælde der ligger i ikke at sige ordentligt fra fra starten?

 

Hvis man vil trække en grænse skal det ske så en hund forstår det 1. - 2. gang. Ellers er man på vej ind i at vænne sin hund til ubehag (straf) et ubehag som ofte bliver lidt stærkere med tiden. f.eks. fra at man siger "nej" til at man skriger "nej" og stadig ikke får den ønskede reaktion netop fordi man utilsigtet har lavet en tilvænning. Eller at man holder en hånd foran sig for at holde en hund væk til at man slår til den uden den reagerer. Den har gradvist vænnet sig til ubehaget.

Sker dette, står man pludselig med en hund som tilsyneladende klarer hårde tag rigtig fint i den givne situation og den skal man så toppe. Ikke rart.

[lilleraev]

Bløde drenge skal også have sat grænser!

Du er nødt til at glemme at få dårlig samvittighed bare fordi du vil opdrage din hund og sætter personlige grænser. Det dur altså ikke.. Det nytter jo ikke, at du på den ene side ikke vil have en stor tung hund op i hovedet og på den anden side ikke vil trække en grænse som hunden forstår.

 

Muligvis, MULIGVIS, er du faldet i den fælde der ligger i ikke at sige ordentligt fra fra starten?

 

Hvis man vil trække en grænse skal det ske så en hund forstår det 1. - 2. gang. Ellers er man på vej ind i at vænne sin hund til ubehag (straf) et ubehag som ofte bliver lidt stærkere med tiden. f.eks. fra at man siger "nej" til at man skriger "nej" og stadig ikke får den ønskede reaktion netop fordi man utilsigtet har lavet en tilvænning. Eller at man holder en hånd foran sig for at holde en hund væk til at man slår til den uden den reagerer. Den har gradvist vænnet sig til ubehaget.

Sker dette, står man pludselig med en hund som tilsyneladende klarer hårde tag rigtig fint i den givne situation og den skal man så toppe. Ikke rart.

 

Nårh, ej der tror jeg ikke lige jeg er. Jeg kan sagtens sige fra hvis det er ting som betyder noget - f.eks. hvis han lægger hovedet op på køkkenbordet eller hvis han skal holde sig væk eller andet i den stil - ting som jeg betragter som unoder. Han ved sagtens hvad nej betyder, og jeg er ret konsekvent når det kommer til regler. Tror måske bare det er fordi jeg jo et eller andet sted ser det, at han hopper op er fordi han er glad for mig og vil vise det til mig - og så er han måske blevet inspireret af Kiera når hun hopper op når vi kommer hjem. Derfor har jeg lidt svært ved at skulle gøre det til en ubehagelig ting når han hopper op.

 

MEN når vi nu er ved denne snak, så kan jeg måske spørge dig mht. dette? For Kiera, husky'en, er et meget stærkt individ, som udelukkende gør hvad hun har lyst til. Hun ved godt at der falder en straf for det, men hvis det hun har lyst til er lidt bedre end straffen, er hun villig til at gøre det alligevel - og så kan hun endda finde på at straffe sig selv bagefter.

(Hun er altid blevet lukket ind på badeværelset hvis hun har gjort noget hun ikke skulle, så hvis hun laver unoder, eller hvis hun har bidt i noget mens hun har været alene hjemme, så finder vi hende altid på badeværelset. Hvis hun derimod lukkes ind på badeværelset og hun ikke synes hun har gjort noget galt, så lukker hun selv døren op og kommer ud!)

Hvad i al verden kan man gøre ved sådan en opførsel?

Vi er hver især af forskellig opfattelse. Min kæreste mener at han ikke er hård nok, og at det er meget vigtigt at vise tydeligt hieraki med husky'er (igen, hun reagerer ikke før han bliver rigtig streng - og hun har ikke respekt for mig, så et eller andet sted vil jeg måske give ham ret(?)), hvor jeg hellere ville starte forfra og køre efter NILIF princippet og køre positive reinforcement istedet. Hvad ville du foreslå?

[Ninjamor]

Nårh, ej der tror jeg ikke lige jeg er. Jeg kan sagtens sige fra hvis det er ting som betyder noget - f.eks. hvis han lægger hovedet op på køkkenbordet eller hvis han skal holde sig væk eller andet i den stil - ting som jeg betragter som unoder. Han ved sagtens hvad nej betyder, og jeg er ret konsekvent når det kommer til regler. Tror måske bare det er fordi jeg jo et eller andet sted ser det, at han hopper op er fordi han er glad for mig og vil vise det til mig - og så er han måske blevet inspireret af Kiera når hun hopper op når vi kommer hjem. Derfor har jeg lidt svært ved at skulle gøre det til en ubehagelig ting når han hopper op.

 

MEN når vi nu er ved denne snak, så kan jeg måske spørge dig mht. dette? For Kiera, husky'en, er et meget stærkt individ, som udelukkende gør hvad hun har lyst til. Hun ved godt at der falder en straf for det, men hvis det hun har lyst til er lidt bedre end straffen, er hun villig til at gøre det alligevel - og så kan hun endda finde på at straffe sig selv bagefter.

(Hun er altid blevet lukket ind på badeværelset hvis hun har gjort noget hun ikke skulle, så hvis hun laver unoder, eller hvis hun har bidt i noget mens hun har været alene hjemme, så finder vi hende altid på badeværelset. Hvis hun derimod lukkes ind på badeværelset og hun ikke synes hun har gjort noget galt, så lukker hun selv døren op og kommer ud!)

Hvad i al verden kan man gøre ved sådan en opførsel?

Vi er hver især af forskellig opfattelse. Min kæreste mener at han ikke er hård nok, og at det er meget vigtigt at vise tydeligt hieraki med husky'er (igen, hun reagerer ikke før han bliver rigtig streng - og hun har ikke respekt for mig, så et eller andet sted vil jeg måske give ham ret(?)), hvor jeg hellere ville starte forfra og køre efter NILIF princippet og køre positive reinforcement istedet. Hvad ville du foreslå?

 

Først og fremmest tænker jeg, at du må gøre op med dig selv hvor meget du vil gøre for at ændre Marleyes hoppen op, Er det til gene eller er det lidt lige meget. Det sidste er det jeg fornemmer.

Jeg har en nevø, der, da han var lille, blev så glad når han så mig, at han drønede lige ind i maven på mig og slog armene rundt om mine ben.

Den slags kærlighed gør ondt og gavner ingen. Så selvom det er af glæde min nevø og din hund overdriver, skal det i min bog rettes, inden det bliver farligt for nogen.

 

Mht. din kærestes husky - Hatten af for hende, hende kan jeg fanme li!!!! :5up: :banan:

 

At være hård ved sådan en hund er som at :damn: det kommer til at gøre ondt på et eller andet plan på et tidspunkt.

Hun er intelligent og det er der man skal "ramme" hende, ved at være smartere ikke ved at være hårdere.

 

Jeg ville gerne give lidt råd, men før I er enige om en linie nytter det jo ikke.

Hvis hun er vant til hårdhed og du kommer med noget der er blødere, vil jeg give din kæreste ret, i at hun så ikke respekterer din tilrettvisning - at hun så heller ikke respekterer ham for hans hårdhed er en anden sag

[lilleraev]

Først og fremmest tænker jeg, at du må gøre op med dig selv hvor meget du vil gøre for at ændre Marleyes hoppen op, Er det til gene eller er det lidt lige meget. Det sidste er det jeg fornemmer.

Jeg har en nevø, der, da han var lille, blev så glad når han så mig, at han drønede lige ind i maven på mig og slog armene rundt om mine ben.

Den slags kærlighed gør ondt og gavner ingen. Så selvom det er af glæde min nevø og din hund overdriver, skal det i min bog rettes, inden det bliver farligt for nogen.

 

Mht. din kærestes husky - Hatten af for hende, hende kan jeg fanme li!!!! :5up: :banan:

 

At være hård ved sådan en hund er som at :damn: det kommer til at gøre ondt på et eller andet plan på et tidspunkt.

Hun er intelligent og det er der man skal "ramme" hende, ved at være smartere ikke ved at være hårdere.

 

Jeg ville gerne give lidt råd, men før I er enige om en linie nytter det jo ikke.

Hvis hun er vant til hårdhed og du kommer med noget der er blødere, vil jeg give din kæreste ret, i at hun så ikke respekterer din tilrettvisning - at hun så heller ikke respekterer ham for hans hårdhed er en anden sag

 

Jamen du har vel egentlig til dels ret. Jeg ser det ikke som unode, så ville hellere f.eks. træne det væk end at skænde det væk. Men slut øvelsen er måske meget fin til at 'markere' med først og derefter få ham i en sit eller stå.

 

Hun er helt fantastisk, og forstå mig ret - hun elsker at lære nye tricks og de sidder ofte fast efter kun et par minutter. Og indenfor har vi ingen problemer med at have hendes fulde opmærksomhed og respekt.

Jeg har godt nok måttet kæmpe lidt om min 'stilling' i forhold til hendes mad og legeting, men så fik jeg bare lov til at fodre og initiere leg i et stykke tid og fik sagt nej med store bogstaver hvis hun knurrede ad mig når jeg kom tæt på hendes madskål eller ben.

Men hvis vi hverken kan være hårde eller bløde, hvad kan vi så være?

Vi er enige om at vi i hvert fald skal være konsekvente - noget hverken han eller jeg har været overfor hende fordi vi jo er af så forskellig baggrund (GD vs. Husky - siger ligesom sig selv!)

Og jeg synes vi støtter hinanden godt op omkring de ting vi nu beslutter, men jeg kan simpelthen ikke lave alfarulning...

[Ninjamor]

Jamen du har vel egentlig til dels ret. Jeg ser det ikke som unode, så ville hellere f.eks. træne det væk end at skænde det væk. Men slut øvelsen er måske meget fin til at 'markere' med først og derefter få ham i en sit eller stå.

 

Fra en hunds side er det uvedkommende om vi ser en adfærd som en unode og en anden adfærd som noget andet, Det er konsekvensen af handlingen som får hunden til ar respondere på den ene eller den anden måde. Jeg går fuldt ind for "så blødt som overhovedet muligt" og for at en hund gerne selv skal finde ud af en løsning på hvordan den kommer længst med sin adfærd, men i min verden er det også ikke kun okay, men et must at hundene lærer at respektere mine zoner, ligesom jeg respekterer deres. Jeg kaster mig f.eks. ikke ned over Pelle når jeg synes han er dejlig og gerne vil kramme ham...

 

Hun er helt fantastisk, og forstå mig ret - hun elsker at lære nye tricks og de sidder ofte fast efter kun et par minutter. Og indenfor har vi ingen problemer med at have hendes fulde opmærksomhed og respekt.[/QU

 

Jeg har godt nok måttet kæmpe lidt om min 'stilling' i forhold til hendes mad og legeting, men så fik jeg bare lov til at fodre og initiere leg i et stykke tid og fik sagt nej med store bogstaver hvis hun knurrede ad mig når jeg kom tæt på hendes madskål eller ben.

 

Huskyen?

Hvorfor skælde ud der og ikke når din egen hopper op? Den ene er glad den anden frygter du vil tage hendes ting og mad? Det hænger slet ikke sammen i mine øjne? Voldsomhed i glæde er ok, men frygtadfærd skal udskældes?????

 

Men hvis vi hverken kan være hårde eller bløde, hvad kan vi så være?

 

Når hun er opdraget for hårdt vil blødt virke vattet i hendes øjne. Der skal tid til ligesom når man er crossoverhundeejer, der går lang tid før hunden synes den "behøver" høre efter, når man som hundeejer pludselig vender "for hårdt" til blød træning/omgang. Hunden fatter ikke en bjælde et stykke tid, den oplever det som at man har slupet tøjlerne helt.

 

Du har gjort det rigtige ved at fodre og tage initiativ til leg og NILIF er fint her. Forstærk de mindste tegn på at hun vil gøre noget for noget. Gå aktive ture med hende og se i det hele taget på hvad det er hun synes er det fedeste i hele verden og giv hende det til gengæld for samarbejde.

 

Vi er enige om at vi i hvert fald skal være konsekvente - noget hverken han eller jeg har været overfor hende fordi vi jo er af så forskellig baggrund (GD vs. Husky - siger ligesom sig selv!)

Og jeg synes vi støtter hinanden godt op omkring de ting vi nu beslutter, men jeg kan simpelthen ikke lave alfarulning...

 

Det kunne måske ellers være godt på din kæreste for at få ham til at forstå hvor ubehageligt og overdrevet det er

 

Alfarulning hører ikke hjemme ml hund og menneske og der er altid en stor risiko for at hunden oplever man overreagerer og så mister den totalt et hvert tilløb til respekt. Respekt skal erhverves gennem kompetance og evner og ikke gennem fysisk håndtering

 

Min erfaring med selvstændige hunde er at de skal vindes over vha. ejers evner til at initiere god aktivitet, ved at ejer viser at h*n er dygtigere til nogle af de ting hunden troede den mestrede bedst. "Noget for noget" taktikken fungerer fint her..