Hop til indhold

Indkald - igen, igen.

Siiigne88
 Share

Recommended Posts

Ja, har skrevet om det før. Men har lige haft gå pænt i hovedet. Nu går hun altid pænt på kendt område og acceptabelt på ukendte områder. :banan: Så nu kan vi gribe fat på endnu et arbejdspunkt INDKALD. Nova er 16 måneder, steriliseret chow chow.. Hun har ingen interesse for legetøj, bolde mm.. Godbidder og andet kød, pølse er godt.. Men vi har fundet ud af at ådmad til katte er GUDESPISE :5up:

vi har dog ikke brugt det til indkald endnu, men dette skal prøves.. Har dog brug for en meget udførlig fremgang, hvor starter viog hvad gør vi. Vi har prøvet forskellige metoder, løbet fra hende, gået fra hende når hun ikke kom, vi har forsøgt fløjte, godbidder, legetøj.. Ja mange forskellige ting.. Men vi har brug for en fremgangsmåde,. Vi har tænkt os at benytte en lang line til at træne, da vi ikke stoler på hende.. Det jeg efterspørger er, hvordan vi starter.. Skal en holde hunden en anden kalde, skal en kalde og løbe eller hvordan? Og når hun er i lang line, hvad gør vi så hvis vi kalder og hun ikke kommer? Sorry, det blev langt. Vil bare så gerne lære hende det, til trods for hun er en selvstændig race...

Link til indlæg
Del på andre sites

Uh, det er mit total yndlingsemne, eller et af dem.

I min verden handler et godt indkald om tre ting (plus lidt mere):

1) Værdi for ejeren og det at samarbejde med vedkommende

2) Selvkontrol nok til at hunden kan slippe det den gerne vil hen til og i stedet opsøge dig

3) Grundig træning i øvelsen indkald

1; Værdi kommer af alle mulige sjove aktiviteter du laver med hunden, tricks og øvelser. Jeg plejer at overindlære nogle lette øvelser, som bare bliver monster meget værd hos hunden, fx håndtarget.

2: Hunden skal i princippet lære at kontrollere sig selv overfor alt hvad du vil kunne kalde den ind fra. Du må lave en liste og arbejde dig igennem først de ting hunden har relativt let ved at afstå fra og efterhånden avancerer du til sværere og sværere forstyrelser. Se fx denne video for enide om hvordan man kan indlære selvkontrol med godbidder: [video=youtube_share;ipT5k1gaXhc]

3: Indkald er en øvelse, der ligesom andre øvelser skal indlæres gradvist og kan deles om i nogle delmomenter der kan trænes for sig. Jeg deler øvelsen op i tre dele: kropsdrejning, indløb og hjemkomst. Hvis man klikketræner (som jeg gør), skal man først have delene frem frivilligt. Dernæst sætter man dem sammen og til sidst sætter man et signal på.

Punkt 1 og 3 skal efterhånden kunne udføres med alverdens forstyrrelser.

Det vil altså sige at der er mere til indkaldstræning end bare at slippe hunden, kalde på den og håbe på den kommer.

Den øvelse du taler om hvor hunden bliver holdt er en rigtig god øvelse, men start i et miljø med få forstyrelser, så du er sikker på at hunden kommer.

Det er en lidt længere historie at gennemgå alle de øvelser jeg bruger, men prøv at kigge på youtube unde noget med recall, der ligger mange gode videoer derude :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Indkald er en utrolig vigtig del af en hunds opdragelse.

Alle hunde kan lære at komme på kald, vi skal bare lige finde vejen til deres "hjerte". Din race er ikke en som helt naturligt følger ejeren, så her kan udfordringen værre lidt større end ved f.eks. en labrador og det gør det bare mere sjovt :-)

Den sikre metode.

Her er lidt at starte med:

Indkald tager udgangspunkt i din hunds motivation for at være sammen med dig og ser du på indkald fra denne vinkel, er det sikkert meget naturligt at få tanken om at benytte aktive gåture som incitament for din hund til at ønske at følges med dig.

Indkald kan med størst fordel bygges op omkring din hunds frie valg, dens ønske om at være i tæt følgeskab med dig.

Når du vil indlære indkald må din hund ikke have overskudsenergi med hjemmefra. Den skal være velstimuleret og velmotioneret, da opgaven ellers bliver alt for vanskelig for den og dermed vil du komme til at opleve fiasko.

Jeg kalder modellen for ”følg mig”, og bygger det op omkring at hvalpen/hunden ønsker at være tæt på mig fordi det dels er mig, som kender ruten, dels er det mig der skaber aktiviteterne.

Det er samme ”følg mig” jeg bygger ”gå pænt” op omkring, så dette er grundlæggende opdragelse i min verden! Indklad ser jeg ike som en øvelse, men som simpel opdragelse.

Sådan ser det ud

Du skal have mange belønninger med, det skal være det din hund anser for det allerbedste: Kogt kylling, pivedyr, bold, kærtegn eller hvad din hund helst vil have.

Husk at din belønning til enhver tid skal kunne matche de forstyrrelser I vil blive præsenteret for på turen/under træningen.

Hvis du er utryg ved at have din hund løs, så sæt en 20 m tynd line i hundens sele og hold fast i enden. Brug eventuelt handsker så du ikke brænder hænderne og hold godt øje med at din hund ikke får linen rundt om et ben og bliver skadet.

Bruger du line, bør området du starter træningen i være uden for mange forhindringer i form af træer og buske eller krat, som linen kan vikle sig om. Et helt åbent areal uden fristelser for din hund er det mest velegnede.

Giv din hund en belønning for bare at være ved dig og forlad den straks i hastig gang. Dette er mønsteret du skal anvende. Det er en væsentlig faktor i denne træning at du, når du går væk fra hunden, bevæger dig i den retning din hunds hale ”peger” altså modsat hundens snude.

Derved forsvinder du hurtigt ud af synsvidde, så din hund hurtigt kommer til at ”mangle” dig.

Går du vinkelret væk fra hunden kan den stadig se dig, da dens synsfelt er stort og dermed kan den holde øje med dig og samtidig passe sine egne fornøjelser.

Din hund skal have en association til at den må ”jagte” dig for at kunne følges med dig – aldrig omvendt.

Når hunden når op til dig igen belønner du og forsvinder straks væk fra stedet.

Hvis din hund bare styrter forbi dig, vender du på stedet og går/løber modsat hunden. - uden lyd

Hvis din hund når ud i fuld line og stopper op, fortsætter du med at gå. Hvis linen er fastgjort i en kropssele, hvilket jeg anbefaler, skader det ikke hunden at der kommer et træk i linen.

Ryk dog aldrig i linen og forsøg ikke at korrigere eller på anden måde at påvirke din hund med linen, så forsvinder ideen med den positive indlæring helt.

Lad være med at kikke efter hunden og kald aldrig på den eller forsøg at lokke den til at komme.

Kalder du, og hunden ikke kommer, arbejder du imod målet – at din hund kommer, når du kalder.

Lokker du din hund hen til dig, er der en risiko for, at den kan føle sig lidt narret og efterfølgende vurderer om du er værd at komme hen til, når du lokker.

Det er hundens frie valg du arbejder med her. Jeg vil have min hund til selv at vælge og må så bare sørge for at motivere den til at vælge det, jeg ønsker.

Det er sjovt at arbejde med og det holder i længden, når først en hund har truffet valget at ville følges – at ville komme eller hvad det nu er, træningen handler om.

Og det giver så stor en glæde hos hundene ikke at føle sig tvunget eller presset til at adlyde et indkald.

Den vil komme til dig i glædelig forventning om at opnå noget dejligt, en godbid, aktivitet, et kærligt strøg over hovedet eller hvad nu din hund helst vil have.

Din hund vil en gang for alle træffe valget om, at du er værd at følges med, og i dette tilvalg ligger der et meget vigtigt fravalg af andre aktiviteter, de aktiviteter som tidligere lokkede din hund på afveje.

Hver gang din hund kommer hen til dig, roser og belønner du. Lad din hund mærke din begejstring over at den kommer til dig. Beløn og forsvind straks derefter fra stedet.

Efter nogen tid på denne måde vil du opleve, at din hund kommer til dig hurtigere, efter du har forladt den.

Dette kan tage 15 minutter med nogle hunde, ½ time for andre og andre igen skal have gentaget dette moment flere dage i træk, før hundeejeren ser en forskel.

Når du når dertil, skal du til at introducere et signal hvis betydning bliver ”nu forsvinder jeg!” Signalet bør være lavmælt og kort og indtil nu neutralt for din hund..

Dette fordi vi skal have din hund til at høre efter dig og hvis den ved du kalder med flere lange ord og samtidig råber, kan den tillade sig at løbe langt væk eller fordybe sig i noget og stadig kunne høre dig.

Det signal du vælger skal være en lyd, som er neutral i forhold til din hund. Det kan godt være en kort blød fløjtelyd, det er ligegyldigt, hvad lyden er.

Denne lyd vil efter nogen tids brug når du forsvinder blive et meget stærkt indkaldssignal. Stærkt fordi din hund selv har valgt lyden som et signal. Et tegn på at nu forsvinder du. Og da den gerne vil følges med dig, vælger den at komme på lyden.

Når din hund kommer og selv tilbyder at gå ved siden af dig belønnes den stort og ”holdes” der af gentagne belønninger, som afbrydes ved at du pludselig går modsat.

Signalet skal huskes hver gang.

Gradvist erfarer din hund, uden at blive kommanderet med, at det bedste sted er ved din side, og at hvis den ikke holder øje med dig, skal den bruge en masse energi på at fange dig igen – og igen…

Den må selv vælge!

Indkaldssignalet, den lyd du har valgt, afprøves ind imellem for at se, hvor langt din hund er kommet i associationen.

Din hund vil oftere og oftere komme og tilbyde sig ved at gå på siden, der hvor den får belønningen, og der kan du så lægge et ”plads” eller ”gå pænt” signal på, hvis du vil.

Din hund lærer nu at gå længere og længere ved din side afslappet, og ikke under ”plads” signal, og har nu valgt at følges med dig.

Afprøv ind imellem stadig om din hund har opfattet signalet som et indkaldssignal. Dette gør du ved at give signalet i en situation, hvor din hund er lidt væk fra dig og optaget af noget andet.

Kommer den straks på signalet, er associationen sket, din hund har opfattet den valgte lyd som et tegn på at den hellere må skynde sig til dig, og du skal nu til at øve indkaldet ud fra din provokationsliste med de mindste forstyrrelser først.

Kommer hunden ikke, må du øve lidt mere til accociationen er skabt.

Fortsæt ”følg mig” træningen og løb gerne ind imellem. Forsøg også om du kan komme til at gemme dig for din hund, så I laver en sjov gemmeleg.

Efterhånden belønner du ikke mere direkte ved hundens ankomst, men tilbyder i stedet en aktivitet. Det kan være en super nem øvelse eller en sjov aktivitet, således at din hund oplever, at I laver noget sammen hver gang den kommer til dig. Beløn for øvelsen/aktiviteten i forhold hvor langt I er nået i indlæringen af denne.

Når indlæringen er nået dertil at det er svært at ”ryste” din hund af dig, er du kommet til det punkt hvor du senest skal til at indlægge aktiviteter, som perler på en snor, for at holde din hund tilpas beskæftiget og stimuleret.

Giver det mening?

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg håber virkelig det lykkedes:-D men jeg har endnu til gode at se en chow chow rende løs:-D

Fandt dette her (her: DCCK - Temperament)

Chow chowens vågne jagtinstinkt gør det tilrådeligt, at føre den i snor på gader og i åbent terræn. Med en god flexi-line kan den stadig røre sig på den daglige gå-tur. Den kræver ikke megen motion, men den vil meget gerne lige ud og "læse avisen". Naturligvis har den brug for nye impulser og oplevelser, så gør dig selv den tjeneste og tag din hund med ud på opdagelse hver dag. Der findes rundt i hele Danmark nogle udmærkede, indhegnede hundeskove, der gør det muligt for chowen at opleve lidt mere frihed - at se dem løbe frit op og ned af skrænterne er en fornøjelse. De elsker det.

Men i hundeskovene skal hundene være under kontrol. Og kan man ikke kalde sin hund til sig, så er den jo bestemt ikke under kontrol!

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg håber virkelig det lykkedes:-D men jeg har endnu til gode at se en chow chow rende løs:-D

Det er en utrolig skæg oplevelse - for andre hundeejere.

Da vores første airedale var lille hvalp og gik på hvalpehold i DcH, var det sammen med bl.a. en chow chow og en karelsk bjørnehund. Smukke søde halvstore hvalpe.

Træneren var ikke specielt oplyst (på noget punkt!), så han insisterede på, at også disse to store hvalpe skulle slippes og have frikvarter, selvom ejerne påstod, at det ville være halsløs gerning. Det tog dem da også resten af timen at forsøge at indfange dem igen. Vi andre hjalp lidt til, men uden held. Selv da ejerne indædte råbte, at nu kørte de fandme hjem og også gik ned i retning af P-pladsen, var de to hunde totalt ligeglade og blev, hvor de var. De havde det herligt.

Det er hårdt arbejde at lære en terrier at komme på indkald, men det må alligevel være barnemad i forhold til at lære en chow chow og en karelsk bjørnehund det. :shock:

Link til indlæg
Del på andre sites

Mange, mange tak for de meget udførlige beskrivelser.. vi går straks igang.. :5up:

ninjamor: hvis nu vi har hende i en lang line, skal vi så bare gå og stå indtil hun tilbyder os opmærksomhed? du skriver jo vi ikke må lokke eller kalde. lyder vildt spændende

Nova er fri i hundeskov, og der er aldrig problemer, hun følger os og kommer.. stort set hver gang. men der følger hund os.. det er lidt som om hun ved om der er hegn omkring og om det kan betale sig. hehe.

Det var godt du spurgte. NIX, vi står ikke og venter på at vores hund bliver mæt af det den har gang i, søger os og bliver belønnet. Hvis vi venter på at hunden kommer af sig selv, lærer den at den til enhver tid kan bruge sin tid på det den lige nu synes er sjovt (belønne sig selv) PLUS smutte hjem til mor og få en belønning dér også. For hunden er dette en win win siuation ligegyldigt hvad den gør! Hvorfor så komme hjem først?

Jeg kan ikke bestemme, at min hund skal komme hjem ti mig, men jeg kan tage kontrollen med situationen og sørge for at min hund ikke står der, 30m væk og har en fest for sig selv mens jeg står og venter.

Hvis hunden søger bare få skridt væk fra mig går/løber jeg straks i den modsatte retning og bliver ved til hunden opsøger mig. Hunden skal tilbyde sig af sig selv.

Det kan virke lidt hårdt sat op ift. de blødere måder vi ellers arbejder på, men dette er en simpel "noget for noget" filosofi, hvor en hund opdager, at den faktisk har glæde af at følges med os og derfor må vælge andet fra, hvis den vil følges.

Det siger sig selv, at hunden naturligvis skal have tilgodeset sine behov sideløbende - senere kan det blive på selve turen.

Det er netop dette, at det kan betale sig at følges, der lægger den gode base for et sikkert indkald, det sammen med fornuftig grænsesætning.

Eksempelvis er det i mine øjne nødvendigt at kunne stoppe sin hund, hvis den vil noget uhensigtsmæssigt, selv har jeg ingen skrupler ved at sige til Pelle at nu skal vi videre, og derefter sige "nej" hvis jeg kan se, at han skal til at begynde at "overveje" (intentionshandlinger) noget andet. Han kommer da straks og bliver naturligvis belønnet grundigt for at han valgte mig til og det andet fra.

Det er dette tilvalg der liger bag "følg mig" træningen, for hvis ikke hunden selv træffer det valg bliver den ikke sikker i indkaldet

Du kan meget fint kombinere denne træning med mange spændende aktiviteter når Nova er hos dig.

Selv gør jeg det, at jeg belønner for en lille øvelse eller andet ved at droppe godbidden på jorden og straks gå videre. Jeg venter ikke på at hunden skal blive færdig med godbidden og derved få muligheden for at forlade mig.

Du kan finde sjove og spændende aktiviteter til turene i bogen "Sjov på turen med din hund" i den beskriver jeg også følg mig træningen. De fleste biblioteker har bogen og ellers kan det købes på forlaget Tro-Fast. Flere af hundene herindefra medvirker iøvrigt :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Tusinde tak Ninjamor. :shock:

Jeg er godt klar over, at beskeden ikke var til mig, men den kan helt klart bruges!

Det er tydeligt, at jeg har brugt de helt forkerte metoder. :genert: Jeg har nemlig givet valg. Da jeg ikke vil straffe ved et ryk i linen, så har jeg haft svært ved, når Eris vælger mig fra. Når hun kommer på indkald, så er det ikke det mest "glade" indkald. Hun kommer gående ligeså stille hen imod mig. :damn:Har prøvet hundefløjte, godbid, trække dyreskind mod mig, legetøj, masser a ros og det har bare ikke virket optimalt..

Når vi går tur med Eris i slap "tabt line i skoven", så har vi haft prøvet at gå ned af en lille sti, i stedet for at gå videre af den store. Vi har så været så onde at gemme os, for at se om hun overhovedet lagde mærke til, at vi var væk. Der gik lige 20-30 sekunder, så kom hun styrtende tilbage af vejen, og var glad for at se os. Det er muligvis fordi hun bare er bange for at blive væk. Men det tvivler jeg nu alligevel på.:vedikke: (Hun vil hygge sig, om hun er alene eller ikke :-D) Hun følger altid efter os, også de gange hun har stukket af fra os. :damn:Hvis vi vælger at gå den anden vej, så følger hun efter.. Men hun vil ikke gå tæt nok på, så det skal trænes!!

Men jeg tror sagtens det kan lade sig gøre på din måde! Derfor vil jeg gerne sige tak :-) Glæder mig helt vildt til at træne det! :-)

Hvis du har flere tips til en hund der ikke vil gå "heelt" tæt på uden snor, så vil jeg blive meget glad :-)

Er super taknemlig Ninjamor. :hjerte:

Hun "vælger" dog ikke at gå for "tæt" på. Jeg tror det bunder i, at hun er overbevist om, at hun kommer i snor igen.

Jeg træner nogle gange indenfor, hvor snoren ligger på gulvet. Vil gerne lære hende, at bare fordi der er en snor til stede, behøves det ikke betyde, at hun skal i den, og at det sjove stopper. Jeg ved udemærket godt, at man ikke skal sætte snoren på hende, hvis hun kommer på et indkald og har aldrig gjort det. Målet er at hun skal komme på indkald selvom jeg har en snor i hånden. Når hun er tryg vil jeg sætte snoren på hende og rose/lege meget kort, for derefter at slippe hende fri igen.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tusinde tak Ninjamor. :shock:

Velbekomme. Dette emne er en af mine kæpheste og jeg ville så gerne give flere hunde muligheden for frihed

Jeg er godt klar over, at beskeden ikke var til mig, men den kan helt klart bruges!

Hvis du kan bruge det var det også til dig :-)

Det er tydeligt, at jeg har brugt de helt forkerte metoder. :genert: Jeg har nemlig givet valg. Da jeg ikke vil straffe ved et ryk i linen, så har jeg haft svært ved, når Eris vælger mig fra.

Ryk i linen og også bandlyst, at hunden evt. går helt ud i linen så den selv rykker i linen er noget andet ;-) men altid med sele på ikk?

Når hun kommer på indkald, så er det ikke det mest "glade" indkald. Hun kommer gående ligeså stille hen imod mig. :damn:

Nåe..

Indkald må gerne se sådan ud som Pelle på billedet synes jeg. Så er man ikke i tvivl om at hunden har lyst

Løbe i vandet.jpg

Har prøvet hundefløjte, godbid, trække dyreskind mod mig, legetøj, masser a ros og det har bare ikke virket optimalt..

Nej, fordi det hunden skal vælge fra skal matches af det den vinder ved sit tilvalg. Hvis nu en hund står og sniffer til en spændende duft og rer sin mor kalde og vifte med et trækskind, kunne man godt forestille sig at den "tænker" "det er snuse jeg har lyst til ikke at lege/bære". Som hvis du vil belønne mig med en socialrealistisk film når jeg hellere vil se "Pretty Woman". Dur ikke.

Når vi går tur med Eris i slap "tabt line i skoven", så har vi haft prøvet at gå ned af en lille sti, i stedet for at gå videre af den store. Vi har så været så onde at gemme os, for at se om hun overhovedet lagde mærke til, at vi var væk. Der gik lige 20-30 sekunder, så kom hun styrtende tilbage af vejen, og var glad for at se os. Det er muligvis fordi hun bare er bange for at blive væk. Men det tvivler jeg nu alligevel på.:vedikke: (Hun vil hygge sig, om hun er alene eller ikke :-D) Hun følger altid efter os, også de gange hun har stukket af fra os. :damn:Hvis vi vælger at gå den anden vej, så følger hun efter.. Men hun vil ikke gå tæt nok på, så det skal trænes!!

Det lyder som om, hun gerne vil være hos jer, men har fået et mønster med ikke at komme for tæt fordi hun ved hvad der så følger med. Det er værd at give rigtig mange grundige tanker.

Prøv at virke fuldstændigt, totalt og 100% ligeglade med om hun følger med. Det giver næsten altid pote for hundene mærker stemningen hos os på et tidspunkt.

Men jeg tror sagtens det kan lade sig gøre på din måde! Derfor vil jeg gerne sige tak :-) Glæder mig helt vildt til at træne det! :-)

Selv synes jeg det er rigtig sjovt og givende at træne på den måde. Helst med hund løs, men det er ikke altid muligt, så i lang line. Man kan ikke slappe af, fokus skal hele tiden være på hunden uden den ved det.

Prøv at tænke på at du skal være "dages tilbud" for Eris, ikke dagens "straf". Træningen skal være sjov, hurtigtbevægende og uforudsigelig.

Hvis du har flere tips til en hund der ikke vil gå "heelt" tæt på uden snor, så vil jeg blive meget glad :-)

Joe det har jeg nok ;-)

Du kan f.eks. "tage stand" for lækre godbidder både på jorden og klistret på træer, se Cliff på billedet, og samle linen op så hun mærker det, ved træerne stryge hende over pelsen, og i begge situationer bare gå fra hende igen (uden linen)

Cliff.jpg

Er super taknemlig Ninjamor. :hjerte:

Hun "vælger" dog ikke at gå for "tæt" på. Jeg tror det bunder i, at hun er overbevist om, at hun kommer i snor igen.

Jeg træner nogle gange indenfor, hvor snoren ligger på gulvet. Vil gerne lære hende, at bare fordi der er en snor til stede, behøves det ikke betyde, at hun skal i den, og at det sjove stopper. Jeg ved udemærket godt, at man ikke skal sætte snoren på hende, hvis hun kommer på et indkald og har aldrig gjort det. Målet er at hun skal komme på indkald selvom jeg har en snor i hånden. Når hun er tryg vil jeg sætte snoren på hende og rose/lege meget kort, for derefter at slippe hende fri igen

Hvis du er til det kan du føre træningsbog over hende, det kan være en rigtig god ide så man kommer hele vejen rundt.

Jeg glæder mig til at høre om det :-)

Husk endelig at ting tager tid og gamle mønstre skal vaskes ud af hovedet før man ser en bedring. God træning :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Er der ikke sådan en smiley der tilbeder? :lol:

Tror jeg vil gå ud på volden her til aften med 15meter snor og så starte stille op. Der er aldrig nogen, når det er mørkt, så det kan jo kun være et godt sted at starte. :5up: Alt det bedste skal med hjemmefra!

Mht at ignorere hende når hun er "fri", så er jeg meget dygtig til det. Fordi jeg ved, at hun altid følger trop, så har intet behov for at kigge efter hende hele tiden. Kæresten kigger derimod meget efter hende, og er bange for at hun bliver "væk". Så han skal måske lige have et ryk i snoren. :engel:

Vi har garanteret lært hende at holde afstand, de gange hun har haft stukket af, fordi hun har haft så meget success.

Jeg håber vi kan vende rundt på det hele. :hjerte: Igen, tusinde tak Ninjamor.

Er det dumt at bruge en clicker? Fx når hun vender om og går efter en?

Velbekomme - igen :-)

Uden at have set jer ville jeg ikke anbefale klikkeren som du beskriver her, for du skal jo netop ikke se efter hende eller give hende noget af dig før hun er oppe og selv søger dig. Efter denne fremgangsmåde.

Men prøv, det kan være det lige præcis er det der gør udslaget med hende. Virker det ikke efter to gange ville jeg lægge klikkeren væk.

Teoretisk er det jo helt efter bogen at klikke for en adfærd der begynder at ligne målet, det hænger bare ikke sammen med min "noget for noget" model

Det kan jeg godt forstå. Ligger klikkeren væk med det samme så. :engel:

Hvad med håndtarget? Kan jeg på en måde flette det ind, så hun kommer tættere på og lærer at det er positivt? Hvis hun nu følger efter og er meget interesseret (jeg kommer til at gå meget raske skridt, for så bliver hun nødt til at holde øje med mig), kan jeg så som en del af belønningen få hende til at dutte min hånd i et senere forløb?

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg siger også tusinde tak for de her fantastiske indlæg Ninjamor. Det ser ud til, at jeg ikke har gjort det helt forkert. Hehe, men har stadig ret meget at lærer. Jeg fortrækker nemlig også, at min hund kan gå løs, og indtilvidere er der ikke problemer med at følge med. Dog testede han mig af igår, det samme gjorde den gamle hund :-(

Første kaldte jeg, ingenting skete, og fløjtede, heller ikke noget. Til sidst stoppede jeg helt op med at gå. Så skete der noget. Den gamle opdagede, at der var noget i vejen, stoppede med hvad hun nu var igang med, og kom tilbage.

Link til indlæg
Del på andre sites

Det kan jeg godt forstå. Ligger klikkeren væk med det samme så. :engel:

Hvad med håndtarget? Kan jeg på en måde flette det ind, så hun kommer tættere på og lærer at det er positivt? Hvis hun nu følger efter og er meget interesseret (jeg kommer til at gå meget raske skridt, for så bliver hun nødt til at holde øje med mig), kan jeg så som en del af belønningen få hende til at dutte min hånd i et senere forløb?

Det kan du godt. Jeg tænker bare mere at du skal slappe af mht. at få hende tættere på, det kommer lige så stille i takt med tilliden. Hånd- fod og anden kropslig target er en god ide, man skal bare ikke tro at det gør det alene for det er jo "øvelser".

Du kan godt få nogle fif når vi når dertil, men indtil videre ville jeg bare satse på at hun kom op og tog guffen, evt. ved at jeg "tabte" den ved mine fødder

Shibaen oplever jo nemt at en kontakt er et overgreb, det ved jeg godt du ved, så hellere gå lidt gelinde til værks når hun nu har fået en ridse i lakken :-)

Jeg går "gelinde" til værks! :-) Opdaterer lige når vi har været i gang. :blink: Tak!!

Link til indlæg
Del på andre sites

Så har vi været ude på et nedlagt stadion :-)

Vi startede stille og roligt ud med, at Eris kom på den lange line og fik lov til at snuse/tisse osv. Hun havde allerede tidligere været ude på den "lange" tur.

Min kæreste og jeg begyndte at gå i meget rask tempo. Forklarede min kæreste imens, at han ikke skulle kigge på hende eller sige noget. Da Eris indhentede os (var lige på siden af os), så blev hun belønnet med masser af ros, kæl og godbidder. Lige nu er hun fuldstændig skudt i Ziwipeak, så det valgte vi at tage med. Bagefter skyndte vi os at gå den anden vej, og hun fulgte med det samme trop. :lun: Vi øvede det et par gange, og hun var hurtig til at finde ud af, at det var sjovest at være hvor vi var. :5up: Hun gik meget tæt på os og var i det hele taget meget opmærksom på, hvad vi lavede og opsøgte opmærksomhed i form af øjenkontakt. Resten af turen gik hun 1-5 meter tæt på os. :5up: Hun var ikke interesseret i at snuse eller vandre ud i det lange græs. Så synes det var meget store fremskridt!

Nu fortsætter vi sådan i små intervaller den næste uge. :-D

Planen er også at bygge noget værdi/spænding op omkring noget legetøj, så det vil jeg starte stille ud med. Mener det var Siri der beskrev i en anden tråd, hvordan man kunne gøre det? Tror vi skal købe sådan en fiskestang. :-D

:banan:

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er begyndt at bruge den metode som du beskriver der Ninjamor, og den virke bare perfekt. :-D

Jeg fandt så også ud af i dag, at den kan være farlig for ejeren af hunden, dog ikke p.g.a hunden, men fordi jeg ikke så mig for :stupid:

Min kærestes hund kan have lidt selektiv hørelse til tider, og derfor er jeg begyndt at bruge den metode, lige på hende. Første gang for nogle dage siden, virkede det perfekt. Nok også fordi det var i dagslys.

I dag dog, var jeg ude på vores aften/nat tur. Der er ret mørkt hvor jeg går, men jeg har en fast rute, så det er normalt ikke noget problem, også selvom det er over bakker, og igennem noget skov. Blackie hunden med selektiv hørelse, og især når det gælder søer og åer, fik den uimodståelig lyst til, at plaske i gennem den å vi gik ved siden af, og da jeg ikke ville have hende til det, sagde jeg først nej, og hun fortsatte. Så tænkte jeg HA!, jeg bruger "gå væk" metoden. Den virkede jo sidst. Så jeg drejede brat fra, og lige direkte ned i en grøft :damn: Det virkede på hunden, hun kom op med det samme, og hen for at se hvad der skete. Thor var vidst også lidt bekymret for mig. Han syntes ihvertfald at det var sært, at mor lå ned.

Så metoden virker perfekt, man skal så bare ikke være en klovn som mig. :blink:

PS: Jeg kom helt hjem, men har vidst fået forstrukket noget i skulder og i ryggen.

Hihihi stakkels dig :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Lyder fedt andre har haft succes med metoden.. Vi er også klar herhjemme.. Har bare lige brug for at få svar på et par spørgsmål inden vi går igang, vi har nemlig rigtig mange gange bare forsøg lidt tilgældigt.. Men nu skal det bare lykkes.. Ninjamor: du skrev at den godbid jeg har dkal matche det jeg vil have hun fravælger. Og så skal jeg lige høre, for i straten vil vi være på en græsmark i lang line eller i hundeskov (fri, hvor hun altid følger fint med) skal vi så strate med det lækreste, eller noget der er lidt mindre lækkert.. Det ultimative er vådmad, og det tønker vi vi i hvert fald vil bruge når hun skal til at være fri i vores grønne område hvor der er lidt flere forstyrrelser.. Men skal vi starte med vådmad eller bare lever, som jeg ved hun også vil komme for?? Giver det mening?

Og så tænker jeg, at når vi nu går fx en time i hundeskoven, skal træningen så vare al den tid, altså skal vi gå modsat hende hver gang hun kommer..? Eller må man gøre det en halv time og så bagefter gå en normal tur rundt på fx en halv time?? Er så spændt på at komme igang.

Du skal tænke på det, som at nu skal du til at grundlægge en ny tankegang , vane om du vil, hos vapsen. Vender vi den om og tænker menneske, vil du så gøre mest for en vingummi eller for en dyr middag på din yndlingsrestaurant? Hvis nu du skulle rense lokummer hele dagen i stedet for at få en god gang massage, ville du så vælge massagen fra for en vingummi eller hellere belønnes for lokumsrensningen med et restaurationsbesøg. "Massagen" repræsenterer her det hunden selv vil, det den skal give afkald på for at komme til dig. Lokumsrensningen repræsenterer den skal yde for belønningen.

Din hund skal have en pop up box i hovedet a,f hvad han får ud af at vælge "massagen" fra, når han hører du kalder. Vingummi - restaurantbesøg? Vingummi - restaurantbesøg?

For at få denne pop up box til faktisk at poppe op ved lyden af indkald, skal der være en stærk overbevisning om at det bedste i verden rammer ham, når han kommer til dig. Altså skemad hvis dette topper kogt lever.

Giver det mening?

I starten, til man har fået plantet pop up boxen godt og grundigt i sin hunds hoved, skal der altså belønnes med det bedste af det bedste hver eneste gang!

Træningen skal vare al den tid hunden er løs eller i langline. Vi skal tænke opdragelse mere end træning her. Det handler om at være konsekvent (ens) i sine tiltag og hvis du f.eks. ikke vil have din hund skal gnave i fingerfilodendronen, skal den forhindres/stoppes hver eneste gang den forsøger. Vi ved at varieret belønning forstærker hundens interesse for en given adfærd og den adfærd vi ikke ønsker forstærket her at at hunden vælger fra at holde øje/følges med os. Derfor ingen varieret belønning endnu = intet valg for hundebassen i situationen.

Så hvis du tænker belønningsprincipper og ser belønningen, som det hunden kan give sig selv (blive væk, snuse osv.) så kan du komme videre.

Hvis jeg har beskrevet det for abstrakt må du sige til

Link til indlæg
Del på andre sites

Jo det gav god mening. Tak. Vi er kommet igang og træner det om eftermiddagen. Nova fatter det 100%. Hver gang hun er fri eller kommer i lang snor kommer hun hen til os og i det vi vender om går hun efter os og hen til os :banan: Men, hvad er så næste skridt? Hvor længe skal vi blive ved på denne måde, hvor vi roser, giver godbid og går den anden vej? Altså hvvornår skal der et ord på?

Og dertil, hvilket ord? Vi har brugt kom, kom så, her, kom kom... Vil gerne bruge et helt nyt ord der endnu ikke er brugt. Men hilket?

Flot trænet, er det ikke sjovt?

Du kan godt sætte lyd på nu.

Selv anvender jeg en lyd som ikke bruges til noget andet. Min lyd er et BUUV, men du kan fint bruge hendes navn, især hvis du først lige pepper det op med navn/godbid, navn/godbid 8 - 10 gange.

Lyden du finder skal siges lige før du vender væk og går fra hende. Sig det kun en gang.

Efter nogle gentagelser laver hun kobling mellem lyden (som bliver til en varselslyd) og at du går fra hende og vælger da selv lyden til som indkaldssignal.

Da hun selv vælger at komme på lyden kan du ikke skælde ud, hvis hun på et senere tidspunkt ikke kommer. Det er jo ikke en lydighedslyd, bare et signal til at "nu smutter jeg".

Det er det stærkeste indkaldssignal jeg har oplevet netop fordi hundene selv vælger det til og når de først har valgt gerne at ville følges, så bliver indkaldet nærmest bare en formsag.

Begynder hun på et tidspunkt at sløje lidt af på den med at komme på kaldet, er det fordi dine aktiveringstilbud ikke er spændende eller mange nok, så hun føler hun selv skal finde aktiviteter.

Sideløbende med introduktion af indkaldslyden skal du til at lave noget mere med hende, når hun kommer/I følges ad.

F.eks. må hun ikke på noget tidspunkt, når hun har fået en godbid bare smutte igen. Gør hun dette, er det kun pga. godbidden hun kommer og hun vælger derefter dig fra. Det har vi ikke lyst til, så træk godbidden og giv hende noget aktivitet, når hun kommer og derefter godbid(der) og vend væk.

Mange hunde er vænnet til at der kun kommer 1 godbid, så de er næsten smuttet igen, inden de har taget godbidden. Giv gerne flere godbidder og lav flere aktiviteter for hvert indkald/når hun kommer af sig selv.

Når hun vælger at følges med dig så beskæft hende med ting hun kan lide og afslut med et "fri" eller hvad du bruger, så hun kan løbe frit. Vil hun ikke forlade dig er det fint nok, det er hendes valg, men lad hende ikke presse godbidder ud af dig når du har givet hende fri.

Prøv også at "tage stand" når hun er ude i linen. Det gør du ved at bøje overkroppen ned og stirre intens på nogle godbidder du har droppet på jorden. Du skal stå lige over godbidderne og må kun se på dem. Når hun kommer hen under dig bakker du lidt og lader hende søge. Gå fra stedet mens hun søger. "Stand" bliver også et stærkt indkaldssignal.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...