Hvordan tackler jeg vores problem?

[Retrieveren]

Jeg har jo en Golden retriever på godt 1,5 år. Han er ret usikker i mødet med fremmede hunde :-/ hvordan tackler jeg det? Synes faktisk måske det langsomt bliver værre, men grundet en lang sugdomsperiode så har han ikke rigtig kunnet være så meget sammen med andre hunde. Jeg vil rigtig gerne at han er social godt fungerende da han er konkurrence hund og mine nerver har det bedst hvis jeg ved at han ikke æder andre hunde.

Jeg kan se at så snart han ser en fremmede hund så bliver han anspændt, halen ryger op, børstet rejses, først i nakken og over halen, men også af og til over hele ryggen. Når den anden hund har passeret (på modsatte fortorv) ryster han sig (tolker det som om at han er meget lettet), og så kan turen fortsætte.

Den anden dag mødte vi en lille hahund som han har mødt en gang før, og som jeg ved er sød så de fik lov at hilse. Der begyndte han at knurre og jeg blev faktisk i tvivl om hans hensigter :-/ vi stod og snakkede lidt og begge hunde blev rolige og ignorerede egebtlig bare hinanden til sidst, og stod begge og snusede lidt, så følte at mødet sluttede positivt. Men det er første gang hvor jeg faktisk har været i tvivl om hans hensigter. Han har flere dårlige oplevelser med i bagagen - desværre.

Han leger godt med dem han kender - dog er han lidt vild så derfor finder vi helst hunde som er ældre end ham og som er gode til at sætte sig selv i respekt på en ordentlig måde, for begge hunde.

 

Kan se at problemet forstærkes jo bedre jeg har fat i ham (i Eks. Snor eller halsbånd) så det prøver jeg så vidt muligt at undgå.

 

Hvordan arbejder jeg med at han bliver mindre usikker overfor andre hunde? Og dermed forebygger at han bliver sur på andre hunde?

 

Hvis der er noget jeg ikke har forklaret så må i lige spørge

[mini-me]

Jeg ville lave aftaler med hunde, som er totalt ligeglade med andre hunde.

Du kan garanteret finde en træningsmakker herinde eller ved opslag i den lokale brugs

[Ninjamor]

Du kan ikke forebygge at han bliver sur på andre hunde som sådan, men hvis du mener det mere generelt er der flere ting du kan gøre.

 

Det er ikke usædvanligt at en grundlæggende usikkerhed overfor andre hunde begynder at vise sig rigtigt omkring den alder han er i nu. En pause har sikkert heller ikke været gavnligt, men det er altså der du står lige nu.

 

Når han ryster sig efter en situation viser det, at han har været anspændt og i konflikt.

Goldens har det jo med at bære halen højere end "de mener" og det kan godt narre både ejer og andre hunde.

 

Var han min hund ville jeg gøre to ting:

 

Dels følges med andre hunde, gerne ældre, på gåture i line uden kontakt en ½ times tid og gerne længere. Derefter kan de hilse på hinanden hvis begge vil og begge virker positive. På dette tidspunkt har hundene oplevet at

 

- Begge ejere taler venligt og positivt til hinanden og til egen hund = God afslappet stemning uden pres

- Hundene har haft rig lejlighed til at snuse i luften og på jorden, så de begge "kender" den anden og derfor kan tage stilling til om de ønsker nærkontakt

- Der er gået god tid siden første syn af hinanden og begge er faldet helt til ro, hvis de var lidt oppe at køre og det er denne stemning hunde bør møde hinanden i.

 

Det er min erfaring at hundemøder går langt bedre, roligere og mere positivt hvis man har givet hundene ½ times tid i hinanden selskab uden nærkontakt, jeg ville ønske flere hundeejere brugte den model.

 

Ud over dette ville jeg opsøge steder hvor der færdes hunde på sikker afstand, dvs. så min hund kunne se dem, en af gangen, men uden at være anspændt. Her ville jeg klikke ham for at se på den anden hund = andre hunde er herlige for de indbringer guf.

En af fordelene ved begge tiltag er at du er i kontrol: Du kan slappe helt af fordi du ved at hundene ikke kommer i nærkontakt medmindre du er helt sikker. I sidstnævnte træningssituation skal hundene ikke mødes, han skal bare se på dem.

En anden kæmpe fordel er den ro han vil være i.

 

Når et hundemøde slutter med rysten af pels, er det mindet om den konflikt en hund tager med sig og genkalder sig ved næste møde. Derfor er det så vigtigt at bruge god tid og ikke forlade situationen før hundene er afslappede igen. Så er det dette minde de tager med sig. Ro og afslappet stemning.

 

Langtidshukommelsen er det vi er oppe imod her og vi skal bruge "reglerne" for afreaktion, hvis vi skal have succes med at lagre de gode minder og ikke kun de dårlige.

 

Giver det mening?

[Ulla H]

Jeg har jo ovetaget flere hunden med denne reaktion på fremmede hunde, især af samme køn.

Og som Ninja skriver er tilvænning vejen frem , altså uden kontakt. Sådan en gåtur, hvor ejerene går og snakker på et par meters afstand og hundenen falder ned, gør med tiden dette mødestress mindre.Nok fordi hundene efterhånden indser, at de ikke skal mødes /konfronterres direkte med hinanden. Afstanden kan jo justeres gradvis efter hundens reaktion.

Det er så ikke en god ide, at hanhunde får lov at markerer ovenpå hinandens tisseafmærkning, det øger spændingen.

[Retrieveren]

Tusinde tak for jeres forslag.

 

Det hele bunder nok også i at jeg er blevet meget bange for fremmede hunde efter et meget grimt overfald da barney var 9 mdr. Så min usikkerhed har helt sikkert smittet af....

 

Derudover så er jeg nu blevet usikker på hvordan barney reagerer og alt den usikkerhed planter jeg jo lige ned i min hund

 

Før barney havde jeg en hund som reagerede meget kraftigt indimellem (altid uden mønster og uden advarsel, det slog ligesom bare klik.) Så derfor er jeg også blevet meget opmærksom på min egen hunds reaktion.

 

Det giver god mening at bevare hans ro. Det er bare svært for den anden hund skal faktisk være langt væk for at han ikke bliver anspændt og ryster sig efter situationen. Andet fortorv er slet ikke langt nok.

 

Men jeg har oplevet at hvis jeg bare kan stå og prop fodre ham mens hunden går forbi på den anden side, så ligger børsterne sig, og han ryster sig ikke bagefter. Er det en ok metode? Altså jeg står bare stille og forlanger intet af ham, men stiller mig tit ind foran ham så jeg bryder den stiren han laver, og så fodre jeg ham bare med den ene godbid efter den anden, sådan at han ikke når at komme i den der usikker-position. Er det en god ide? Han er opmærksom på den anden hund er der, men han undgår øjenkontakten.

 

God ide at gå tur med nogle - den tror jeg faktisk at jeg vil tage til mig. Så kan han nå at se dem an.

 

Synes bare det er så svært når vi bor inde i byen og jævnligt møder hunde der går forbi på modsatte fortorv.

 

Vi skal på skue her i december og det er jeg faktisk spændt på, men tror det bliver rigtig godt til ham. Synes jeg oplever at han er meget anderledes i de situationer hvor der er mange hunde. Også når vi er til træning har jeg ingen problemer. Men i gåturssituationen bliver han død usikker.

 

Jeg tror helt sikkert at han "overdriver" med hans kropssprog. Halen slår nærmest krølle på sig selv og børsterne rejser sig meget let. Men er dog ikke i tvivl om at han simpelthen bliver bange.

 

Altså det er også rigtig svært, for han er rigtig ivrig efter gerne at vil hen til andre hunde og han vil meget gerne hilse. Så er det bare som om at han alligevel ikke helt altid er sikker på situationen.

Når vi ser en anden hund plejer han faktisk at ligge sig ned med hovedet ned mellem forbenene. Når så den anden hund er ca. overfor ham på fortorvet så rejser han sig op og trækker over mod den (i snoren), som om at han gerne vil hilse. og de gange hvor han har fået lov at hilse har han haft lyst til det - han trækker ikke væk.

 

Jeg vil så gerne gøre ham mere sikker i mødet med fremmede hunde.

 

Altså når han så har hilst på andre hunde så vil han utrolig gerne lege. Det er min fornemmelse at han er meget god til hundesprog (men kan være jeg tager fejl). Han respektere knurren ved at vende siden af hovedet til, trække ørene tilbage og evt. gå i legestilling.

 

Det er sørme ikke helt let at forklare hvordan han reagere. Med hunde han er tryg ved, er det jo en helt anden sag. Der er han en værre vildbasse, men med respekt når de siger fra. Det er også lidt svært for han kan ikke lege med alle hunde, da han er lidt hård ved hunde på egen alder. Så derfor prøver jeg at han kun leger med hunde der er lidt ældre end ham som kan sætte nogle grænser da han leger meget fysisk, og kan blive lidt vild. Det samme overfor små hunde. Så derfor er det ikke altid lige nemt at finde legekammerater til ham.

 

Altså nu skal det ikke forståes som om at han er total socialt handicappet, for det synes jeg bestemt ikke han er. Men hans usikkerhed er desværre ved at blive tydligere og tydligere, hvilket jeg synes er synd for ham.

[Retrieveren]

Og så kan jeg lige tilføje at jeg oplever det værst overfor andre hanhunde, men det tror jeg skyldes at de tit "stiller sig lidt an", og det kan jeg se gør ham utryg. Desuden har begge hans dårlige oplevelser været med hanhunde.

 

Det er mest overfor store hunde, men kan se det også er lidt overfor små hunde efterhånden.

[Ninjamor]

Tusinde tak for jeres forslag.

 

Det hele bunder nok også i at jeg er blevet meget bange for fremmede hunde efter et meget grimt overfald da barney var 9 mdr. Så min usikkerhed har helt sikkert smittet af....

 

Derudover så er jeg nu blevet usikker på hvordan barney reagerer og alt den usikkerhed planter jeg jo lige ned i min hund

 

Før barney havde jeg en hund som reagerede meget kraftigt indimellem (altid uden mønster og uden advarsel, det slog ligesom bare klik.) Så derfor er jeg også blevet meget opmærksom på min egen hunds reaktion.

 

Uden at kende din forrige hunds historie, så er der faktisk ofte alligevel et mønster, f.eks. hvis en hund er usikker, utryg, har smerter, er oppe at køre eller andet, så vil den kunne klare x antal af de situationer den reagerer på. Dvs. at en hund f.eks. kan møde 4 hunde og flejne totalt ud ved synet af den 5. Det virker helt umotiveret, men hunden kan bare ikke håndtere mere på dette tidspunkt, den er fyldt til randen og har ikke mere overskud at gøre godt med.

 

Kender du det, at musikken spiller bare lige en anelse for højt? Man kan bare skrue ned, men får det ikke gjort for man er måske slet ikke bevidst om at musikken generer, før man bare ikke kan holde det ud mere og nærmest aggressivt slukker... Jeg tror næppe det kun er mig, der har det sådan med musik eller andet. Sådan tror jeg hunde oplever det også - lige pludseligt er det bare nok og så kommer reaktionen.

 

Det giver god mening at bevare hans ro. Det er bare svært for den anden hund skal faktisk være langt væk for at han ikke bliver anspændt og ryster sig efter situationen. Andet fortorv er slet ikke langt nok.

 

Her er det så du skal tænke på afreaktionen, dvs. blive på stedet til Barney er helt afslappet igen før I går videre.

 

Men jeg har oplevet at hvis jeg bare kan stå og prop fodre ham mens hunden går forbi på den anden side, så ligger børsterne sig, og han ryster sig ikke bagefter. Er det en ok metode? Altså jeg står bare stille og forlanger intet af ham, men stiller mig tit ind foran ham så jeg bryder den stiren han laver, og så fodre jeg ham bare med den ene godbid efter den anden, sådan at han ikke når at komme i den der usikker-position. Er det en god ide? Han er opmærksom på den anden hund er der, men han undgår øjenkontakten.

 

Bliver det bedre fra uge til uge?

Der er både styrker og svagheder ved denne fremgangsmåde.

Styrken er naturligvis at bevare hundens ro og at man har kontrol over situationen.

Svagheden er det sociale pres der kan ligge i det samt hvis fodringen får karakter af total afledning, så han slet ikke ænser den anden hund.

 

Jeg ville selv hellere gøre sådan: Får øje på hund "SEEEEE Barney, den fiiiiine hund" og droppe nogle godbidder på jorden, så han kan søge dem. Derved bliver det ikke en situation med muligt socialt pres (fra dig) og Barney vil virke mere fri i situationen.

Hvis nødvendigt kan godbidderne "kastes" ind i ansigtet på ham, så du er sikker på at han opdager dem.

 

God ide at gå tur med nogle - den tror jeg faktisk at jeg vil tage til mig. Så kan han nå at se dem an.

 

Synes bare det er så svært når vi bor inde i byen og jævnligt møder hunde der går forbi på modsatte fortorv.

 

Her vil jeg så mene at hvis han ikke kan passere en anden hund med en kørebane mellem den uden at han bliver "voldsom", så skal der adfærdsbehandler på.

Hvis han "bare" bliver usikker, så er afreaktionen efterfølgende det vigtigste.

 

Vi skal på skue her i december og det er jeg faktisk spændt på, men tror det bliver rigtig godt til ham. Synes jeg oplever at han er meget anderledes i de situationer hvor der er mange hunde. Også når vi er til træning har jeg ingen problemer. Men i gåturssituationen bliver han død usikker.

 

Den er klassisk!

Når han er sammen med andre hunde ved han, at ligegyldigt hvor han ser hen, ser han en hund. Situationen er 100% forudsigelig hvilket giver tryghed.

På turene ved han aldrig hvornår der dukker hunde op og det giver utryghed.

 

Jeg tror helt sikkert at han "overdriver" med hans kropssprog. Halen slår nærmest krølle på sig selv og børsterne rejser sig meget let. Men er dog ikke i tvivl om at han simpelthen bliver bange.

 

Altså det er også rigtig svært, for han er rigtig ivrig efter gerne at vil hen til andre hunde og han vil meget gerne hilse. Så er det bare som om at han alligevel ikke helt altid er sikker på situationen.

Når vi ser en anden hund plejer han faktisk at ligge sig ned med hovedet ned mellem forbenene. Når så den anden hund er ca. overfor ham på fortorvet så rejser han sig op og trækker over mod den (i snoren), som om at han gerne vil hilse. og de gange hvor han har fået lov at hilse har han haft lyst til det - han trækker ikke væk.

 

Jeg vil så gerne gøre ham mere sikker i mødet med fremmede hunde.

 

Altså når han så har hilst på andre hunde så vil han utrolig gerne lege. Det er min fornemmelse at han er meget god til hundesprog (men kan være jeg tager fejl). Han respektere knurren ved at vende siden af hovedet til, trække ørene tilbage og evt. gå i legestilling.

 

Det er sørme ikke helt let at forklare hvordan han reagere. Med hunde han er tryg ved, er det jo en helt anden sag. Der er han en værre vildbasse, men med respekt når de siger fra. Det er også lidt svært for han kan ikke lege med alle hunde, da han er lidt hård ved hunde på egen alder. Så derfor prøver jeg at han kun leger med hunde der er lidt ældre end ham som kan sætte nogle grænser da han leger meget fysisk, og kan blive lidt vild. Det samme overfor små hunde. Så derfor er det ikke altid lige nemt at finde legekammerater til ham.

 

Altså nu skal det ikke forståes som om at han er total socialt handicappet, for det synes jeg bestemt ikke han er. Men hans usikkerhed er desværre ved at blive tydligere og tydligere, hvilket jeg synes er synd for ham

 

Jeg ville også gerne have at Pelle kunne klare at hilse afbalanceret på alle fremmede hunde. Det kan han ikke og det har jeg så taget konsekvensen af. Vi hilser ikke på tilfældige hunde på nær når det ikke kan undgås.

 

Jeg ville ikke lade Barney selv styre hvem han skulle møde - eller rettere hvornår han skulle det. Jeg ville hellere lære ham en "kom vi går videre" så han hurtigt fandt ud af, at han ikke skal i nærkontakt med hunde I møder. Det vil give ham ro ikke at skulle behøve at tage stilling.

Derfra kan du begynde at bygge lidt op så han møder en hund efter du har givet signal til det. På denne måde bliver situationen forudsigelig for ham. Forudsigelighed giver tryghed - igen Og vi ved jo alle at det handler om at være TRYG

[Retrieveren]

Tak for svar.

Min forrige hund havde en hjerneskade som gjorde at det indimellem bare sagde klik. Ligegyldig hvad jeg gjorde så reagerede han Meget underligt og virkede indimellem selv overrasket over hans reaktion. Havde ham til dyrlæge flere gange og havde adfærdsbehandlere på. Dyrlægen sagde til sidst at det ikke længere var forsvarligt at han var her og jeg var selv klar til at tage beslutningen. Hunden blev 3 år gammel. Jeg var meget bange for at han skulle bide et barn, menneske eller en anden hund. Min dyrlæge fortalte at man så de hunde sjældent og at man ikke kunne medicinere dem. Nå men det er en længere historie. Er stadig idag meget glad for den beslutning jeg tog.

 

Altså barney kan godt se dem på modsatte fortorv og rejser så blot børster og ryster sig efterfølgende. Knurren kommer hvis vi skal passere andre på en sti eller lignende, hvor jeg er nød til at korte snoren meget ind for at forhindre at han hilser på den anden hund. Så føler han sig i stedet låst fast og reagere ud fra det.

Jeg har lidt på fornemmelsen at jeg måske er kommet til at beskrive ham værre end han er. Han knurre men ikke sådan at jeg tænker at han ville æde den anden hund. Mere sådan en usikker knurren.

 

Han får sjældent lov at hilse på andre hunde på gåtur. Som regel stopper vi op til de er gået forbi, fordi barney ligger sig helt fladt ned og ikke vil gå videre før hunden enten har passeret eller de har hilst. Som regel sker det første.

 

Jeg mødte idag en del hunde på gåturen. Han er ret ligeglad med både bold og godbidder, så selvom jeg prøvede at lave søge øvelse så gad han ikke. Han vil knap nok tage godbidder fra min hånd og han er derfor svær at aflede. Vi kom noget af turen til at gå langt bag en anden hund og der var han opmærksom men kunne stadig afledes og rejste ikke børster. Så det var en succes

 

Og så kom vi til et sted hvor to hunde gøede bag en hæk. Det er svært for barney at passere sådan en hæk uden rejste børster (specielt efter en hund faktisk sprang ud og bed ham i en sådan situation). Men vi startede på god afstand bevæbnet med klikker og en stor dåse hundemad med en ske i. Og så gik vi langsomt et skridt nærmere, lavede en kontakt øvelse eller en sit øvelse, og så gik vi et skidt videre og samme procedure. Han knurrede i alt to gange men var meget nem at aflede og hans børster blev nede hele vejen forbi hækken. Vi blev ved at lave sit eller kontakt og efter kort tid bød han selv ind med adfærd selvom hundene stadig var bag hækken. (vi var nok 4 meter fra hækken - var gået helt over i den anden side). Da vi nåede enden af hækken virkede barney fokuseret på mig og hans børster lå

Fladt ned. Og så legede vi lidt med hans bold og gik videre.

Og de to hunde bag hækken opgav at gø - de kunne simpelthen ikke forstå at vi dog ikke forsvandt - de sagde jo "skrid".

Så tænker det måske er vejen frem. Noget virkelg ekstra lækkert med og så forlange en meget nem øvelse og mega belønning. Vil så gerne tage de lidt i opløbet så det ikke bliver værre.

 

Men altså vi kan også møde hunde som han bare straks vil hilse på, så måske kommer det også lidt an på deres fremtoning.

 

Vi har i hvert fald fået lid at arbejde med og jeg vil ligge meget vægt på at roen er meget vigtig. Jeg prøver at nå det punkt hvor han ikke rejser børster, for det er ligesom mit signal synes jeg.

 

Og i mødet med nye legekammerater vil jeg lufte sammen i snor først.

 

Han behøver ikke at hilse på alle hunde eller elske fremmede hunde. Det har jeg ikke behov for. Men den dag vi står tæt til et stævne eller der kommer en løs hund, så må han venligst gerne opfører sig pænt. Det er mit behov. Og så vil jeg gerne nå dertil hvor han kan gå forbi andre hunde og være tryg - for hans skyld. Det er synd han blier bange hver gang han ser en hund på gåtur.

 

Ved altså ikk om bange er det rigtige ord. For han vil jo også gerne snakke med den, lege og hilse. Men samtidig virker han lidt utryg.

[Ninjamor]

Tak for svar.

Min forrige hund havde en hjerneskade som gjorde at det indimellem bare sagde klik. Ligegyldig hvad jeg gjorde så reagerede han Meget underligt og virkede indimellem selv overrasket over hans reaktion. Havde ham til dyrlæge flere gange og havde adfærdsbehandlere på. Dyrlægen sagde til sidst at det ikke længere var forsvarligt at han var her og jeg var selv klar til at tage beslutningen. Hunden blev 3 år gammel. Jeg var meget bange for at han skulle bide et barn, menneske eller en anden hund. Min dyrlæge fortalte at man så de hunde sjældent og at man ikke kunne medicinere dem. Nå men det er en længere historie. Er stadig idag meget glad for den beslutning jeg tog.

 

Det lyder også som den bedste beslutning

 

Altså barney kan godt se dem på modsatte fortorv og rejser så blot børster og ryster sig efterfølgende. Knurren kommer hvis vi skal passere andre på en sti eller lignende, hvor jeg er nød til at korte snoren meget ind for at forhindre at han hilser på den anden hund. Så føler han sig i stedet låst fast og reagere ud fra det.

Jeg har lidt på fornemmelsen at jeg måske er kommet til at beskrive ham værre end han er. Han knurre men ikke sådan at jeg tænker at han ville æde den anden hund. Mere sådan en usikker knurren.

 

Det var det jeg ville vide

 

Selv ville jeg absolut undgå disse smalle stier, ja jeg gør det faktisk medmindre de er så korte, at jeg kan se vi kan nå igennem uden konfronterende hunde. Igen situationskontrol, DIN kontrol og overblik er alfa og omega for hvis du ikke føler dig tryg i situationen kan du ikke vejlede Barney optimalt.

 

Han får sjældent lov at hilse på andre hunde på gåtur. Som regel stopper vi op til de er gået forbi, fordi barney ligger sig helt fladt ned og ikke vil gå videre før hunden enten har passeret eller de har hilst. Som regel sker det første.

 

I den situation ville jeg selv ikke tillade det, altså at Pelle lagde sig ned. Dermed er al kontrol med situationen ude af mine hænder og Pelle ville selv skulle klare ærterne (har udspillet) det er der ikke brug for, når der er utryghed involveret.

 

Jeg mødte idag en del hunde på gåturen. Han er ret ligeglad med både bold og godbidder, så selvom jeg prøvede at lave søge øvelse så gad han ikke. Han vil knap nok tage godbidder fra min hånd og han er derfor svær at aflede. Vi kom noget af turen til at gå langt bag en anden hund og der var han opmærksom men kunne stadig afledes og rejste ikke børster. Så det var en succes

 

Det plejer at virke ret godt at gå bagved på nogen afstand

 

Og så kom vi til et sted hvor to hunde gøede bag en hæk. Det er svært for barney at passere sådan en hæk uden rejste børster (specielt efter en hund faktisk sprang ud og bed ham i en sådan situation). Men vi startede på god afstand bevæbnet med klikker og en stor dåse hundemad med en ske i. Og så gik vi langsomt et skridt nærmere, lavede en kontakt øvelse eller en sit øvelse, og så gik vi et skidt videre og samme procedure. Han knurrede i alt to gange men var meget nem at aflede og hans børster blev nede hele vejen forbi hækken. Vi blev ved at lave sit eller kontakt og efter kort tid bød han selv ind med adfærd selvom hundene stadig var bag hækken. (vi var nok 4 meter fra hækken - var gået helt over i den anden side). Da vi nåede enden af hækken virkede barney fokuseret på mig og hans børster lå

Fladt ned. Og så legede vi lidt med hans bold og gik videre.

Og de to hunde bag hækken opgav at gø - de kunne simpelthen ikke forstå at vi dog ikke forsvandt - de sagde jo "skrid".

 

Flot arbejdet!

Jeg bliver også gerne på stedet selvom hunden bag hækken knalder ud

 

Så tænker det måske er vejen frem. Noget virkelg ekstra lækkert med og så forlange en meget nem øvelse og mega belønning. Vil så gerne tage de lidt i opløbet så det ikke bliver værre.

 

 

Det lyder som om det virker med skemad

 

Men altså vi kan også møde hunde som han bare straks vil hilse på, så måske kommer det også lidt an på deres fremtoning.

 

Vi har i hvert fald fået lid at arbejde med og jeg vil ligge meget vægt på at roen er meget vigtig. Jeg prøver at nå det punkt hvor han ikke rejser børster, for det er ligesom mit signal synes jeg.

 

Og i mødet med nye legekammerater vil jeg lufte sammen i snor først.

 

Han behøver ikke at hilse på alle hunde eller elske fremmede hunde. Det har jeg ikke behov for. Men den dag vi står tæt til et stævne eller der kommer en løs hund, så må han venligst gerne opfører sig pænt. Det er mit behov. Og så vil jeg gerne nå dertil hvor han kan gå forbi andre hunde og være tryg - for hans skyld. Det er synd han blier bange hver gang han ser en hund på gåtur.

 

Ved altså ikk om bange er det rigtige ord. For han vil jo også gerne snakke med den, lege og hilse. Men samtidig virker han lidt utryg

 

Mht. usikker, utryg, bange eller hvordan vi gradinddeler det, så vil de fleste hunde som har sådanne følelser op til et vist niveau, stadig søge hen til artsfæller om ikke andet så for at blive forsikret om den andens ufarlighed, så hundene er noget ambivalente i situationen

 

God træning, jeg ser frem til nogle gode opdateringer

[Ulla H]

Da jeg fik Victor lavede han jo også udfald mod fremmede tæver, eller blev ophidset af dem på¨andet fortov.Men med de tæver ,der var i huset da han kom var der intet. Så vi startede jo med at have ham i snor, på grønne områder med mine og andre tæver løse, til han kendte dem.

Med sådan en hund ville jeg altid skifte fortov, hvis den fremmede kommer mod een, så der ingen tæt øjenkontakt er mulig.Og på stier en stor bue udernom. Men han smed sig hellerikke ned. K;

Kunne du ikke prøve ved sådanne møder at vende 180 grader i god tid, gå tilbage så få ham med. Uden han smider sig. Jeg ved godt, at det er ubehageligt for ham at have en hund bagved, men hvis man kunne nå at komme ud til en side eller andet , kunne denne smiden sig måske undgåes.

Utrygge hunde er ofte bange for møder med mig, 6 hunde er for uoverskueligt.Desværre prøver folk tit af flå dem med, jeg må ofte råbe." stå stille din hund er bange" jeg passerer udenom med afstand , så den har dem foran sig og kan se , de går videre. Dette, når folk går meget langsommerer end mig. Ofte ,når folk kommer mod mig ,skifter de fortov hurtigere end jeg kan,.

[Retrieveren]

Da jeg fik Victor lavede han jo også udfald mod fremmede tæver, eller blev ophidset af dem på¨andet fortov.Men med de tæver ,der var i huset da han kom var der intet. Så vi startede jo med at have ham i snor, på grønne områder med mine og andre tæver løse, til han kendte dem.

Med sådan en hund ville jeg altid skifte fortov, hvis den fremmede kommer mod een, så der ingen tæt øjenkontakt er mulig.Og på stier en stor bue udernom. Men han smed sig hellerikke ned. K;

Kunne du ikke prøve ved sådanne møder at vende 180 grader i god tid, gå tilbage så få ham med. Uden han smider sig. Jeg ved godt, at det er ubehageligt for ham at have en hund bagved, men hvis man kunne nå at komme ud til en side eller andet , kunne denne smiden sig måske undgåes.

Utrygge hunde er ofte bange for møder med mig, 6 hunde er for uoverskueligt.Desværre prøver folk tit af flå dem med, jeg må ofte råbe." stå stille din hund er bange" jeg passerer udenom med afstand , så den har dem foran sig og kan se , de går videre. Dette, når folk går meget langsommerer end mig. Ofte ,når folk kommer mod mig ,skifter de fortov hurtigere end jeg kan,.

 

Mange tak for dine erfaringer. Heldigvis synes jeg ikke Barney som sådan laver udfald. Jeg prøver ikke at trække ham med (hvilket i øvrigt også er umuligt). Jeg skifter altid fortov for at komme længst muligt væk. Måske en god ide at skynde sig at gå den anden vej til man kan komme på sikker afstand.

 

Tak for alle dine gode råd.

[Retrieveren]

Det lyder også som den bedste beslutning

 

 

 

Det var det jeg ville vide

 

Selv ville jeg absolut undgå disse smalle stier, ja jeg gør det faktisk medmindre de er så korte, at jeg kan se vi kan nå igennem uden konfronterende hunde. Igen situationskontrol, DIN kontrol og overblik er alfa og omega for hvis du ikke føler dig tryg i situationen kan du ikke vejlede Barney optimalt.

 

 

 

I den situation ville jeg selv ikke tillade det, altså at Pelle lagde sig ned. Dermed er al kontrol med situationen ude af mine hænder og Pelle ville selv skulle klare ærterne (har udspillet) det er der ikke brug for, når der er utryghed involveret.

 

 

 

Det plejer at virke ret godt at gå bagved på nogen afstand

 

 

 

Flot arbejdet!

Jeg bliver også gerne på stedet selvom hunden bag hækken knalder ud

 

 

 

 

Det lyder som om det virker med skemad

 

 

 

Mht. usikker, utryg, bange eller hvordan vi gradinddeler det, så vil de fleste hunde som har sådanne følelser op til et vist niveau, stadig søge hen til artsfæller om ikke andet så for at blive forsikret om den andens ufarlighed, så hundene er noget ambivalente i situationen

 

God træning, jeg ser frem til nogle gode opdateringer

 

Mange tak for alle dine gode råd. Det er dejligt at høre om man gør noget af det rigtige... Tror du det er muligt at få vendt det nu (altså udfra det du kan se i min beskrivelse), så han bliver mere tryg i fremtiden? eller vil det altid side i ham?

 

Jeg skal nok opdatere når der bliver noget at opdatere om synes indimellem stadig det er lidt svært hvad man præcist skal gøre i situationen. Synes absolut situationerne med hund bag hæk er lettest, da jeg kan styre tempoet, afstanden, og hvornår vi er "færdige" med træningen. Godt nok er det lidt synd for hundene bag hækken, men jeg er vel nød til først og fremmest at tage mig af min egen hund. Og faktisk fik jeg trænet dem lidt også - for de fandt ud af at det slet slet slet ikke kunne betale sig at gø De lignede virkelig nogen som tænkte: "hvorfor går de ikke væk?!"

 

Og nå ja - så koncentrerer jeg mig meget om at slappe af og tage dybe vejrtrækninger når vi ser en anden hund, for selv at være afslappet. Håber virkelig det virker. For selvom han ikke laver udfald eller er til fare for nogen, så er det synd for ham og det skal altså helst løses. Håber det kan lykkedes.

[Ulla H]

Jeg tror ikke helt på, at man kan lave noget positivt mht at træne hundenærvær ved en låge med gøende hunde bag.Ihvertfald ikke uden for min låge.

Mine er kun ved vejen, når jeg er i haven og fordi garagen med haveredskaber er ved indkørsel fra lågen.

Når der kommer hund på vejen , vil een gø voldsomt og de andre kommer til. Mine lyder og ser virkelig gale ud, og hvis en kom så tæt på, at snuden stak ind gemmen tremmerne blev den bidt.

Mine er helt uigenkendelige i forhold til at møde samme hund i den anden ende af vejen.

[Ninjamor]

Jeg tror ikke helt på, at man kan lave noget positivt mht at træne hundenærvær ved en låge med gøende hunde bag.Ihvertfald ikke uden for min låge.

Mine er kun ved vejen, når jeg er i haven og fordi garagen med haveredskaber er ved indkørsel fra lågen.

Når der kommer hund på vejen , vil een gø voldsomt og de andre kommer til. Mine lyder og ser virkelig gale ud, og hvis en kom så tæt på, at snuden stak ind gemmen tremmerne blev den bidt.

Mine er helt uigenkendelige i forhold til at møde samme hund i den anden ende af vejen.

 

Når de er flere hidser de jo hinanden op, men ellers har jeg haft stor succes med at kaste lækre godbidder ind til en hund i en have vi skal passere for at komme i parken. En goldenhan på Pelles alder som kom farende og gøede ad os. Pelle syntes tydeligt det var ubehageligt og måske især fordi haven ligger forhøjet fra stiens niveau, så hunden synes ekstra stor.

Jeg kastede lækre godbidder ind til hunden og efter nogen tid gøede han ikke, men ventede på gufferne der hvor jeg plejede at kaste dem.

Nu er der kommet en til hundl og den gør heller ikke ad os.

 

Hvis min datter går forbi med Pelle får hun den helt store tur, så hundene har åbenbart det samlede billede af Pelle og mig i hovedet

[Retrieveren]

Ulla: jeg holder selvfølgelig afstand til hækken og lader ham ikke stikke næsen ind til fremmede hunde. Fordelen er bare at jeg selv kan styre afstand og tid, hvilket er optimalt. Det er lidt synd for hundene i haven, men på den anden side er det jo også synd for min hund at han er utryg ved at gå forbi hvor der er larmende hunde bag hækken.

 

Og jeg går altså ikke efter de hække hvor der er larmende hunde bag. Det et kun hvis vi skal forbi et sted hvor de alligevel er - så bruger vi dem til træning. Så hvis jeg skulle forbi din hæk så ville jeg klart gøre alt hvad jeg kunne for at min hund følte dig tryg forbi hækken. Og ja det vil tage mig lidt længere tid at passere hækken, end hvis jeg bare trak i min utrygge hund og kom forbi.

Håber du forstår meningen men jeg vil jo ikke træne at andre hunde er det bedste i verden - jeg vil gerne træne at han går forbi andre hunde og er rolig

[Louisen]

For nogle måneder siden lå Taiki vandret i luften og gøede vildt, gjorde udfald osv. imod nogle hunde. I dag kan han godt fokusere MEGET på dem, men han går fint med og han kan kun lige finde på at knurre lidt af dem, hvor jeg siger "Nej" og får ham i en pladsposition i sikker afstand (dette sker ikke kun for at opnå kontrol med situationen, men også for at skabe afstand til den anden hund, så Taiki slapper mere af). Vi har i lang tid undgået alle hunde som vi ikke var sikre på ville resultere i et 100% positivt hundemøde og skal vi hilse på en hund, snakker jeg altid overdrevent optimistisk til/om den i lyse toner, for det gør at Taiki har en langt mere positiv indstilling fra begyndelsen.

 

 

Jeg ved ikke om du skal bruge samme fremgangsmåde som os, vi havde jo en adfærdsterapeut på Taiki. Men jeg vil bare sige, at det KAN lade sig gøre at vende skuden, hvis man er tålmodig og dedikeret.

Taiki blev overfaldet (ret alvorligt/traumatiserende, faktisk) et par gange og var samtidig i den begyndende kønsmodning, så det var en meget svær tid for ham (og os). Men der er bestemt også håb i jeres tilfælde, tænker jeg.

[Ulla H]

Til retriveren.

Selvfølgelig forstår jeg , at du skal forbi. Jeg skal da også forbi haver med gøende hunde, kan jo ikke gå flere kilometers omvej for at undgå dette og ja - mine synes da også det er ubehageligt. Især , fordi de er i snor.

[Retrieveren]

Ulla: ja det er lidt en "dum" situation egentlig :hmm: tænker at man ikke kan gøre så meget andet end at give sin egen hund positive associationer når man skal forbi sådanne steder

 

Louisen: mange tak for håbet. Dejligt at høre at det kan lade sig gøre. Det er jo bedst for både ens egen hund og en selv.

 

 

"alle": opdateringen fra idag. Vi kom gående og da vi går forbi et sted er der desværre et par hunde der går amok (et sted jeg ikke lige havde regnet med det), og da når han at rejse børster og blive usikker :-/

 

Til gengæld møder vi senere på turen flere hunde (dog på rigtig god afstand), hvor han tager fin kontakt og ikke når at rejse børster, og hvor han har fokus på mig. Desværre ryster han sig alligevel efter det ene møde, så må gøre mig endnu mere umage. Men det andet møde gik rigtig fint og han klarede det flot

 

Og så var vi et sted hvor han kunne gå frit. Det var tusmørke, men kunne se at der kom en anden hund et stykke væk. Barney opdagede den også, men kom pænt da jeg kaldte på ham, og så satte jeg ham i snor, og gik ind i siden bevæbnet med klikker og godbidder.

Dog kom den anden hund imod os (uden snor og uden at blive kaldt hjem), men jeg opdagede at det var en vi kendte og som barney har leget med før, så tog snoren af ham og de legede i 2 minutter (rigtig god og fornuftig leg - det var en tæve på 4 år), og mens vi stod og snakkede lidt så gik hundene i snus gik bare lidt rundt og undersøgte og sådan sluttede mødet, så det synes jeg er rigtig positivt! Dejlig roligt og det var helt sikkert en positiv oplevelse. Hunden var så heller ikke fremmede for ham, men det er nu flere måneder siden de sidst har set hinanden.

 

Jeg prøver stadig at tænke meget på rolig vejrtrækning og så belønne ham ud af situationen. Måske det bare er mig, men synes allerede at han har fanget det en lille bitte smule, så er spændt på hvor meget han har fanget om en uge.

 

Så nu håber jeg bare at vi ikke møder løse hunde, (har specielt 1 i tankerne), og så fortsætter den gode udvikling forhåbentlig.

 

Det jeg tænker mest over at prøve at huske er at få roen.

 

Men ihh hvor jeg glæder mig til at vi når dertil hvor vi kan få forbi og så belønne for god opførsel EFTER vi har passeret! Det bliver virkelig dejligt. synes stadig det er svært at aflede fordi han ikke er så madglad og er MEGET fokuseret på den anden hund. Men vi prøver

[Retrieveren]

Så er det vist på tide med en opdatering.

Igår synes jeg for første gang at mit arbejde bar lidt frugt. Der kom en lille hund imod os (på en forholdsvis bred sti - kan nærmest ikke undgå stier her hvor vi bor, uden at skal gå store omveje :-/ ).

 

Barney stoppede op da han så den og tog selv kontakt til mig. Det var vildt fedt. Stillede mig ind foran ham for sådan fungere det bedst og beder ham om lette simple ting. Det virker bare. Han var helt rolig indtil den lille hund blev arrig (tror den var bange for andre hunde), og snerrede og gøede. Det var SVÆRT for Barney, men han klarede det og blev siddende. Da den gik lige forbi (der var et par meter imellem os), fik barney lov at slikke i bøtten med lækkerier, da jeg kunne mærke at det var for svært for ham. Det holdt ham så i ro, og da den var gået forbi (1 meter forbi), så tog jeg bøtten igen og "trænede" videre inden vi fortsatte vores gåtur. Så det var rigtig god træning.

 

Det er stadig svært for ham, men jeg synes godt jeg kan mærke det er blevet lettere. Det er nok en større udfordring end jeg først lige havde regnet med, men vi skal nok nå i mål. Han er sej ham Barney. Det er heldigvis stadig kun i gåturs situationen han reagere kraftigt, ikke når vi er steder med mange hunde. Han kan godt reagere en smule, men det er lige som om han der er meget mere selvsikker og tror på at hundene er venlige overfor ham.

 

Det sværeste er hvis vi er ved at gå forbi en have, og der så er en hund der pludselig komemr springende og går gø-amok. Det er stadig alt for svært for Barney. Jeg prøver at undgå det, men har nu to gange oplevet det ved haven hvor jeg aldrig før har set hunde. Og så har de først gjort det lige når vi var ud for hækken - ikke før, så vi var forberedt. Så det skal der stadig arbejdes på. Men han er bestemt blevet bedre. Glæder mig rigtig meget til at han kan gå pænt forbi de andre uden problemer, og så få sin belønning, men det kommer til at vare lidt.

[Ninjamor]

Dejligt med synlige fremskridt

 

Du skal måske tænke lidt på, at når du beder Barney sætte sig, er han fysisk låst i situationen, hvilket giver dig kontrol, men ham sikkert en fornemmelse af manglende kontrol.

 

Kan han ikke bare stå op?

[Retrieveren]

Ninjamor: jeg siger sit og klikker med det samme. Klik betyder at øvelsen er færdig. Så han bliver ikke låst fast i sitten, den er bare for at aktivere ham og den er nem for ham synes han er meget lettere at få kontakt med hvis jeg står og laver sådanne små øvelser med ham mens andre går forbi sådan at han skal koncentrere sig om at "arbejde". Står han bare så er det sværer synes jeg. Så vi repetere egebtlig bare en masse sit. Er det en skidt ide?

[Ninjamor]

Ninjamor: jeg siger sit og klikker med det samme. Klik betyder at øvelsen er færdig. Så han bliver ikke låst fast i sitten, den er bare for at aktivere ham og den er nem for ham synes han er meget lettere at få kontakt med hvis jeg står og laver sådanne små øvelser med ham mens andre går forbi sådan at han skal koncentrere sig om at "arbejde". Står han bare så er det sværer synes jeg. Så vi repetere egebtlig bare en masse sit. Er det en skidt ide?

 

Jeg synes det lyder fint Jeg har bare så megen dårlig erfaring med hunde som har været fysisk (og mentalt) låst i en sit eller dæk i situationer de er utrygge ved. Det ophober frustrationer og ofte revner ballonen med et brag på et tidspunkt.

[Retrieveren]

Tak for svar. Jamen det er virkerlig kun fordi det er lettest når han er aktiveret. Han kan endnu ikke bare gå pænt forbi.

 

Men kan da også prøve at finde på andre ting, det er bare let med sit fordi den kan han i søvne så selvom han er optaget af en anden hund så sitter han og jeg kan komme til at belønne ham og så er vi ligesom igang

[Retrieveren]

Nu er jeg altså nød til lige at spørge igen.

 

Vi har lige været på morgen gåtur hvor vi møder en lille bomuldshundehvalp. Den går meget forsigtigt ved sin ejers ene ben, og længst væk fra Barney. Den er tydeligvis lidt usikker på den store hund, men går lige så stille og pænt forbi og viser små hvalpe-dæmpende-signaler.

 

Barney reagere ved at han super gerne vil han og snakke med den her lille hund, han har rejste børster, siger en brummelyd (ikke knurre, mere sådan en "jeg vil gerne snakke med dig lyd", jeg kan tydeligt høre forskel). Jeg snakker stille til Barney om at det sørme er en fiiin hund som ikke gør ham noget, og damen stopper kort op og spørger om han har haft en dårlig oplevelse siden jeg siger til ham at hvalpen ikke gør noget. Vi snakker lige sammen i 30 sek. hvor hvalpen holder sig på afstand og barney MEGET gerne vil hen og snakke.

Efter oplevelsen ryster barney lige pelsen på plads og vi kan gå videre.

 

Så er det bare jeg tænker at han da vel for pokker ikke er bange for en hundehvalp?! Jeg ser ham som værende god til at aflæse andre hunde, altså at han ikke har problemer med hundesproget, og synes også at han selv er god til at vise sit sprog.

 

Kan det være blevet en "dårlig vane" at pelsen lige skal rystes på plads efter mødet med en anden hund?

Han har altid (siden han var lille) haft tendens til at rejse børsterne, ikke nødvendigvis overfor andre hunde, men bare sådan generelt. Kan det være at han gør det når han bliver oppe at køre over at se en anden hund? Altså at han hverken er usikker eller noget, men simpelthen blot er "begejstret" over at se en legekammerat?

 

Han er en meget social hund, og elsker at lege med andre hunde.

Idag på morgenturen er jeg slet ikke i tvivl om at hvis han havde fået lov at komme hen og hilse, så havde barney stået med logrende hale, ørene fremme og begyndende lege-position overfor den her lille hund. Altså helt anderledes end hvis vi møder en voksen hanhund, hvor han ville stå helt stift, ørene tilbage og være trykket og usikker. Er slet ikke i tvivl om at han i den situation virkelig er usikker og trykket.

Det samme når vi går forbi en have hvor der kommer en gøende hund ud. Her bliver han også bange for at den vil angribe og hans reaktion er en helt anden.

 

Suk, synes det er svært med ham. Tænker i hvert fald ikke at han var bange for den lille hund, men hans reaktionsmønster var jo lidt henad en bange hund? Men slet ikke som når jeg ikke er i tvivl om at han bliver bange...

[Retrieveren]

Så er der lige en lille opdatering

 

Barney gør store fremskidt!

Den anden dag kunne jeg stille mig ind til siden af fortorvet og holde kontakt til ham, mens en anden hund passerede. Vi kan nu passere hunde på modsatte fortorv hvor han går ved siden af mig og kigger skiftevis på mig og den anden hund, men er meget mere rolig og ligger sig ikke ned.

 

Han bliver stadig bange hvis der kommer andre hunde farende når vi er lige ud for en have, men ikke mere end jeg hurtigt kan genvinde kontakten og få ham med videre med kontakt.

 

Det er meget store fremskridt og det er virkelig dejligt! Før hadede jeg at møde hunde - nu elsker jeg det, for så kan jeg lige træne og vi opnår nærmest altid succes Det er simpelthen så dejligt!

 

Så nu fortsætter vi det gode arbejde og så bliver han endnu bedre.

 

Igår da vi var ved dyrlægen kommer vi ind i et venteværelse med 3 andre hunde og en kat. En af hundene begynder at knurre, og barney sagde en kort brumme lyd, men kom så i tanke om at det nok kunne betale sig at kigge op på mig, så det gjorde han. Stor ros og godbidder. Vi gik så hen og satte os, og kort efter lå barney helt rolig på gulvet og betragtede blot stille de nye hunde som kom og gik henne ved indgangen. Han var rolig og fattet, og helt afslappet.

 

Så skønt der er sket fremskridt