Udstationerings hvalp.

[Drentsche]

Jeg har fundet en rigtig sød og meget hunde erfaren værtsfamilie til en hanhvalp fra Katla's kommende kuld. jeg har ikke prøvet at udstationere før, så jeg er meget spændt på hvordan samarbejdet bliver.

De giver selvfølgelig ikke noget for hvalpen, men skal klare dyrlæge udgifter, forsikringer og foder.

Jeg klarer de test/undersøgelser der skal til, f.eks HD, øjenlysning og hvad jeg ellers gerne vil have undersøgt. Jeg trimmer og passer i ferier, hvis der er mulighed for det, udstillinger som jeg tager ham på, er selvfølgelig også på min regning.

Jeg bruger DKK's formular/udstationeringsaftale.

Jeg har overvejet, at hunden overgår til dem når den er 5 år, eller efter 2 kuld, men jeg sidder så og tænker, hvis jeg får lavet en rigtig god hanhund, så topper han jo, når han er 5 år og 2 kuld for en hanhund er jo ikke meget.

 

Skal jeg ændre det? Er der nogen af jer, der evt. har haft udstationerings hund, eller selv har prøvet at udstationere, hvad har I haft af aftale?

[Hopsa]

Jeg har nogle hunde på foder, der delejes og overgår derfor ikke til udstationeringshjemmet ved en bestemt alder, men er "vores" hund hele levetiden. Jeg har kun brugt folk som tidligere har købt hvalp af mig og der igennem er blevet gode venner. Jeg tør ikke/har ikke lyst til at sende mit fremtidige avlsmateriale hjem til fremmede.

Hundene bor hos familier som i forvejen interesserer for at arbejde med hundene på samme måde som mig selv, og de har osse udstilling som hobby. Der er tale om 3 hanhunde og 1 tæve, ingen bor hos avlsinteresserede. Mine tæver får ikke mere end to kuld og de to kuld laves her hos mig, hendes familie kan frit vælge en hvalp fra begge kuld hvis det har interesse. Mine hanhunde parrer stort set kun mine egne tæver, men laver de en parring uden for mit opdræt deler jeg betalingen jeg får med hundens fodervært.

[Petrine]

Zamzam var cirka sådan en, bare ikke hvalp da vi fik ham, han er jo endt med at blive kastreret, synes vi har talt fint sammen, det var fint for mig, at jeg resten af hans dage skulle være 'afhængig' af sælgers krav og de gav fint slip på ham og lod mig kastrere ham. Så du kunne jo skrive det ind, som om han blev den perfekte han og hvis det viser sig, at to kuld er rigeligt, kan kontrakten vel altid annuleres / ændres, hvis begge er enige? Og forklare køber hvordan og hvorfor, uden at love dem, at han ville blive deres om 5 år.

[kennel-lowchen]

Jeg har haft et par stykker eller 4 udstationeret..Og jeg siger som Hopsa. Fremover bliver det kun til folk som jeg virkelig stoler på og er sikre på er mine venner..2 af dem har jeg ikke haft andet end ballade med.. Så har de ikke tid til at han parrer mine tæver, så er er det ene og det andet galt..Den 3 blev pludselig kastreret og det var jo ligesom det..Og ja jeg kunne da lægge sag an mod dem men det fik jeg ikke hundens kugler tilbage af.. Og de havde sadsynligvis aldrig betalt en krone..

Den 4 går det rigtig godt med..Vi snakker godt sammen og der er ingen ballade..Andet end at hunden overhovedet ikke interesserer sig for damehunde Så det giver jo lidt sig selv med ham..

 

Jeg brugte DKK udstationeringsaftale og jeg satte antal parringer på og hvor lang tid det gjaldt.. Jeg føler ikke for at binde folk for livstid..

 

Men jeg tror ALDRIG nogensinde jeg gør det igen..

[Drentsche]

På et tidspunkt overvejede at få en tæve udstationeret, men er blevet enig med mig selv om, at det ville aldrig gå, på en eller anden vis, mener jeg, at det ville være anderledes med en hanhund, men nu må vi jo se, jeg er ihvertfald klar over at alt skal skrives ned så det ikke kan misforståes. Jeg må nok lige tænke lidt over det med alderen og antal parringer igen, så jeg selv bliver tilfreds, men det andet med forsikringer/dyrlæge og foder er vel rimeligt nok?

[Petrine]

Vi fik også tilbudt et par tæver, men nej, det går slet ikke, kunne ALDRIG aflevere hende tilbage, mens hun fik sit kuld. Og jo, det med betaling af foder etc er præcis som min aftale var og jeg var ret godt tilfreds (gav forøvrigt 3.000 for Zamzam, i bagspejlet tror jeg godt prisen kunne være pruttet ned, men sådan er jeg ikke ).

 

Alfa og omega for mig, var at vi kunne tale pænt sammen uden at blive uvenner, at jeg turde spørge om kastrering, uden at frygte jeg blev halshugget bare for at spørge. Jeg googlede opdrætteren og fandt ingen kunder, der brokkede sig over dem. Der var en ny opdrætter, der lavede en tråd her på hf engang, hun var så kampklar fra starten, jeg ville aldrig turde lave udstationering med den slags. Så var kontraktens detaljer mindre væsentlige.

[Hopsa]

På et tidspunkt overvejede at få en tæve udstationeret, men er blevet enig med mig selv om, at det ville aldrig gå, på en eller anden vis, mener jeg, at det ville være anderledes med en hanhund, men nu må vi jo se, jeg er ihvertfald klar over at alt skal skrives ned så det ikke kan misforståes. Jeg må nok lige tænke lidt over det med alderen og antal parringer igen, så jeg selv bliver tilfreds, men det andet med forsikringer/dyrlæge og foder er vel rimeligt nok?

 

Det er helt klart at foretrække at sætte hanhunde på foder, de kan jo parre hvor det skal være det har ingen betydning for noget. Jeg har udelukkende sat en tæve på foder fordi det foregår hos min bedste ven som bor en halv time fra mig og kommer i mit hus (med hunden) hver uge. Hun har deltaget ved mine kuld siden hun købte sin første hvalp af mig og ved 100% hvad her foregår i de 8 uger vores fælles tæve kommer til at ligge med hvalpe her.

 

Jeg ville aldrig sætte en tæve hjem til en der ikke havde mulighed for at komme her så ofte, at hunden følte mit hjem som værende hendes andet hjem.

[Ulla H]

Jeg synes også, der bør nedskrives, hvad der skal ske, hvis hunden ender op med f.eks forkert bid, kun en sten i pungen og alt andet avlsmæssig uønskeligt.

Og mener også en sådan hund skal sygeforsikres, så man ikke står med en akut skade og diskuterer ,om den skal behandles eller ej.

Og hvad med udgifter til hundetræning og transport.

Jeg kan ikke se det givtige for værtsfamilien, da udgifter jo er det væsenlige i forhold til indkøb af hvalp.

Jeg ved godt det er et holdningsspørgsmål, men kender ikke mange der ikke har fortrudt, at de ikke ejer hunden.

[Hopsa]

Jeg synes også, der bør nedskrives, hvad der skal ske, hvis hunden ender op med f.eks forkert bid, kun en sten i pungen og alt andet avlsmæssig uønskeligt.

Og mener også en sådan hund skal sygeforsikres, så man ikke står med en akut skade og diskuterer ,om den skal behandles eller ej.

Og hvad med udgifter til hundetræning og transport.

Jeg kan ikke se det givtige for værtsfamilien, da udgifter jo er det væsenlige i forhold til indkøb af hvalp.

Jeg ved godt det er et holdningsspørgsmål, men kender ikke mange der ikke har fortrudt, at de ikke ejer hunden.

 

Jamen hvad er problemet?

 

Man tager jo ikke en hund i udstationering hvis ikke man på forhånd har tænkt sig at man skal have hund. Nu får man den så bare udleveret gratis, men hunden er jo den man ønskede sig, den bor i ens hjem og i dagligdagen mærker man vel ikke til at der på et stykke papir står at ens opdrætter er medejer?

Som opdrætter vælger man ikke en udstationeringsfamilie som ikke har de samme værdier og tanker omkring hundehold, så at hunden bliver trænet er da ikke noget opdrætter skal betale for, træning er mindst lisså meget i hundeejerens interesse. Husk lige at man som opdrætter osse løber en risiko - jeg har en hanhund på foder som jeg ikke kommer til at bruge i opdræt, han er bare en foræring. En anden hanhund egner sig pludselig ikke til udstilling, måske vil han komme til at lave en enkelt eller to parringer, men igen er det bare en hund jeg har foræret væk. En tredje hanhund er sendt til Sverige, ham fryser jeg sikkert noget sæd fra men han kommer aldrig til at parre andre tæver end mine egne - igen en hund der er foræret væk. Jeg har godt nok svært ved at få øje på at de aftaler skulle kunne være noget deres familier fortryder, hvordan kan man fortryde at man har fået sig en dejlig hund?

[Ulla H]

Til Hopsa

Jeg forstår så godt hvad du mener og er selv i tvivl om, hvad der så går galt. Og jeg tror egenligt, at det er en følelse, som nogle udstationeringsfamilier får vedr. dette. Det er den følelse jeg har fået beskrevet, Sådan en lidt usikker følelse af,at hunden egenlig ikke er deres.

Det er ,som jeg har fået det beskrevet og dette trods, jeg synes aftaler har været superfine for familien.Og der ikke har været mislyde i forhold til opdrætter. Og kender faktisk en enkelt, der senere har betalt for hunden, fordi netop dette nagede hende, og opdrætter har sikkert stadig avlsretten på den unge tæve.

Så for nogle er det trods gensidig tillid altså et følelsesmæssig, lidt udefinerligt spørgsmål.

Og jeg ville så hellerikke selv kunne håndterer dette.

[Hopsa]

Til Hopsa

Jeg forstår så godt hvad du mener og er selv i tvivl om, hvad der så går galt. Og jeg tror egenligt, at det er en følelse, som nogle udstationeringsfamilier får vedr. dette. Det er den følelse jeg har fået beskrevet, Sådan en lidt usikker følelse af,at hunden egenlig ikke er deres.

Det er ,som jeg har fået det beskrevet og dette trods, jeg synes aftaler har været superfine for familien.Og der ikke har været mislyde i forhold til opdrætter. Og kender faktisk en enkelt, der senere har betalt for hunden, fordi netop dette nagede hende, og opdrætter har sikkert stadig avlsretten på den unge tæve.

Så for nogle er det trods gensidig tillid altså et følelsesmæssig, lidt udefinerligt spørgsmål.

Og jeg ville så hellerikke selv kunne håndterer dette.

 

ok

[Drentsche]

Jeg ved så at de mennesker, han kommer til at bo hos, glæder sig til, at gå igang med alle de ting, som de ellers ville med en "købehund". Jeg vil så også forlange, at der er sygeforsikring.

Hvis det viser sig, at han ikke kan bruges i avl, så er han jo bare deres, uden betingelser fra mig.

Lige med den her familie, så er det en socialiserings familie for førerhunde, så de glæder sig at få en "fast" hund i huset.

Men ja, det er jo en kringlet ting at udstationere, men så må jeg jo tage den derfra, hvis det ikke går, men jeg er optimisktisk.

[Gæst MieJ]

Sidder man som udstationeringsfamilie og føler tvivl ved den aftale man har indgået, så har man ikke været grundig nok til at overveje eventuelle implikationer og tale tingene igennem med opdrætter.

Betyder det så meget for en, at man selv står som ejer af hunden i papirerne, så skal man lade være med at indvilge i at være udstationering. Desværre er der bare mange, der lader sig besnære af en gratis hund uden at overveje de forpligtelser der følger med.

 

En udstationering handler om tillid. Man skal være ubetinget sikker på at man stoler på det menneske, man enten overlader en hund til eller får overladt en hund af. Ellers skal man lade være.

[Hopsa]

Sidder man som udstationeringsfamilie og føler tvivl ved den aftale man har indgået, så har man ikke været grundig nok til at overveje eventuelle implikationer og tale tingene igennem med opdrætter.

Betyder det så meget for en, at man selv står som ejer af hunden i papirerne, så skal man lade være med at indvilge i at være udstationering. Desværre er der bare mange, der lader sig besnære af en gratis hund uden at overveje de forpligtelser der følger med.

 

En udstationering handler om tillid. Man skal være ubetinget sikker på at man stoler på det menneske, man enten overlader en hund til eller får overladt en hund af. Ellers skal man lade være.

 

Præcis der ligger der altså nogle problemer, man skal ikke indgå i en aftale med en opdrætter om en udstationering, hvis man ikke under alle omstændigheder ville være interesseret i hunden og betale prisen. Det ses desværre at folk shopper hunde efter hvor de er billigst/gratis. Jeg forstår ingen af parterne i sådan en aftale, men det er heldigvis ikke alt man behøver at forstå

[Ulla H]

Dem jeg kender, der har fortrudt mht ikke at eje hunden 100 % , har ikke helt været klar over hvilket føleleser der kom, når hvalpen var hos dem.De kender opdrætter rigtig godt, har set kuldene fra fødsel, kender far og mor hund og alt er diskuteret og nedskrevet. og har ikke økonomisk belæg for at lade sig lokke af noget gratis. Og her taler jeg om tæver, og tror ofte at udstationeringsfamilie alligevel her frygter, at deres unge tæve sættes for tidligt i avl, for hun er stadig deres lille puttehvalp.

Men her har vi en familie, der kan håndterer, at socialiserer og aflevere igen og har prøvet dette, så en helt anden indgangsvinkel på at få ny hund.

[Louisen]

Jeg tænker, at det også er vigtigt at man har gensidig tillid og en åben kommunikation.

 

Jeg var meget interesseret i at udstille Taiki, men i hvalpe- og unghundetiden blev det kun til én gang. Vi skal så gerne næste år, men hvor meget det bliver kommer an på, hvordan han har det i perioden.

 

Det har ikke handlet om manglende vilje, men at vi har haft andre, for os vigtigere ting på tallerkenen. Samtidig med kønsmodningen blev Taiki overfaldet slemt 2 gange, den ene gang blev jeg selv bidt (også) og kombineret med en række af uheldige hundemøder, lå al vores fokus på "rehabilitering" og træning, med en adfærdsbehandler ind over.

Den tid, der ikke blev brugt på denne træning, blev brugt på spor, fordi Taiki hurtigt bliver frustreret hvis han ikke får brugt sin næse og hjerne, og det går ud over møblerne herhjemme.

 

Jeg er endda studerende, men alligevel har der bare ikke været tid til, at fokusere på andre ting herhjemme før nu. Og havde Taiki været på udstationering med krav om udstillinger osv., så kunne det nemt være gået i hårknude hvis opdrætteren ikke stole på os, når vi meldte ud at det ville være en dårlig idé at træne ringtræning og sætte Taiki i et lukket rum med hundrede andre hunde, når han var i det "state of mind" som han var i den periode.

Og jeg ville have modsat mig det meget - af hensyn til Taikis bedste.

 

 

I sådan et tilfælde ville det kunne have ført til kontroverser, hvis opdrættere ikke havde tillid til mine beretninger om, hvordan tilstanden var herhjemme og hvis jeg ikke åbent kunne melde ud, at ringtræning og udstilling ville være en rigtig dårlig idé i perioden.

 

 

 

Derfor tror jeg, at Hopsa er inde på noget af det rigtige. Folk man stoler på og hvis vurderinger for hunden vejer lige så tungt som sine egne. Sådan at hvis de nu imod forventning siger "Han/hun skal ikke udstilles/avles med lige nu, fordi sådan og sådan", så stoler man på deres vurdering og på, at de taler sandt og ikke bare digter, fordi de ikke orker.

[anne-lise hansen]

jeg fik engang en hanhund til nedsat pris , så vidt jeg husker ca. 2 / 3 af normal pris mod at opdrætter kunne bruge ham 2 gange i avl , hvis hun ønskede det. dyrlægeregninger , foder osv var selvfølgeligt betalt af mig , ligesom jeg også stod som ejer på stamtavlen , det var intet problem.

[Drentsche]

Jeg er jo kommet så langt nu, at alle aftaler vedrørende udstationering er på plads, så nu glæder jeg mig bare til samarbejdet, som jeg tror kommer til at fungere rigtig fint. Her er smuksakken i "prinsessehulen", som han nyder at ligge i :blink: