Alt om træning - fra probelmløsning til jubel

[Siri]

Siri, sådan tænker hundene altså ikke?! Hunde er kloge, men sgutte SÅ kloge. Og har de lært at elske øvelserne til træning, så udfører de dem også med glæde til en konkurrence.

 

Men det er netop min pointe! Har de virkelig lært at elske øvelsen, eller har de lært at løbe efter boldmaskinen? Det er det, jeg stiller spørgsmålstegn ved!

[Siri]

Yup. Det er forskellen mellem en hundeejer og en hundefører.

 

Altså meget vil jeg gå med til for at belønne min hund... meeeen der er grænser! :blink:

[Riesenfan]

Men det er netop min pointe! Har de virkelig lært at elske øvelsen, eller har de lært at løbe efter boldmaskinen? Det er det, jeg stiller spørgsmålstegn ved!

 

Jeg er fuldstændigt enig med dig Siri - der er forskel på at narre og at lære. Det er også derfor jeg kan gentage øvelsen flere gange i træk - min hund har lært øvelsen - han skal ikke narres til at løbe derud.

[Dina]

Men hunden får jo stadig en belønning efter endt spor!

Nej, det gør den bestemt ikke til en konkurrence. Man står og snakker lidt med dommeren (og prøver at smugkigge lidt på dommersedlen) og så følges man ud af marken. Og først dér kan man belønne sin hund. Så det der med, at hunden skal have belønning efter udført arbejde udelades, så også der må man "snyde" den.

 

Forskellen for mig er, at man her bruger boldkanonen til at trække hunden frem gang på gang - og til konkurrencer er den der jo så ikke.

Man trækker ikke hunden frem med kanonen. Man belønner med kanonen, når hunden er løbet hammerlangt ud. Gør den ikke det i et for føreren tilfredsstillende tempo, så dækkes den af - og kaldes ind. Ingen bolde til dovne hunde.:slem:

 

Jeg forstår ikke helt hvad du mener med, at hundene har tusind ting at spekulere over? Det er vel ikke helt specielt for en DcH konkurrence? En agility eller LP konkurrence kan også strække sig over en hel dag - alt afhængig af hvordan den tilrettelægges.

Hvis du sammenligner en DcH-konkurrence med en lp-konkurrence, så er der ting, der øjeblikkelig springer i øjnene. I lp laver man øvelserne i ét hug og så er man færdig. I DcH laver man måske 3 øvelser. Så kører man måske 10-15 km ud til et spor. Så kører man tilbage igen og tager måske 2 øvelser. Og så fremdeles. Det er faktisk ret trættende for hunden med al den ventetid mellem øvelserne og efter min erfaring langt mere anstrengende en en lp-prøve.

 

Det var bare det, jeg mente med tusind ting at forholde sig til.

[Siri]

Jeg er fuldstændigt enig med dig Siri - der er forskel på at narre og at lære. Det er også derfor jeg kan gentage øvelsen flere gange i træk - min hund har lært øvelsen - han skal ikke narres til at løbe derud.

 

Netop det jeg (tilsyneladende ikke ret godt) prøver at forklare. Altså jeg synes det er super fint at bruge hjælpemidler til indlæring, men jeg vil at slutresulatet er, at hunden udfører en given øvelse, fordi den ved præcis hvad øvelsen går ud på og elsker den. Og naturligvis får en belønning på et tidspunkt efterfølgende.

 

Jeg ser mange gøre det samme med target. Target ligger altid udeunder træning, men naturligvis ikke til prøver. Ieg synes ikke det er helt fair overfor hunden at billedet ændrer sig fra træning til prøve.

[Dina]

Men det er netop min pointe! Har de virkelig lært at elske øvelsen, eller har de lært at løbe efter boldmaskinen? Det er det, jeg stiller spørgsmålstegn ved!

De har lært at elske øvelsen og de belønnes ind imellem med boldkanonen. Det kan man se til en konkurrence, hvor de løber afsted UDEN boldkanon.

 

Ejj, det virker lidt småsvært at forklare, hm.

[Siri]

Dina: ikke nødvendigvis. I eliten kan prøven være sat sammen på alle mulige måder. To øvelser af gangen, fem af gangen osv. Til NM i december var prøven fordelt på fire gange over to dage.

[Dina]

Altså meget vil jeg gå med til for at belønne min hund... meeeen der er grænser! :blink:

Hyler! :banan:

[Riesenfan]

Det handler vel kort og godt om at have lært hunden øvelsen så den kan den UDEN HJÆLPEMIDLER OGSÅ under træning og siden lære den at udføre flere øvelser i træk før belønning - kort sagt at køre øvelser på variabel forstærkning. Og det betyder at den forstår øvelsen så godt at den ikke behøver at blive belønnet midt i øvelsen - feks. med en boldkanon. Øvelsen skal efter min mening være så langt at alle hjælpemidler er fadet ud før man starter konkurrence - for faren er netop som Siri påpeger at den så bliver konkurrenceklog og bare lærer at konkurrencesituation er lig med minus hjælpemidler. Og det punkt er smart at have passeret længe før. En del af den konkurrencemæssige træning...

[Riesenfan]

Og mht spor gør jeg altså det at jeg også lærer min hund afstandsbelønning på dette. Når situationen er konkurrencemæssigt lagt op, lærer han at der findes afstansbelønning i bilen - helt legalt! Og meget fornuftigt at lære sin hund.

[Dina]

Det handler vel kort og godt om at have lært hunden øvelsen så den kan den UDEN HJÆLPEMIDLER OGSÅ under træning og siden lære den at udføre flere øvelser i træk før belønning - kort sagt at køre øvelser på variabel forstærkning. Og det betyder at den forstår øvelsen så godt at den ikke behøver at blive belønnet midt i øvelsen - feks. med en boldkanon. Øvelsen skal efter min mening være så langt at alle hjælpemidler er fadet ud før man starter konkurrence - for faren er netop som Siri påpeger at den så bliver konkurrenceklog og bare lærer at konkurrencesituation er lig med minus hjælpemidler. Og det punkt er smart at have passeret længe før. En del af den konkurrencemæssige træning...

Du ser boldkanonen og måske også godbidderne på sporet som hjælpemidler, hvor jeg ser dem som opmuntrende indslag. Hundene skal kunne fræse fremad eller gå glimrende spor helt uden, og det beviser de så i konkurrencerne. Men til træning må der gerne ske uventede og rare ting. Boldkanon jeg personligt brugt meget lidt, men jeg har brugt tennisbolde - dog aldrig i livet som trækmiddel.

 

Hundene behøver ikke at bliver belønnet midt i en øvelse....men de elsker det, når det så endelig sker. Det er altså okay og meget fint med mig.

[luckyluna]

Min tanke er, at den kloge hun ret hurtigt lærer at der aldrig er en bold gemt, når det er til konkurrencer. Det ville min hurtigt regne ud. Så kan det ses på tempo eller ivrighed.

Jeg vil have at for mine hunde (altså i andre øvelser - vi træner jo ikke det her), der bliver hjælpen faset ud, så hunden løber fordi den VED hvad den skal og ikke fordi den trækkes af noget der måske/måske ikke er der.

Den kender simpelthen øvelsen og ved hvilken adfærd jeg beder om.

 

Jeg tænker at boldkanon er super til indlæring, men at på et tidpsunkt skal hjælpen også fases ud.

 

Men altså - jeg ved jo virkelig intet om øvelsen er sporten. Jeg tænker bare ud fra min egne træningsfilosofi

 

men dine hunde kan jo også lære at til konkurrence kommer der aldrig nogen belønning og hvorfor så anstrenge sig;) Nu ser dine hunde så nok så meget værdi i træningen at det er belønning i sig selv, men i princippet;)

[Dina]

Og mht spor gør jeg altså det at jeg også lærer min hund afstandsbelønning på dette. Når situationen er konkurrencemæssigt lagt op, lærer han at der findes afstansbelønning i bilen - helt legalt! Og meget fornuftigt at lære sin hund.

Der foretrækker jeg madpakker på sporet til træning og til en konkurrence må han bare vente, til vi sammen er kommet ud fra marken. Så længe hunden går et fedt spor også til konkurrence, så er jeg tilfreds.

 

Afstandsbelønning har jeg udelukkende brugt ved lydighedsøvelser.

[Riesenfan]

Du ser boldkanonen og måske også godbidderne på sporet som hjælpemidler, hvor jeg ser dem som opmuntrende indslag. Hundene skal kunne fræse fremad eller gå glimrende spor helt uden, og det beviser de så i konkurrencerne. Men til træning må der gerne ske uventede og rare ting. Boldkanon jeg personligt brugt meget lidt, men jeg har brugt tennisbolde - dog aldrig i livet som trækmiddel.

 

jeg er helt enig med dig i at man ikke skal holde op med at belønne! Man skal bare OGSÅ køre konkurrencetræning. Man skal OGSÅ lære sin hund at kunne arbejde i længere tid før belønning indtræffer og man skal lære sin hund at udføre HELE øvelser uden hjælpemidler. Jeg sætter belønningsfrekvensen ned i 10 % af min træning hvor hunden må gå 3-4 hele øvelser i træk før belønning for at lære ham at den kommmer før eller siden og lære ham ikke at løbe ind i belønningsfrustration. VIGTIG træning spørger du mig men helt klart også træning der kan - hvis den udføres for tit og for længe - føre til ekstinktion af ønsket adfærd. Men den må IKKE udelades hvis du stiler højt som Siri

[luckyluna]

Jeg fik den skøre ide den anden dag, at mysla da skal prøve at til en lp prøve i år:)

 

Den ide forfulgte vi også vor et par år siden og gik på et hold, men så blev der alt muligt med sille og så havde jeg ikke overskudet.

 

Men hun er vel ikke for gammel endnu? (hun bliver snart 9 år) Hun kan egentlig øvelserne, dog ikke helt uden hjælpesignaler. Og hun er jo ikke fandens hurtigt, men hun gør det hun bliver bedt om og kan arbejde længe uden belønning.

Kan det passe jeg har set at fælles dæk ikke finde mere i klasse 1?

 

Rally ekspert skal vi dog også op i i år, men den bakke øvelse er sådan lidt enten super god eller slet ikke god.. Mistænker lidt hofterne for at drille der.

[Dina]

jeg er helt enig med dig i at man ikke skal holde op med at belønne! Man skal bare OGSÅ køre konkurrencetræning. Man skal OGSÅ lære sin hund at kunne arbejde i længere tid før belønningintræffer og man skal lære sin hund at udføre HELE øvelser uden hjælpemidler. Jeg sætter belønningsfrekvensen ned i 10 % af min træning hvor hunden må gå 3-4 hele øvelser i træk før belønning for at lære ham at den kommmer før eller siden og lære ham ikke at løbe ind i belønningsfrustration. VIGTIG træning spørger du mig men helt klart også træning der kan - hvis den udføres for tit og for længe - føre til ekstinktion af ønsket adfærd. Men den må IKKE udelades hvis du stiler højt som Siri

Naturligvis skal man køre konkurrencetræning, såfremt man ønsker at deltage i konkurrencer. Men det allervigtigste er at sørge for glæde og uventede indslag i sin daglige træning, så bevares gnisten i hunden og den kan lære stort set alt, også at tage nogle øvelser i træk - både med og uden "hjælpemidler".

 

[Riesenfan]

Naturligvis skal man køre konkurrencetræning, såfremt man ønsker at deltage i konkurrencer. Men det allervigtigste er at sørge for glæde og uventede indslag i sin daglige træning, så bevares gnisten i hunden og den kan lære stort set alt, også at tage nogle øvelser i træk - både med og uden "hjælpemidler".

 

Det er der ingen der anfægter. Men det som Siri og jeg peger på er faren for hjælpeafhængighed i konkkurrencesituationen hvis man ikke har udfadet hjælpemidler af øvelsen. Jeg må sige at jeg netop har set mesterskabshunde i IPO3 fare rundt og lede efter bolden der ude i fremadsendelsen. Det er bare det jeg selv vil prøve at undgå ved at lære min hund øvelsen på en måde så jeg undgår den faldgrube - der er masser af muligheder for at ting kan gå galt til prøver for os alle...det her er bare en jeg ser en mulighed for gå udenom. jeg holder jo ikke op med at belønne min hund og jeg indfører heller ikke straf - så det holder på ingen måde op med at være sjovt for hunden...

[Siri]

Og mht spor gør jeg altså det at jeg også lærer min hund afstandsbelønning på dette. Når situationen er konkurrencemæssigt lagt op, lærer han at der findes afstansbelønning i bilen - helt legalt! Og meget fornuftigt at lære sin hund.

 

Jeg gør nøjagtigt det samme i lydigheden! Der findes altid en belønning bag teltet og den fiser han ud og henter, når han får lov efter endt program.

[Siri]

men dine hunde kan jo også lære at til konkurrence kommer der aldrig nogen belønning og hvorfor så anstrenge sig;) Nu ser dine hunde så nok så meget værdi i træningen at det er belønning i sig selv, men i princippet;)

 

Nej de får altid belønning! Jeg bruger mig selv meget som belønning og så afstandsbelønning!

[Siri]

Nej de får altid belønning! Jeg bruger mig selv meget som belønning og så afstandsbelønning!

 

Og så laver jeg en del ritualer omkring belønningssituationer, som jeg kan tage med på konkurrencebanen. Ja, míne hunde synes at øvelserne er sjove, men jeg tror de færreste hunde kan bevare den samme attitude og motivation, hvis de aldrig bliver belønnet på banen (derfor ser man mange gå kold, når de kommer i eliteklassen). Så at opbygge belønningsritualer er noget jeg bruger rigtig meget tid på!

[Siri]

Jeg fik den skøre ide den anden dag, at mysla da skal prøve at til en lp prøve i år:)

 

Den ide forfulgte vi også vor et par år siden og gik på et hold, men så blev der alt muligt med sille og så havde jeg ikke overskudet.

 

Men hun er vel ikke for gammel endnu? (hun bliver snart 9 år) Hun kan egentlig øvelserne, dog ikke helt uden hjælpesignaler. Og hun er jo ikke fandens hurtigt, men hun gør det hun bliver bedt om og kan arbejde længe uden belønning.

Kan det passe jeg har set at fælles dæk ikke finde mere i klasse 1?

 

Rally ekspert skal vi dog også op i i år, men den bakke øvelse er sådan lidt enten super god eller slet ikke god.. Mistænker lidt hofterne for at drille der.

 

SElvfølgelig er hun da ikke for gammel Det er bare med at komme i gang!

 

Ja, det er rigtigt at fællesdæk er ude - nu skal du, efter endt program, afdække hunden alene i 1 minut.

[Dina]

Det er der ingen der anfægter. Men det som Siri og jeg peger på er faren for hjælpeafhængighed i konkkurrencesituationen hvis man ikke har udfadet hjælpemidler af øvelsen.

Jeg tror, at det netop er her, vi går galt af hinanden. Jeg snakker ikke om hjælpemidler, som er nødvendige for at hunden kan udføre en øvelse, men om "uventede, men glædelige belønninger", som bestemt IKKE er spor nødvendige for udførelsen, men som nærmest skal ses som en lille lønforhøjelse til hunden.

 

Er hunden afhængig af hjælpemidler for at kunne udføre en øvelse, så er den stadig under indlæring og har ikke noget at gøre i en konkurrence.

 

jeg holder jo ikke op med at belønne min hund og jeg indfører heller ikke straf - så det holder på ingen måde op med at være sjovt for hunden...

Er du ikke blevet lidt blødsøden på dine gamle dage? :slem:

[CrazyDogLady]

Ved Tyson gjorde jeg det, at jeg belønnede for første lille minibevægelse. Når vi stod stille i plads, inden jeg tog det første skridt, gejlede jeg ham lidt op ved at blive ivrig/spændt i kroppen og f.eks. sige "er du klar? er du klar?" eller "reeaadddy... steeaady...", før jeg bevægede mig. Når jeg kunne se, at nu var han virkelig klar, tog jeg et miniskridt (og vi taler MINIskridt - nærmest bare vægtforskydning), og når han samtidig lavede en fremadrettet bevægelse (igen - behøvede bare at være en minibevægelse, så længe den var hurtig og ikke "hang" efter min bevægelse), belønnede jeg ved at kaste godbid eller bold, så han skulle løbe fremad for at få den. Hvis han "hang" i reaktionstiden, fik han ikke nogen belønning. Hvis han tyvstartede, belønnede jeg ham i starten også for det, da det var fremdriften/ivrigheden, jeg ville have.

 

Næste skridt var, at jeg begyndte at tage reelle skridt, hvor jeg til at starte med bare belønnede for første skridt, og derefter hurtigt udvidede til f.eks. tre skridt, så et skridt, så fem skridt, så to skridt osv. Selvfølgelig efterhånden med flere og flere skridt, men hvor jeg jævnligt gik tilbage og belønnede for bare et enkelt eller ganske få skridt. Igen brugte jeg meget at kaste belønning frem foran ham, og var desuden meget jublende i min ros, da det også er med til at køre ham op. Hvis han hang, fik han ingen belønning, så afbrød jeg øvelsen. I starten gjorde denne metode hans fri ved fod lidt upræcis, da han nogle gange kom for langt frem af ivrighed og nogle gange flagrede, men det rettede jeg ikke på dette tidspunkt, da det var "ikke hænge"-kriteriet, jeg fokuserede på. Præcision trænede jeg så på som kriterie senere hen.

 

Jeg kan stadig finde på at gå tilbage til "beløn for første bevægelse" ind imellem. Og ellers gør jeg også sådan noget som at vise ham, at jeg har en super lækker belønning, og så gå eller småløbe hurtigt rundt. Når han så indhenter mig og er i rette position, får han belønningen, gerne som leg (altså, hvis det er godbidder, så f.eks. at gøre godbidderne spændende og smide dem, så han skal jagte dem), og derefter skynder jeg mig at gå videre, så han igen skal indhente mig for at få belønning. Og det kan så udvides til, at når han har indhentet mig, skal han gå et par skridt i rigtig position, før belønningen kommer. Hvilket igen kan udvides til, at jeg går i udforudsigelige mønstre, f.eks, laver nogle hurtige, bratte vendinger eller f.eks. går i et ottetal (kan også laves som separat øvelse rundt om kegler), hvor han bliver belønnet, når det lykkes ham at følge med.

 

Jeg er fuldstændig enig med Sonja!

Når så øvelsen er indlært og FVF er sikker, så ville jeg tænke meget over hvad jeg belønner. Hvis hunden sakker bagud, så belønner jeg aldrig - eller lokker. Så sætter jeg tværtimod farten op og belønner, når hunden indhenter mig (eller lidt efter, så der ikke dannes en træls kæde).

Det kan hurtigt blive et mønster, at hunden sakker bagud og F. derefter gør alle mulige krumspring for at få H. til at følge med igen. Og derfor lærer hunden, at det kan betale sig at falde bagud.

 

Enig med Sonja.

Desuden kan jeg tilføje, at jeg med held går på venstre volte, så hunden skal gå færre skridt end mig. På den måde er det lettere at få noget at belønne. Når der kommer mere tempo på hunden, skal den naturligvis kunne følge med i alle retninger. Jeg er også meget opmærksom på at markere/ belønne for accelerationen, at hunden er på vej hen til mig og ikke når den er i positionen. Hvis jeg belønner med mad, falder belønningen lidt længere fremme end hundens position ved klikket/ rosen.

 

Jeg fik engang på et kursus et skidegodt fif til at lære stort set enhver hund at gå med fuld fokus på føreren. Det er jo nemlig lizzåm ikke alle racer, der føler, at øjenkontakt med fører er mægtigt selvbelønnende. Men dette fif tager fusen selv på en ellers uopmærksom airedale terrier.

 

Bevæbn dig med en MASSE små godbidder og en klikker og stil dig i grundstilling, dvs. rank som en soldat med blikket rettet fast ligeud - og venstre øje skævende ned på hunden, der sidder mere eller mindre perfekt ved din side. SIG INTET. Måske kigger din hund alle andre vegne hen, men bare vent. På et tidspunkt vil selv den mest uopmærksomme hund lægge mærke til, at der intet sker og hvad dælen er det da for noget - og så vil den med statsgaranti og ganske af sig selv kigge op på dig. Det er lige, hvad du har ventet på, så du klikker øjeblikkelig og belønner.

 

Fortsæt på denne hjernedøde måde og i total tavshed (du må dog godt smile til hunden), indtil hunden kigger ufravendt op på dig.

 

Så er det tid til at tage det første skridt. Stik venstre fod frem. Kigger hunden stadig op, er det flot, så klik og beløn. Kigger hunden hurtigt på din venstre fod, MEN kigger straks efter af sig selv op på dig, så er det også godt, så klik og beløn. Kigger hunden væk, så bliv stående. Hunden har ikke fattet "systemet" endnu.

 

Gentag grundstillings-stuntet og det ene lille skridt frem, og går det stadig godt, snupper du et skridt til. Måske skal du i flere omgange kun tage et enkelt eller to skridt fremad, men det er en fornemmelsessag. Det vigtige er, at hunden kigger op på dig konstant. Kigger den væk, så bliv i grundstillingen, til hundens øjne er limet fast til dine. Du skal ikke være for hurtig her, men nøjes med at sætte skridtantallet +1 op i starten. Hold evt. en pause og leg lidt bold med hunden og prøv så igen.

 

Inden du ser dig om, kan din hund gå 8-10 skridt i både langsom og hurtig gang (ikke løb lige nu, så bliver det for muntert) med fuld fokus på dig helt fra start.

 

Det er en skæppeskæg oplevelse og det eneste BC-fif, som jeg kunne bruge på hele det kursus. Men det var til gengæld guld værd og jeg giver det gladelig videre.

 

 

 

Tusind tak for alle gode råd!

Mit snotbefængte hoved kan ikke lige rummet, hvilke råd vi skal afprøve først, men mon ikke snart jeg er frisk, så jeg kan overskue det :blink:

 

Igen, tak kloge hundehoveder

[Dina]

jeg er helt enig med dig i at man ikke skal holde op med at belønne! Man skal bare OGSÅ køre konkurrencetræning. Man skal OGSÅ lære sin hund at kunne arbejde i længere tid før belønning indtræffer og man skal lære sin hund at udføre HELE øvelser uden hjælpemidler. Jeg sætter belønningsfrekvensen ned i 10 % af min træning hvor hunden må gå 3-4 hele øvelser i træk før belønning for at lære ham at den kommmer før eller siden og lære ham ikke at løbe ind i belønningsfrustration. VIGTIG træning spørger du mig men helt klart også træning der kan - hvis den udføres for tit og for længe - føre til ekstinktion af ønsket adfærd. Men den må IKKE udelades hvis du stiler højt som Siri

Det kribler lidt i mit baghoved, så enten har jeg fået en tanke - eller lus.

 

Selvfølgelig skal man ikke (faktisk aldrig) holde op med at belønne, specielt ikke hvis man har valgt en lidt forkert race til fx lydighed. Jeg har trænet sammen med border collier i mange år og ved selvsyn erfaret, at de overvejende elsker lydighed. De kan virkelig gå et lydighedsprogram stort set fra morgen til aften, fordi selve samarbejdet med fører er noget af det mest selvbelønnende i deres verden. En meget dygtig BC-hundefører i eliten prøvede en dag (det er så flere år siden, men jeg husker det tydeligt) at gå fri ved fod i samfulde 15 minutter og hunden gik, som var den limet til hende. Hun kunne også stå stille og svinge venstre ben langsomt frem og tilbage i flere minutter - og hunden fulgte lykkeligt benet et skridt frem og tilbage.

 

Hun brugte ikke hjælpemidler ud over en bold en sjælden gang, og hunden elskede sit "arbejde". Det kræver megen træning af en BC at blive så dygtig - ingen tvivl om det. Det kunne jeg jo se i det daglige, så det er ingen nedvurdering af den race, for det er en dejlig hund, bestemt. Jeg kunne måske også - med langt større besvær - have trænet min airedale op til dette stunt, men hvis jeg havde forestillet mig, at han ville vise det for alt folket, når som helst jeg ønskede det, så ville jeg formentlig være på nervepiller nu.

 

Derfor var jeg meget glad for alt, hvad jeg kunne finde på af opmuntrende og mærkværdige indslag i selve træningen, således at han forbandt lydighedsøvelserne med glæde (de selvstændige øvelser fandt han selv glæde i), MEN jeg forventede altså også, at han kunne klare samtlige øvelser til en konkurrence uden disse indslag. Undertiden fik jeg indfriet mine forventninger, andre gange ikke. Stilede specielt højt gjorde jeg ikke, og jeg nåede heller ikke specielt langt. Den ene blev redningshund, den anden nåede kun at få en halv oprykning til A-klassen, så meget imponerende er det ikke.

 

Men uden skæg og ballade var vi slet ikke kommet nogen vegne.

 

Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg ville med dette indlæg - udover at sige, at nogle hunde skal have tingene på én måde, andre hunde på en anden. Men det ved vi jo alle, så......:stupid:

[Siri]

Det kribler lidt i mit baghoved, så enten har jeg fået en tanke - eller lus.

 

Selvfølgelig skal man ikke (faktisk aldrig) holde op med at belønne, specielt ikke hvis man har valgt en lidt forkert race til fx lydighed. Jeg har trænet sammen med border collier i mange år og ved selvsyn erfaret, at de overvejende elsker lydighed. De kan virkelig gå et lydighedsprogram stort set fra morgen til aften, fordi selve samarbejdet med fører er noget af det mest selvbelønnende i deres verden. En meget dygtig BC-hundefører i eliten prøvede en dag (det er så flere år siden, men jeg husker det tydeligt) at gå fri ved fod i samfulde 15 minutter og hunden gik, som var den limet til hende. Hun kunne også stå stille og svinge venstre ben langsomt frem og tilbage i flere minutter - og hunden fulgte lykkeligt benet et skridt frem og tilbage.

 

Hun brugte ikke hjælpemidler ud over en bold en sjælden gang, og hunden elskede sit "arbejde". Det kræver megen træning af en BC at blive så dygtig - ingen tvivl om det. Det kunne jeg jo se i det daglige, så det er ingen nedvurdering af den race, for det er en dejlig hund, bestemt. Jeg kunne måske også - med langt større besvær - have trænet min airedale op til dette stunt, men hvis jeg havde forestillet mig, at han ville vise det for alt folket, når som helst jeg ønskede det, så ville jeg formentlig være på nervepiller nu.

 

Derfor var jeg meget glad for alt, hvad jeg kunne finde på af opmuntrende og mærkværdige indslag i selve træningen, således at han forbandt lydighedsøvelserne med glæde (de selvstændige øvelser fandt han selv glæde i), MEN jeg forventede altså også, at han kunne klare samtlige øvelser til en konkurrence uden disse indslag. Undertiden fik jeg indfriet mine forventninger, andre gange ikke. Stilede specielt højt gjorde jeg ikke, og jeg nåede heller ikke specielt langt. Den ene blev redningshund, den anden nåede kun at få en halv oprykning til A-klassen, så meget imponerende er det ikke.

 

Men uden skæg og ballade var vi slet ikke kommet nogen vegne.

 

Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg ville med dette indlæg - udover at sige, at nogle hunde skal have tingene på én måde, andre hunde på en anden. Men det ved vi jo alle, så......:stupid:

 

 

Det er ví sådan set enige om. Ingen hunde er ens - og heldigvis da. Men langt de fleste hunde kan trænes op til at holde forventningen om belønningen længe og ved hjælp af belønningsritualer kan man virkelig komme langt.

Nu går jeg jo ikke kun med BC, men også med tæppetisser, så jeg kender en del til at arbejde med motivation hos en race, der ikke er født til at arbejde med fører. Hos Carla har jeg virkelig haft glæde af belønningsritualer.