Alene-hjemme problemer - hvorfor har nogen og andre ikke?

[Hestkjær]

Nu har jeg igennem længere tid spekuleret over, hvorfor nogle hunde og deres ejere døjer mere med alene-hjemme-problemer end andre. Jeg ved godt, at hunde er lige så forskellige, som vi mennesker, og derfor kan man sikkert ikke generalisere, men kan alligevel ikke lade med at undres, hvor det går galt?

Har racen indvirkning - altså har små racer større problemer end store? Er det ejerne, som begår en fejl?

Min personlige observation (har intet andet belæg end, hvad jeg læser herinde samt hvad jeg møder ude ved folk i min omgangskreds) er, at folk med små racer døjer mere med problemet end folk med store racer. Er dette forkert antaget?

Vi har selv kun haft tre hunde - alle af gigantrace - og ingen af dem har haft nogen problemer overhovedet. Vi tager det hele meget afslappet, når alene hjemme skal øves. Og jeg siger bestemt ikke, at vi gør det rigtigt, men når jeg læser herinde, hvor mange der har problemet, så undres jeg, hvor det er, at der er gået noget galt. Er også kun vokset med store racer, og heller ikke her har der været nogen alene hjemme problemer.

 

Min tanke med dette indlæg er ikke, at der skal peges fingre af nogen! Men kunne virkelig godt tænke mig at vide, hvis nogen ved eller har ideer til, hvor det går galt, og hvad der evt har indflydelse - så som race.

[Gæst Sitto]

Jeg har kun haft små hunde - og jeg vil ikke sige jeg decideret har haft hunde med alene hjemme problemer - hvis man sådan ser i forhold til dem som har hunde som bare hyler og hyler, og splitter hjemmet ad og skal bruge RIGTIG lang tid på at lære at være alene - som fx Sonjas Tyson og LilleLouie's Louie. (Nu ved jeg ikke om de splitter hjemmet ad og hyler, men at det har taget enormt lang tid at lære dem at det er ok at være alene)

 

Ayo fik vi da hun var 8 uger gammel, en lillebitte fis. Og hun var ikke imponeret over det dersens alene hjemme noget fra start af. Hun ødelagde ingenting, men pev og høl. I starten tror jeg at jeg begik den fejl, at træne - som mange anbefaler det - ind og ud ad døren mange gange i løbet af en dag, dog af kort tids varighed. Men det stressede hende enormt. Hun skulle trænes én gang - og det var ligesom det. For hun har aldrig reageret på at jeg tog jakke på osv. og gik ud af døren - så det var ikke dét der skulle trænes. Og så havde hun for meget plads at være på, det kunne hun heller ikke overskue.

 

Hun har nemlig aldrig virket som en der har lidt af seperationsangst - hun virkede mere frustreret/stresset.

Så jeg begyndte kun at træne med hende én gang - og det tog jo så noget længere tid end den afsatte ferie til hvalp, der gik nok 2½ mnd før hun kunne være alene - og indtil da havde vi pasning på - og så blev hun "isoleret" i kun ét rum. Og så begyndte jeg at give hende et fyldt marvben HVER gang jeg gik. Og så skete der for alvor noget. Så gik det lynhurtigt, og så snart hun havde spist sit marvben, så lagde hun sig til at sove.

 

Så med Ayo tror jeg det har været en blanding af forkerte (stressende!) træningsmetoder - og for meget plads. Men jeg vil ikke kategorisere hende som en hund der har lidt af seperationsangst.

______________

 

Så er der Liva. Hun var heller ikke tilfreds. Hun blev trænet efter de metoder som fungerede for Ayo - her rendte vi så ind i lidt af et problem - Ayo kunne ikke overskue for meget plads, og Liva havde det bedst med mere end ét rum tilgængeligt. Men det lykkedes os, at få vænnet Liva til at ét rum er ok - de fik lov til at være i soveværelset, som jo duftede vældigt af os med dyner osv. og det gav hende en ok ro. Jeg er slet ikke i tvivl om at hvis hun havde haft mere plads til rådighed, som minimum så hun kunne SE hoveddøren i hvert fald - så var det gået hurtigere med hende. Men det tog den tid det tog, og hun blev helt ok og tryg ved det.

 

Så opstod der en flytning - og vi fortsatte med at have dem i soveværelset som vi havde førhen. Her gik det så HELT galt. Liva hylede og hylede. Og kunne SLET ikke falde til ro! Selvom hun var vant til huset i et par måneder inden de skulle være alene, og vi startede forfra. Men det var bare helt (!) galt. Hmm, mig i tænkeboks. Og så slog det mig pludseligt - før lå vores soveværelse lige op af hoveddøren, så de kunne høre den smække - og de kunne se os gå gennem soveværelsesvinduerne. Vores nye soveværelse ligger i fuldstændig modsatte ende af vores entré - så jeg tænkte, måske hun var i tvivl om hvorvidt vi egentlig havde forladt huset, eller blot var i stuen fx? Så jeg rykkede en masse kurve, tæpper, deres bamser, Livas elskede kasse osv. ud i bryggerset (vores entre) og påbegyndte alene hjemme træningen der - vupti, så var hun rolig og tilfreds igen. Hun har simpelthen brug for fysisk at kunne se eller høre at vi ER gået - så hun ikke er i tvivl. Så er det helt ok.

_____________

 

Zazu - hende har vi trænet efter samme metoder. Alle tre hunde er stadig i vores bryggers. Og Zazu har aldrig haft antydningen af at have issues med at være alene. Men jeg tror bestemt også det gør en forskel at de nu er tre hunde sammen og for alvor er blevet en lille flok = mere tryghed. :hjerte:

 

Optager hundene dagligt på video, det har jeg gjort hver eneste dag siden vi fik Ayo i december 2011. Og der er intet med nogen af dem. De skiftevis leger, sover og spiser deres marvben med leverpostej. Ikke én eneste lyd fra nogen af dem og ikke nogen former for urolighed. :hjerte:

 

Men jeg tror du har ret - flere små hunde har svære ved at acceptere det end de store. Tænker selskabshunde generelt er mere afhængige af deres ejere, end de store hunde er? :hmm:

Men herhjemme har det været en blanding af at finde de rette træningsmetoder, og så skulle kombinere to hundes forskellige behov for plads, når de er alene.

[Hopsa]

Der er osse forskel på hvad folk opfatter som problem, jeg kommer ihvertfald hjem til ting indimellem her, som en alm. familie sikkert godt kunne finde på at beskrive som problemadfærd

Jeg tror ikke man kan kategorisere i små og store racen, og når et problem opstår er det jo som udgangspunkt ikke hunden der har et problem, men en ejer der ikke har handlet rigtigt ift. den hund der er kommet ind i hjemmet.

[anne-lise hansen]

jeg tror det har noget at gøre med hvor psykisk stærk hunden er , min gamle Racer kunne godt være alene hjemme med den hund han boede sammen med , men ikke helt alene , så kunne hele opgangen høre det . Tot kan godt være alene og har tilsyneladende ikke problemer med det.

[kennel-lowchen]

Næsten alle dem med løver der har haft problemer med alenehjemme, har været enormt pylrede om dem..Taget dem med på toilet osv. Og det tore jeg man er mere tilbøjelig til at gøre når hunden er lille.

Og så vil jeg give Hopsa ret i at vi definerer forskellige ting som en problemadfærd.

[Hopsa]

Næsten alle dem med løver der har haft problemer med alenehjemme, har været enormt pylrede om dem..Taget dem med på toilet osv. Og det tore jeg man er mere tilbøjelig til at gøre når hunden er lille.

 

:pift:

[Hestkjær]

Der er osse forskel på hvad folk opfatter som problem, jeg kommer ihvertfald hjem til ting indimellem her, som en alm. familie sikkert godt kunne finde på at beskrive som problemadfærd

Jeg tror ikke man kan kategorisere i små og store racen, og når et problem opstår er det jo som udgangspunkt ikke hunden der har et problem, men en ejer der ikke har handlet rigtigt ift. den hund der er kommet ind i hjemmet.

 

Du har sikkert ret, at man ikke kan kategorisere! Det var som sagt også kun min egen iagtagelse, så har intet hold at have det i. Men når man læser herinde, så synes jeg bare, at jeg er faldet over flere tilfælde med små racer, som har alene hjemme problemer end store. Og tænkte derfor om der kunne være en sammenhæng mellem racer og alene-hjemme?

[kennel-lowchen]

:pift:

det er derfor dit lokum er meget større end din stue :pift:

[Hopsa]

Du har sikkert ret, at man ikke kan kategorisere! Det var som sagt også kun min egen iagtagelse, så har intet hold at have det i. Men når man læser herinde, så synes jeg bare, at jeg er faldet over flere tilfælde med små racer, som har alene hjemme problemer end store. Og tænkte derfor om der kunne være en sammenhæng mellem racer og alene-hjemme?

 

Det kan der sikkert, evt. kan det være en bestemt type mennesker der tiltrækkes af de mindre racer?

Men jeg synes nu osse jeg rundt om læser om en hel del der har problemer med deres grander, måske skyldes det at racen tiltrækker "lille-hund-mennesker" med storhedsvanvid

[kennel-lowchen]

Du har sikkert ret, at man ikke kan kategorisere! Det var som sagt også kun min egen iagtagelse, så har intet hold at have det i. Men når man læser herinde, så synes jeg bare, at jeg er faldet over flere tilfælde med små racer, som har alene hjemme problemer end store. Og tænkte derfor om der kunne være en sammenhæng mellem racer og alene-hjemme?

MAnge af de små racer er jo selskabshunde..Avlet kun for at være til selskabelighed (løverne) og de er ikke særlig selvstændige..De gider ikke engang gå ud og nyde solen uden mig

[Hopsa]

det er derfor dit lokum er meget større end din stue :pift:

 

Ork den fylder ikke meget sådan en grande, den går bare ud og sidder på skødet, det må jo være derfor man sidder der

[Hestkjær]

MAnge af de små racer er jo selskabshunde..Avlet kun for at være til selskabelighed (løverne) og de er ikke særlig selvstændige..De gider ikke engang gå ud og nyde solen uden mig

 

Ja tænkte også som Sitto skrev, at de netop er selskabshunde, og derfor har en større trang til netop selskab:5up:.

[Hestkjær]

Ork den fylder ikke meget sådan en grande, den går bare ud og sidder på skødet, det må jo være derfor man sidder der

 

Næste gang du har gæster må lige tage et billed dokumentation

[Gæst Sitto]

Jeg tror også det er meget forskelligt hvad folk kategorisere som alene hjemme problemer - her den anden dag kom jeg hjem til et afgnavet hjørne på vores dørmåtte - ved kig af videoen kunne jeg se at Zazu havde haft tænderne i den. På fuldstændig rolig vis. Hun lå på måtten og legede med en bamse - og pludselig må måtten have været mere interessant. Så lå hun bare lige så stille og gnaskede i den - hun er undskyldt med tandskift! Men altså ingen former for utryghed eller uro - blot almindelige hvalpestreger, som hun lige så vel kunne have lavet mens vi havde været hjemme.

 

Og så har der herinde været snak om førhen i forbindelse med alene hjemme træning, at man også skulle kigge på hundens reaktion når man kommer hjem - og skulle jeg bedømme Zazu ud fra dét, så ville jeg være ganske overbevist om at hun var ved at DØ over at være alene! Hun er SÅ lykkelig når vi kommer og meget-meget glad og over-det-hele-agtigt. Men der er INTET på videoen. Ikke så meget som et lille piv, ikke ét sekunds urolighed what so ever. Hun er hamrende ligeglad med at være alene - hun er bare også maaajet glad når vi kommer hjem til hende igen! Og tænker at hun er 5-6 mdrs gammel hvalp, og nok lærer at beherske sig en anelse med alderen..

 

Jeg er glad for min daglige video af dem - det giver mig en dejlig tryghed. Og en forklaring på alt - som fx når man kommer hjem til en måtte som mangler det ene hjørne, så kan man i løbet af ingen tid kigge videoen igennem og se om der reelt set er problemer, eller om det blot har været, som i det her tilfælde, almindelige "mine-tænder-kløer-og-jeg-er-en-hvalp-narrestreger" :blink:

 

Havde ellers en plan om blot at optage under alene hjemme træningen - men kan ligesom ikke rigtig selv give slip på det der optagelses-fis igen! Jaja tryghedsnarkoman.dk Men når jeg ved videoen er sat til, så kan jeg forlade hjemmet i ro og mag og have ro i mine tanker hele dagen. Og det tænker jeg er bedst, så hundene også kan mærke at jeg er helt okay ved at gå fra dem

[Gæst Sitto]

Men omvendt tror jeg mange ville have gavn af at optage deres hunde indimellem - får lidt ondt i maven indimellem når man høre folk bare forlader deres hunde ret hurtigt og kommer hjem og konstatere "Intet ødelagt, super! Hund har INGEN problemer med at være alene" - havde det nu fx været Ayo eller Liva, så havde folk med video, kunnet se hund som sad derhjemme og var ked - højtlydt. :ae:

[Ninjamor]

Man kan faktisk godt lave en generel kategorisering, idet selskabshunderacerne er mere disponerede for at synes det er modbydeligt at være alene end hunde af de meget selvstændige racer, deciderede packhounds og andre hunde som lever i flok kva deres job undtaget.

Størrelsen gør det ikke. Jeg har ikke haft småterriere, gravhunde, minischnauzere m. fl. i træning for problemet, men f.eks. mange labradorblandinger

 

Der er flere andre faktorer som spiller ind, som f.eks. individets medfødte tærskel for frygt/angst som jo varierer indenfor samme race.

 

Den tidlige socialisering/prægning/oplevelser hos opdrætteren spiller også en rolle og naturligvis spiller den nye ejer en kæmpe rolle.

 

Hvis hvalpeejeren dels pylrer, men også er bekymret for hvordan alenetræningen skal gå, går det som regel rigtig skidt.

 

Per Jostein Matre har forsket i problemadfærd og har fundet frem til, at der er risiko for problemadfærd i sammenhæng med hvalpekuldets størrelse hvor 3 hvalpe og færre er i større risiko for at udvikle separationsproblemer end kuld med flere hvalpe.

 

Det er et interessant emne.

 

Det er min erfaring at når nogle af de forsigtige/bekymrede hundeejere træner separation, bliver de ofte for længe på samme træningstrin af frygt for hvad der sker, når de øger alenetiden og dermed låses hunden fast i en vane for at kunne være alene i f.eks. ½ time, men sandelig ikke længere tid.

 

En anden ting som også kan gå galt er hvis en hund generelt ikke har indordnet sig rammer og grænser og har erfaring for at den skal prøve sig frem for at opnå belønning. Nogle af disse hunde, vil da gøre hvad det skal være i forsøget på at ændre deres alenesituation og da de er trænet til at vedholdenhed belønner sig, kan det være utrolig vanskeligt at arbejde med sådanne hunde.

I takt med den blødere ideologi har jeg oplevet flere og flere af sådanne hunde, der simpelthen ikke vil "finde sig i" at blive forladt.

Dette har jeg vendt med en kollega som oplever det samme.

 

Ud over hundens medbragte bagage afhænger et positivt resultat blandt andet af ejerens holdning til at skulle forlade sin hund, som du skriver skal man være afslappet og det kan være svært for mange

[Siri]

Jeg har virkelig tænkt det samme mange gange - men jeg har intet svar!

Jeg har aldrig selv haft alene-hjemmeproblemer med nogle af hundene. Hverken Carla, Spot, Otto, Lily eller nogle af de 6 forskellige græske hunde/hvalpe jeg har haft. Men jeg skal altså også blankt indrømme at jeg ikke er verdensmester i at træne det og intet har gjort for at undgå problemer. Otto var alene første gang i 4 timer efter 4 dage Med min næste hund har jeg tænkt mig at gøre det samme - altså ikke gøre noget særligt. GIve hvalpen en uges tid til at falde til og føle sig tryg og derefter gå ½-1 time og sætte tiden op hurtigt.

[Ovamor]

Næsten alle dem med løver der har haft problemer med alenehjemme, har været enormt pylrede om dem..Taget dem med på toilet osv. Og det tore jeg man er mere tilbøjelig til at gøre når hunden er lille.

Og så vil jeg give Hopsa ret i at vi definerer forskellige ting som en problemadfærd.

 

Kan man godt gå på toilettet alene?

 

Det er så sjældent jeg prøver det, men det er nu ikke fordi JEG tager nogen med, men enten kommer hunden eller en af kattene derud, lukker nu heller ikke altid helt, ellers ligger der en på den anden side af døren. Det gjorde min gamle hund også, og hun var ikke selskabshund..... bare mors hund!

 

Baloo kan sagtens være alene, men jeg skal huske at lukke kattelemmen når jeg går ud af haven. Ellers hopper han over. For jeg glemte da at tage ham med!

En dag lod jeg ham være i køkkenet, lukkede hunde-gitteret, men lod kattelemmen være åben så kattene kunne komme ud i solen. Da jeg var ved at starte bilen, for lige at køre min søn i skole, stod hunden ved siden af. Han er hoppet over hunde-gitteret og over havelågen, fordi hans mor jo måtte have glemt ham :stupid:

Men han finder sig pænt i at være alene hjemme ellers. Når vi er hjemme hopper han selv ind og ud gennem kattelemmen når der sker noget spændende (han ved vist ikke at han IKKE er en vagthund ) Han nyder også at være udenfor alene.

[Hopsa]

Kan man godt gå på toilettet alene?

 

Det er så sjældent jeg prøver det, men det er nu ikke fordi JEG tager nogen med, men enten kommer hunden eller en af kattene derud, lukker nu heller ikke altid helt, ellers ligger der en på den anden side af døren. Det gjorde min gamle hund også, og hun var ikke selskabshund..... bare mors hund!

 

Hahaha nej jeg sidder heller ikke på potten og træner indkald, de har det bare med at indfinde sig og jeg lukker kun døren hvis jeg har gæster så .....

[Siri]

Hahaha nej jeg sidder heller ikke på potten og træner indkald, de har det bare med at indfinde sig og jeg lukker kun døren hvis jeg har gæster så .....

 

Hold nu op med at lade som om! Vi ved alle sammen godt at du sidder derude med din klikker og træner indkald Hvem kan også forestille sig noget mere festligt end en lille hest på 60 kg., som kommer spurtende ind i ens arme, imens man sidder og tisser....

[Hopsa]

Hold nu op med at lade som om! Vi ved alle sammen godt at du sidder derude med din klikker og træner indkald Hvem kan også forestille sig noget mere festligt end en lille hest på 60 kg., som kommer spurtende ind i ens arme, imens man sidder og tisser....

 

:klap:

[Gæst Spilop]

Racemæssigt er der også mere ro over kæmpe hundene, kunne ikke forstille mig en mastiff, som opførte sig som en af mine ft cockere ville indgå i avl.

Jeg har aldrig problemer med alene hjem, og jeg gør intet ud af træningen deraf. De sover i bur om natten og er helt vant til det, og nej jeg tager hellere ikke alle ti med på potten. Hvalpene spiser og sover i buret og når jeg drager afsted, sørger jeg for det er ved at være putte tid, så sover de til jeg kommer igen.

 

En anden tolkning kunne jo være at de er glade for at se mig skride og tænker endeligt skrider hun.

[Ninjamor]

En anden tolkning kunne jo være at de er glade for at se mig skride og tænker endeligt skrider hun.

 

Det var en ren Kaj Knudsen, den der

 

Man kan vel sige at da du har så mange hunde er det ikke nødvendigvis det samme for den enkelte at du går, som hvis du kun havde en hund

[Gæst Spilop]

Det var en ren Kaj Knudsen, den der

 

Man kan vel sige at da du har så mange hunde er det ikke nødvendigvis det samme for den enkelte at du går, som hvis du kun havde en hund

 

Lol.

 

Hundehvalpene er alene, gerne indtil de fuldt udvokset, men for det meste er de lidt trætte pga. resten af banden.

[Hopsa]

Racemæssigt er der også mere ro over kæmpe hundene, kunne ikke forstille mig en mastiff, som opførte sig som en af mine ft cockere ville indgå i avl.

Jeg har aldrig problemer med alene hjem, og jeg gør intet ud af træningen deraf. De sover i bur om natten og er helt vant til det, og nej jeg tager hellere ikke alle ti med på potten. Hvalpene spiser og sover i buret og når jeg drager afsted, sørger jeg for det er ved at være putte tid, så sover de til jeg kommer igen.

 

En anden tolkning kunne jo være at de er glade for at se mig skride og tænker endeligt skrider hun.

 

Mon dog ikke det handler om egenskab nærmere end størrelse?

Jeg ved ikke hvordan dine ft cockere opfører sig, så jeg skal ikke kunne sige om den adfærd/egenskab ville være uønsket i avlssammenhæng.