Min vapse er død, alt for tidligt.

Vi overtog Dandie (en schipperke) da han var godt 1 år, han blev hurtigt børnenes bedste ven, og min bedste sovekammerat.

Hvis jeg lagde mig for at hvile ryggen, så var han der som et søm, så skulle han ligge ved siden af mig.

 

Efterhånden viste sig, at Dandie ikke var nogen nem hund, han opførte sig meget aggressivt over fog de fleste hanhunde, og var ikke meget for, at acceptere, at nogen ville bestemme over ham.

Det bundede sandsynligvis i usikkerhed.

Kun min datter og jeg kunne give ham seletøj på, og uden problemer.

 

Da min mor passede ham og ville sætte snoren på ham fik hun et hak i hånden.

Nogle timer senere kom han til hende, som om, at nu ville han gerne ud.

 

Men vi elskede ham alligevel rigtig højt, for han var også en rigtig hyggelig og sjov hund.

Om morgenen kom han op for at sige godmorgen når mit vækkeur ringede, når jeg så vækkede knægten, så blev der også sagt godmorgen dér, og så var det min datters tur.

 

Men Dandie kunne ikke tåle div. pour-on loppemidler.

 

Først blev han meget syg af BayVantic, efter at vi havde brugt det i lang tid, men kom sig hurtigt da han kom under behandling.

 

Derefter brugte vi Practic, indtil han også reagerede på det, og kom sig hurtigt da behandling blev iværksat.

 

Derefter brugte vi forskellige alternative ugiftige metoder, bl.a. Tic-Clip, og han var loppefri i 9 mdr.

Men omkring vores flytning sidste sommer blev han meget stresset, og det har sikkert påvirket hele hans organisme, så han fik lopper igen.

 

Hos dyrlægen lod jeg mig overtale (deres klinikmanager troede vist ikke helt på, at det var loppemidlerne han var blevet syg af) til, at prøve et nyere produkt, Activyl, han påstod, at om så hunden spiste det, så kunne den ikke blive syg af det.

 

Efter 2. behandling med Activyl kastede Dandie op et par dage senere, men så ud til hurtigt, at komme sig, så på dette tidspunkt kunne jeg jo ikke være sikker på, at det var p.g.a. loppemidlet.

Men han kom ikke rigtig igang med, at spise igen, og blev så sat i behandling.

Men alt hvad han indtog kom op igen.

 

Fredag d. 1. marts var han så træt af medicin, at han bed mig i hånden da jeg ville give ham det, så han kom til dyrlægen og fik det som injektion.

Han så ud til, at få det lidt bedre og spiste lidt, men først på aftenen kom alt op igen.

Dyrlægen havde henvist til et dyrehospital, som kunne kontakte min dyrlæge hvis behovet opstod.

Men vagten på dyrehospitalet påstod, at hun ikke havde nogle kontaktoplysninger.

Dette stod min dyrlæge meget uforstående overfor efterfølgende.

Hele vejen igennem havde Dandie tisset jævnligt, så nyrerne fungerede.

Men lørdag morgen tissede han for sidste gang.

Og natten til søndag kastede han på, ca. hele dagens væskeindtag.

Det meste af natten sad jeg og holdt om ham, han ville ned på gulvet, men han kunne jo dårligt stå benene.

Senere faldt han så meget til ro, at vi kunne lægge os ned.

Mellem 8 og 8.30 blundede jeg lidt, men vågnede kl. 8.30 ved, at vapsen drog sit sidste suk.

Det gør mig ondt, at høre ...lige meget, hvordan vores hunde er, så har de jo deres helt egen personlighed og vi elsker dem på godt og ondt.

 

Rigtig mange tanker herfra :ae:

Føler med jer. Det er bare ikke til at bære, når de ikke er der mere:megaked:

:ae:

Åh det gør mig ondt:(

Tak.

:ae: RIP Dandie!

Det gør mig ondt at høre om sådan en oplevelse

Det gør mig ondt. R.I.P: Dandie og god tur over regnbuebroen.

Tak for jeres svar i tråden.

 

Og så gik det op for mig, at Dandie døde på sin 7 års fødselsdag.

 

Man skal s'g* da ikke dø på sin fødselsdag.

Hvor er jeg ked af det på både dine og dine børns vegne :ae:

 

Jeg ved godt at det er en ringe trøst, men jeg er sikker på at han var glad for at få lov at komme fra denne verden, hjemme hos jer i vante og trygge rammer, i stedet for at ligge i et koldt bur på et dyrehospital :ae:

 

 

Mange tanker herfra.

:ae:

Åh guder, mange varme tanker herfra

 

Hvil i fred, lille Dandie...

Føler med Jer :ae

Føler med Jer :ae

 

Tak.