2. gang min kærestes husky markerer overfor mig!!

[lilleraev]

Hej alle,

 

har helt vildt brug for lige at dele et par oplevelser jeg har med min kærestes husky..

 

Keira har idag bidt mig - for anden gang...!

Jeg er virkelig ikke vant til en husky, og det er ALDRIG en hund jeg ville vælge, men kæresten har den her 2 år gamle husky, som er noget for sig ( i hvert fald for en ikke-husky-kender). Hun er stædig som bare fanden. Mest udenfor, men også indenfor hvis man stiller krav til hende.

Hun er foder-aggressiv og ligner et vilddyr hvis man kommer ind på badeværelset når hun spiser - specielt hvis det er kogt kylling.

Hun knurrer, rejser børster og ligner en vild ulv hvis man vil prøve at tage madskålen fra hende hvis man først har givet den til hende..

 

Hvis Jad ikke er hjemme, er hun en anden hund. Hun er stadig sød og legesyg osv., men det er på hendes præmisser, hvilket jeg ikke helt gider at være med til.

Når Jad er hjemme, så er jeg jordens bedste. Hun følger mig overalt, gør alt jeg beder hende om osv.

 

Nå, men for ca. 3-4 uger siden havde vi Tex hjemme på besøg natten over. Alt gik sådan nogenlunde. Hun var nærmest ligeglad med ham - så det var jo en fin succes. Efter første nat sidder tager Jad over og henter morgenmad. Mens han er væk, inviterer jeg hundene op i sengen. Keira kommer op med det samme, men Tex ved ikke helt hvordan man gør, så han er lidt længere om det. Da han endelig forstår budskabet gør hun udfald mod ham.

Det er selvfølgelig IKKE okay, så jeg blander mig og siger fast NEJ! og beder hende så komme ned fra sengen. Det vil dronningen ikke, så jeg må hjælpe hende på vej. Retrospektivt skulle jeg nok have rejst mig op i sengen og med kroppen truet hende til at gå ned. Istedet, er min reaktion at tage hende i halsbåndet og direct'e hende ned. Mens jeg gør dette, begynder hun at knurre ad mig og stritter imod. Nu bliver jeg sur og siger 'Kan du så holde op!' og bruger kropssproget bedre. Men før jeg får set mig om, har hun bidt mig i hånden. Jeg bløder ikke, men har bedmærke på over- og underside. Nu, 3 uger efter har jeg stadig ét tandmærke på oversiden af hånden.

 

Vi taler om det, Jad og jeg, og bliver enige om at jeg må have lidt mere 'pack-oriented' tankegang med hende. Må indgyde respekt. Det her er jo noget, jeg ellers ikke tror meget på, det her alfa system... Jeg ved bare ikke hvad jeg ellers kan gøre. Det husker jeg så at gøre de første par dage, men så er jeg tilbage til at være positive-reinforcement-mig.

 

Nåh, idag har vi så købt en fatboy til hundene og jeg sidder og hygger på gulvet ved siden af fatboy'en. Jeg får lokket Keira derop, hendes hale logrer, og giver hende så et forsigtigt puf i siden som i 'prøv at læg dig ned' og snap, så snapper hun igen. Hun får strejfet mine to fingre og lægger sig så ned.

Jeg aner ikke hvorfor hun har handlet som hun gjorde, for atmosfæren var virkelig god, og jeg ved hun ikke har ondt nogen steder.. Så jeg var helt lamslået og fik slet ikke skældt ud. Vendte mig bare til Jad og sagde 'så du lige det?!'.

 

Jeg er SÅ tosset på hende lige nu. Der er jo et eller andet helt galt, og for at være ærlig, så synes jeg at hun burde aflives. 2 gange har hun bidt mig nu (godt nok hverken skambid eller andetog for nogle måneder siden sprang hun på en lille chihuahua, hvilket resulterede i at chi'en måtte syes i halsen da den havde fået en flænge på 4cm...

 

Hvis vi går tur og møder en hund, vil den hund garanteret ALTID lave udfald mod Keira.. I starten syntes jeg det var meget underligt, men har sidenhen, efter jeg skiftede snor, indset at hun MEGA provokerer og knurrer ad andre hunde når hun går forbi dem.

 

Hvad tænker I?

[Gæst snuseren]

De der slædehunde ved jeg ikke meget om, men lidt barske kan de vist være ....men ligefrem bide dem der fodrer og passer dem, er vel ikke meningen, håber nogen af de H-F'ere der har den type hund vil komme med råd og måske forklare hvad der kan gøres for at løse problemet :5up:....vi skulle jo gerne have dig hel hjem igen :blink:

[spjæt]

Vigtig jeg kan ikke lave afsnit i det her format- derfor bliver min tekst noget fnidder........................................Åh lille ræv, du står i en meget vanskelig situation og da jeg læste det måtte jeg bare lige ind og give min egen spids- han - bamse en ordentlig krammer................................................................... Den måde tæven opfører sig på overfor dig er slet ikke iorden og din kæreste skal tage ansvar. Men var det min hund der havde bidt- jeg ville næsten flytte i jordhule på nordpolen for at beholde ham - det er den bedste hund jeg nogensinde har haft og den ubestikkelige loyalitet, hans enorme glæde og kammeratskab, , empati, opfindsomhed og klogskab, er alt - og så er der stadig ting jeg ikke har opdaget endnu- hele tiden sker der nyt-.................................................................................... MEN MEN mange spidshunde håndteres forkert og aflivninger og omplaceringer er bare et problem spidshunde verdenen slås med. Man hører om mange bid og jeg ved på eurasiertræffet sidste år røg der vist mindst en finger. Det lyder på dig som om din kæreste har bygget en tæt relation op til sin hund- faktisk så tæt at hun hellere vil se dig ude, end lade dig komme ind i flokken. Det med packleader, alfa osv er jeg enig med dig i er noget forvrøvlet roderi, og specielt med spidshunde , pga deres selvstændighed og ofte temmelige kløgtige hoved, så skal der respekt, anerkendelse, og især loyalitet til-og de ting opnår man kun hvis hunden kan lide en - det er det der er så svært for mange- ikke-spidshunde fans- at hunden selv kan finde på at tage et valg om hvorvidt den gider dig eller ej........................................................................................................................................................... Forsøg at skræm en spidshund til at lystre og du har tabt på forhånd- nogen gange er der langt mere kat i spidshunden, hvis det hjælper at tænke på-og hvem ville forsøge at bestemme over en kat ved at blive barsk.................................................................................................................................................. De store spidser har altid et valg og jeg gruer for den dag feks Akita Inu eller ulvehybrider er blevet et modedyr for alvor herhjemme. Grunden til du står i en svær situation er at denne her hund(min egen også iøvrigt)ikke lader sig bestikke til at kunne lide nogen, du kan vifte med en roastbeef på et ben, gider den dig ikke, så ser verden sådan ud. Hvis jeg var dig ville jeg med det samme stoppe al forsøg på at blande mig i forhold til foder, hive hende til hygge i sengen, gå ture osv. Det skal du lade din kæreste om 100%.Og så må du prøve med små stille tiltag se om hun kan accepterer dig, ved hun feks opsøger at blive kløet eller lign- små skridt- . Men sandsynligheden for at du får et ordentlig forhold til hende er ringe. Jeg vil også sige at det at hun lystrer dig når kæresten er hjemme og bider dig når han ikke er, viser ,i mine øjne meget tydeligt at det her har hun en ret fasttømret holdning til husets beboere - det er behageligt. Hvis min ´spids han opførte sig sådan over for en ny mand i huset- ville jeg sørge for de aldrig var alene - jeg ville simpelthen tage min hund med når jeg forlod hjemmet (det kan alle ikke, men jeg kan og ville). Spidshunde er ikke for alle .

[Annette]

Jeg kommer sådan til at tænke på et klip fra et af Victoria Stillwells it's me or the dog.

 

Det findes også i fuld version, men kunne ikke lige finde det. Måske samme problematik?

[spjæt]

sikke en gyser -jeg har aldrig set noget så slemt

[Franziska]

utroligt at hunden forandre sig så meget.

 

og egentlig ser jeg ikke spidshunde-adfærd i at marker på et andet menneske eller for det sags skyld bide en anden hund.

 

Ja de hunde stiller spørgsmålstegn ved mange ting og vurder om det kan betale sig at gøre en ting eller ikke.

Maya arbejder fx. ikke bare for min skyld, der skal kunne betale sig for hende i forhold til noget lækker mad eller en anden god belønning.

 

Og så vil jeg sige at jeg er leder i vores hjem, det kan godt være det et fy ord for mange, men samlivet her hjemme fungere kun hvis jeg bestemmer og mine beslutninger bliver respekteret af hunden.

Det jo ikke fordi jeg alfaruller, slå eller er hård ved hende, ville jeg gøre det vil jeg nok bare få fingeren af hende.

 

Her hjemme har vi en situation der er en lille bitte smule i retning af din/jeres bare at det er omvendt.

Maya gør hvad jeg siger og lystre også hvis jeg ikke lige står med en godbid, hvor imod hun godt bare kan giv kæresten "blikket" (aaarrrhhh det mener du seriøst).

 

Det har hjulpet en del at han deltager noget mere, dvs går selv nogle ture med hende - giver hende nogle ekstra gode godbidder osv.

Men ved sku ikke hvad man stiller op med en hund der marker.

 

Vi havde en dalmatiner der hjemme der var EKSTREMT madaggressiv og hvis andre fx. havde mad i nærheden af hende, så var det automatisk også hende og hun valgt fx at bide vores anden hund fordi hun synes hun også skulle have hendes grisseøre.

Så "flænsede" hun låret på en fremmede labrador (så vidt mine forældre siger totalt uprovokeret)

Hun blev aflivet som 5årig da hun valgt at bide et barn (så der var rigtig hul) fordi barnet havde en mad i hånden.

 

Det blev rodet - sorry.

[Hopsa]

Lige et spørgsmål - det med at tage maden fra hunden, er det noget I lissom gør indimellem for at teste den?

 

Umiddelbart tænker jeg slet ikke aflivning, men nærmere misforståelser og indbyrdes skævhed i "flokken".

[Ninjamor]

Sikke en væmmelig situation at stå i..

 

Umiddelbart får jeg det indtryk at du ikke kan lide Keira og hellere så hende i et andet hjem. Hvis dette er korrekt vil selve den følelse ikke kunne undgå at influere på hele stemningen, hvor godt du end forsøger at være sød og rar. Hunde mærker sådan noget

 

Situationen med fodring på badeværelset virker, udefra set, ikke optimal, da rummet må være ret lille og en hund nemt kan føle sig trængt og presset i et lille rum, hvis andre kommer derud.

Du kan ændre på dette ved at fodre hende fra skål som du holder på skødet og derved markerer er din. Inviter hende hen at spise fra skålen mange gange dagligt idet et måltid kan give mange bitte små portioner. Undlad at røre hende i situationen. Alternativt kan foderet gives som fodersøg, så hun også får brugt noget vigtig energi.

 

Respekten fås ved at du viser dine færdigheder samt dækker Keiras behov, så hvis du har mulighed for at begynde at cykel/løbetræne med hende er jeg sikker på du får en stor stjerne hos hende.

 

Naturligvis vil hunden have dit selskab på sine præmisser, det er kun naturligt. En huskys præmisser kan være noget anderledes end et menneske forventer, især hvis man er vant til hund som gerne vil samarbejde. Det er ikke den type samarbejde en husky er konstrueret til og derfor ligger det den ikke naturligt bare at indordne sig. Der skal forhandles om ting og sager.

 

Jeg er bange for at det er dig, som skal ændre på indstillingen og få Keiras venskab ved at beskæftige dig meget med hende på hendes præmisser først og når der er etableret en forståelse kan du begynde at kræve noget for noget. Ikke før.

 

Når du puffer i en ressourcesituation (fatboy) har du reelt udfordret hende på "hundsk" og det har hun reageret naturligt på ved at svare igen. Det er ikke ønskværdigt, men man er nødt til at forstå hundens forudsætninger og da hun allerede er ressourceforsvarende, er du kommet til at udfordre hendes ret til fatboy'en uden at ville det. I går helt skævt af hinanden der.

De mere oprindelige hunde, som husky og malamute, grønlandshunden m.fl. er meget lidt tolerante overfor regelbrud som f.eks. langvarig øjenkontakt, upassende berøring, berøring uden tilladelse ved hilsning og i ressourcesituationer. Hvis ikke dette er blevet leget ind i dem fra små, er der en pæn risiko for at de ikke kan tolerere dette, men straks lader den formastelige smage konsekvensen af at have brudt en regel.

 

Derfor er det vigtigt at du først oparbejder en gensidig tillid mellem jer før du begynder at forvente noget og stille krav til hende. Det er altså dig der skal knokle, det er dig der skal vær "helten" her, hvis du vil ændre noget.

At aflive en hund som bare opfører sig normalt ift. sin baggrund er dybt uretfærdigt i mine øjne.

[Ninjamor]

Sikke en væmmelig situation at stå i..

 

Umiddelbart får jeg det indtryk at du ikke kan lide Keira og hellere så hende i et andet hjem. Hvis dette er korrekt vil selve den følelse ikke kunne undgå at influere på hele stemningen, hvor godt du end forsøger at være sød og rar. Hunde mærker sådan noget

 

Situationen med fodring på badeværelset virker, udefra set, ikke optimal, da rummet må være ret lille og en hund nemt kan føle sig trængt og presset i et lille rum, hvis andre kommer derud.

Du kan ændre på dette ved at fodre hende fra skål som du holder på skødet og derved markerer er din. Inviter hende hen at spise fra skålen mange gange dagligt idet et måltid kan give mange bitte små portioner. Undlad at røre hende i situationen. Alternativt kan foderet gives som fodersøg, så hun også får brugt noget vigtig energi.

 

Respekten fås ved at du viser dine færdigheder samt dækker Keiras behov, så hvis du har mulighed for at begynde at cykel/løbetræne med hende er jeg sikker på du får en stor stjerne hos hende.

 

Naturligvis vil hunden have dit selskab på sine præmisser, det er kun naturligt. En huskys præmisser kan være noget anderledes end et menneske forventer, især hvis man er vant til hund som gerne vil samarbejde. Det er ikke den type samarbejde en husky er konstrueret til og derfor ligger det den ikke naturligt bare at indordne sig. Der skal forhandles om ting og sager.

 

Jeg er bange for at det er dig, som skal ændre på indstillingen og få Keiras venskab ved at beskæftige dig meget med hende på hendes præmisser først og når der er etableret en forståelse kan du begynde at kræve noget for noget. Ikke før.

 

Når du puffer i en ressourcesituation (fatboy) har du reelt udfordret hende på "hundsk" og det har hun reageret naturligt på ved at svare igen. Det er ikke ønskværdigt, men man er nødt til at forstå hundens forudsætninger og da hun allerede er ressourceforsvarende, er du kommet til at udfordre hendes ret til fatboy'en uden at ville det. I går helt skævt af hinanden der.

De mere oprindelige hunde, som husky og malamute, grønlandshunden m.fl. er meget lidt tolerante overfor regelbrud som f.eks. langvarig øjenkontakt, upassende berøring, berøring uden tilladelse ved hilsning og i ressourcesituationer. Hvis ikke dette er blevet leget ind i dem fra små, er der en pæn risiko for at de ikke kan tolerere dette, men straks lader den formastelige smage konsekvensen af at have brudt en regel.

 

Derfor er det vigtigt at du først oparbejder en gensidig tillid mellem jer før du begynder at forvente noget og stille krav til hende. Det er altså dig der skal knokle, det er dig der skal vær "helten" her, hvis du vil ændre noget.

At aflive en hund som bare opfører sig normalt ift. sin baggrund er dybt uretfærdigt i mine øjne.

[Buddha]

Det med sengen, det er altså dig som har reageret helt forkert, sorry to say. Det er overhovedet ikke ukendt at en hund ikke vil flytte sig fra luksuspladsen, det ligger mega dybt i dem og når man så bare tvinger dem med magt, så risikerer man altså nemt et bid.

 

Man lokker hunden ned ved at lokke med eller kaste nogle godbidder. Man hverken skubber eller tager hunden i halsbåndet. Eller som du skriver, "Retrospektivt skulle jeg nok have rejst mig op i sengen og med kroppen truet hende til at gå ned." Nej, du skal arbejde med hunden, du får aldrig nogensinde respekt fra den ved at prøve at true dig til magten.

 

Det lyder på mig som om i kører nogle lidt hårde opdragelsesmetoder, ærligt talt. Hvor ofte skælder i hunden ud og hvordan præcist skælder i den ud? Bruger i truende kropssprog ala at bukke sig ind over den? Har i alfarullet den? Håber du vil være ærlig.

 

 

 

Spidshunde skal opdrages virkelig kærligt, men stadig bestemt. Man skal ikke skrige nej af dem, man skal sige nej. De kan være meget hunde-agtige, forstået på den måde at de kræver at blive behandlet med respekt for hundesproget. Du mister dem bare så nemt, hvis du overskrider deres grænser for mange gange.

 

Du må aldrig nogensinde tage madskålen fra en hund som i forvejen forsvarer den. Har du givet for lidt mad, så bare ærgeligt. Har du glemt at hælde olie på, bare ærgeligt, hunden dør ikke af at det ikke kommer på en enkelt gang. I stedet kan du smide ekstra godbidder i skålen, i starten fra god afstand så hunden ikke føler dens mad er truet.

Du kan arbejde med mad forsvaret på andre måder, feks ved at holde et tyggeben for den, kun i kort tid i starten og med masser af ros.

Når hunden reagerer så meget på madskålen, så lyder det som om i har presset den, og det tager tid for den at lære at stole på jer igen - men det kan sagtens lade sig gøre. At undgå at komme i nærheden af madskålen er faktisk en af de bedste måder.

 

 

 

At en hund knurrer af en anden hund, er jo et afstandssøgende signal, før hunden knurrer, har der været andre signaler. Stivnen, det hvide ud af øjnene, andre ting, alt efter hunden.. Det er det samme når en hund knurrer af et menneske. Det er skridtet før bid, og en hund bider hvis man ikke respekterer at den knurrer!! Det kan godt være det virker provokerende på jer, og i vil ikke ha' det - men nej! Det er en HUND, du må og skal have respekt for dens sprog!

[Shii]

Sikke en væmmelig situation at stå i..

 

Umiddelbart får jeg det indtryk at du ikke kan lide Keira og hellere så hende i et andet hjem. Hvis dette er korrekt vil selve den følelse ikke kunne undgå at influere på hele stemningen, hvor godt du end forsøger at være sød og rar. Hunde mærker sådan noget

 

Situationen med fodring på badeværelset virker, udefra set, ikke optimal, da rummet må være ret lille og en hund nemt kan føle sig trængt og presset i et lille rum, hvis andre kommer derud.

Du kan ændre på dette ved at fodre hende fra skål som du holder på skødet og derved markerer er din. Inviter hende hen at spise fra skålen mange gange dagligt idet et måltid kan give mange bitte små portioner. Undlad at røre hende i situationen. Alternativt kan foderet gives som fodersøg, så hun også får brugt noget vigtig energi.

 

Respekten fås ved at du viser dine færdigheder samt dækker Keiras behov, så hvis du har mulighed for at begynde at cykel/løbetræne med hende er jeg sikker på du får en stor stjerne hos hende.

 

Naturligvis vil hunden have dit selskab på sine præmisser, det er kun naturligt. En huskys præmisser kan være noget anderledes end et menneske forventer, især hvis man er vant til hund som gerne vil samarbejde. Det er ikke den type samarbejde en husky er konstrueret til og derfor ligger det den ikke naturligt bare at indordne sig. Der skal forhandles om ting og sager.

 

Jeg er bange for at det er dig, som skal ændre på indstillingen og få Keiras venskab ved at beskæftige dig meget med hende på hendes præmisser først og når der er etableret en forståelse kan du begynde at kræve noget for noget. Ikke før.

 

Når du puffer i en ressourcesituation (fatboy) har du reelt udfordret hende på "hundsk" og det har hun reageret naturligt på ved at svare igen. Det er ikke ønskværdigt, men man er nødt til at forstå hundens forudsætninger og da hun allerede er ressourceforsvarende, er du kommet til at udfordre hendes ret til fatboy'en uden at ville det. I går helt skævt af hinanden der.

De mere oprindelige hunde, som husky og malamute, grønlandshunden m.fl. er meget lidt tolerante overfor regelbrud som f.eks. langvarig øjenkontakt, upassende berøring, berøring uden tilladelse ved hilsning og i ressourcesituationer. Hvis ikke dette er blevet leget ind i dem fra små, er der en pæn risiko for at de ikke kan tolerere dette, men straks lader den formastelige smage konsekvensen af at have brudt en regel.

 

Derfor er det vigtigt at du først oparbejder en gensidig tillid mellem jer før du begynder at forvente noget og stille krav til hende. Det er altså dig der skal knokle, det er dig der skal vær "helten" her, hvis du vil ændre noget.

At aflive en hund som bare opfører sig normalt ift. sin baggrund er dybt uretfærdigt i mine øjne.

 

Jeg kunne ikke have skrevet det bedre selv!

 

Dernæst fra en husky ejer: Vores husky er PANISK når man holder ham. Hvis jeg hiver Dexter ned f.eks. fra sofaen i hans halsbånd kunne han sagtens finde på at markere på mig, det er jeg ikke et sekund i tvivl om. På mange punkter den video der blev linket til med Diesel minder meget om Dexter, bortset fra at han bare er sådan overfor alle, og så selvfølgelig slet ikke i samme grad. Men den der mund-markering som bruges i hundens sprog er på mange punkter en normal problematik ved huskies. De skal ikke bide, og det er ikke et bid de laver, men en markering. I mine øjne er det sikkert en af de ting som gør at andre normale hundeejere finder at en husky har et anderledes hundesprog. De bruger faktisk meget at snakke (hylen, mumlen osv.) og det er i mine øjne naturligt at de også bruger munden. Dexter kan også løfte vores hånd og den slags hvis han vil nusses, og kommer og tager vores hånd i munden hvis han vil ud osv.

 

Dernæste lidt som Ninjamor skriver så er der virkelig noget helt instinkttivt i dem der gør at hvis man ikke benytter de rigtige ritualer for situationerne, så viser din husky dig at du gjorde det forkert. F.eks. hvis man tvangsnusser dem, de fleste ældre huskies som ikke har lært dette vil reagere ved at vride sig og eventuelt markere. Når jeg siger tvangsnusser så menes der ikke at hunden holdes fast, blot at man nusser den uden at den har "bedt os om det".

 

Det er i mine øjne også grunden til at en husky f.eks. ikke egner sig til en familie eller som første gangs hund. For man skal virkelig vide sit kropssprog. Og det viser videoen med Diesel jo også. Da de benytter kropssprog og udelukning som er to helt typiske hunde signaler, så fatter han pointen med det samme. Han har bare ikke forstået sproget der blev talt til ham i.

 

 

 

Dernæst vil jeg lige påpege: Jeg synes ikke det er okay at en hund bider, uanset race, og jeg synes ikke opførslen er okay eller skal retfærdiggøres. Men en husky er en svær race, ogd et er super vigtigt at man bruger kropssproget korrekt.

[Gæst snuseren]

Det lyder som lidt af en opgave .....det er nok ikke så sært, at kongefamilien var nødt til at retunere de hunde, de fik i gave af grønlandske fangere :slem:....for nok skal de ansatte være lidt stive i det og sådan, men nok ikke af skræk ....en ting er jo, at en lavt gående pølse spolerer en ansats bukseben og fodtøj ....noget andet er en slædehund der kører 180 igennem park og gemakker i jagt efter sæl eller andet godt fra havet!

[Dina]

Det med sengen, det er altså dig som har reageret helt forkert, sorry to say. Det er overhovedet ikke ukendt at en hund ikke vil flytte sig fra luksuspladsen, det ligger mega dybt i dem og når man så bare tvinger dem med magt, så risikerer man altså nemt et bid.

Helt enig her!

 

Jeg har godt nok skrevet om det før, men så må I jo bare springe det over, men situationen minder mig om den desværre afdøde formand for Rottweilerklubben. Han sagde engang, at hvis man kom ind i sit stue og så sin rotte sidde/ligge i sofaen, så skulle man lynhurtigt lade som ingenting og skynde sig ud i køkkenet. Der skulle man tage en dejlig guf og kalde på hunden. Stor ros og kys og guf, når den - selvfølgelig - kom spænende.

 

Derefter skulle man sammen gå ind i stuen, og hvis hunden gjorde tegn til atter at bemægtige sig sofaen, SÅ skulle man tage kampen og hurtigt og bestemt sige Nej!

 

Det er nemlig og helt naturligt langt lettere for en hund at forstå, at en handling, den skal til at foretage, er forbudt - fremfor at give slip på en dejlig sofalur, når man nu allerede ligger der og gasser sig.

[lilleraev]

Tak for jeres svar. Jeg kan godt se, tingene måske kom lidt hurtigt ud fra min side fordi jeg faktisk var vred da jeg skrev det. Jeg kan prøve at forklare vores hverdag herhjemme. Det bliver lige ud af posen og bund ærligt - kun på den måde kan man vel egentligt få den rigtige hjælp. Men det highlighter også at min kæreste bestemt ikke er en god hundeejer efter bogen - og det arbejder vi stærkt på herhjemme. Hvad jeg fortæller om ham nu, vil jeg gerne have, at I holder i mente, men også forstår at det er ren og skær uvidenhed, og at han er vokset op i et land, hvor dette ikke er i fokus - og at han er åben for mine principper og idéer.

 

Keira er vokset op hos min kæreste. Han er fra Libanon, og har slet ikke samme forståelse for respekt for hunde. Det betyder, at han har skældt hende ud og skubbet næsen ned i tisset når hun har tisset indenfor (selvom hun måske havde været alene hjemme i 12 timer), kun har luftet hende 2-3 gange om dagen (i måske 10 minutters varighed hver gang) og har tit 'tvunget' hende til at skulle holde sig, fordi hun skulle kunne det, hvis hun skulle være alene hjemme mange timer.

Har hun gjort noget galt, er der først blevet alfarullet og dernæst er hun blevet lukket ind i et rum som isolation til hun ikke længere prøvede at komme ud af sig selv. Jeg synes han er meget hård ved hende - han slår hende ikke, men han kan godt tage fat i hendes nakke eller andet til hun giver et piv fra sig.

I min mening, har han en masse tanker om hvad hun skal gøre, men han får dem ikke kommunikeret, og hvis hun så ikke gør det, bliver han sur på hende... (Hun er hans første hund, og han ville egentlig gerne have haft en schæfer, men fik hende, fordi hans søster syntes hun var smukkere).

Når hun går tur trækker hun RIGTIG meget, hvilket resulterer i et ordentligt ryk i snoren (uden advarsel eller kommando, men simpelthen bare når han synes at det er træls) hvor hunden næsten flyver tilbage.

Hun har ikke fået lov til at spise før der blev sagt værsgo, hun må helst ikke gå ud af døren før ham, og hun må bestemt ikke ligge højere placeret end ham.

Han tvinger hende tit til at ligge og blive nusset. Hun kan lave et eller andet, og så kan han bare komme, tage armene om hende og hive hende i sit skød og klappe hende. Hun sender jordens tydeligste signaler om at det har hun ikke lyst til, men hun får ikke lov til at gå, før han giver slip.

 

Hans tonefald er som regel allerede bestemt første gang han beder hende om noget, og det er oftere NEJ der bliver brugt end hendes navn...

 

Altså gør(gjorde) han ALLE de ting, jeg ikke bryder mig om. Da jeg have Marley, var jeg altså MEGET skarp overfor ham, hvis han prøvede at nærme sig ham. Jeg gjorde det klart for ham, at det var MINE regler der gjaldt for Marley, og at han ikke skulle tvinges til at nusse, og at han ikke skulle irettesættes med mindre det var MIG der gjorde det.

 

Så der er en meget stor læreproces igang hos os, hvor jeg prøver at uddanne ham (jeg er ikke selv perfekt, langt fra, men de hunde jeg er vokset op med har altid været velopdragne uden hårde metoder).

Det første jeg greb fat i var skæld ud når hun havde tisset indenfor, og at han kunne klemme hende fuldstændig ud af det blå til hun peb, hvis hun ikke lige havde gjort noget han tænkte. Jeg forklarede ham, at hun jo ikke tissede indenfor fordi hun havde lyst til det, men fordi hun ikke havde andre muligheder.. Og prøvede at implementere, at der MAX skulle være 8 timer imellem hun kom ned. Først nu, ca. et halvt år siden jeg flyttede ind hos ham, falder det ham naturligt at tænke "Vi må hellere komme hjem så hundene kan komme ned". Ligeledes jod jeg ham forstå, at hun jo ikke er tankelæser, så hvordan skulle hun kunne vide at han gerne ville have hende til at gøre det? (det sidste kæmper vi stadig lidt med).

Det betyder, at i den her periode, var det mig der tog over og luftede Keira i 8-timers intervaller. Hun er kommet på deciderede ture og jeg har tvunget ham til at vi tog på stranden uden line i weekenderne eller på ørkencamping en hel weekend, hvor hun bare får lov til at rende uden snor, så hun kunne få løbet den af! Nu er det ham der foreslår det - fordi han har set hvor meget mere rolig og glad hun er, når hun er ude og blive ordentligt gennemluftet.

På samme måde har jeg fået ham til at være mindre udfarende overfor hende. Han skælder hende kun ud nu, hvis hun gør noget SLEMT, og han er ved at lære at kommunikere ud før han forventer en reaktion fra hende.

 

Derudover arbejder jeg med ressourceforsvar... og nej, ikke ved at tage madskålen fra hende i tide og i utide. Ved at bytte madskålen for noget andet lækkert og så give tilbage. Og det er ikke noget jeg gør hver dag, men jeg forventer, at jeg kan komme forbi hende uden at hun begynder at knurre, hvis hun spiser.

Ligeledes holder jeg i hendes tyggeben mens hun tygger i det. I starten ville hun ikke engang røre benet hvis jeg holdt det, men nu kan hun komme med benet og så skal vi tygge sammen, så jeg ser altså fremskridt... bare ikke med hendes madskål... Så det forslag der blev givet med at have den i skødet er måske en ret god idé. Har prøvet at håndfodre hende lidt, men hun vil hellere spise fra skålen end fra min hånd efter de første par hapsere.

 

Og så arbejder jeg med at hende og Tex kan dele - eller at hun i hvert fald ikke skal være strid ved ham - for hun kan sagtens mene at hvis der er noget i rummet der kan spises, SÅ er det hendes... Også hvis det er i hans mund - og så bliver hun helt stiv i kroppen, har helt løftet hale og går LANGSOMT imod ham indtil han drejer hovedet og går (medmindre hun er begyndt at knurre ad ham, så knurrer han tilbage, og så ender de i skænderi - som jeg desuden afbryder og fjerner ben eller bold). Dette gør jeg ved at sidde med et kødben i hånden og skiftevis lader den ene tygge på det mens der bliver kigget på, og så lader jeg den anden tygge på det, mens den første ser. Og ved at give godbidder hvor begge er i sit. Så siger jeg Tex's navn, giver godbid, siger Keira's navn og giver hende en godbid osv. Med legeting leger jeg ind, at det er sjovt at lege sammen, og det går rigtig godt faktisk.

 

Hun er BESTEMT ikke en hund for mig - er slet ikke fan af den selvstændighed og 'blikket' hun kan sende hvis hun er skingrende ligeglad med hvad der bliver krævet af hende eller den attitude hun har overfor fremmede hunde. Og jeg er SLET ikke fan af at hun kan finde på at knurre ad mig og endda bide mig!

Men vi har på ingen måde det forhold som Diesel har til kæresten i filmen.. Ja, hun kan vise nogle grimme sider og pisse noget så grusomt på mig, men jeg tager det som regel med et gran salt, og tænker bare indeni, at det er sidste gang jeg har en Husky.

Dermed ikke sagt at vi ikke har et godt samarbejde i 90 procent af tiden. Vi øver tricks (hun er super lærenem hvis man leger det ind), jeg gemmer godbidder, leger få godbidderne ud af flasken/viskestykket/koppen der vender forkert osv. Hun passer på mig når jeg er syg, og da jeg var rigtig syg kunne jeg vågne ved at hun lagde sig op på mit bryst og passede på mig.. Og generelt så er hun bare min skygge - Når Jad altså er hjemme. Når han ikke er, er hun også sød 90% af tiden, men hun vil hellere ligge ude på toilettet at sove end ved siden af sengen, hvis hun ikke må ligge i sengen.

Vi har også ritualer når vi går tur. F.eks. leges der med snoren hver gang vi skal ud en tur.. En leg hun lærte fra Marley og jeg som hun nu har taget til sig, og ELSKER. Hun kommer om morgenen og løfter min hånd så jeg kan klappe hende osv.

Så det er bestemt ikke fordi der ikke er kærlighed imellem os.

 

Generelt har jeg ladet Jad opdrage på hende. Jeg synes hun er hans hund, så derfor blander jeg mig ikke så meget, ligesom jeg hellere opfordrer ham til at gå tur med hende før jeg selv tager hende ud. Hvis han mener hun skal straffes (isoleres) lader jeg ham gøre det osv.

Så generelt holder jeg mig til de gode situationer som leg, træning, aktivering, gåture og mad.. Da jeg havde Marley var jeg nok lidt mere opdragende, da jeg ikke ville tolerere at hun var strid overfor ham hvis der var mad i nærheden. Men måden jeg bliver sur på er altså 'lige i sekundet' og der er det en dyb stemme, opspilede øjne og en nedstirren. Ren refleks. Ingen fysisk berøring, men hunden får tydeligt at vide, at det er ikke ok. Det er ikke alfa, det er vel bare en irettesættelse.

 

Nu, hvis vi har episoder hvor hun spiller op til mig, ignorerer jeg det enten og går væk, eller også accepterer jeg det ikke, og stopper ikke før hun gør hvad der bliver sagt - som f.eks. skal hun altså ned fra sengen hvis jeg siger det. Om hun så skal skubbes ned, så skal der lyttes til hvad jeg siger - for det er ikke mange krav jeg har til hende til hverdag, men respekt må hun altså vise.

 

Jeg tror bare jeg kan se at hun er aggressiv og det kan Jad ikke. Han forklejner hvis der er sket noget - som f.eks. med chihuahuaen 'det er bare byttedrev', eller 'det var fordi den gøede på en irriterende måde', hvor jeg synes at kunne have set et angreb uden varsel direkte efter halsen..

Nogle gange når vi går tur og kommer forbi nogle af de indiske arbejdere, kan hun fornemme hvem der er bange for hende. Hun kan gå helt normalt, men når vi så kommer forbi ham der er bange, kan hun finde på at springe efter ham og gø - udelukkende for at forskrække ham. Det sker ikke hver gang vi går tur, men der er et mønster. Og generelt sker det ikke hvis Jad er med på turen.

Hun har også to gange vist tænder og generelt bare havde en 'ulve-kropsholdning' af min mors maid bare hun gik forbi i stuen da vi var på besøg. Der var Jad der, men igen siger han 'hun gjorde det bare for at beskytte Marley' selvom marley ikke var bange eller viste tegn på utryghed.

Og det samme når vi møder fremmede hunde. Hun laver en knurren der er så dyb at man ikke kan høre den, men kun mærke vibrationerne i snoren.. Samtidig har hun et afslappet hundesprog, ørerne er lidt for langt fremme til at være afslappede dog, men ellers viser hun ikke stiv kropsholdning, høj haleføring eller andet der kan vise, 'det her gider jeg ikke', men det er nu tydeligt at hun provokerer den anden hund til at den gør udfald.

Og ellers er hun super dominant og vil gerne dominere ALLE vi møder der ikke bliver provokeret i første omgang.. Hun er slet ikke som da vi havde Marley. Dengang var hun easy going og elskede alle.

 

Det kan sagtens være at Ninjamor har ret, og at puden måske også var et ressourceforsvar, for jeg sad jo på gulvet, og hun kom op på puden, det har jeg slet ikke tænkt på... Men under alle omstændigheder synes jeg ikke det er iorden at hunden snapper. Overhovedet!

 

Og jeg tænker også fremtid. Hvad nu hvis det er et barn der en dag står for skud? Jeg føler ikke at man kan stole på hende overhovedet og jeg frygter ærlig talt den dag Jad og jeg får børn... Så ja, jeg så hende hellere i et andet hjem, men dermed ikke sagt, at jeg ikke synes hun er en sød og charmerende hund. Og jeg lader også valget være 100% Jads, men jeg fortæller ham om mine bekymringer..

 

Råd modtages stadig gerne! Men jeg har svært ved at acceptere, hvis der bliver sagt, at der bare må bides, for så sætter jeg mig ikke godt nok ind i hundens behov. Hvis jeg ikke sætter mig godt nok ind i hendes behov, så er der andre udveje end at bide - og Jad, som overskred mange af hendes grænser, er ALDRIG blevet bidt! End ikke hvis hun har knurret ad ham først. Jeg er villig til at acceptere, at spidshunde er mere verbale, og at deres knurren til en vis grad kan accepteres, men det bliver i situationer hvor jeg synes at jeg overskrider hendes grænser - ikke i situationer hvor der bliver stillet et krav til hende. Hvis I forstår?

[lilleraev]

Helt enig her!

 

Jeg har godt nok skrevet om det før, men så må I jo bare springe det over, men situationen minder mig om den desværre afdøde formand for Rottweilerklubben. Han sagde engang, at hvis man kom ind i sit stue og så sin rotte sidde/ligge i sofaen, så skulle man lynhurtigt lade som ingenting og skynde sig ud i køkkenet. Der skulle man tage en dejlig guf og kalde på hunden. Stor ros og kys og guf, når den - selvfølgelig - kom spænende.

 

Derefter skulle man sammen gå ind i stuen, og hvis hunden gjorde tegn til atter at bemægtige sig sofaen, SÅ skulle man tage kampen og hurtigt og bestemt sige Nej!

 

Det er nemlig og helt naturligt langt lettere for en hund at forstå, at en handling, den skal til at foretage, er forbudt - fremfor at give slip på en dejlig sofalur, når man nu allerede ligger der og gasser sig.

 

Hun lå jo ikke og gassede den. Hun gjorde udfald mod Tex da han blev inviteret op ved siden af hende.. Og det var derfor hun skulle ned... For det er ikke hende der bestemmer hvem der må komme op i sengen, det er mig.

 

Hvis hun bare ligger og sover, så bliver hun aldrig sendt ned!

[spjæt]

Nu har jeg læst din beskrivelse lille ræv, og det jeg tænker, er ........og det er sagt i bedste mening, Jeg synes i skal overveje at omplacere Keira til et sted med andre huskies og med erfarne søde huskieejere. Spidshundepsyken er ikke den rigtige for jer ,jeg tror virkelig det er det bedste råd at give. Sagt i bedste mening og stor respekt for du er ærlig

[lilleraev]

Nu har jeg læst din beskrivelse lille ræv, og det jeg tænker, er ........og det er sagt i bedste mening, Jeg synes i skal overveje at omplacere Keira til et sted med andre huskies og med erfarne søde huskieejere. Spidshundepsyken er ikke den rigtige for jer ,jeg tror virkelig det er det bedste råd at give. Sagt i bedste mening og stor respekt for du er ærlig

 

Jamen det er jo også lige det svar jeg havde håbet på! Jeg har hele tiden syntes at det var dybt latterligt at han havde en husky når han ikke kan sætte hendes behov i forsædet.. Det er blevet meget bedre på de seks måneder vi har boet sammen, men jeg synes ikke hun har det hjem hun fortjener. Og jeg føler lidt at jeg fejler fordi at vi på trods af ekstra tiltag med hendes behov og positive-reinforcement oplever at hun så mister respekten for mig...

 

Men dér er min kæreste ikke endnu, så hvad kan vi gøre her og nu, for hendes skyld - og for min tillid til hende?

[lilleraev]

forresten meldte jeg mig ind i en husky klub i Dk på facebook for at søge råd, men der fik jeg også at vide at alfa-rulninger var bedste middel til en god hund... Så jeg er jo nødsaget til at tænke at de måske alle har ret?!

[Buddha]

Råd modtages stadig gerne! Men jeg har svært ved at acceptere, hvis der bliver sagt, at der bare må bides, for så sætter jeg mig ikke godt nok ind i hundens behov. Hvis jeg ikke sætter mig godt nok ind i hendes behov, så er der andre udveje end at bide - og Jad, som overskred mange af hendes grænser, er ALDRIG blevet bidt! End ikke hvis hun har knurret ad ham først. Jeg er villig til at acceptere, at spidshunde er mere verbale, og at deres knurren til en vis grad kan accepteres, men det bliver i situationer hvor jeg synes at jeg overskrider hendes grænser - ikke i situationer hvor der bliver stillet et krav til hende. Hvis I forstår?

 

Puha Jeg får helt ondt i maven over beskrivelsen om hvordan din kæreste har opdraget hende.

 

Jeg kan godt se du prøver at gøre en masse, på den gode måde, og det er super super godt. Dejligt at du skrev så meget.

 

Men du må forstå, at hun er voldsomt påvirket af den måde hendes opvækst har været på. SÅ mange forkerte ting din kæreste har gjort. Og så med så stolt en hund som en husky... åh nej altså. Det er bare så lidt måden at omgåes dem på. Hun reagerer med sidste skridt i hundesproget nu, fordi alle andre signaler er blevet overhørt så mange gange. Det kommer til at tage jer lang tid at komme af med de skeletter i skabet, altså hendes skab. Men selvfølgelig kan det gøres! Men din kæreste må IKKE bare blive ved med at behandle hende sådan. Hvis hun bider igen, er det JERES skyld, det må du da også vide?

 

Det er ikke bare spidshunde man skal respektere knurren ved, det er da alle hunde. Gider din kæreste læse bøger, og læser han dansk? Der er jo flere gode bøger hvor der bliver forklaret rigitg godt hvad det præcist er der er på spil i de forskellige situationer.

 

 

Din kæreste er sikkert ikke blevet bidt fordi hunden er pissebange for ham. Men jeg kunne godt frygte at hun en dag gør det, og det vil aldrig nogensinde blive hendes skyld, KUN din kærestes skyld.

 

Har du overvejet om en omplacering til en virkelig god og positiv hundeejer kunne være en ide? Og at din kæreste måske ikke bør have hund? Ja undskyld, men.... jeg bryder mig virkelig ikke om hans tilgang til det hele. Jeg synes det er pissesynd for den husky.

[Buddha]

Jamen det er jo også lige det svar jeg havde håbet på! Jeg har hele tiden syntes at det var dybt latterligt at han havde en husky når han ikke kan sætte hendes behov i forsædet.. Det er blevet meget bedre på de seks måneder vi har boet sammen, men jeg synes ikke hun har det hjem hun fortjener. Og jeg føler lidt at jeg fejler fordi at vi på trods af ekstra tiltag med hendes behov og positive-reinforcement oplever at hun så mister respekten for mig...

 

Men dér er min kæreste ikke endnu, så hvad kan vi gøre her og nu, for hendes skyld - og for min tillid til hende?

 

forresten meldte jeg mig ind i en husky klub i Dk på facebook for at søge råd, men der fik jeg også at vide at alfa-rulninger var bedste middel til en god hund... Så jeg er jo nødsaget til at tænke at de måske alle har ret?!

 

De har ikke ret. Det er en vildt forældet tankegang. Du skal se på Keira som du så på Marley, med godbidder og ros vil man ALTID ende med et stabilt resultat, med magt og knubs ender du med noget du ikke kan stole på. For hvornår får hunden nok og bider fordi den går i panik?

 

Du må have mere tålmodighed, det er ikke manglende respekt, det er bare... en virkelig forvirret og forkert behandlet hund.

[lilleraev]

Puha Jeg får helt ondt i maven over beskrivelsen om hvordan din kæreste har opdraget hende.

 

Jeg kan godt se du prøver at gøre en masse, på den gode måde, og det er super super godt. Dejligt at du skrev så meget.

 

Men du må forstå, at hun er voldsomt påvirket af den måde hendes opvækst har været på. SÅ mange forkerte ting din kæreste har gjort. Og så med så stolt en hund som en husky... åh nej altså. Det er bare så lidt måden at omgåes dem på. Hun reagerer med sidste skridt i hundesproget nu, fordi alle andre signaler er blevet overhørt så mange gange. Det kommer til at tage jer lang tid at komme af med de skeletter i skabet, altså hendes skab. Men selvfølgelig kan det gøres! Men din kæreste må IKKE bare blive ved med at behandle hende sådan. Hvis hun bider igen, er det JERES skyld, det må du da også vide?

 

Det er ikke bare spidshunde man skal respektere knurren ved, det er da alle hunde. Gider din kæreste læse bøger, og læser han dansk? Der er jo flere gode bøger hvor der bliver forklaret rigitg godt hvad det præcist er der er på spil i de forskellige situationer.

 

 

Din kæreste er sikkert ikke blevet bidt fordi hunden er pissebange for ham. Men jeg kunne godt frygte at hun en dag gør det, og det vil aldrig nogensinde blive hendes skyld, KUN din kærestes skyld.

 

Har du overvejet om en omplacering til en virkelig god og positiv hundeejer kunne være en ide? Og at din kæreste måske ikke bør have hund? Ja undskyld, men.... jeg bryder mig virkelig ikke om hans tilgang til det hele. Jeg synes det er pissesynd for den husky.

 

 

Jeps, vi har snakket om det flere gange... Men jeg vil lade ham tage skridtet. Mit farvel til Marley var det sværeste jeg nogensinde har gjort - vil aldrig kunne få andre til at skulle sige farvel til deres hund med mindre de tager valget selv.

Hans tilgang er som sagt ved at ændre sig. Han er vokset op i en anden kultur hvor hunde egentlig er vagthunde udenfor og skal domineres. Det er ikke bare noget man vender på en dag..

Med Tex, som vi jo har adopteret, er han en helt anden ejer. Der er ingen dominans... overhovedet.... Han er som enhver anden ejer... men han mener at huskyen ikke er en hund... Den er tættere på ulven, og derfor kræver den en anden opdragelse.

Jeg vendte lige jeres svar med ham - det første han spurgte om var om Ninjamor havde arbejdet med huskies? Og om han i så fald måtte snakke med ejerne af de huskies for at se om de metoder hjalp, for det har han svært ved at tro på..

[Shii]

Jeg synes også I skal komme af med hende. For ingen af jer (heller ikke dig!) kan finde ud af at behandle hende ordentligt. Og en hund der ikke er ønsket af den ene part får ikke et godt liv, uanset hvor meget du forsøger, så kan hun jo sagtens mærke at hun er uønsket.

 

Så jeg synes det eneste råd at give er at få hende væk.. Jeg vil næsten sige en aflivning er bedre end at fortsætte det i har gang i endnu. Og jeg har måske tendens til at være enig med Buddha.. Har I overvejet at din kæreste måske bare ikke skal have hund?

 

Jeg vil lige påpege at jeg ikke synes hun virker aggressiv, men som en dybt misforstået hund! Stakkels hund, mit hjerte græder!

[spjæt]

forresten meldte jeg mig ind i en husky klub i Dk på facebook for at søge råd, men der fik jeg også at vide at alfa-rulninger var bedste middel til en god hund... Så jeg er jo nødsaget til at tænke at de måske alle har ret?!

 

Hvis jeg alfarullede min hund, ville han sende mig et overlegent blik og gå sin vej ved første lejlighed eller grave et hul i haven og lægge sig der, nægte mig enhver kontakt og sygne hen.

 

Nu samarbejder vi istedet for, jeg har aldrig råbt af ham, jeg har aldrig skældt ud, og han vandrer på de fedeste ture hver eneste dag med mig, dutter min hånd med mellemrum og bekræfter vi hører sammen, det betyder at når han er helt fri, så løber han max i en omkreds af ca 20 meter omkring mig, falder jeg, er han der på et sekund, kalder jeg kommer han medmindre han lige er igang med at fange en mus, men han kommer så et par sekunder forsinket og han får ros hver gang. To gange har han opdaget et rådyr hvor han ikke har været i snor og det er min fejl, og instinktet har taget over, men under et minut efter vender han tilbage med jordens største grin og han får ros fordi han kom, ikke fordi han jagtede rådyret.

Når vi besøger venner, behøvedes jeg ikke at dække ham af, han lægger sig ved min fod og sover. Jeg har aldrig bedt ham om det, men jeg har rost ham når han har fundet ro. AL hans opdragelse er konsekvent ros og glæde og behørig respekt for de naturlige instinkter han har. En god spids der mødes kærligt og med respekt kan sagtens finde ud af de her ting- loyaliteten og venskabet betyder også noget for den.

Du kan få tusinde gange din "investering" med din spids- hvis du behandler den godt og husker på den har sine instinkter- det skal du respekterer og finde en måde at sameksistere så begge parter har det godt. At spidshundegrupper anbefaler alfarulning og hvad man ellers kan kalde det ,gør mig virkelig ked af det.

 

Jeg synes du skal sige direkte til din kæreste at hunden ikke har det godt, at du er utryg ved den ,og at I sammen skulle prøve at finde et nyt hjem til den.

[Buddha]

Hvem er den hund Tex?

 

Du må godt sige til din kæreste at en husky ikke er en ulv. Det er en hund. Den er blevet avlet af mennesker gennem mange, mange år og der er nul og niks ulv i den. Men det er en slædehund og en spidshund, aktiv og intelligent.

 

Håber Ninjamor kommer på banen Er sikker på at hun har arbejdet med huskyer også.

[Buddha]

Jeg kender en husky opdrætter, hvis nu i på et tidspunkt overvejer at omplacere Keira, vil jeg gerne høre om hun måske kan hjælpe med et godt hjem?

Hun er super fantastisk, bruger alle sine hunde til slædetræk og de er helt enormt dejlige, hele bundtet.