parring

[Gæst Thørup]

hej allesammen

 

Jeg er ny herinde så håber jeg har lavet tråden i forum rigtigt

 

nå men min/mine svigerforældres han hun er klar til avl, testet mv

 

mit spørgsmål er, jeg skal have ham og en evt tæve her hos mig (han er tryg ved mig og ser mig 4 gange om ugen) hvad skal jeg forholde mig til under parring, jeg har forsøgt at læse mig til det på nettet men kan kun finde sider om tæven og hvad man skal forholde sig til. jeg håber i kan hjælpe

 

Mvh

 

Jeanette

[Potemis]

Jeg tror såmænd de klarer det fint selv...

[Ulla H]

Hvis parring mellem 2 hunde der ikke er trygge ved hinanden skal gennemføres, så bør der nok være mere end en voksen tillstede.Hvis tæven er i tvivl om hun tør , så bliver det ikke til noget med en urutineret hanhund.

Mange af de hanhundeejerer, hvis hunde jeg har benyttet har været desperat bange for at få hakket deres lystige hanhunde i stykker af en sur /nervøs tæve.Så desværre er det i visse racer almindelig med at fastholde tæven, hvilket ikke lige er min opfattelse af en naturlig parring.Nogle vil gerne have tæven fikseret med snuderem eller mundkurv????

Og Ok, jeg ville også nødigt have Freddyes lyster til at forvinde pga en gal tæve, der evt ankommer udenfor ægløsning.

Så ofte er det ikke så let som med hunde, der bor sammen og har oparbejdet den store sympati.

Kan ikke rådgive, da jeg kun har stået med det alene med egne han og hunhunde. Og her helt uden indblanding fra min side..

[Gæst Thørup]

Tak for råd jeg har selv to hunner og mine svigerforældre har 2 en han som tråden omhandler og en tæve desværre er vores ene tæve ikke kompatibel med Viggo da hun er ruby og han er blenheim så derfor vælger vi at tilbyde ham gratis til alv. Vores blenheim er klar til næste sommer, og der skal vi også bruge Viggo men godt at høre der skal være to "voksne" er helt enig min mand og jeg skal også være tilstede og vores tæver kommer ud til mine svigerforældre, de har ikke faciliteterne til at have "fremmede" tæver. Min spørgsmål gik også lidt på at man ikke må skille dem ad uder parringen eller efter så at sige er det rigtigt at man så kan volde skade på tæven? Nu regner jeg med at tævens ejer er med til det.

[Gæst Thørup]

Og utroligt at man fastholder tæver det syntes jeg da også lyder uhumant men det kan da godt være vi bare skal lade viggo vente til vorea tæve er klar hvilken han er meget forelsket i de er hvertfald meget glade for hinanden

[Ulla H]

Selvfølgelig må de ikke skilles , når de hænger sammen.Det vil beskadige begges kønsorganer og de skal holdes i ro.Jeg har haft en parring , hvor de hang sammen i 57 1/2 minut.

Husk , når det er cavalier at få testet for alle de frygtelige sygdomme, den race er behæftet med.

Jeg elsker den race og har selv haft et par, men ikke engang hvis jeg fik den gratis ville jeg turde eje en. Tror det er den vanskeligste race af alle over 500 racer at lave sunde hvalpe på.

[Siri]

Min erfaring er helt modsat Ullas. Jeg synes det er lettere med hunde der ikke bor sammen.

Jeg fastholder oftest tæven i nogen grad, men dog aldrig mere end hun kan sige fra. Jeg har aldrig været i tvivl hvis tæven ikke er klar og har en erfaren hanhund, der kun parrer efter ægløsning.

Ideen om en naturlig og romantisk parring holder oftest ikke stik. De skal hjælpes i en eller anden form, stilles rigtigt eller holdes. Og når hanhunden så er inde i tæven, så holder vi altid både hanhund og tæve. Det er min erfaring at tæven ofte bliver forskrækket når de hænger sammen og derfor mener jeg der skal være en der holder hende. Både for tæven og hanhundens skyld.

At fastholde tæven handler ikke om tvang - slet ikke. Det handler om at hjælpe tæven og berolige hende. Og gøre parringen så let som muligt.

[Shii]

Min erfaring er helt modsat Ullas. Jeg synes det er lettere med hunde der ikke bor sammen.

Jeg fastholder oftest tæven i nogen grad, men dog aldrig mere end hun kan sige fra. Jeg har aldrig været i tvivl hvis tæven ikke er klar og har en erfaren hanhund, der kun parrer efter ægløsning.

Ideen om en naturlig og romantisk parring holder oftest ikke stik. De skal hjælpes i en eller anden form, stilles rigtigt eller holdes. Og når hanhunden så er inde i tæven, så holder vi altid både hanhund og tæve. Det er min erfaring at tæven ofte bliver forskrækket når de hænger sammen og derfor mener jeg der skal være en der holder hende. Både for tæven og hanhundens skyld.

At fastholde tæven handler ikke om tvang - slet ikke. Det handler om at hjælpe tæven og berolige hende. Og gøre parringen så let som muligt.

 

Det er vel også mere... en guidet form for fastholdning? Altså blot for at hun ikke blive forskrækket. Det ser jeg slet ingen tvang i, og som du beskriver det ville jeg også ønske alle opdrættere benyttede.

[Siri]

Det er vel også mere... en guidet form for fastholdning? Altså blot for at hun ikke blive forskrækket. Det ser jeg slet ingen tvang i, og som du beskriver det ville jeg også ønske alle opdrættere benyttede.

 

Netop! Men mange vil nok betragte det som tvang. Jeg er altså ikke i tvivl hvis en tæve er afvisende og så hverken kan eller vil jeg holde hende. Og spot vil slet ikke parre!

Spot har parret en tæve der længe har prvet at blive drægtig men uden succes. Hun blev rigtig forskrækket når hanhunden hoppede på ryggen. Jeg holdt hende roligt og talte til hende og det gik uden problemer. Havde jeg ikke holdt og støttet hende så var der ikke blevet en parring.

Har en gang lavet en reel fastholdelse med snor om munden på tæven. Det var en meget meget stærk tæve der slet ikke brød sig o, at nogen skulle hoppe på ryggen af hende, selvom hun var helt klar! Krokodillen kaldte vi hende :blink: Da hun er en af verdens bedste hunde indenfor et par sportsgrene, så var vi meget opsatte på at det skulle lykkes og havde store forventninger til kuldet. Så til sidst satte vi løst en snor om munden på hende og sagde "nu stopper du det pjat" og så stod hun helt roligt. Og der kom i øvrigt 9 hvalpe!

[Siri]

Jeg har altså også set de romantiske parringer, der er helt naturlige. Jeg ser bare oftest dem hvor der er behov for hjælp og støtte.

[Ulla H]

Min Victor var jo også erfaren og hoppede kun på efter aftale med tæven, så ingen hold dem ,mens de legede deres indledning til parring.Ofte opdagede jeg det først når de hang sammen. De ville efter Victors ønske helst være helt nede i baghaven bag solbærene.

Men tæver der bor med hanhunde vil ofte vægre sig noget mht fremmede hanhunde, da mine tydelig viser at de foretrækker en de kender. Molly er parret med fremmed han, og her var hanhundeejer bange for at sæden kom før han var fasthold derinde.

Min sidste parring var Mollys datter Debbie og med fremmed hanhund. Min ide var, at de gik og følte sig trygge ved hinanden i en indhegning, men igen var hanhundeejer bange for at få sin hanhund bidt.Jeg sagde , det kunne hun ikke drømme om, men hun synes at risikoen var for stor.Og hun har gennem årene vel lavet nok langt over 100 parringer på sine hanhunde. Debbie foretrækker klart græske kastrerede Snoopy som partner.

Jeg var selv bange for Freddys skind, da han som nybegynder skulle parre en møgforkælet tæve som ejer ikke gad få undersøgt for ægløsning. Nå -hun fik også kun een hvalp, men til gengæld ser den super ud.

Han gik frygtelig forsigtig til værks, tror han vidste at hun kunne snappe. Hun var nervøs til de hang sammen , men bed ikke og vi hold så også hende beroligende fast.

Men speciel romantisk synes jeg kun det er, når vovserne er glade , trygge og selv kan klare de indledende øvelser, så kan man træde til med en hjælpende hånd.