Overbeskyttende hundeejere

[Trei]

Jeg passer GODT på mine hundedyr... er jeg overbeskyttende? Helt sikkert! I hvert fald ift de fleste vi kender, men mine hunde skal kun have gode hundemøder og vi møder altså af og til andre hunde, som bestemt ikke skal i nærheden af mine. Begge mine hilser gerne på søde fremmede hunde, og nyder det, men voldsomme (og selvfølgelig aggressive) hunde er no go.

[AnneMangetal]

Jeg bliver pylret når jeg går tur med min hund og der kommer en terrier/ el dansk svensk gårdhund løbende os i møde med løftet hale og ejen står på afstand og siger den er ikke så god til at møde andre hunde, men ikke gør mine til at tage den i snor, det ender altid med de farer frem knurrer og viser tænder, der har min hund fået hak i tuden og det sker ikke igen, så får de små møg hunde et los i maven så de triller hen af jorden

 

Jo det er netop det eneste der får en hund til at slippe som har godt fat, ikke om jeg vil stå og være vidne til min hund bliver bidt af en hund hvor ejeren ikke har hverken styr på sin hund, eller gør mine til at gribe ind. Et spark i maven og den taber pusten.

 

Bed en arrig hund om at gå hjem øhh yes...

 

Nu læser jeg dit første indlæg som at der kommer en løs hund imod jer, ikke at den er i angreb:vedikke: De fleste vil nok gribe ind hvis deres hund bliver angrebet, men sparke en lille hund "så den triller hen af jorden" er nok lige rigeligt overkill hvis hunden ikke er i angreb.

 

Og i øvrigt hjælper det ikke at sparke eller slå en hund der angriber seriøst. Den eneste sikre vej frem, er at kvæle den angribende hund. Hvis man volder den smerte mens den er bidt fast, kan man risikere at den bliver endnu mere voldsom.

 

I øvrigt, hvis du er i tvivl om emnet, kan du prøve at læse det første indlæg. Det handler jo ikke om angribende hunde:vedikke:

[Gæst Beaglepack]

Jo det er netop det eneste der får en hund til at slippe som har godt fat, ikke om jeg vil stå og være vidne til min hund bliver bidt af en hund hvor ejeren ikke har hverken styr på sin hund, eller gør mine til at gribe ind. Et spark i maven og den taber pusten.

 

Bed en arrig hund om at gå hjem øhh yes...

 

Jeg har selv måttet sparke til en hund (labrador) som gik mellem mine hunde og pludselig angreb Oscar. Jeg ved ikke hvor jeg fik kræfterne fra - men den fik godt nok sådan en veltilrettet spark at den gik i dørken. Dem der havde hunden, var nogen der passede den - den (hunden) rendte bare løs ude på fortovet.

[PBC]

Jo det er netop det eneste der får en hund til at slippe som har godt fat, ikke om jeg vil stå og være vidne til min hund bliver bidt af en hund hvor ejeren ikke har hverken styr på sin hund, eller gør mine til at gribe ind. Et spark i maven og den taber pusten.

 

Bed en arrig hund om at gå hjem øhh yes...

 

Jeg forstod situationen sådan at en aggressiv hund kom løbende imod dig og din hund. I den situation er det ofte lykkedes mig at få hunden til at vende om ved at optræde bestemt, gå lidt frem og med meget bestemt stemme bede hunden skrubbe af. Faktisk er det indtil nu altid lykkedes.

 

Hvis først hunden har bidt sig fast må der nok andre midler til, men det har jeg aldrig prøvet.

[Hewlett]

Jeg har selv måttet sparke til en hund (labrador) som gik mellem mine hunde og pludselig angreb Oscar. Jeg ved ikke hvor jeg fik kræfterne fra - men den fik godt nok sådan en veltilrettet spark at den gik i dørken. Dem der havde hunden, var nogen der passede den - den (hunden) rendte bare løs ude på fortovet.

 

Jeg er med på at man reagerer instinktivt, men min umiddelbare tanke er at det kan gøre skaden værre, hvis man sparker til en hund, som har bidt sig fast. Altså jeg tænker på hud der bliver rykket løs, pga. krafterne bag sparket.

[anne-lise hansen]

jeg forsøger at undgå andre hunde når Tot & Ollie er i snor , Ollie er vild efter at hilse ,men Tot er ikke begejstret - og jeg har ikke lyst til at en af dem skal risikere at aflives blot på grund af et angreb fra en evt. lille hund - så andre hunde undgår vi helst .

[Jane]

Jeg må også bo et heldig sted. Næsten alle hunde og hundeejere vi møder på vores ture, er søde og rare. Syntes ofte det er de samme vi møder. Der er ingen af hundene der er i snor. Der er den lille forsigtige puddel, der syntes de store hunde er lidt farlige, så den får mine hunde selvfølgelig ikke lov til at rende hen til. Der er dsg'en der tror den er verdens største hund og med et kæmpe ego, den vil gerne hilse. Der er beaglen, som Victor nærmest falder i svimme over, hun er gudeskøn syntes han. Stabyblandningen er sjov at lege med. Der er labben, den og Oskar er ikke verdens bedste venner, så de får hellere ikke lov til at hilse på hinanden. Det var et lille uddrag af de hunde vi møder. Med lidt sund fornuft og hensyntagen til hinanden, opstår der aldrig ballade og ingen hund får en dårlig oplevelse. Møder vi en fremmed hund afhænger det af flere ting om de får lov at hilse. Tror man med tiden får en god fornemmelse for hvem sine hunde skal have lov til at hilse på. Går vi derimod på fortove, hvor mine hunde er i snor, hilser vi sjældent på andre hunde.

[MyCapau]

Ja jeg er så typen som godt kan finde på sifte fortov alt efter hvilke hunde/mennesker vi møder. Men det er ikke på grund af min egen hund. Men mere for dem vi møder. Da de mennenskers utryghed for min hund ofte går gennem snoren, og gør at deres hunde reagere på min.

Min dreng blød i sind, men når man er over 96 cm og tæt på knap 88 kilo, ja så er det ikke altid lige let at være den store. ( Grand Danois )

Og selvfølgelig hilser vi på andre hunde, lige fra lille til stor Når vi fornemmer at der ingen problemer er.