Hop til indhold

Kroniske smertehunde - mere lydfølsomme?


Sitto
 Share

Recommended Posts

Opretter altså lige en ny tråd. Da den anden med overskriften "dårlige hofter" måske ikke får så mange til at kigge vedr dette emne - som omhandler generelle kroniske smerter og ikke blot dårlige hofter.

 

Er der nogen herinde med kroniske smertehunde der har oplevet en ændring i hundens adfærd ifht lyde?

 

Jeg har gennem længere tid, lagt mærke til at Ayo er blevet meget lydfølsom. Længe inden vi overhovedet mistænkte hende for at have ondt - men det er klart blevet forværret her på det seneste.

 

Jeg snakkede med vet sygeplejersken om det her i mandags, og hun siger at det lyder absolut ikke usandsynligt at det har en sammenhæng. Og efter lidt søgen på Google, kan jeg læse at andre har oplevet det med deres hunde - og at det også forekommer hos kroniske smertepatienter, blandt os mennesker.

 

Men det ville forklare rigtig meget ifht hendes lydfølsomhed. For jeg har virkelig undret mig over hvad dælen der har været årsag til det. Hun er ligeglad med fyrværkeri, de andre hunde der gøer mm og den slags høje lyde. Med lyden af en tallerken der sættes på gulvet, en karabinhage på linen der rammer gulvet ved siden af hende, når jeg støvsuger, hvis man kommer til at råbe lidt herhjemme. Og det er tydeligt at se på hende at hun er meget trykket af de lyde, hun trækker sig sådan helt sammen og lukker øjnene.

 

Hun er stadig vældig tillidsfuld og fremme i skoene med masse af gåpåmod - det er ikke sådan hun er blevet generel usikker eller tilbageholdende, slet ikke. Hun er fuld af sjov og ballade, laver lige så mange narrestreger, leger med de andre, knuselsker nærmest alle mennesker fra første øjekast, vader direkte op på bordet inde hos dyrlægen med høj haleføring og er bare klar, trods det ellers var et sted hun efterhånden godt kunne forbinde med noget træls, med god grund. Men hun er klart blevet meget lydfølsom!

 

Jeg er SÅ forvirret, det kan jeg lige så godt indrømme. Med Liva og hendes kroniske smerter, der er det til at se når hun har ondt - så halter hun, thats it. Meget tydeligt. Men Ayo her. Der er bare flere ting som pludselig giver mening, ifht at hun har ret dårlige hofter. Og jeg synes det er så svært at finde ud af hvor slemt det egentlig er og hvor påvirket hun egentlig er. :cry: For hun springer jo rundt og leger og laver ballade. Men hun er blevet meget lydfølsom, og mere følsom omkring vild leg/aktivitet omkring sig, meget tyndpelset af slikkeri på bagbenene, og slinger lidt med bagparten når hun skal igang efter at have sovet fx. Men hun halter ikke, hun holder sig ikke tilbage fra leg med de andre, hun går gerne ture og løber og springe osv.

 

Hun er kørt over på smertestillende nu, så må vi se om der sker en ændring i hendes adfærd, på mandag skal hun have 4. Catrophen indsprøjtning, og den 9/5 skal vi til fys hvor hun skal mærkes igennem, og vi skal have fundet ud af hvad der skal ske mht videre forløb med waterwalk, massage og nok en tilføjelse af laserterapi.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg stemmer i med Lonny. De dage, hvor jeg er "brugt op", der kan jeg slet ikke holde lyde ud. Lyden af en el-pisker får mig til at gå helt i sort sådan en dag, hvor jeg normalt om morgenen (hvor manden altid bruger den) ingen problemer har.

 

I dag sidder jeg med hørebøffer på på arbejdet, da der er vejarbejde udenfor vinduet. Ikke øredøvende, men sådan en dun dun dun lyd, som en fiskekutter. Den går åbenbart ind og generer så meget, at jeg ikke kan holde fokus. Så det blev musik i stedet.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hunde som har smerter mere eller mindre konstant bliver på et tidspunkt overbelastede og i denne situation bliver de mere følsomme for indtryk. Hvis der ligger en base til en utryghed i form af en bestemt stimuli vil det ofte være den hunden reagerer på.

Hos Pelle er det f.eks. hunde han reagerer på, når han er overbelastet, hvorimod han er kold i måsen overfor lyde.

 

Man kan også sige det anderledes: Når man, eller en hund, er i denne overbelastelsestilstand vil det ofte være lyde der reageres på fordi disse kommer pludseligt.

 

Jeg er med de andre, når jeg er overbelastet kan lyde gøre decideret ondt på mig fysisk. Det føles som om alle porer i huden bliver 5 cm store og suger alt ind når der kommer en pludselig lyd. Varer lyden ved kommer jeg på grådens rand og reagerer på næsten alt omkring mig ved at vræle.

Se lige billedet: Nytårsaften, min hund ligger og sover og jeg sidder nærmest og vræler :sjov:

 

Jeg ser ingen grund til at hunde ikke skulle have det på samme måde, tværtimod virker det totalt logisk.

 

Når Pelle har smerter får han, udover smertestillende, baldrian. Mest for at få kroppen til at slappe af, men det virker også så hans "hoved" slapper af. Det var måske en mulighed?

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for jeres svar. :5up:

Det er læsning som giver mig blandede følelser - det får nogle brikker til at falde på plads, meget logisk endda, ifht hendes adfærdsændring omkring lydfølsomheden. Omvendt så betyder det jo nok også at hun er mere påvirket af sine hofter, end hvad vi antog først. :( Men som ninjamor foreslår, så vil jeg prøve at købe noget baldrian til hende og starte hende op på, sammen med den nyligt opstartet smertestillende.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for jeres svar. :5up:

Det er læsning som giver mig blandede følelser - det får nogle brikker til at falde på plads, meget logisk endda, ifht hendes adfærdsændring omkring lydfølsomheden. Omvendt så betyder det jo nok også at hun er mere påvirket af sine hofter, end hvad vi antog først. :( Men som ninjamor foreslår, så vil jeg prøve at købe noget baldrian til hende og starte hende op på, sammen med den nyligt opstartet smertestillende.

 

Held og lykke med det.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...